Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Historiker: Henning Jensen var en af Danmarks største gennem tiderne

Foto: Idrætshistoriske Samling

Fodboldstjernen Henning Jensen (tv) sammen med sin træner, Børge Christensen - kaldet Bus-Børge, der opfandt Henning Jensen og trænede ham gennem drengeårene i Nørresundby Boldklub.

John Laden Jensen har i sin bog skrevet en længere baggrundsartikel om fodboldstjernen Henning Jensens liv i fodboldens absolutte top. Læs den her.

Han havde det ikke fra fremmede, Henning Jensen, der endte med at blive Nørresundbys største fodboldspiller gennem tiderne - og en af de største i Danmark.

Det var nemlig hans bedstefar Anders Johansen Jensen, der var med til at stifte den første fodboldklub i Nørresundby i 1909, og han var aktiv i mange år derefter. Det startede som en drengeklub, og da Velo blev stiftet i 1912, blev den første formand Anders Jensen. Han sad på posten indtil 1915.

Da Anders Jensen voksede op kom han til at spille højre wing på Velos bedste hold, i en dynamisk wing-duo med Aage Nielsen i venstre side. Det varede dog ikke længe, før Aage fik arbejde søndenfjords i korn- og foderstoffirmaet H. Thorndahl i 1918. Han syntes at rejsen over Pontonbroen var for træls, så han skiftede til AaB og fik en række kampe på Jysk hold.

Anders Jensen, der var født i 1895 havde det held, at hans fodboldinteresse gik i arv til sønnen Svend, kaldet Stille Svend, der i flere år var en solid kraft på Nørresundby Boldklubs førstehold, hvor han oftest spillede i angrebet, for det meste som centerforward. 29 år gammel blev han far til en lille dreng, der blev kaldt Henning. Svend var arveligt belastet, og hans søn Henning, blev allerede som ynglingespiller, senere som seriespiller udtaget, først til Jysk hold og i starten af 1972 til det danske landshold, som den lavest rangerende spiller i dansk landsholdsfodbold nogensinde.

I 1971 skulle det danske fodboldlandshold i træningslejr i Nordjylland, og træneren Rudi Strittisch ville gerne spille en træningskamp, nu de var her. Han ville ikke helst ikke have alt for stærk modstand, så han bad om, at der skulle udtages et hold af seriespillere, altså spillede de højest rangerede spillere i Danmarksserien.

Det nordjyske seriehold til først - derefter landsholdet på alle positioner:

  1. Harbo Larsen, Aalborg Freja - Mogens Therkildsen, OB

  2. Jens Steffensen, Chang - Torben Nielsen, B1903

  3. Flemming Petersen, Vejgaard - Claus Johansen, AaB

  4. Thorkild Jørgensen, AaB - Per Røntved, Brønshøj

  5. Hans Jørgen Nielsen, AaB - Jørgen Rasmussen, Rander

  6. Kurt Rasmussen, Nørresundby - Birger Pedersen, Hvidovre

  7. Per Nielsen, Nørresundby - Hans Ewald Hansen, B1901

  8. Poul Erik Andreasen, Nørresundby - Morten Olsen, B1901

  9. Poul Jensen, Aalborg Freja - Eigil Nielsen, KB

  10. Leif Jensen, Vejgaard - Kresten Nygaard, Fuglebak.

  11. Henning Jensen, Nørresundby - Jørgen Markussen, Vejle

  12. Jess Zimmer, Chang - Flemming Pedersen, KB

  13. Bjarne Jensen, Freja - Valdemar Hansen, B1901

  14. Ole Storch, AaB

Inden kampen lød det fra DBU, at man ikke ønskede en hård og krævende kamp, men bare ville have at landsholdsspillerne skulle have lidt afveksling i træningslejren.

- Men hvis jeg var seriespiller, ville jeg gøre mit bedste, i sådan en kamp, der let kan blive en spændende oplevelse for publikum, sagde formanden for DBU’s udtagelseskomite Ib Skotnborg, der selv var opvokset i Aalborg.

