Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Borgmester: - Vi kan ikke garantere, at børn selv holder afstand

Foto: Bruno Stagsted / TV2 Nord

Offentlige institutioner må ikke åbne igen, før Sundhedsstyrelsens retningslinjer overholdes. Men der vil ske utilsigtede hændelser alligevel, mener borgmester i Hjørring Kommune

Sundhedsstyrelsen har udstukket en lang række retningslinjer, som kommunale skoler og daginstitutioner skal opfylde, før de kan åbne 15. april.

Retningslinjerne er mange, og det bekymrer borgmester i Hjørring Arne Boelt (S). Han mener ikke, at de som kommune alene kan sikre, at alle retningslinjer bliver overholdt.

- Der er ikke noget i vejen med retningslinjerne. Men børn er ikke ens, og der vil være børn, som kommer til at gøre en utilsigtet hændelse. Og sådan noget, skal man kunne acceptere. Vores medarbejdere, vil gøre det, så godt de kan, men der vil ske fejl hen ad vejen. Jeg er realist i forhold til, hvad de små børn i aldersgruppen kan kapere, siger han.

Der stilles krav til voksne - ikke børn

Men der er ikke plads til meget slinger i valsen. Det slog Børne- og Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil fast i dag på et pressemøde.

- De får ikke lov til at genåbne, før det (retningslinjerne, red.) bliver overholdt, sagde hun på pressemødet.

- Det er rigtig set, når Arne Boelt siger, det er en vanskelig opgave, at vi skal nå et sted hen, hvor man lever op til Sundhedsstyrelsenses retningslinjer. Men de ting skal være på plads, inden man åbner, derfor har jeg forståelse for, at man ikke alle steder kan åbne 15. april, men at det kommer til at tage længere tid før man har det hele på plads, sagde hun til TV2's reporter på stedet.

Også Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen gav sit besyv med på pressemødet. Han fortæller, at der er taget højde for, at små børn ikke nødvendigvis er så gode til at overholde de nye retningslinjer.

- Vi stiller ikke krav til børnene. Vi stiller krav, retningslinjer og anbefalinger til de voksne. Vi tager højde for, hvordan børn er og skal være. Så laver vi en lang række tiltag, som vi ved reducere smitten eksempelvis hygiejne, vask af legetøj og alle mulige andre forsigtighedsprincipper, sagde han.

Tilbage i Sindal, fortæller Arne Boelt (S) at det er planen, at langt de fleste skoler og daginstitutioner genåbner 15. april.

- Vi skal i gang igen stille og roligt. Der vil nok ske nogle utilsigtede hændelser hen af vejen, derfor er det vigtigt, at forældre har tilliden til, at vi og vores medarbejdere gør det bedste, vi kan, siger han.

Her er retningslinjerne

Hygiejne og afstand:

  • At der udarbejdes instrukser for hygiejne og adfærd.
  • At ansatte og elever bliver oplært i håndvask med vand og flydende sæbe, og hvornår der eventuelt benyttes håndsprit.
  • At der informeres om, hvornår der skal foretages håndvask, hosteetikette, undgåelse af tæt kontakt og øvrige hygiejneanbefalinger.
  • At sikre faste rutiner for håndvask.
  • Det anbefales, at der generelt holdes en afstand på to meter fra hinanden, for at forebygge smitte.
  • Ansatte, børn, elever og ledsagende voksne skal vaske hænder med vand og flydende sæbe ved ankomst til institutionen eller skolen.
  • Børn og ansatte skal vaske hænder i faste intervaller (som minimum hver anden time), efter toiletbesøg, før og efter spisning, efter næsepudsning og efter host eller nys i hænder eller engangslommetørklæde.
  • Kun anvende engangsmaterialer som papirservietter, vaskeklude, forklæder med mere.
  • Anvende spritservietter eller hudvenlige vådservietter, når man ikke er i nærheden af vand og sæbe, for eksempel på ture. Der skal vaskes hænder med vand og flydende sæbe hurtigst muligt herefter.
  • Generelt skal fysisk kontakt, tæt og langvarig kontakt, håndtryk, kram med mere undgås med personer, som du ikke bor i husstand med.
  • Offentlig transport skal undgås ved eventuelle ture væk fra institutionen og skolen.
  • Større forsamlinger skal undgås - for eksempel morgensang.

