Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

BLOG: Fodbold skal spilles på græs - rigtig græs!

Foto: Mick Andersson

Martin Mikkelsen er fodboldspiller i Superliga-klubben Hobro.

Martin Mikkelsen er skeptisk overfor kunstgræs på de danske fodboldbaner. Han mener, at fodboldsæsonen bør revurderes til fordel for, at man kan spille på rigtig græs i Danmark.

Hvis man har siddet i sin varme stue og zappet efter forårsfodbold fra Superligaen de seneste mange uger, har man ofte zappet forgæves. I stedet har man næsten ikke kunnet undgå at falde over noget, der godt nok indeholdt 22 voksne mænd og en bold, men som mest af alt lignede en sneboldkamp på skøjter.

De sibiriske himmelstrøg har hærget Danmark og ikke mindst de danske fodboldbaner i godt og vel en evighed - man kan argumentere for, at de ekstreme vejrforhold i nogle tilfælde har højnet underholdningsværdien for seerne - som spiller har det været knap så festligt. Diskussionen om, hvorvidt de mere hårdføre kunstgræsbaner er vejen frem, er mere aktuel end nogensinde.

Accelererende tempo

Vi lever i højteknologiens tidsalder. Tablets, eldrevne biler, selvstyrende støvsugere. Man kan nærmest ikke nå at pakke sin nye iPhone op, før man kan bestille en nyere udgave på sit lynhurtige fibernet. Det hele foregår i et accelererende tempo - ligesom fodbolden. Spillet udvikler sig, og spillerne bliver hurtigere, stærkere og bedre.

Pengene bliver også større, hvilket blandt andet kommer til udtryk gennem astronomiske TV-aftaler og ufattelige transfersummer. Der er mere og mere på spil.

Nogle, der utvivlsomt har kunnet mærke denne udvikling, er de kære dommere. Spillet er blevet hurtigere, og spillerne filmer og gestikulerer som aldrig før. Det er blevet sværere at følge med for manden i sort. Internettet og de sociale medier har betydet, at der er langt større fokus på fejl – også - og måske endda især- fra dommernes side. Ingenting går uset hen. Én fejlslutning, som foretages på et splitsekund, kan afgøre ballet. Presset på dommerne er ekstremt stort.


Som en naturlig følge heraf har de teknologiske hjælpemidler gjort deres indtog på den internationale fodboldscene.

Martin Mikkelsen

Som en naturlig følge heraf har de teknologiske hjælpemidler gjort deres indtog på den internationale fodboldscene. ”Goal Line Technology” (som kan afklare, om en bold er over stregen og dermed i mål) er efterhånden velintegreret, ligesom ”VAR” (Video Assistent Referee) i øjeblikket bliver afprøvet i stor stil rundt omkring i Fodbold-Europa. ”VAR” giver dommeren mulighed for- ved potentielt afgørende situationer - at stoppe spillet og rådføre sig med en elektronisk assistent på sidelinjen for herefter at afgøre, om målet skal annulleres, om der skal fløjtes for straffespark eller lignende.

Det kan diskuteres, om de forskellige tiltag har den ønskede effekt, men efter min mening er det en åbenlys nødvendighed, at dommerne får hjælp. Presset på dem er blevet for stort. Brugen af teknologi ligger lige til højrebenet.

Pro kunstgræs?

Kan det samme siges om kunstgræsbaner i Danmark? De, der er pro kunstgræs, har en god sag. En kunstgræsbane er nem og billig at vedligeholde. Den er slidstærk, hvilket betyder, at flere hold kan benytte den oftere. Den er praktisk for divisionsforeningen, idet udsættelser af kampe aldrig vil blive et tema. Teknologiens fremskridt betyder også, at banerne bliver bedre og bedre.