Den nordjyske fodboldlegende er død efter kort tids kræftsygdom. Foto: Koen Suyk - WikiCommons

Han, og de 2.500 tilskuere, fik en lidt anden kamp end de havde regnet med.

Dog var starten lige efter bogen, for allerede efter fem minutters spil kom landsholdet foran ved Birger Pedersen, og efter 35 minutters spil stod det 3-0 til landsholdet. Jørgen Markussen, der afløste sin skadede klubkammerat Iver Schriver, scorede to næste mål, men Frejas Bjarne Jensen fandt Henning Jensen kun to minutter efter Jørgen Markussens 2. mål, og derfor var stillingen ved pausen 3-1 til landsholdet.

Efter 10 minutters spil kom Poul Erik Andreasens mesterstykke. Han satte hele landsholdets midtbane med en række snævre driblinger, og fandt Hans Jørgen Nielsen fra AaB’s danmarksseriehold. Han spillede hurtigt bolden videre til Henning Jensen, der havde ryggen mod Flemming Pedersen, som var kommet ind i pausen i stedet for Jørgen Rasmussen. Henning lavede en fræk hoftefinte, der sendte KB’eren langt væk i den forkerte retning. Nu var der fri bane mod mål, og så stod der 3-2.

Midtvejs i halvlegen pressede Henning Morten Olsen til at lave en fejlaflevering. Den opsnappede Henning Jensen selv, gik direkte mod mål og scorede på den indskiftede målmand, Valdemar Hansen.

Efter 33 minutters målshow under stormende jubel var der ikke mange, der regnede med, at Henning Jensen havde mere i posen. Men det havde han. Denne gang var det dog i oplæggerens rolle, da han spillede Jess Zimmer fri foran mål, og så var seriespillerne foran med 4-3 mod det danske landshold, der bare lige skulle have en fridag. Men træerne voksede trods alt ikke helt ind i himlen, for det lykkedes ikke at holde det lille forspring. Få minutter før tid fandt Kresten Nygaard den tidligere hjørringspiller, Eigil Nielsen nu KB, og han fik skrabet et uafgjort resultat hjem til landsholdet. Det var 2.500 tilskuere, der havde fået underholdning for alle pengene, men Henning Jensen havde meget mere i posen.

Tilskuermagnet - på Taars Stadion
På baggrund af præstationen på landsholdet fik Henning Jensen chancen for at spille på det jyske hold i unionskampen mod Nordtyskland kort efter, men det blev dog en slags antiklimaks. Han fik nemlig et trælår, hvilket i sig selv ikke var nogen slem skade. Det, der var slemt, var ikke selve skaden, men timingen. Nørresundby skulle nemlig spille den meget vigtige oprykningskamp i Jyllandsseriens nordkreds mod Taars på Taars Stadion i den kommende weekend, og det viste sig at være umuligt at Henning skulle blive klar til den kamp. Man forsøgte dog til det sidste at få Henning med, og derfor var 3.000 tilskuere, mange, mange fra Nørresundby mødt op dels for at se kampen, men også for at se brandvarme Henning Jensen. Der havde aldrig været så travlt ved indgangen til Taars Stadion før.

Da spillerne løb på banen var det med en fodboldhelt med en kæmpestor forbinding omkring låret, og hvis ret skal være ret, var han næppe ude af midtercirklen i kampen. Men det gjorde ikke så meget, for holdkammeraterne kunne uden Henning. Specielt var Poul Erik Andreasen oppe på det sorte af neglene, og han scorede 3 flotte mål, og sejren var i hus i den svære udekamp.

Ugen efter triumfen i Taars fik Henning Jensen sin første titel. Han blev nemlig jysk mester i Jyllandsserien. Modstanderen var Houlbjerg, der havde vundet sydkredsen, og NB vandt med 3-0. En nu helt skadesfri angriber scorede Nørresundbys første mål, men ellers var det en kamp uden den store dramatik, og dermed var et utroligt efterår for Henning Jensen forbi. Han kunne gå på en velfortjent vinterferie, men et nyt utroligt år skulle komme.