Information:

  • At der på institutionens arealer, for eksempel ved indgangen og øvrige relevante steder, hvor børn, forældre og ansatte færdes, opsættes information/plakater fra Sundhedsstyrelsen om smitteforebyggende tiltag.
  • At der i institutionen foreligger en instruks for håndtering af personale og børn med symptomer, der kunne være forenelige med covid-19.
  • At ansatte og forældre har kendskab til de skærpede krav for håndtering af sygdom.
  • At sikre, at nære kontakter til eventuelt syge modtager information om forholdsregler i tilfælde af sygdom.
  • Håndtering af personale i særlig risiko (ældre over 65 år, personer med kronisk sygdom eller nedsat immunforsvar og gravide).

​Når børnene skal spise:

  • Alle skal vaske hænder grundigt før og efter der anrettes, tilberedes og spises mad.
  • Alle skal være særlig opmærksomme på hygiejne ved tilberedning og anretning af mad.
  • Vask af bestik og service skal ske ved 80 grader i opvaskemaskine umiddelbart efter brug.
  • Der må ikke deles mad mellem hinanden.
  • Alt mad skal portionsanrettes. Der må ikke være buffet.
  • Alle skal sidde med god afstand til hinanden, når de spiser.
  • Maden må ikke deles.

Rengøring:

  • Tablets skal gerne aftørres flere gange dagligt og mellem brug. Hvis muligt så undgå at børnene deler tablets eller sørg for, at kun få børn deler den samme tablet.
  • Tastatur og mus ved computer skal rengøres dagligt med engangsklude tilsat rengøringsmiddel. Der skal vaskes hænder før og efter brug af mus og tastatur.
  • Rengøring og desinfektion af kontaktpunkter mindst to gange dagligt, som for eksempel vandhaner, toiletknapper, toiletsæder, bordoverflader, dørhåndtag, køleskabslåge/-håndtag, gelændere, armlæn, lyskontakter, greb på vaskemaskine og tørretumbler med videre.
  • Skraldespande skal tømmes, inden de bliver fyldte, og mindst én gang dagligt.

Retningslinjer for daginstitutionsområdet

Regler om at holde afstand:

  • Der stilles ikke krav til det maksimale antal af personer, der må være samlet i dagtilbud.
  • Børn skal så vidt muligt omgås den samme gruppe af børn og voksne gennem hele dagen både inde og ude, og at der ikke skiftes ophold rundt på stuerne.
  • Så vidt det er muligt skal der sikres afstand mellem børnene, når de sidder ved borde.
  • Der anbefales et frit gulvareal på seks kvadratmeter per barn i vuggestuer, fire kvadratmeter per barn i børnehaver. Mulighederne for indretning af lokalet er derfor afgørende for, hvor mange personer, der kan være tilstede. Det kan være nødvendigt at dele børnene op i mindre grupper, eller at dagen tilrettelægges, så børn opholder sig tidsmæssigt forskudt i dagtilbuddet for at sikre den nødvendige afstand.
  • Ved legeaftaler uden for dagtilbuddet anbefales, at der leges med så få børn som muligt og med børn fra den stue i dagtilbud, som barnet i forvejen er sammen.
  • Det skal sikres, at forældre eller ledsagende voksne ikke samler sig ved indgangene til institutionen. Dette kan gøres ved, at børnene afleveres i intervaller. Hvis muligt skal børnene afleveres uden for.
  • Børn skal så vidt muligt blive på den samme stue/i de samme grupper og med den samme voksne. Der skal ikke leges med børn på andre stuer.
  • Det anbefales, at børnene deles op i grupper (for eksempel fem børn ved leg udenfor og to-tre børn ved leg indenfor).
  • Legepladsen kan inddeles, så børnene kun leger med de samme børn fra faste, mindre grupper af for eksempel fem børn.
  • Aktiviteter skal planlægges, så de foregår uden for, med mindre dette ikke er muligt, grundet for eksempel vejret. Der skal leges i mindre grupper og kun inden for samme stue/gruppe af børn.
  • Sidder børnene ved borde, skal de så vidt muligt placeres, så der er to meter i mellem børnene.

