Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Isolation og videomøder: Hvad har vi egentlig lært af coronakrisen?

Foto: BB Medier

Seks nordjyder sætter ord og billeder på deres oplevelser af coronakrisen - og peger på, hvad vi kan lære af den.

Coronapandemien har fået alle til at ændre adfærd. Og hvad har vi så lært af det? Det spørgsmål stiller vi i programmet ”Samfundssind & Håndsprit”.

Se "Samfundssind & Håndsprit" nederst i artiklen. Husk, at du altid kan se alle vores programmer på tv2nord.dk/tv.

Du har garanteret flere gange i de seneste uger stillet dig selv følgende spørgsmål: Hvorfor? Hvad nu? Hvordan? Hvor lang tid?

Og svarene har blafret i forårsvinden. For der er ikke klare svar på ret meget for tiden.

Men der er eftertanker og betragtninger, som vi alle kan tage med os videre.

Og der er ord som samfundssind. Hjemmearbejdspladser. Håndsprit. Karantæne. Ord, som vi alle har skullet vænne os til.

- En epidemi er på en måde en provokation til befolkningerne. Den siger: Organisér jer eller I dør alle sammen. Derfor udviklede man tidligere karantænen, fortæller filosof Anders Fogh Jensen i programmet og henviser til Pesten, der i 1300-tallet hærgede i hele verden.

En epidemi er på en måde en provokation til befolkningerne. Den siger: Organisér jer eller I dør alle sammen.

Anders Fogh Jensen, filosof

Ordet ”karantæne” kommer faktisk af det italienske ord ”quarantina”, der betyder fyrre-tyve.

For fyrre-tyve dage skulle man vente ved bymuren, inden man måtte komme ind i en ny by under pesten. På den måde kunne man finde ud af, om man var smittet.

Kræftsygdom og isolation

I programmet møder vi også Karen Heidelbach, der er mor til en datter, der har været igennem et længere kræftforløb.

Datteren Esther fik for nogle år siden en levertransplantation, og familien har været vant til at leve med isolation, afstand til andre mennesker og med masser af håndsprit indenfor rækkevidde.

- Erfaringen, vi har fået med vores datters sygdomsforløb betyder, at vi i dag står meget stærkt funderet som familie. Vi kan trække på nogle ressourcer, vi fik, da Esther lå i isolation og ventede på en ny lever. Og det bruger vi her i den nye situation med corona, fortæller Karen Heidelbach.

Effektive videomøder

”Samfundssind & Håndsprit” sætter også fokus på vores nye måde at arbejde på. Blandt andet kommer den nye trend ”videomøder” under kærlig behandling.

- Jeg tror, at vi under coronakrisen har lært nogle nye, effektive måder at arbejde på. Jeg har i hvert fald lært, at de helt hardcore arbejdsmøder, der kører på video, er meget effektive, siger erhvervsminister Simon Kollerup i programmet.

Han understreger dog, at han ikke tror, at videomøder vil erstatte fysiske møder i fremtiden.

Noget formanden for DBU, Jesper Møller, der også medvirker i programmet, er helt enig i.

- Jeg har i denne tid holdt en del møder både på video og på telefon. Og det er ikke noget, jeg har lyst til at fortsætte, skulle jeg hilse at sige. En af grundene til, at jeg er med i fodboldens verden er, at jeg gerne vil se fodboldkampe og dernæst deltage i fysiske møder, siger han.

Filosof Anders Fogh Jensen peger også på, hvordan coronakrisen afslører arbejdsopgaver, som ikke skaber værdi og ikke giver mening - såkaldt pseudoarbejde:

Anders Fogh Jensen om pseudoarbejde.

Mormor så sit barnebarn gennem rude

I ”Samfundssind & Håndsprit” bliver de 6 medvirkende bedt om at vise billeder, de har taget under coronakrisen.