På landsholdet
Der var ingen tvivl i DBU’s udtagelseskomite om, at Henning Jensen skulle med på det første landshold i 1972 mod Englands amatører. Henning havde været skadet, men var klar til kampen, dog var hans form var knap så stærk som i efteråret. Alligevel spillede han 78 minutter, og da han fik chancen for at score i 2. halvleg, var det hans hurtighed, der ødelagde muligheden af. Den engelske forsvarsspiller, der halsede efter ham, var nemlig så langsom, at Henning ikke kunne komme til at lave det træk, der skulle til for at få bolden over til højrebenet. Derfor blev det ikke til det debutantmål, der hang lidt i luften. Holdet så ikke ud til at være klar til den svære udekamp i Bukarest, og selv om det kunne nøjes med uafgjort efter en meget heldig sejr i København på 2-1, var der ikke den store optimisme i pressen. Det ville blive meget svært.

18 dage efter fuseren mod Englands amatører skulle det store slag stå. Henning Jensen havde fået genvalg til landsholdet, og han skulle spille sammen med Peter Johansson i en splinterny angrebsduo. Lige så hurtigt som nye spillere kom på landsholdet blev de solgt til europæiske klubber. Derfor måtte Rudi Strittisch tage til Bukarest med en helt uerfaren angrebsduo.

Henning Jensen, Mönchengladbach, og Paul Breitner, Real Madrid, kæmper om bolden på dette arkivfoto fra 1976. Foto: Palle Hedemann (Scanpix)

Men det var måske netop derfor, at resultatet blev en sejr til Danmark. I hvert fald var det en af grundene. En anden var, at det danske forsvar spillede fremragende, og at det havde held og dygtighed nok til at forhindre et rumænsk foringsmål i 1. halvlegs tunge rumænske pres. Men Danmark kunne gå til pause med en føring på 1-0 på et mål scoret af Per Røntved på hovedstød. Dermed var Danmark samlet set to mål foran, og med to kontraspecialister på toppen, var det ikke umuligt, at Danmark kunne score igen. Efter en times spil gjorde Peter Johansson stillingen til 2-0, og 3 minutter derefter, i det 63. minut, eksploderede Nørresundby, sammen med resten af Danmark, i voldsom jubel. Henning Jensen slap fri midt for mål, og trillede bolden forbi den rumænske målmand. Danmark var foran med 3-0 og så gjorde det mindre, at rumænerne fik et par mål sidst i kampen. De kom aldrig i nærheden af kvalifikation. Danmark skulle til OL i München.

Men det blev uden Henning Jensen. Han havde trukket kontraktunderskrivelsen med Borussia Mönchengladbach, der allerede havde Ulrich le Fevre i stalden, men nu ville tyskerne ikke vente længere. Henning Jensen ville gerne have været med til OL, men kunne naturligvis ikke risikere at miste en så fantastisk mulighed. Han skrev under, og dermed var hans rolle i forbindelse med de danske OL-drømme udspillet.

Blandt stjernerne
Den 3. januar 1973 nåede Henning Jensen sin karrieres landsholdsmæssige højdepunkt. Han blev nemlig udtaget til det hold, der skulle spille kampen mellem de seks gamle medlemmer af EF og de tre nye. Holdet så således ud.

  • Pat Jennings, Tottenham

  • Christian Piot, Belgien,

  • Peter Storey, Arsenal

  • Arius Tresor, Frankrig

  • Emlyn Hughes, Liverpool

  • Franz Beckenbauer, Vesttyskland

  • Colin Bell, Manchester City

  • Horst Blankenburg, Vesttyskland

  • Norman Hunter, Ipswich

  • Bertie Vogts, Vesttyskland

  • Bobby Moore, West Ham

  • Willie van Hanegem, Holland

  • Peter Lorimer, Arsenal

  • Günther Netzer,Vesttyskland

  • Johnny Giles, Leeds

  • Johan Neeskens, Holland

  • Colin Stein, Coventry

  • Jürgen Grabowski, Vesttyskland

  • Bobby Charlton, Manchester.