Rengøring:

  • Hyppig rengøring af blandt andet legetøj, håndtag, gelændre, trykknapper og armaturer på toiletter, pc-tastaturer og arbejdsborde. Hav derudover fokus på de flader, der er i børnenes nå-højde.
  • Ansatte skal vaske hænder med vand og flydende sæbe eller bruge håndsprit, hvis de går fra en stue til en anden, eller er nødsaget til at være i kontakt eller tæt fysisk kontakt med børn fra en anden stue.
  • Man må kun anvende engangsmaterialer som bleer, vaskeklude, håndklæder, forklæder, lommetørklæder og underlagspapir
  • Toiletter rengøres mindst to gange dagligt. Potter og toiletsæder i daginstitutioner og dagplejer skal rengøres og afsprittes med 70-85 procent hospitalssprit efter brug.
  • Alle overflader skal vaskes med sæbevand og herefter afsprittes mindst to gange dagligt.
  • Legetøj skal vaskes minimum to gange dagligt. I dagplejer og vuggestuer kan dette for eksempel være, når børnene sover, spiser eller er gået hjem. I børnehaver kan dette for eksempel være, når de spiser, og når de går hjem.
  • Der må ikke medbringes legetøj hjemmefra.
  • Legetøj, som ikke kan rengøres efter anvisningen, skal pakkes væk, til efter pandemien er overstået.
  • Sengetøj skal vaskes dagligt ved 80 grader, og så vidt muligt benyttes børnenes personlige sengetøj.

Retningslinjer for skoleområdet

Hygiejne og afstand:

  • Ansatte skal vaske hænder med vand og flydende sæbe eller bruge håndsprit, hvis de går fra undervisning af én klasse til en anden.
  • Ansatte skal hjælpe de mindste elever med at vaske hænder.
  • Det skal sikres, at forældre eller ledsagende voksne ikke samler sig ved indgangene til skolen. Dette kan gøres ved, at elever afleveres i intervaller.
  • Hvis muligt skal elever afleveres ved indgangen til skolen.
  • Der skal leges i mindre grupper på for eksempel fem elever uden for og to-tre elever inden for - og kun inden for samme klasse.
  • Elever skal opfordres til kun at færdes i de samme mindre grupper både i og uden for skoletiden.
  • Det anbefales, at der tidsinddeles mellem klasser i forhold til ankomst, frokost og frikvarterer, således at mange ikke er samlet på samme tid.

Undervisningen:

  • Elever skal placeres ved borde, så der er to meter i mellem eleverne. Det kan være nødvendigt at dele eleverne op i grupper og fordele dem i flere klasselokaler for at sikre den nødvendige afstand.
  • Ved aktiviteter, der kan foregå udendørs, anbefales dette.
  • Frikvarterer kan indrettes forskudt således, at mange elever ikke holder frikvarter på samme tid.
  • Det anbefales, at flere voksne er tilstede udenfor for at sikre, at elever holder afstand og undgår fysisk kontakt.
  • Undervisning tilrettelægges, så størstedelen af skoledagen foregår udendørs, og hvor undervisning kun foregår indenfor, når andet ikke er muligt grundet for eksempel på grund af vejret.
  • Specifikke fag skal gennemføres væsentlig anderledes end før, for eksempel madkundskab med fokus på ernæring i stedet for konkret madlavning.
  • Idrætstimer skal foregå udendørs og planlægges uden kontaktsport.
  • Det kan være nødvendigt, at fag, hvor ovenstående forholdsregler ikke kan opretholdes, aflyses, og der undervises i andre fag i stedet.
  • Lærere skal komme til eleverne i klasserne – elever skal ikke skifte klasselokale.

