Rejsebranche i knæ: - Det er et kæmpe slag for os
Tidligst fra d. 31. august kan rejseglade nordjyder igen få stillet deres rejselyst, medmindre der er tale om rejser til vores nabolande. Sådan lød det i dag fra myndighederne, og den udmelding sender chokbølger gennem den nordjyske rejsebranche.
Tidligst fra d. 31. august kan rejseglade nordjyder igen få stillet deres rejselyst, medmindre der er tale om rejser til vores nabolande. Sådan lød det i dag fra myndighederne, og den udmelding sender chokbølger gennem den nordjyske rejsebranche.
Tidligst fra d. 31. august kan rejseglade nordjyder igen få stillet deres rejselyst, medmindre der er tale om rejser til Norge, Island eller Tyskland. Sådan lød det i dag på et pressemøde i Statsministeret og den udmelding har sendt ckokbølger gennem den nordjyske rejsebranche.
Rejsedrømmene er der stadig, men nordjyderne må denne sommer kigge langt efter eksotiske feriedestinationer.
- Vi har snakket om camping, fortæller én.
- Læsø og Samsø, siger en anden.
I dag blev detslået fast, at grænserne til størstedelen af Europa og resten af verden tidligst åbner d. 1. september. Forventningerne var ellers store, og nerverne sad uden på tøjet op til dagens pressemøde.
- Bare hun ikke har fortrudt og først vil sige noget i næste uge. Vi glæder os til at få en klar og endelig udmelding, siger Miriam Bisgaard Christiansen, direktør, Nilles Rejser i Dybvad.
Men forhåbningerne blev afløst af skuffelse, da pressemødet var slut.
- Vi havde jo håbet på, at nu kunne vi for alvor – i hvert fald gradvist – komme i gang også uden for landets grænser, siger hun.
Flyselskab i chock
Sidste lørdag sagde den spanske regering, at de var klar til at modtage turister fra juli, og det fik i mandags Great Dane Airlines til at sætte billetter til salg.
- Vi har næsten udsolgt i hele juli til Spaninen. Det skete på bare fire dage, fortæller Thomas Hugo Møller, direktør, Great Dane Airlines.
Efter pressemødet er den optimisme, der ellers har været at spore, forsvundet. For alle de billetter, der var blevet solgt til Spanien, skal nu refunderes. Grænsen til Spanien blev ikke åbnet i denne omgang.
- Lige nu er vi i chock, siger direktøren og uddyber:
- Vores sydeuropæiske er klar til at åbne op, de har lavet nogle foranstaltninger, der gør at man kan rejse sikkert på sommerferie. Alligevel vælger vores regering ikke at åbne op.
Rejsende danskere kan sendes til Tyskland, Norge og Island
På den positive side kan Nilles Rejser formentlig fra d. 15. juni sende rejseglade nordjyder til både Tyskland, Norge og Island.
- Som rejsebureau der næsten har stået stille, vil vi jo gerne i gang med at sende vores gæster ud at opleve, siger Miriam Bisgaard Christiansen.
Men dele af rejsebranchen er i knæ.
- Det er et kæmpe slag for os. Nu har vi været lukket i seks måneder, når vi når til september. Nu må regeringen også leve op til det, de lovede os, da de lukkede landet i marts. At rejsebranchen var noget af det, der blev hårdest ramt, og at de ville holde hånden under os, siger Thomas Hugo Møller.