  • Gerd Müller, Vesttyskland

  • Henning Jensen, Danmark  

  • George Beretta, Frankrig 

Legenderne. Allan Simonsen (tv) og Henning Jensen (i midten) hilser på Per Røntved, da de begge spillede Borussia Mönchengladbach og Røntved var i Werder Bremen i 1979. Foto: Willy Lund (Scanpix)

Med den perlerække af stjerner, må man sige, at Henning fra Nørresundby var kommet i godt selskab. Det meget bemærkelsesværdige ved situationen var, at Henning Jensen var gået fra den danske jyllandsserie til den absolutte verdenstop på under 15 måneder.

Målet der gjorde ham berømt - oplæg af Bobby Charlton
Resultatet var egentlig ikke særlig vigtigt, og det så ud til, at de gamle lande havde overtaget, men mål ændrer fodboldkampe, og det var præcis det, der skete, da Bobby Charlton strøg på ydersiden af modstandernes forsvar og lagde en fin aflevering ind i feltet med sit gyldne venstreben. Henning Jensen havde set hvad der kunne ske, og var på vej ind i feltet med retning mod forstolpen. Han måtte investere alt, da afleveringen kom lidt akavet, men Henning gjorde det nødvendige. Han satsede alt for at nå bolden i luften, men måtte have hovedet på i en presset situation i høj fart. Alligevel lykkedes det ham at dæmpe bolden og heade den blidt i nettet bag Christian Piot til 1-0, og så var kampen vendt. 15 måneders fodboldeventyr var toppet med et brag, men det var meget langt fra slut på den næsten endeløse optur.

Foruden mesterskabet i Jyllandsserien i 1971 har Henning vundet det vesttyske mesterskab to gange, det spanske mesterskab for Real Madrid og det hollandske mesterskab med Ajax. Desuden vandt han UEFA Cup’en og Den tyske pokalturnering. I alt 7 titler i en fornem karriere. Med den perlerække af resultater er det lige før man overser, at han vandt sølvmedalje med AGF da han vendte hjem fra udlandseventyret.

Henning Jensen sluttede sin karriere hvor den begyndte, nemlig i Nørresundby. Her nåede han at spille med i den historiske kamp på Aalborg Stadion mod AaB i 1984, hvor der var tæt på fuldt hus. Der var det kuriosum ved kampen i 1984, at den trak 17.300 tilskuere. I en privatkamp mellem Real Madrid med Henning Jensen og Aalborgs Byhold i 1976 var der 17.700 tilskuere.

Henning er i dag noteret for 21 landskampe. Det var oprindelig 22, men for nogle år siden valgte DBU at fjerne alle kampe, der ikke var spillet i unionens egne arrangementer, og derfor blev Wembley-kampen streget fra listen. Henning scorede i alt 9 landskampsmål.

Artikel: John Laden Jensen - Idrætshistorisk Samling 

I 2004 lagde Henning Jensen navn til en tøjkollektion for Hummel. Foto: Bo Amstrup (Scanpix)


Rådmand lykkelig for skrottet letbaneprojekt

Foto: Ken Petersen

Det, der oprindeligt skulle have været en letbane i Aalborg - som i Odense og Aarhus - er blevet en eldrevet BRT-bus.

Rådmand Anna Aaen (EL) priser sig lykkelig for, at Aalborg ikke har fået en letbane som først ønsket.

- Det er en velsignelse i forklædning.

Sådan siger Anna Aaen (EL), Aalborgs rådmand for Klima og Miljø, der tidligere drømte om at få en letbane til Aalborg ligesom i Odense og Aarhus.

Men sådan blev det ikke.

Plusbussen, som er en såkaldt BRT-løsning - bus rapid transit - er det alternativ, som Aalborg fik i stedet for den planlagte letbane, der blev skrottet i 2015.