Rengøring:

  • Hvis der i nogle klasser er legetøj, skal dette vaskes flere gange dagligt.
  • Legetøj, som ikke kan vaskes, må ikke anvendes, indtil covid-19-epidemien er overstået.
  • Toiletter rengøres mindst to gange dagligt.
  • Toiletsæder skal rengøres og afsprittes med 70-85 procent hospitalssprit mindst to gange dagligt.
  • Skraldespande i klasselokaler og på toiletter skal tømmes, inden de er helt fyldte og mindst én gang dagligt.

SFO og fritidsordning:

  • Skal indrettes således, at elever så vidt muligt kun er sammen med de samme elever som resten af skoledagen. Det kan betyde, at SFO/fritidsordningen skal arrangeres således, at pædagogerne fordeles ud i de enkelte klasser/grupper af elever, og elevernes pasning derfor foregår der.
  • Aktiviteter skal i det omfang, det er muligt, foregå udenfor.

Kilde: Sundhedsstyrelsen


Det kan få fatale konsekvenser for en række følgeerhverv, at der til nytår indføres en ny CO2-afgift på fiskeriet.

- Jeg frygter, at nogle af vores kunder ikke har økonomien til at fortsætte på den måde.

Sådan lyder det fra Morten Mikkelsen, der er afdelingsdirektør i Entech Marine i Hirtshals. For når der indføres en ny CO2-afgift på fiskeriet til nytår, anslår Fiskeriforeningen at 45 procent af de mellemstore fiskerifartøjer er i fare for at forsvinde.

Og det er skidt nyt for Entech Marine, der blandt andet servicerer motorerne ombord på fiskerifartøjerne. Som følgeerhverv til fiskeriet har en kommende CO2-afgift også betydning for dem.

- Vi ved jo, at mange af fiskerne - vores kunder - er pressede i forhold til deres kvoter og økonomien i forvejen. Og en yderligere udgift for dem, vil have store følger for os. Vi vil jo miste kunder, frygter afdelingsdirektøren.

I Hirtshals Service Group, der repræsenterer blandt andre Entech Marine og en række andre følgeerhverv, er der også dybe panderynker over den nye CO2-afgift.

- Når jeg hører, at der er fiskeskippere rundt omkring, som tænker at sælge deres båd, fordi de ikke har råd, ved jeg godt, at så mister vi kunder i vores servicegruppe. Og det betyder, at nogle af de kunder, de har haft i mange år, måske simpelthen siger 'Stop! Nu kan vi ikke mere', siger Per Christensen, bestyrelsesformand i Hirtshals Service Group.

Det er ikke kun skidt for de virksomheder, der har adresse på havnen i Hirtshals. Det er skidt for hele byen, lyder det fra bestyrelsesformanden.

- Jeg tør ikke tænke på, hvor mange arbejdspladser det er. Morten har 35 ansat. Så har han måske ligeså mange underleverandører af elektrikere, tømrere og malere, der kommer ind på pladsen her. Og når det går udover dem, begynder det også at gå ud over byen, så jeg tør ikke sætte et tal på, siger Per Christiansen.

Foto: Regnar Bekker / TV2 Nord

Konsekvenser kan ses om seks måneder

CO2-afgiften betyder, at diesel til kutterne kommer til at stige med 2,25 kroner. Fiskeriforeningen anslår, at det vil gøre 45 procent af de mellemstore fiskerifartøjer u-lønsomme på grund af afgiften.

Og det får Morten Mikkelsen til at frygte, at det kan få betydning for de 35 medarbejdere, han har ansat i Entech Marine.

- Jeg frygter selvfølgelig, at vi bliver nødt til at reducere i flokken, hvis vi mister kunder. Så det er en katastrofe, siger afdelingsdirektør Morten Mikkelsen, og fortsætter:

- Fiskerne er seje, de vil kæmpe, så længe de kan. Men midt på året (2025, red.) tænker jeg, der kunne være nogle problemer i det.