Foredragsholder Gitte Hornshøj har blandt andet taget et billede af sin mor, der er på plejehjem. Familien må ikke besøge moderen, og derfor må hun stå bag en rude og kigge ud på sit barnebarn.

- Det billede siger alt om, hvad denne situation gør ved os, fortæller Gitte Hornshøj.

Det gør noget ved mig at mærke, at savn kan blive fysisk.

Gitte Hornshøj, foredragsholder

- Hendes glæde over at se sit første barnebarn gjorde så ondt i mit hjerte. Jeg kunne ikke bare smadre ruden og sige: Mor, vi er her. Det gør noget ved mig at mærke, at savn kan blive fysisk, siger hun.

 

Hold ud og hæng i

At det er en hård tid, vi er igennem, er ikke til diskussion.

Men heldigvis er der også mange positive ting at tage med fra denne krise. Det er de 6 medvirkende enige om.

- Tiden arbejder for os. Det er måske en kliché, at tiden læger alle sår, for det gør den ikke. Men vi lærer og vokser med opgaven alle sammen. Så mit råd er: Hold ud og hæng i. Det skal nok blive godt igen, slutter Karen Heidelbach.

Se "Samfundssind & Håndsprit" lige her. Husk, at du altid kan se alle vores programmer på tv2nord.dk/tv.

 


Havne står med tonstunge problemer - nu arbejdes der på løsning

En nordjysk politiker er gået ind i sagen om de mange skibsvrag, og det har sat gang i Miljøministeriet.

I lystbådehavne flere steder i Nordjylland - ja faktisk flere steder i landet - står man med et problem.

Der er nogen, der dumper deres både, og så er det op til foreninger eller kommuner at betale for at få dem bjerget.

I Egense har sejlklubben brugt 25.000 kroner på at bjerge en båd på 67 ton. Det er foreningen blevet nødt til, for de har ikke kunnet få fat på ejeren.

- Det er gæld og udgifter, der bliver pålagt uskyldige mennesker. Det er ikke rimeligt, at andre mennesker skal udsættes for at skulle rydde op efter en person, sagde Bettina Nielsen, bestyrelsesmedlem i Egens Lystbådehavn til TV2 Nord i oktober.

Lader det ikke gå i glemmebogen

Ifølge Foreningen af Lystbådehavne i Danmark er efterladte både et landsdækkende problem. Foreningen efterlyser et register for lystbåde. Men nu er der nyt til de frustrerede medlemmer i landets lystbådehavne.

Det nordjyske folketingsmedlem, Preben Bang Henriksen (V), har nemlig spurgt miljøministeren, hvis ansvar det er, at bjerge skibene.

Først og fremmest er det skibets ejer, slår ministeren fast.

Men staten kan kræve et skibsvrag fjernet, hvis det vurderes at være til fare for sejlads og fiskeri, eller til fare for kysten, eller hvis det udgør en ekstraordinær fare for havmiljøet. I så fald bliver det fjernet for ejerens regning.

"Jeg anerkender også, at det er en udfordring, når ejeren ikke kan findes og stilles til ansvar, og mit embedsværk er i skrivende stund ved at afsøge en langsigtet og generel løsning på problemet." Svarer miljøminister Magnus Heunicke (S) på spørgsmålet.

Det glæder det nordjyske folketingsmedlem.

- Jeg er tilfreds med, at vi nu har sat fokus på problemet. Bortset herfra må jeg desværre medgive, at ministeren ikke peger på en konkret løsning her og nu. Men klart er det, at jeg med ovennævnte citerede udtalelse har fået sat fokus på området, og selvfølgelig kommer til at følge op på ministeriets arbejde. Sagen skal ikke gå i glemmebogen - heller ikke ministeriets glemmebog, skriver han i en mail til TV2 Nord.


Krøyer-maleri på auktion - kan indbringe millioner

Foto: Bruun Rasmussen

Auktionshuset betegner maleriet som et mesterværk.