Island - med det beskedne indbyggertal på cirka 330.000 - er lidt af en solstrålehistorie på den internationale fodboldscene, og her spiller kunstgræs en ikke ubetydelig rolle. Island kvalificerede sig på imponerende vis til EM 2016 ved blandt andet at eliminere Holland undervejs og senest vandt de deres kvalifikationspulje til VM 2018 foran væsentligt større fodboldnationer som Tyrkiet, Ukraine og Kroatien. Allerede i 2011 sendte de et par varselsskud afsted, da de under U-21 EM i Danmark slog netop Danmark med Christian Eriksen på holdet, 3-1 i Aalborg.

Fodboldrevolutionen hos vores nordiske landsmænd blev sat i værk omkring årtusindeskiftet, og den nuværende succes tilskrives blandt andet bedre uddannelse af trænere og anlæggelse af indendørs kunstgræsbaner over hele landet, som ikke kun betyder, at landets talenter får den rigtige vejledning, men måske mere væsentligt, at det tenderende polarklima ikke sætter begrænsninger for hvor hvordan og hvor ofte de kan træne. Island har moderniseret sig og suppleret deres store hjerte med teknik og pasningsspil, og det høster de på imponerende vis frugterne af nu.

Dybe ar på knæskallerne

Island er dog én ting, Danmark er en anden. På Island var kunstgræsbanerne en nødvendighed for fremskridt. Klimaet i Danmark tåler ikke sammenligning med deres, og i de vintermåneder, hvor vores græsbaner ikke kan benyttes, har vi også masser af kunstgræsbaner til rådighed, der gør vintertræningen både bedre og sjovere, end dengang grus og vandpytter gav dybe ar på knæskallerne.

Det er min anke, at vi i Danmark undlader at følge FC Nordsjællands og Silkeborgs eksempel med Superligafodbold på kunstigt underlag året rundt.

Det er min anke, at vi i Danmark undlader at følge FC Nordsjællands og Silkeborgs eksempel med Superligafodbold på kunstigt underlag året rundt.

Martin Mikkelsen

For mig er fodbold på kunstgræs ikke fodbold; det er en efterligning. Billedet af min fodboldverden pålægges et gråt og trist filter ved tanken om kunstgræs på en sommerdag. For mig er fodbold på kunstgræs kun en praktisk simulation af dét, der er magisk - nemlig fodbold på en god græsbane. Så snart jeg kan dufte antydningen af forår i luften, virker fodbold på kunstgræs helt forkert, og i disse dage spejder jeg på daglig basis længselsfuldt over mod de delvist frosne græsbaner.

Kunstgræs landet over ville også resultere i en strømligning af dansk fodbold. Stilene ville blive mere ensartede. Spillet ville blive mere finpoleret, mere teknisk betonet og med flere pasninger. Farvel til glidende tacklinger. Spillet ville blive hurtigere, og det ville være en fordel for de hold, der er bedst med bolden. Færre tilfældigheder, mere forudsigelighed, - det bedre hold ville vinde oftere, - er det ikke det samme som at sige, at noget af charmen ved sporten forsvinder.

Fodboldromantiker

Jeg er ikke den eneste fodboldromantiker i Danmark, - så sent som i december 2017 blev ”Right to Dream Park” (FC Nordsjælland) og ”JYSK Park” (Silkeborg IF) ’kåret’ til Superligaens to dårligste baner - blandet andet foran Helsingør Stadion, hvor jeg flere gange i løbet af en kamp i november 2017 fjernede isklumper fra støvleknopperne.

Folket har talt. Hold det ægte.

Aab’s hjemmebane, Aalborg Portland Park, blev i øvrigt kåret til Danmarks bedste bane.

Sibirisk uvejr

Vejrmæssigt har vi været usædvanligt hårdt ramt i dette forår. Sibirisk uvejr er formentlig ikke noget, vi skal vænne os til. Det er dog gennemgående, at banerne i Danmark - også på højeste niveau - sjældent er ret gode i februar og marts, hvor vedligeholdelsen er en stor udfordring for især de mindre klubber. Kunstgræs er ikke løsningen, hvis man spørger mig.