Men kan I ikke bare servicere andre fartøjer end dem i fiskeriet?

- Vi servicerer alle typer skibe, men fiskeriet er en stor del af det.

Per Christiansen, er det ikke fair nok, at vi alle skal bidrage til den grønne omstilling?

- Jeg tror da helt bestemt, at vi alle sammen gerne vil den grønne omstilling. Men der er nogen, der ikke har fundet ud af, at det koster rigtig mange penge at blive grøn. Og når vi ikke har noget alternativ til det brændsel, vi bruger i dag, så synes jeg ikke, der er fair, at man bare lægger afgifter ovenpå. For jeg tror ikke på, at CO2'en forsvinder, fordi vi får afgifter.

- Vi har nemlig ingen alternativer til den brændstoftype, vi bruger. Og det er jo der, problemet er. Der er ingen alternativer. Det duer ikke.


Juletrafikken: Disse dage og tidspunkter skal du undgå

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

DSB forventer, at de i juledagene får rekordmange rejsende med deres tog.

Når presset over julegaveindkøb er faldet, så kommer julens næste stressmoment, hvis du er en af de mange danskere, der skal rejse for at komme hjem til jul.

For med det omfattende vejarbejde, der strækker sig i begge retninger mellem Vejle og Randers, er det måske nok i år en ekstra god idé at orientere sig i trafikprognoser - i hvert fald, hvis man vil undgå at sidde i kø.

Trafikken er i år hjulpet af, at juleaften falder på en tirsdag. Det gør nemlig, at Vejdirektoratet forventer, at den udrejsetrafik, der normalt samler sig lillejuleaften, i stedet vil sprede sig over flere dage fra fredag den 20. december til tirsdag den 24. december.

Foto: Vejdirektoratet

Så Vejdirektoratet forventer generelt ikke de store forsinkelser på vejene med undtagelse af lillejuleaften, hvor der især mellem klokken 11 og klokken 14 er tryk på vejene.

Rekordmange med tog

Hos DSB er der op til jul flest rejsende fra øst til vest, mens det omvendte gør sig gældende efter jul. Sidste år solgte DSB 200.000 pladsbilletter til juledagene, og i år forventer DSB at overgå det tal med 275.000 rejsende.

Lige nu er forventningen, at den 23. december bliver den travleste dag med 40.000 rejser skarpt efterfulgt af den 21. og 22. december.

- Vi kan se, at endnu flere forventer at rejse med DSB i juledagene i år, og mange planlægger tidligere end andre år. Selvom juletrafikken i år spreder sig ud over flere dage, så anbefaler vi, at man ikke venter for længe med at planlægge og købe sin rejser, siger Tony Bispeskov, der er informationschef hos DSB.

Gode råd til turen

  • Kør uden for de mest trafikerede tidsrum, og sæt god tid af til din rejse.

  • Hold dig opdateret om den aktuelle trafiksituation på trafikinfo.dk.

  • Hold ekstra godt øje med vejrudsigten.

  • Kør efter forholdene, pas på farten, og hold god afstand til de forankørende.

  • Hav tæpper, noget at drikke og evt. en skovl med i bilen.

  • Lyt til P4 Trafik under din tur.

    Kilde: Vejdirektoratet

Hvor den 23. december er den helt store udrejsedag, bliver den 26. december den helt store hjemrejsedag.

Her forventer Vejdirektoratet, at der vil være meget trafik, der bevæger sig mellem Jylland og hovedstadsområdet i begge retninger.

Og hvis man vil undgå at sidde i en kø, så er det mellem klokken 11 og 15, at man skal undgå at rejse.

Der er dog en ubekendt faktor, når det kommer til juletrafikken, nemlig vejret. For hvis der er sne, frost og kraftig blæst, vil det have en stor indvirkning på trafikken. Hold derfor øje med vejrudsigten, ligesom det er en god idé at orientere sig på trafikinfo, inden man drager afsted.