- Det var ikke vores valg, at der ikke skulle komme en letbane. Der kom en ny regering, og så forsvandt pengene til letbanen, forklarer Anna Aaen.

Plusbussen har været markant billigere at anlægge end letbanen, og så kører den både i regn og slud

Anna Aaen (EL), rådmand i Aalborg

Rådmanden refererer til den Venstre-regering, som for 10 år siden fjernede tilskuddet til en letbane i Aalborg.

Det skabte stor utilfredshed hos Anna Aaen og den daværende socialdemokratiske borgmester Thomas Kastrup-Larsen. Men nu, et årti efter, er holdningen til det skrottede letbaneprojekt en helt anden.

- Vi var så heldige at få et fremkommelighedsprojekt, fordi vi havde budgetteret strækningen, hvor letbanen skulle have kørt - så fik vi lov til at få plusbussen i stedet.

Ja tak til plusbussen

Plusbussen, der er eldrevet, har vist sig at være en succesoplevelse, når man spørger rådmanden.

- Plusbussen har været markant billigere at anlægge end letbanen, og så kører den både i regn og slud, som letbanen i Odense flere gange har haft problemer med, siger hun.

Anna Aaen (EL), rådmand for Klima og Miljø i Aalborg, priser sig lykkelig for, at Aalborg fik elbusser i stedet for en letbane som i Odense og Aarhus. Foto: Ken Petersen

Rettelig har regn og slud dog ikke givet problemer for Odenses letbane, men blade og frost har flere gange ført til, at letbanetogene har holdt stille.

Udover de økonomiske fordele ved BRT-busløsningen viser beregninger fra Odense Kommune og Odense Letbane, at en BRT-busløsning også har et lavere klimaaftryk end en letbane.

Hvis Odense Letbane efter planen udvides med en etape 2 til Vollsmose og Seden, vil den forventede CO2-udledning være 26.100 ton over en 50-årig periode, mens en tilsvarende løsning med en BRT-busløsning i Odense vil ligge på 20.400 ton.

Hvis du kunne vælge frit i dag, ville du så vælge letbanen eller plusbussen?

- Så ville jeg gerne have de penge, der var sat af til letbanen, og så bruger dem på plusbussen, forklarer Anna Aaen og uddyber:

- Jeg synes, at det er en virkelig god løsning, men det er ikke nogen hemmelighed, at det også kommer an på, hvor mange passagerer, der skal transporteres rundt.

Ny rekord på J-dag

I september 2023 rullede plusbussen ud på gaderne i Aalborg for første gang, hvilket gjorde byen til den første i Danmark med de 25 meter lange eldrevne busser som en del af den kollektive trafik.

Og selvom aalborgenserne skulle vænne sig til de nye busser, er der godt nyt nu.

- Vi kan se nu, at vi begynder at have fyldte busser, og det er helt vildt fedt, fortæller Anna Aaen begejstret.

Og J-dag (hvor Tuborgs julebryg bliver frigivet, red.) skuffede heller ikke, hvor flere tusinde lod cykler og biler stå hjemme og stod på den kollektive trafik.

- Vi har lige slået rekord med 16.000 passagerer på et døgn på J-dag, men det betyder også, at vi skal til at overveje, om vi skal sætte flere busser ind, der nærmest kører rundt hele tiden, siger rådmanden.


Røgalarmer skal redde liv: Nu kan Anne Grethe trygt tænde stearinlys

Lørdag blev der stemt dørklokker i udvalgte områder i Fjerritslev.

Lørdag middag var Anne Grethe Vinther en af de personer, som fik besøg af RøgalarmPatruljen. Et lille hold af nogle lokale spejdere og en brandmand, som er på rundtur for at tage et tjek på borgernes røgalarmer - eller mangel på samme.

Det er et tilbud om at få tjekket sine røgalarmer, og at få opsat en røgalarm, hvis man ønsker. Og sådan en har Anne Grethe Vinther takket ja til i sin stue.