Det vil helt sikkert være en populær julegave for en kunstelsker, men du skal have de store sedler frem, hvis du vil sikre dig P.S. Krøyer-maleriet 'Fru Marie Krøyer i Haven paa Skagen', når det kommer på auktion i begyndelsen af december.

Auktionshuset Bruun Rasmussen, som får maleriet fra 1892 under hammeren, forventer, at salgsprisen ender på mellem fire og seks millioner kroner.

Det oplyser auktionshuset i en pressemeddelelse.

- P.S. Krøyer eller Søren, som han blev kaldt, og Marie Krøyer havde et kompliceret forhold, præget af både glædesfyldte perioder, men senere også store udfordringer blandt andet på grund af hans maniske og depressive sind. Værket, som vi udbyder på auktion, repræsenterer en meget lykkelig tid i deres fælles liv, hvor kærligheden og kunsten blomstrede, fortæller Julie Arendse Voss, der er afdelingsleder for ældre kunst hos Bruun Rasmussen.

Optaget af lyset

Bruun Rasmussen betegner 'Fru Marie Krøyer i Haven paa Skagen' som et mesterværk. Ifølge Julie Arendse Voss er det udbudte værk et af Krøyers mest gennemførte impressionistiske værker.

- Det er hans optagethed af lyset og friluftsmaleriet og hans evne til at fange øjeblikket med små hurtige penselstrøg, der gør, at Krøyer ofte er blevet beskrevet som impressionist. Hans mange breve fra hans tid i Paris vidner om, hvor stor betydning den samtidige franske kunst og ikke mindst impressionismen fik for hans udvikling som maler, siger Julie Arendse Voss.

Maleriet sælges på Bruun Rasmussens liveauktion i Lyngby 2. december.

Foto: Bruun Rasmussen

En flot dag med både solskin og sne.

Det bliver endnu en dag i vinterens tegn med snebyger over Nordjylland. Men det bliver også muligt at se solen titte frem, så der er rig mulighed for at nyde den smule sne, der er i de lyse timer.

Solen står op ved 8-tiden og går ned lidt før klokken 16.00.

Temperaturerne ligger lavet og nogle steder i Nordjylland er det minus fem grader her til morgen. Derfor er det en god idé at passe på i trafikken. Vejdirektoratets kort viser også glatte veje i det meste af regionen.

I løbet af dagen vil temperaturen nå lidt over frysepunktet, men der vil fortsat være sne- og tøsnebyger.

Er du interesseret i en mere lokal vejrudsigt? Spørg vores robot Solvej.

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Knivstikkeri: Offer lå og blødte kraftigt, da politiet ankom

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Al ledig politi blev sendt afsted til alarmen om et muligt knivstik i et lejlighedskompleks.

I nat hastede en masse mandskab fra Nordjyllands Politi til Davids Alle midt i Aalborg, da der kom en anmeldelse klokken 01.21 om et muligt knivstikkeri.

- Vi sender alt, hvad vi har derhen, og da vi kommer frem er der en ung mand i 20'erne, som ligger og bløder kraftigt. Der kommer en ambulance frem, som tager ham med, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Thomas Ottesen.

Den unge mand er blevet stukket i underkroppen og på benene, og han er blevet opereret for sine skader og er uden for livsfare.

To mulige gerningsmænd har forladt stedet, og da politiet får en mistanke om, hvor de er i nærområdet, bliver de fanget. En af dem tager chancen og løber, men politiet får fat i ham. Det er også to unge mænd i 20'erne.

- Hvad der er foregået forud for knivstikkeriet ved vi simpelthen ikke endnu. Vi mangler at afhøre alle parterne, forklarer vagtchefen.

Der har for kort tid siden været andre knivstik, som var noget bandeopgør. Er det her også det?