En bedre idé ville være at komprimere sæsonen. Start senere, slut tidligere og skær lidt i sommerferien. Læg mange kampe i sommermånederne, hvor de europæiske kampe ikke sætter begrænsninger for planlægningen, og hvor vejret og banerne er bedst. Det ville give et bedre produkt for TV-stationerne, det ville betyde flere mennesker på stadion, og det ville være federe for os spillere.

Desuden ville superligaspillerne blive mere hærdede i at spille flere kampe på kortere tid, hvilket ville betyde, at de hold, der repræsenterer Danmark i Europa, ikke ville underpræstere stort i Superligaen i de perioder, de europæiske turneringer kører, som Sønderjyske (16/17) og senest Lyngby (17/18) er eksempler på.

Den ligger lige til højrebenet.

OM BLOGGEREN

Martin Mikkelsen er professionel fodboldspiller i Superligaklubben Hobro.


Afgift truer havn: Henrik overvejer at omgå reglerne i Sverige

Foto: Regnar Bekker / TV2 Nord

Fiskeskipper overvejer at tanke og handle med svenskerne, når ny CO2-afgift på fiskeriet indfases til nytår.

Fra nytår bliver det dyrere for fiskerne at tage på arbejde. En ny CO2-afgift betyder nemlig, at diesel til kutterne kommer til at stige med 2,25 kroner.

Og det kan få fatale konsekvenser for fiskerne i Strandby. Fiskeriforeningen anslår nemlig, at 45 procent af de mellemstore fartøjer vil være u-lønsomme på grund af afgiften. Og det er netop den type fartøjer, man finder i Strandby.

- Det er ret bekymrende, siger Claus Hjørne Pedersen, der er formand for fiskeriforeningen i Strandby og tilføjer:

- På et eller andet tidspunkt, kan man ikke overleve som havn, hvis halvdelen af fartøjerne forsvinder.

Vil tanke billigere i Sverige

En af fiskerne i byen har en alternativ løsning på det problem, som afgiften giver. Han har ingen planer om at give op endnu.

- Vi fisker en del i nærheden af Sverige, og det kunne være, at det blev sådan, at vi fylder diesel på i Sverige. Og at vi kunne sætte fiskene på auktion derovre - og måske får vi så også lavet noget håndværksmæssigt deroppe, lyder det fra Henrik Larsen, fiskeskipper på kutteren Stjerne i Strandby.

Han er helt med på, at fiskeriet skal omstille sig for at sikre den grønne omstilling, men han er ikke enig i den måde, det foregår på.

- Det er da et psykisk pres, at vi ikke aner, hvor vi står henne. Det er en underlig situation at stå i.

Hvad håber du, der når at ske, inden afgiften indfases?

- Jeg håber, de giver os noget mere tid til at få handelsaftaler på plads og mulighed for at nå at tale med banken og sådan. For det er jo en pludselig, stor ekstraudgift, der kommer, siger Henrik Larsen.

Der findes ikke grønne løsninger endnu

Claus Hjørne Pedersen er ikke sur på sin kollega over, at han overvejer at tanke og handle med svenskerne. For han forstår, at man må gøre, hvad der er nødvendigt, for at forretningen kører rundt. Han har da også selv overvejet muligheden for hans kutter.

Men det er ikke kun afgiften i sig selv, der er et problem, påpeger han.

- Worst case er, at vores flåde halveres, og det kan samfundet ikke overleve. Vi bliver nødt til at få udskudt afgiften og vi skal have et alternativ til diesel først. For som det er nu, har erhvervet ikke økonomien til at omstille sig, når der engang kommer grønne alternativer.

Men kan man ikke bare sætte prisen på fisk op, når jeres omkostninger stiger?

- Nej. Det er udbud og efterspørgsel, der bestemmer prisen på fisk. Så selvom vi skal have flere penge per kilo fisk for at få det til at løbe rundt, er det ikke noget, vi bare lige kan få, forklarer Claus Hjørne Pedersen.