Hun har allerede monteret én røgalarm i gangen.

- Og der har jeg jo ikke rigtig tændt stearinlys, så jeg synes, det er godt at få en ind i stuen også, siger hun.

Redder liv

Det er et samarbejde mellem TrygFonden og Brandbevægelsen, der har fået Røgalarmpatruljen stablet på benene. Det skyldes blandt andet, at der er omkring 650.000 danske hjem, som ikke er udstyret med en røgalarm.

Og de kan gøre en forskel. I mindst halvdelen af de boliger hvor der opstår en dødsbrand, er der ikke installeret en røgalarm.

- Så der er også evidens for, at de steder der er røgalarmer sat op, og hvor man bliver vækket ved en brand, der redder det liv. Og de steder der ikke er, er der en større risiko for at omkomme. Det er ikke ild, man dør af, det er røgen, siger Niels Nygaard, der er beredskabsinspektør hos Nordjyllands Beredskab.

- Jeg ved, der har været nogle indebrændte i 2023 i Nordjylland, og det er ikke sikkert, de ville kunne reddes, men de ville have haft muligheden, hvis der var røgalarmer i husene, supplerer han.

Det er de lokale KFUM-spejdere samt en af byens deltidsbrandmænd, som i dag besøger Anne Grethe Vinther.

- Det er dejligt at hjælpe folk med at sætte røgalarmer op, siger Nikolaj Kjær Albrektsen, mens Martin Nørmølle Jespersen supplerer:

- Så deres hus ikke brænder ned.

VIDEO: Her kan du se hele indslaget.

Noah Emil Jensen nyder også at bruge lørdagen på at stemme dørklokker.

- Jeg synes, det er sjovt at komme rundt til folk, siger han.

Alle aldre har behov

Beredskabsinspektør Niels Nygaard har forinden lørdag varslet de husstande, som vil få besøg. Og tendensen er, at de ældre borgere er mere modtagelige overfor tilbuddet om en gratis røgalarm i forhold til de unge. Men ifølge Niels Nygaard er det alle aldersgrupper, som har behov for en røgalarm.

- Nogle mener måske ikke, det er så nødvendigt. Det mener vi modsat, det er. Hvis det for eksempel er unge mennesker, der kommer berusede hjem om aftenen og sætter mad over på panden og så falder i søvn på sofaen, så ville en røgalarm være rigtig godt.

Tal fra Beredskabsstyrelsen og Brandbevægelsen viser, at uforsigtighed ved rygning er den hyppigste årsag til dødsbrande i Danmark.

- Og for alle mennesker der ryger, er det også en god ide med en røgalarm, siger Niels Nygaard.

For Anne Grethe Vinther er det ikke rygningen, men derimod levende lys i stuen som hun nu kan nyde i den kommende vinter- og juletid.

- Nu kan jeg roligt tænde stearinlys herinde i stuen, og det nyder jeg at gøre. Så det er dejligt, siger hun.

Udover RøgalarmPatruljen har organisationen Ældre hjælper ældre i Jammerbugt Kommune også fået et antal røgalarmer, som de sætter op hos ældre personer i kommunen, der mangler.


Aalborg Håndbold banker blodfattigt bundhold i kæmpesejr

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Der var ingen slinger i valsen for Aalborg Håndbold, da især Niklas Landin viste højt niveau i storsejr i Kolding.

Aalborg Håndbold vandt lørdag eftermiddag sæsonens største sejr, og den største sejr i umindelige tider da de slog KIF Kolding med 36-16 på udebane.

Forud for kampen var det ud fra tabellen ingen overraskelse, at aalborgenserne endte som sejrsherrer. Aalborg Håndbold ligger med i topstriden, mens KIF Kolding kæmper en kamp i bunden af tabellen.

KIF Kolding kom foran 1-0 i kampens indledning, men det var også den eneste føring, som koldingenserne havde i løbet af kampen. Kort efter kom Aalborg Håndbold på 3-2, og derfra så de sig ikke tilbage.