Disse strækninger på E45 har vejarbejde og nedsatte hastigheder. Foto: Vejdirektoratet

Karner lider af demens - her stråler han som en sol

Dans og lyden af musik kan vække minder og fungere som et åndehul for både demente og deres pårørende.

Demens er en sygdom, der rammer flere og flere danskere, og det anslås, at knap 100.000 danskere lider af sygdommen. En sygdom uden udsigt til behandling. Derfor handler det om at finde måder at lindre sygdommen eller skabe momenter, hvor sygdommen kan stå i baggrunden.

- Når de kommer her, er de ret neutrale, men når de går herfra, går de med et smil på læben, siger Anita Falk Nielsen, indehaver og danselærer på Motionitten i Aars.

Ægteparret Karner Nielsen og Inge Skov i en vals. Foto: Jeanett Cecilie Jørgensen / TV2 Nord

En af de måder hvor man kan skabe en god stund for både den demensramte og deres pårørende er nemlig igennem dans. Helt specifikt erindringsdans, der kan vække nogle af de minder, der ellers kan være svære at få frem.

- Han er glad for at komme her. Han elsker jo at danse. Det har han næsten gjort alle hans dage. Hver gang der er et stykke, han kan huske, så skal han op at danse, og så er han glad og tilpas, siger Inge Skov, pårørende til og gift med Karner Nielsen.

Lysstrejf i en mørk tid

Og det er det, musikken og dansen kan. Forskningen viser nemlig, at dans kan stimulere den del af hjernen, hvor vores korttidshukommelse sidder. Derfor afholdes der på Motionitten i Aars erindringsdans to gange om måneden for både demente og deres pårørende. Dansen bliver på den måde et afbræk fra en hverdag, hvor sygdommen kan virke altoverskyggende og dermed svær at håndtere - både som demensramt og som pårørende.

- Dansen giver mig noget livskvalitet, siger Lena Madsen, demensramt.

Og den følelse kan Inge Skov, pårørende og kone til Karner Nielsen, nikke genkendende til.

- Det er godt for mig at være afsted, og det er også godt for ham. Han stråler jo som en sol, når han er her. Derhjemme er han lidt mere indelukket, siger hun.

TV2 Nord besøgte Motionitten til erindringsdans:

Minder for en stund

I takt med at hukommelsen svigter, og man ikke længere kan lave de ting sammen, som man plejede at kunne, er det godt at have nogle friske minder at vænne tilbage til.

- Hun er glad, når hun går derfra. Og hun nyder det, når hun er her, og hun kan snakke vidt og bredt om, hvad vi har gjort. Hun kan næsten huske alle dem, hun har danset med, siger Flemming Madsen, pårørende og mand til Lena.

Som pårørende kan det til tider være svært og føles ensomt at være i, og derfor mener Anita Falk Nielsen, at der til erindringsdans, bliver skabt et rum, hvor der er plads til de tanker.

- Der er et socialt fællesskab, hvor de kan få lov at sidde og snakke med andre pårørende, og de kan opleve andre med demenssygdom. Så de bliver en del af et fællesskab, hvor de ikke står alene, fordi de hører, at der er andre, der har oplevet det samme, siger hun.

Afslutningsdansen foregår altid hånd i hånd. Foto: Jeanett Cecilie Jørgensen / TV2 Nord

Erindringsdansen i Motionitten har kørt fem gange som en forsøgsordning med støtte fra Vesthimmerlands Kommune.


Grå morgen med risiko for tågebanker - kør efter forholdene

Tendensen med gråt vejr fortsætter.

Det er - igen fristes man til at sige - en grå og kedelig morgen, som nordjyderne står op til. Temperaturerne ligger lige over frysepunktet, og det betyder, at man ikke kan udelukke, at der ligger rim på en bilrude, eller et sted der ikke er blevet saltet - kør derfor efter forholdene.

