Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tidslinje: Sådan var forløbet omkring nedslagtningen på nordjysk minkfarm

Foto: Arkivfoto: John Randeris/Ritzau Scanpix

En nordjysk minkfarm var sidste år den fjerde i rækken, der blev smittet med Covid-19. Her giver TV2 Nord overblikket i udviklingen af den sag.

TV2 Nord har flere gange har fortalt, at Farm 4 – Frank Andersens minkfarm ved Hjørring - spiller en afgørende rolle i minksagen, hvor regeringen besluttede, at alle mink i Danmark skulle slås ned. Det skete 4. november sidste år.

Inden alting kom så vidt, udspillede et forløb, hvor flere og flere minkfarme blev konstateret smittet med coronavirus. Frank Andersens farm fik tilnavnet Farm 4 af myndighederne, fordi den var den fjerde farm, der blev smittet med Covid-19.

Farm 4 blev smittet flere uger efter Farm 1, 2 og 3. De tre første nordjyske minkfarme blev alle slået ned med det samme, men myndighederne nåede at ændre strategi, inden Farm 4 blev smittet.

Her fik dyrene altså lov til at overleve som den første af sin slags.

Farm 4 blev også den første farm til at blive smittet to gange – se hele tidslinjen herunder:

2. november 2020

En undersøgelse af den såkaldte Cluster 5 variant bliver lagt frem. Netop den undersøgelse blev senere udsat for kraftig kritik af blandt andre Jens Lundgren, professor, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet og Rigshospitalet og Poul Nissen, Professor, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet.

Begge professorer har taget afstand fra undersøgelsen, som de har betegnet som videnskabeligt ubrugelig.

10. november 2020

I en mail skriver Statens Serum Instituts direktør Kåre Mølbak følgende, hvor han henviser til undersøgelsen:

”Da der både i august, oktober og november er påvist en seroprævalens på 100 procent blandt de testede mink, kan en mulig forklaring på den nye smitte være, at én variant af virus i besætningen ikke beskytter effektivt mod andre varianter. Denne teori understøttes af nylige præliminære undersøgelser foretaget på SSI med humane sera, der indikerer, at virus med fire ændringer i spike proteinet udviser nedsat følsomhed for neutraliserende antistoffer fra flere personer med overstået infektion”.

13. november 2020

En test fra Aalborg Universitet slår fast, at Farm 4 sandsynligvis ikke er smittet med en ny virus.

Det ser ud til, at virus er den samme, som også ramte farmen allerede i august måned. Smitten har altså overlevet på farmen og har udviklet sig en smule derfra.

15. november 2020

Resultatet fra Farm 4 bliver kommenteret i en mail fra Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, i en mail.

“Lyder som om at det mest sandsynlige er, at'fritestningen' af farmen var falsk negativ. Og udfordrer måske det grundlæggende princip/metode ved 'fritestning'?”

Direktøren i Sundhedsstyrelsen sår altså tvivl om, om Farm 4 overhovedet har været smittet to gange. På samme tidspunkt ved Seruminstituttet allerede, at Cluster 5 har været død i et par måneder, men det får tilsyneladende ikke myndighederne til at foretage en ny risikovurdering, hvor der stilles spørgsmål til grundlaget for beslutningen om at aflive alle minkbesætninger i Danmark.

18. november 2020

Henrik Ullum, der på dette tidspunkt er kørt i stilling som ny direktør på Seruminstituttet, skriver i et svar til Tyra Grove Krause, der er afdelingschef samme sted:

”Jeg tænker, at en offentliggørelse hurtigst muligt må være at foretrække for mest mulig transparens. Det er meget interessant med Farm 4 der bliver smittet 2 gange med nærmest identisk variant”.

Men prøveresultaterne fra Farm 4 bliver først offentliggjort langt senere.

6. december 2020

Først i december lægges prøvesvarene ud på Seruminstituttets hjemmeside som en nyhed. På det tidspunkt havde TV2 Nord i flere uger forgæves forsøgt at få dem udleveret.

Mange spørgsmål - men få svar

TV2 Nord har siden november 2020 stillet samme spørgsmål til både Statens Serum Institut og Sundhedsministeriet. Vi har ønsket at få svar på, hvilken rolle Farm 4 har haft på regeringens beslutning om at aflive alle minkbesætninger i Danmark. Det svar har vi stadig ikke fået.

I de dele af aktindsigten, som vi har fået udleveret, er der dog et dokument, der viser, at der har været stor bevågenhed om netop Farm 4.

18. november 2020 afleverer Seruminstituttet et notat, hvor de gør rede for status.

I ”Notat om den seneste udvikling af SARS-CoV2 på minkfarme og blandt mennesker”.

Notatet omfatter følgende afsnit:

  • Udvikling af SARS-CoV2 smittede farme

  • Påviste tilfælde af SARS-CoV2 blandt personer med tilknytning til minkproduktion

  • Regional forekomst af SARS CoV-2 positive personer, sekventerede prøver og minkvarianter

  • Beskrivelse af smitte med SARS CoV-2 minkvariant virus, cluster 5

  • Beskrivelse af minkfarm smittet med SARS-CoV-2 for anden gang

Farm 4 under særlig bevågenhed

Farm 4 er altså fremhævet som en af fem overskrifter, der i særlig grad har haft Statens Serum Instituts bevågenhed.

6. november kontrol på Farm 4.

Ifølge oplysninger fra tilsynsførende dyrlæge i VeterinærNord blev der ved besøg i besætningen 6. november 2020 ikke observeret de sædvanlige COVID-19 luftvejssymptomer ved inspektion gennem de huse, hvor minkene endnu ikke var aflivet.

Resultat 26 ud af 35 har Covid-19 svaberprøver.

Statsminister Mette Frederiksen (S) svarer på, om det er endegyldigt slut med minkavl i Danmark: 


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.