Specielt Niklas Landin i målet var medvirkende til, at KIF Kolding blev holdt på afstand i resten af første halvleg, hvor pausestillingen lød 14-8 til Aalborg Håndbold.

Magtdemonstration i anden halvleg

Og var der nogen af hjemmebanetilskuerne i Kolding, som i pausen håbede på et comeback, så blev de drømme hurtigt slukket i anden halvleg.

Niklas Landin fortsatte med at hive den ene redning frem efter den anden, og KIF Kolding havde mere end svært ved at finde netmaskerne.

Aalborg Håndbold kom hurtigt på 19-9, og det skulle kun blive værre endnu for hjemmeholdet. I løbet af anden halvleg udbyggede Aalborg Håndbold konstant føringen, og det var kun et spørgsmål om, hvor stor sejren skulle blive.

Stillingerne undervejs var blandt andet 24-9, 29-11, 35-14, og da de 60 minutter var gået, viste måltavlen utrolige 36-16.

Dermed vandt aalborgenserne en forventet favoritsejr i det sydjyske, selvom de færreste nok havde forudset en storsejr på 20 mål.

Med sejren ligger Aalborg Håndbold nu på en delt andenplads. Efter 11 kampe ligger de med 17 point, men førerholdet GOG ligger på førstepladsen med 19 point og med en kamp i hånden.


Foto: Andreas Findling-Rottem

Der var borgere fra mere end 30 fjorde og kystområder til stede, herunder Limfjorden og Mariagerfjord.

Demonstrationen blev afholdt som en reaktion på de oplysninger, der drypper ud fra trepartsforhandlingerne, lyder det fra arrangørerne.

1000 mennesker var lørdag samlet til en akut-demonstrationen for at protestere mod en 'elendig' indsats for havmiljøet i de trepartsforhandlinger, der i øjeblikket bliver forhandlet om på Christiansborg.

Det skriver Greenpeace i en pressemeddelelse.

Demonstrationen samlede både sportsfiskere, jægere, folk fra landbruget og naturelskere.

- Trepartsaftalen er kun god, hvis de rigtige værktøjer og nødvendige indsatser bliver en del af den – og det betyder altså mindre frivillighed og mere målrettet regulering, der kan sikre et fald i kvælstofudledningerne. Ellers frygter jeg, at vi endnu engang vil stå ved Christiansborg om 3-5 år for at slå ring om miljøet, siger Torben Kaas, der er formand for Danmarks Sportsfiskerforbund og fortsætter:

- I dag står vi 16 grønne organisationer og omkring 1000 borgere fra hele landet med et meget klart budskab til politikerne: Vi har set fjordene dø, vi har set fiskene forsvinde og vi risikerer at miste noget, rigtig mange danskere har kært. Meget tyder på, at trepartsaftalen kan ende som en tynd kop te, der ikke vil gøre en reel forskel for havmiljøet. Det er nu regeringen og Folketinget skal vise mod og turde tage de svære valg – til gavn for naturen, vandmiljøet, danskerne og landbruget.

Værste iltsvind i mange år

Ifølge en rapport fra Aarhus Universitet, slog iltsvindet i de danske farvande i oktober endnu en alarmerende rekord. Iltsvindet omfattede et område på størrelse med Sjælland og Fyn, hvilket var 50 procent større end i 2023, der blev kaldt det værste iltsvind i 20 år.

Ifølge Greenpeace blev demonstrationen afholdt som en reaktion på, at det er kommet frem, at regeringen i trepartsaftalen både vil sænke indsatsbehovet og tillade mere kvælstofforurening til vandmiljøet, end der allerede er aftalt i landbrugsaftalen fra 2021.

Dermed vil det danske havmiljø blive dårligere stillet med trepartsaftalen end med den eksisterende aftale fra 2021, lyder det.