Det er heller ikke den eneste grund til, at der er brug for at være forsigtig i trafikken. Der er nemlig også risiko for tågebanker og tæt tåge i perioder.

Det har været endnu en grå uge i december, og det tegner til, at tendensen med, at der ikke er mange soltimer over Danmark fortsætter.

Frem til 8. december havde Danmark kun fået 3,7 timers solskin - til sammenligning får vi i gennemsnit 43 timers sol i december.

Men hvis solen titter frem i dag, er chancerne faktisk blandt andre steder størst i Nordjylland.

Spørg Solvej Vindblæs om vejret

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Afgift truer havn: Henrik overvejer at omgå reglerne i Sverige

Foto: Regnar Bekker / TV2 Nord

Fiskeskipper overvejer at tanke og handle med svenskerne, når ny CO2-afgift på fiskeriet indfases til nytår.

Fra nytår bliver det dyrere for fiskerne at tage på arbejde. En ny CO2-afgift betyder nemlig, at diesel til kutterne kommer til at stige med 2,25 kroner for en liter.

Og det kan få fatale konsekvenser for fiskerne i Strandby. Fiskeriforeningen anslår nemlig, at 45 procent af de mellemstore fartøjer vil være u-lønsomme på grund af afgiften. Og det er netop den type fartøjer, man finder i Strandby.

- Det er ret bekymrende, siger Claus Hjørne Pedersen, der er formand for fiskeriforeningen i Strandby og tilføjer:

- På et eller andet tidspunkt, kan man ikke overleve som havn, hvis halvdelen af fartøjerne forsvinder.

Vil tanke billigere i Sverige

En af fiskerne i byen har en alternativ løsning på det problem, som afgiften giver. Han har ingen planer om at give op endnu.

- Vi fisker en del i nærheden af Sverige, og det kunne være, at det blev sådan, at vi fylder diesel på i Sverige. Og at vi kunne sætte fiskene på auktion derovre - og måske får vi så også lavet noget håndværksmæssigt deroppe, lyder det fra Henrik Larsen, fiskeskipper på kutteren Stjerne i Strandby.

Han er helt med på, at fiskeriet skal omstille sig for at sikre den grønne omstilling, men han er ikke enig i den måde, det foregår på.

- Det er da et psykisk pres, at vi ikke aner, hvor vi står henne. Det er en underlig situation at stå i.

Hvad håber du, der når at ske, inden afgiften indfases?

- Jeg håber, de giver os noget mere tid til at få handelsaftaler på plads og mulighed for at nå at tale med banken og sådan. For det er jo en pludselig, stor ekstraudgift, der kommer, siger Henrik Larsen.

Der findes ikke grønne løsninger endnu

Claus Hjørne Pedersen er ikke sur på sin kollega over, at han overvejer at tanke og handle med svenskerne. For han forstår, at man må gøre, hvad der er nødvendigt, for at forretningen kører rundt. Han har da også selv overvejet muligheden for hans kutter.

Men det er ikke kun afgiften i sig selv, der er et problem, påpeger han.

- Worst case er, at vores flåde halveres, og det kan samfundet ikke overleve. Vi bliver nødt til at få udskudt afgiften og vi skal have et alternativ til diesel først. For som det er nu, har erhvervet ikke økonomien til at omstille sig, når der engang kommer grønne alternativer.

Men kan man ikke bare sætte prisen på fisk op, når jeres omkostninger stiger?

- Nej. Det er udbud og efterspørgsel, der bestemmer prisen på fisk. Så selvom vi skal have flere penge per kilo fisk for at få det til at løbe rundt, er det ikke noget, vi bare lige kan få, forklarer Claus Hjørne Pedersen.

Meningen med afgiften er at få fiskerne over på mere grønne brændstoffer. Problemet er bare, at som det er nu, findes der ikke alternativer til dieselkuttere.

Nogle havne frygter desuden, at afgiften vil få udenlandske fiskere til at undgå at tanke i danske havne.