Aalborgs borgmester fra 1982 til 1998, Kaj Kjær, var ikke en førstemand af store ord. Alligevel dristede han sig i 1990 til at sige, at nu havde man i 30 år snakket om en tredje Limfjordsforbindelse ved Aalborg, men efter hans opfattelse kunne der sagtens gå 30 år mere med snak, uden at noget blev besluttet.

Kaj Kjær, i dag 82 år, fik ret.

Der er siden taget adskillige tilløb. Men nogen definitiv beslutning om at anlægge en ny fjordforbindelse er der ikke truffet.

Det seneste tilløb, der tages, er dén opdaterede VVM-redegørele, som Vejdirektoratet nu har udarbejdet. At man fra politisk hold på Christiansborg bestiller en opdatering, er normalt tegn på, at i hvert fald nogen i en kommende forhandling om trafikinvesteringer ønsker det pågældende projekt med på listen, når milliarderne skal rulle.

De kommende måneder vil vise, om den nyeste VVM-redegørelse realiseres. Eller om den kan sættes hen på reolen sammen med sine mange støvede og forældede forgængere.

Konsekvenser for strandtudser

I 2003 vedtog Nordjyllands Amtsråd et regionplantillæg med dertil hørende VVM-redegørelse for en vestlig forbindelse via Egholm. Naturklagenævnet underkendte imidlertid planen. Amtet havde ikke i tilstrækkelig grad undersøgt, hvilke konsekvenser en ny vej kunne få for fugle og dyr, mente nævnet.

Amtet gjorde i 2006 et nyt forsøg. I den offentlige høring gjorde staten igen indsigelse. Igen var det påvirkningen af naturen, der angiveligt ikke var undersøgt godt nok. Blandt andet burde konsekvenserne undersøges nærmere for strandtudser, den spidssnudede frø og lysbugede knortegæs.

Det var i et øjebliks frustration over den statslige nidkærhed på naturens vegne, at den daværende amtsborgmester Orla Hav (S) kom med sin berømte og lidt kække bemærkning om, at skulle det vise sig, at der var chimpanser på Egholm, var der selvfølgelig en ny situation ...

I amtsrådet, der blev nedlagt med udgangen af 2006, håbede et stort flertal til det sidste på at kunne sætte punktum med vedtagelse af plangrundlaget for en tredje Limfjordsforbindelse. Men få uger før jul måtte de afgående amtspolitikere på grund af et statsligt veto kaste håndklædet i ringen og bede staten - som fra 2007 blev myndighed på området - tage over.

Det statslige vejdirektorat kom i 2011 med endnu en VVM-redegørelse. Rekordmange borgere og andre gjorde indsigelse, men denne gang blev VVM-redegørelsen ikke underkendt.

Til gengæld manglede en anden og helt afgørende forudsætning: Den politiske vilje til at afsætte de nødvendige penge i form af en såkaldt anlægslov.

Tre mulige linjeføringer

Der er de seneste årtier ført mangen en valgkamp på løfter om en fjordforbindelse. Men indtil dato har den politiske vilje hos dem, der havde det sidste ord, ikke været stor nok til, at der kunne sættes handling bag ordene.

Både amtets VVM-redegørelse fra 2006 og statens fra 2011 opererede med tre mulige linjeføringer: En østlig - i form af et ekstra tunnelrør ved den nuværende Limfjordstunnel - og to vestlige, der gik enten via Lindholm eller Egholm. De vestlige linjeføringer var de dyreste, men, fremgik det, her ville samfundet få markant større udbytte, målt i procent, af investeringen end ved et ekstra tunnelrør.

Længe var der i byrådet i Aalborg stærke og fremtrædende kræfter, der netop talte for et ekstra tunnelrør. Dét, fandt de, ville indiskutabelt skulle betales af staten - og blandt andet derfor foretrak de det. En vestlig løsning, der også kunne siges at udstyre Aalborg med en omfartsvej, som normalt ville skulle finansieres kommunalt, rakte kommunekassens midler ikke til.

At deres frygt for at stå med regningen, hvis man så mod vest, ikke var helt grebet ud af luften, kunne eksempelvis bekræftes af en udtalelse i 2006 fra Socialdemokratiets daværende trafikordfører i Folketinget, Poul Andersen. Han sagde i forhold til statens engagement, at "alt andet end et ekstra tunnelrør er luftkasteller".

Ikke desto mindre enedes regionsrådsformanden og landsdelens borgmestre - også Aalborgs - i 2008 om at arbejde for en statsligt finansieret vestlig forbindelse. Kun ved at bruge formuleringen "statsligt finansieret" fik man alle med ombord.

Trods vedvarende protester fra modstandere af Egholm-forbindelsen har den siden været dét, flertallet af lokale politikere har arbejdet for, inklusiv Aalborg nuværende borgmester, Thomas Kastrup-Larsen, der i sin tid var entydigt tilhænger af en østlig linjeføring, men nu er bannefører for en vestløsning og sågar, via den såkaldte Aalborg Alliance, er klar til at spytte kommunale kroner heri.

Politisk aftale om linjeføringen

På Christiansborg er det (endnu?) ikke lykkedes tilhængerne af forbindelsen at skaffe penge til forbindelsen. Men de fik i 2014 i en politisk aftale, som Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative står bag, slået fast, at når/hvis der skal laves en tredje forbindelse ved Aalborg, skal den gå via Egholm.

Lige siden har læserbrevsskribenter taget hundredvis af holmgange om, hvorvidt Egholm-forbindelsen er besluttet eller ej. Fakta er, at der ikke er vedtaget nogen anlægslov, men der er indgået en politisk aftale om, hvor linjeføringen i givet fald skal være. Transportminister Benny Engelbrecht har flere gange tilkendegivet, at denne aftale "står regeringen ved".

Det er også med grundlag i denne aftale, at man i Folketinget i 2018 satte penge af til en opdatering af VVM-redegørelsen, men alene for en Egholm-forbindelse. Hvor man i 2006 og 2011 også vurderede andre mulige løsninger, er det - til modstandernes store utilfredshed - kun Egholm-linjen, der er vurderet denne gang. Det betyder, at man - modsat tidligere - ikke denne gang kan drage sammenligninger mellem flere mulige løsninger.

Når den offentlige høring om VVM-redegørelsen er slut ved udgangen af april, sætter politikerne på Christiansborg sig til forhandlingsbordet.