Meningen med afgiften er at få fiskerne over på mere grønne brændstoffer. Problemet er bare, at som det er nu, findes der ikke alternativer til dieselkuttere.

Nogle havne frygter desuden, at afgiften vil få udenlandske fiskere til at undgå at tanke i danske havne.


Har skreget på læger i årevis - nu er hjælp på vej til kriseramte kommuner

Sundhedsminister Sophie Løhde fortæller her om hovedindholdet af den nye aftale.

Der er flere læger på vej til Nordjylland, men det er ikke alle nordjyder, der får gavn af den nye aftale.

År efter år har nordjyske kommuner råbt vagt i gevær over en alvorlig mangel på praktiserende læger.

Men nu lysner det i sundhedstusmørket. Der er nemlig flere hvide kitler på vej til de kommuner, hvor det står værst til.

En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner skal allerede fra årsskiftet sikre flere læger til de områder i landet, hvor manglen er størst, og hvor der samtidig er flest syge borgere.

I Region Nordjylland betyder det, at seks kommuner nu kan se frem til et løft i lægedækningen.

Disse kommuner får flere læger

Kommunerne er:

  • Brønderslev

  • Frederikshavn

  • Hjørring

  • Læsø

  • Morsø

  • Thisted

  • Vordingborg

  • Lolland

  • Guldborgsund

  • Kalundborg

  • Odsherred

  • Lejre

  • Holbæk

  • Næstved

  • Ringsted

  • Sorø

  • Slagelse

Suveræn dårligst dækning

Konkret betyder aftalen, at der kun kan etableres nye lægepraksis i de områder, hvor lægedækningen er dårligst, fortæller sundhedsminister Sophie Løhde (V):

- Og det er især i Region Sjælland og i Region Nordjylland, at vi har den suverænt dårligste lægedækning. Derfor ønsker vi med den her aftale simpelthen at give i de to områder en særstatus.

Indsatsen skal være opsøgende og håndholdt, så regionen kommer i konkret dialog med alle relevante speciallæger i almen medicin. Regionerne skal have et særligt fokus på, at nye speciallæger i almen medicin sikres de bedst mulige vilkår for at indgå i de almenmedicinske tilbud i områderne med lægedækningsudfordringer'.

Udkast fra aftalen

Ministeren vil dog ikke sætte tal på, hvor mange læger, der efter nytår har kurs mod Nordjylland.

- Den nye aftale betyder, at vi giver Region Nordjylland en særstatus ved, at vi allerede her fra 1. januar, som et første skridt i sundhedsreformen, kan sikre, at vi har en særstatus ved, at de kommende praktiserende læger simpelthen bliver målrettet til områder i Region Nordjylland, hvor der i dag er den dårligste lægedækning, lyder det i stedet.

Et element i aftalen lyder desuden, at de store universitetshospitaler ikke må ansætte speciallæger i almen medicin i to år fra årsskiftet og frem.

Her forklarer ministeren, hvad aftalen konkret betyder for Region Nordjylland.

Glæde over aftale

Aftalen betyder også, at Aalborg Universitet kan uddanne 75 flere læger, som man dermed håber på bliver inden for regionsgrænsen, når de skal i beskæftigelse.

Selvom det ikke er alle nordjyske kommuner, der bliver tilgodeset i aftalen, vækker den alligevel stor begejstring hos regionsrådsformand i Region Nordjylland, Mads Duedahl (V).

- Det er en rigtig god aftale for Nordjylland, men også for balancen af læger generelt i Danmark. Der har længe været behov for at sikre en struktur, så læger ikke bosætter sig i de store byer, men også der hvor der bor færrest. Det sikrer den her aftale netop, siger han.

Men aftalen gælder jo ikke alle de nordjyske kommuner, der har problemer med lægehjælp. Er det godt nok?

- Det er rigtigt, at der eksempelvis er lægemangel i Jammerbugt Kommune, men med aftalen kan vi også prioritere flere ressourcer til andre kommuner, hvis vi finder det nødvendigt, lyder svaret fra Duedahl.