- I regeringens trepartsaftale er der færre tiltag for at redde vores hav, end der er fisk i Vejle Fjord. Det er vanvittigt midt i et historisk stort iltsvind. Derfor stod vi i dag sammen på tværs af sportsfiskere, jægere, landbrugere og naturelskere fra hele landet for at sige fra over for regeringens svigt, siger Christian Fromberg, der er kampagneleder for landbrug, skov og natur hos Greenpeace Danmark.


Passagerer drømmer om letbane: - Det kunne være rart med et alternativ

Foto: Ken Petersen

BRT-busserne er blevet en stor den af den kollektive trafik i Aalborg, men hvor begejstrede er byens borgere som Alberte Præstegaard egentlig for de eldrevne busser?

"Alletiders" og "kører ofte", men også "overfyldte" og "lidt kolde". Aalborgenserne er både begejstrede og skeptiske over for byens eldrevne busser.

På Kennedy Plads i Aalborg står Alberte Præstegaard, som er studerende. Hun venter på en af byens eldrevne BRT-busser sammen med en gruppe andre passagerer.

Hun bruger dagligt bussen til og fra sit studie, men det er hun ikke den eneste, der gør, og det kan mærkes.

- Måske der skulle køre nogle flere på strækningen, siger Alberte Præstegaard og tilføjer:

- Jeg synes, at bussen er god, men der er rigtig mange mennesker med den.

Hun påpeger, at det ofte kan være svært at komme ind og ud af bussen grundet for mange mennesker.

Hanne Frederiksen er pensionist og er glad for de 12 afgange, som de enkelte BRT-busser har i timen. Foto: Ken Petersen

Omkring klokken halv tolv står pensionist Hanne Frederiksen af BRT-bussen ved stoppestedet Nytorv midt i Aalborg. Hun er positiv over for busserne, der siden september 2023 har været en del af den kollektive trafik i Aalborg.

Hvordan er det at køre med BRT-busserne?

- Det er alletiders. Det er en rigtig dejlig måde at køre bus på, og så kommer den hvert femte minut, siger Hanne Frederiksen.

Op til 12 afgange i timen

BRT-busserne kører op til 12 gange i timen, og i Aalborgs gadebillede lader busserne til at være overalt, uanset hvor man kigger.

Det lange, lyseblå tag på 25 meter er ikke til at tage fejl af. Og når den store bus næsten lydløst glider forbi, kan man ikke lade være med at lægge mærke til den.

Hanne Frederiksen går normalt ind til byen, men i dag har hun valgt at tage elbussen til trods for, at den ofte fyldes af byens studerende.

- Fordi den kører så tit, kan vi pensionister tage bussen ind til byen omkring middagstid, hvor der ikke er så mange med, siger hun.

- Det er en god ting, vi har fået. Jeg er ikke ked af, at vi ikke har fået letbane her i Aalborg.

Koldere end almindelig bus

I bussen mod universitetet sidder Mathias Gørsted-Kjærved, der er medicinstuderende. Han bruger næsten BRT-bussen hver dag.

- Det fedeste er, hvor tit den går, og så kører den direkte, fra hvor jeg bor og, ud til universitetet.

Mathias Gørsted-Kjærved havde foretrukket at få en letbane ligesom i Odense og Aarhus i stedet for BRT-bussen. Foto: Ken Petersen

Mathias Gørsted-Kjærved sidder på det grå sæde op mod vinduet. Hverken ved siden af ham eller foran ham sidder der andre passagerer.

- En gang i mellem er bussen koldere end den almindelige bus, men der er rigeligt med plads. Det er sjældent, at man står i en stor mængde af mennesker.

Selvom Mathias Gørsted-Kjærved er flittig bruger af BRT-bussen, så frister tanken om en letbane.

- Jeg tror, at jeg ville have foretrukket en letbane. Den i Odense er rimelig fed.

Tilbage på Kennedy Plads drejer Alberte Præstegaard hovedet tilbage. Den BRT-bus, hun skal med, kommer kørende mod stoppet. Men selvom hun er positiv over for den eldrevne bus, så efterspørger hun andre transportformer.

- Det kunne være rart med en letbane, så der var et alternativ til bussen.