Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Egholmforbindelse skal genovervejes efter afsløringer, mener Enhedslisten

Fagmedierne Ingeniøren og Mobilitywatch har afsløret at regeringen ikke har fremlagt, hvor meget CO2 de forskellige projekter i infrastrukturplanen udleder, selvom de havde tallene.

Der har været i røre i den politiske andedam på Christiansborg tirsdag.

Det hele handler om den infrastrukturplan, som regeringen præsenterede i 2021, hvor blandt andet den tredje limfjordsforbindelse over Egholm er med.

Alt har, viser det sig, nemlig ikke været lagt frem for partierne op mod aftalen blev indgået. Det har de to fagmedier Ingeniøren og Mobilitywatch kunnet afsløre.

De to medier har læst flere tusinde siders aktindsigt igennem, og her fandtes blandt andet en opgørelse over, hvor meget CO2 de forskellige projekter i infrastrukturplanen ville udlede ved etableringen af dem, men de tal har partierne bag aftalen ikke fået inden forhandlingerne, selvom nogle partier har bedt om netop det.

Den omfattende aktindsigt, som Ingeniøren har fået, viser også, at Transportministeriet specifikt bad Vejdirektoratet om at fjerne tal for CO2-udledning fra det forarbejde, som var lavet, inden forhandlingerne om planen skulle gå i gang.

Det har fået både SF, Enhedslisten og De Radikale til at kræve en forklaring fra Benny Engelbrecht på, hvorfor tallene blev tilbageholdt.

Genovervej støtte til forbindelse, mener Enhedslisten

I Nordjylland får de nye afsløringer også Enhedslisten på dupperne. For i infrastrukturplanen er som nævnt også den tredje limfjordsforbindelse, en forbindelse Aalborg Kommune har valgt at støtte med 600 millioner kroner, men står det til Enhedslisten skal kommunen genoverveje det. Etableringen af den tredje limfjordsforbindelse over Egholm vil nemlig udlede knap 300.000 tons CO2, og det vil gøre det svært for Aalborg at nå målet om 70 procent CO2-reduktion i 2030, mener Per Clausen fra Enhedslisten.

- På den baggrund synes jeg, at man skulle overveje, om det ikke ville være fornuftigt at sige til staten: Det her er en rigtig dårlig løsning. Og det er jo klart, så vil man heller ikke sende 600 millioner kroner til den dårlige løsning, siger Per Clausen (Ø), der er rådmand og Miljø- og klimaforvaltningen i Aalborg Kommune.

Hos det borgerlige parti Konservative er reaktionen anderledes nedtonet. De er ikke overrasket over, at anlægget af den tredje limfjordsforbindelse vil udlede CO2, og at det vil være meget CO2, fordi projektet er så stort, som det er.

Støtter I stadig den tredje limfjordsforbindelse?

- Det gør vi naturligvis, men vi kan godt se, at det er relativt uhensigtsmæssigt, at man holder nogle tal skjult, fordi det giver jo basis for mytemageri, siger Morten Thiessen (C) der er rådmand i Aalborg Kommune.

Beregninger lavet på baggrund af statistik

Transportminister Benny Engelbrecht (S) har forklaret, at dokumenterne ikke blev lagt frem, fordi der var stor usikkerhed forbundet med tallene.

Beregninger, af hvor meget CO2 et projekt vil udlede under etableringen, er lavet på baggrund af statistik fra tidligere anlæg, fortæller Søren Løkke, der er lektor på Aalborg Universitet og ekspert i CO2-udledning. Han fortæller, at man som udgangspunkt kigger på, hvor meget projektet koster og ganger det med en faktor, som er udregnet på baggrund af lignende projekter.

I Vejdirektoratets beregninger vil etableringen af den tredje limfjordsforbindelse for eksempel udlede 292.800 ton CO2. Søren Løkke har også selv prøvet regne på tallene, og han får et lidt andet billede.

- Når jeg regner på det, så vil min vurdering være, at det rigtig tal måske snarere er 500.000 tons, og det er det, det koster, siger Søren Løkke.

Utilfredshed med minister

Utilfredsheden med transportminister Benny Engelbrecht har som nævnt været stor efter afsløringerne. Enhedslisten, der ikke er en del af infrastrukturplanen, har været ude og opfordre partierne bag aftalen til at trække sig fra den, men indtil videre er ingen partier trådt ud af aftalen. Fra Venstre lyder det også, at etableringen af en tredje limfjordsforbindelse ikke er i fare, fordi den er vigtig for nordjyder.

- Aftalen står ved magt, uanset om vi nu har en diskussion om, at regeringen har ført os bag lyset og udvist grøn hykleri ved at skjule det her tal, siger Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen.

Tirsdag eftermiddag var transportminister Benny Engelbrecht (S) ude at beklage, at han ikke brugte mere tid på at forklare partierne bag sommerens infrastrukturplan, hvorfor han ikke udleverede CO2-tal for anlægsprocessen.

Store udledere skal gentænkes

De nye dokumenter viser også, at netop anlægget af den tredje limfjordsforbindelse vil udlede en væsentlig mængde CO2. Projektet vil således være det næstmest CO2-udledende af alle projekter i infrastrukturplanen, men det får ikke Konservative i Aalborg Kommune til at ryste på hænderne.

- Jeg synes, at det er så velundersøgt nu, at der ikke er tvivl om, at det (den tredje limfjordsforbindelse, red.) skal gennemføres, siger Morten Thiessen (C).

Anderledes kritisk stiller Enhedslisten i Aalborg Kommune sig, der mener, at hele infrastrukturplanen er vedtaget på et forkert grundlag, og at man nu burde kigge projekterne igennem igen.

- Jeg synes jo, at man skal kigge på de største af dem og se, om der er noget af det som vi skal gøre anderledes, eller kan undlade at gøre ved at investere i nogle andre trafikløsninger, siger Per Clausen (Ø).

Tirsdag har Enhedslisten været til møde med transportministeren, og på onsdag skal De Radikale også til møde med ministeren.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.