Læger glæder sig over den nye aftale

Også hos de praktiserende lægers talerør i Nordjylland, PLO, er der jubel over udsigten til et snarligt opgør med lægemanglen i det nordjyske.

PLO-formand Jørgen Skadborg udtaler:

- Vi har fuld forståelse for, at der er indgået en sådan aftale, og vi er enige i, at der er behov for, at der kommer flere praktiserende læger ud de steder, hvor behovet er størst. Det er noget, PLO længe har efterspurgt. En national styring af ydernumre er nødvendig for at sikre, at de værst stillede områder ikke bliver udkonkurreret af de bedst stillede.

- For at komme i mål bliver det imidlertid afgørende, at regionerne som aftalt yder en særlig og målrettet indsats for at sikre de kommende læger de bedst mulige vilkår for at etablere klinik de steder, hvor manglen er størst.


Foto: Anne Christensen, TV2 Nord

Prisen slår rekord - det bliver endnu dyrere end det var under energikrisen.

Torsdag når elprisen højere op end den var under energikrisen i 2022.

Prisen peaker mellem klokken 17.00 og 18.00, hvor prisen kommer til at ramme 6,98 øre/kWh - og det er uden afgift og moms. Når det lægges oven i bliver prisen omtrent 10 kroner mer kWh.

Så meget koster det

  • En omgang tørring i tumbleren: Cirka 46,53 kroner for en gennemsnitlig tumbler.

  • En times brug af ovnen: Cirka 25,85 kroner for en gennemsnitlig ovn.

  • En vask i en ikke alt for gammel vaskemaskine: Cirka 7,2 kroner.

  • En opvask i opvaskemaskinen: Cirka 9,8 kroner

Priserne i beregningen her er med afgift og moms, og kommer fra selskabet N1. Prisen bliver 10,34 når det er dyrest.

- Lige nu er der næsten ingen vind over Europa, samtidig er det både mørkt og koldt, og vi bruger derfor meget energi. Det er dog også vigtigt at sige, at vi ikke er samme sted som under energikrisen, det er en uheldig kombination af lav produktion af vedvarende energi og høj efterspørgsel i kortere perioder, som rammer os i disse dage, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.

Ifølge Norlys har elprisen i snit været mindre end 50 øre per kWh, men siden august er den pris steget.

Prisen ser dog ud til at falde igen samtidig med, at der meldes om mildere temperaturer i vejret.

- Men får vi pludselig 14 dage i stræk med hård kulde, og der skal trækkes på de europæiske gaslagre, som ovenikøbet er mindre fyldte i år sammenlignet med sidste år, kan det selvfølgelig ændre sig, men som tingene ser ud nu, ser priserne ud til at falde de kommende uger, siger Mads Brøgger.


En ny købmand tror på projektet, og byen glæder sig over nu at have nok penge, til at redde købmanden.

Købmandsbutikken i Ravnkilde er reddet. Det er lykkes en lokal støttegruppe at samle over 800.000 kroner ind - og dermed har de nu sikret, at byens købmandsbutik kan genåbne.

- Det var en kæmpe, kæmpe, kæmpe god nyhed, lyder det begejstret fra Kirsten Baisgaard, der er formand for forsamlingshuset i Ravnkilde.

I slutningen af september måtte den daværende ejer opgive at drive købmandsbutikken.

Lige siden har borgergruppen Købmandsgruppen forsøgt at samle penge nok ind til, at de kunne genåbne købmandsbutikken.

Tror på butikkens overlevelse

Onsdag aften var der samlet 830.000 kroner, og dermed nok til, at butikken kan genopstå.

- Jamen, det er jo helt vildt. Det bliver hårdt, men også virkelig lærerigt og sjovt, er jeg sikker på, siger Lisa Norman, der er den kommende købmand i Ravnkilde.

