Jess Møller Nielsen er oberst ved Trænregimentet i Nørresundby.
Jess Møller Nielsen stiller sig undrende overfor, hvad det er for en sammenhængskraft, vi har brug for i Danmark? Han mener, vi har brug for tre grundlæggende ting til at skabe denne sammenhængskraft.
Her i sommertiden tales der meget om Danmarks sammenhængskraft. Med store armbevægelser, rynkede bryn eller fra toppen af en barrikade råbes, at vores fællesskab er truet,
Jeg ved ikke, om det er rigtigt. Jeg ved egentligt heller ikke helt, hvad det er for en sammenhængskraft, der tales om. Hvis man mener vores kulturfællesskab i betydningen, at vi alle spiser det samme mad, går i det samme tøj, ser det samme fjernsyn, hører det samme radio, fejrer de samme højtider eller bliver fornærmede og oprørte over de samme ting, – så er det nok rigtigt, at mangfoldigheden er blevet noget større. Men om det ligefrem betyder, at vores samfund falder fra hinanden, lyder godt nok lidt voldsomt. Så mon ikke sammenhængskraften afhænger af noget andet?
Et folk og en nation
Jeg køber ikke indvandringen af fremmede kulturer til vores land som en trussel. Jeg køber heller ikke internettet som en trussel. Det er som oftest disse to ting, der nævnes. I Danmark har vi altid haft indvandring. For eksempel skal vi ikke ret mange generationer tilbage, før de fine, de kloge og de rige nødigt talte andet end tysk. Og engang var der mange flere højt profilerede aviser med mange flere forskellige holdninger, end vi har i dag. Selv i provinsbyer kunne der være både to og tre forskellige aviser.
Men jeg medgiver, at et folk og en nation har brug for et fælles fundament for at kunne hænge sammen. Vel at mærke ikke bare den nemme løsning, hvor man finder en eller anden mere eller mindre reel ydre trussel som syndebuk. Men et fundament som alle borgere på tværs af generationerne kan bruge til at genkende sig selv i andre. Og så er der ikke så mange muligheder tilbage.
Tre grundlæggende ting
Et fælles sprog, en fælles opvækst og et fælles ansvar kunne være de tre grundlæggende ting, som i al deres enkelhed skaber sammenhængskraften iblandt os.
Personligt ville jeg være ked at det, hvis ikke det fælles sprog er dansk. Det sprog er mit, og jeg kender det i alle dets sagte og usagte nuancer. På den anden side kan det være et spørgsmål om få generationer før, engelsk måske er det dominerende sprog selv i Nordjylland? Jeg ved det ikke, men i hele Danmark er vi dog ikke flere end i en provinsby i et af de store lande.
Vores folkeskole har hidtil været vores fælles opvækst. Det er den nok også stadigvæk, men jeg skal da hilse og sige, at vi ikke gør det nemt for vores skole. Med alle de love, regler og den detailstyring, som folketinget og embedsværket de sidste mange år har hældt ud over skolen, så er det i og for sig et under, at den stadig kan få vejret. Mister vi vores folkeskole som en del af vores fælles opvækst, så tror jeg for alvor, at vores sammenhængskraft er truet. Her skal både politikere, effektiviseringskonsulenter og forældre godt nok være forsigtige, før de ødelægger noget, som vi danskere har brugt århundreder på at bygge op.
Vores folkeskole har hidtil været vores fælles opvækst. Det er den nok også stadigvæk, men jeg skal da hilse og sige, at vi ikke gør det nemt for vores skole
Jess Møller Nielsen
Vil vi hænge sammen som folk?
Vores fælles ansvar er måske det allervigtigste at forholde sig til, hvis vi vil hænge sammen som folk. Jeg er en gang i mellem lidt træt af begrebet ”Velfærdsstat”, fordi det har fået en lyd af et samfund, hvor dovenlarser og nassere kan køre på frihjul. Det fælles ansvar handler grundlæggende om det håndslag, vi alle har givet hinanden på, at hvis du kommer i nød, så hjælper jeg dig og omvendt. Det har vi brugt mange ressourcer på at bekræfte. Derfor har vi nogle fælles organisationer som for eksempel børnehaver, folkeskoler, sygehuse, politi og skattevæsen - endnu da. For jeg skal da hilse og sige, at der er gjort en markant indsats de sidste mange år for gennem såkaldte effektiviseringer at nedbryde den del af vores sammenhængskraft.
Vi må se, hvordan det går.