- Vi kan ikke udelukke det, men vi ved det ikke. Lige nu er der mange hypoteser, siger Thomas Ottesen.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

200.000 danskere lever i uvished med sygdommen: I dag fik Jan testet, om han er en af dem

Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Op mod 400.000 danskere lever til daglig med lungesygdommen KOL, men godt halvdelen af dem går rundt med KOL uden at vide det.

En ganske normal arbejdsdag for Jan Rysz foregår normalt mest med hænderne, når han er på arbejde hos Unilite i Hobro som logistikkoordinator, men onsdag har han en opgave, som ligger lidt ud over det sædvanlige.

Det foregår i en bus, der er kørt ind til virksomheden i dagens anledning, og arbejdet skal udføres med lungerne.

I samarbejde med PensionDanmark og Lungeforeningen kan alle medarbejdere hos Unilite nemlig få testet deres lunger i arbejdstiden i forbindelse med den årlige lungedag. Arbejdet består den her onsdag for Jan Rysz derfor også i at puste for fuld kraft i et lille apparat tre gange for at teste, hvor god hans lungefunktion er, og om han skulle gå rundt med en uopdaget lungesygdom.

- Det er selvfølgelig noget interessant. Nu har jeg desværre røget i mange år, så det bliver spændende at se, om det har haft en negativ påvirkning på lungerne, siger Jan Rysz.

Jan Rysz er til lungeeksamen inde i bussen fra PensionDanmark, hvor han om lidt skal have testet sine lungers fulde kraft. Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

En kvart million sygedage hvert år

En af de lungesygdomme, Jan Rysz skal testes for, er KOL, som op mod 400.000 danskere lever med til daglig. Det er bare kun halvdelen af dem, der rent faktisk ved, at de har sygdommen.

- Hvis man har en uopdaget KOL eller ikke får den rigtige behandling, så går man også fra arbejdsmarkedet tidligere, og det er det, vi gerne vil undgå, siger Ann Leistiko, der er direktør i Lungeforeningen.

Sygdommen KOL er skyld i næsten en kvart million sygedage hvert eneste år og resulterer i 3,9 milliarder kroner i tabt produktion på grund af fravær og tidlig død, oplyser PensionDanmark.

- Nogle undersøgelser, vi har fået lavet, viser, at det er over 17.000 arbejdspladser, som kan fastholdes på arbejdsmarkedet om året, hvis man får en tidlig KOL-diagnose, og det vil vi gerne være med til at kæmpe for, siger Ann Leistiko.

Se hele indslaget her.

Hold øje med de her symptomer

For nylig bliver der pustet nyt liv i håbet om at fange flere, der lever med uopdaget KOL. I den nye sundhedsreform blev det vedtaget, at man vil lave kronikkerpakker, hvor KOL-området er det første, der skal gribes fat i.

- Allerede fra 2027 har vi en forventning om, at der kommer nogle mere sammenhængende forløb, hvis man har diagnosen KOL. Bare det fokus, der kommer på KOL-området, tror vi, kan være med til at fokusere mere på symptomerne, siger Ann Leistiko og fortsætter:

- De symptomer, man skal reagere på, er, hvis man har: vedvarende hoste, hvæsende vejrtrækning, svært ved at få vejret, når man går op ad trapper eller hvis man har mange infektioner i lungerne så som lungebetændelse, forklarer direktøren for Lungeforeningen.

Normal lungefunktion

Inde i bussen hos Unilite er det imidlertid blevet tid til skæbnens pust for Jan Rysz, der snart får svar på, om flere års rygning har påvirket hans lunger, og om han er en af dem, der lever med uopdaget KOL.

Testen viser dog ingen umiddelbare tegn på KOL, men han får også at vide, at det ikke kan garanteres, at han ikke udvikler det i fremtiden – særligt ikke, hvis han fortsætter med at ryge.

Lungefunktionen er dog helt normalt.

- Det var rart at få konstateret, men derfor er det selvfølgelig stadig anbefalingsværdigt at holde op med at ryge, det er jeg klar over, siger Jan Rysz.