Købmandsgruppen håber, at borgerne i byen er klar til at støtte butikken, når den åbner.

- Jeg håber og tror jo, at det er gået op for os alle sammen, at det ikke er nogen selvfølge, at vi har en købmand i byen, lyder det fra Kirsten Baisgaard.

Den kommende købmand er heller ikke i tvivl om, at butikken nok skal klare sig.

- Vi har lavet nogle analyser og fået Dagrofas hjælp til at lave nogle analyser omkring, om den her kan køre rundt i byen. Og det kan den. Så det er jeg slet ikke bekymret for, siger Lisa Norman.

”Købmandsgruppen” håber, at købmandsbutikken bliver klar til at genåbne til maj.


Overtog sin første frisørsalon som 24-årig: Nu har han overtaget sin tredje

Anders Blaabjerg på 25 år er indehaver af tre frisørsaloner i Jylland. Han overtog den første, da han stadig var elev. Det skulle medarbejderne lige vænne sig til.

Det tog et par søvnløse nætter, før Anders Blaabjerg blev overtalt til at skifte sit erhverv til frisør.

I en alder af 20 år kunne den unge mand skrive salgsassistent på CV'et med et job i Føtex. Der gik ikke lang tid, før flere af frisørerne i Thisted var efter den nyuddannede.

- Da Kristian Berthelsen (tidl. ejer af ZoombyZoom Thisted) tog fat i mig, var han den anden frisør. Så måtte jeg forsigtigt lukke den ene dør for at åbne døren som frisør, fortæller Anders Blaabjerg, der til daglig er chef for tre ZoombyZoom-saloner i Jylland.

Døren til frisørverdenen blev åbnet - og der gik ikke lang tid, før flere muligheder stod på dørtrinet.

- Det har altid været lidt en joke, at den skulle være min en dag. Og så kom muligheden, fortæller den 25-årige indehaver.

Anders Blaabjerg var ikke færdiguddannet, da han pludselig gik fra at være elev til chef på en juleferie. Det var et skifte, som både han og hans medarbejdere skulle finde sig til ro med.

- I starten skulle man lige vænne sig til det at have en chef, der er 25 år, når man selv er over, fortæller Maja Ravn Madsen, der har arbejdet som frisør i ZoombyZoom i Thisted i seks år.

Foto: Josephine Hartvig / TV MIDTVEST

Det var et 'match made in heaven', at Anders Blaabjerg valgte at gå frisørens vej. Derfor betyder det ikke så meget, at arbejdstimerne fylder det meste af dagen.

- Jeg har et drive uden lige. Så jeg ved ikke, hvem der stjæler mit ur, når klokken pludselig er 11 om aftenen, og jeg startede klokken otte om morgenen, fortæller den unge iværksætter med et smil.

Kunderne undrede sig heller ikke, da Anders Blaabjerg pludselig var chef.

- Han er stadig bare Anders. Jeg tror, det ligger naturligt til ham, for det var den mulighed, der bød sig, fortæller Hanne Fårup Rasmussen, der til daglig er fagligkonsulent i FOA og har haft Anders Blaabjerg som frisør, siden han startede som elev i forretningen i 2020.

Selvom den unge chef kun er 25 år, så generer alderen ham ikke spor.

- Jeg er lidt en gammel mand i en ung krop. Det tror jeg også, de andre vil sige her, griner Anders Blaabjerg.

Frisørsalonen i Fredericia er den sidst tilkomne i den begyndende perlerække, som Anders Blaabjerg har startet. Han overtog forretningen tilbage i maj, hvor det kun var få måneder siden, at han havde fået ansvaret for frisørsalonen i Aalborg. Derfor klapper den unge mand hesten og holder sig til sine tre nuværende forretninger.

- Aldrig sig aldrig selvfølgelig. Men der har været fart på det sidste stykke tid, så for nu er der ikke flere ting i støbeskeen, fortæller Anders Blaabjerg, mens han ordner håret på Hanne Fårup Rasmussen.