Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Eksperter målløse over minkbeslutning: Er der tale om faglige vurderinger eller politiske beslutninger?

Foto: Arkivfoto: John Randeris/Ritzau Scanpix

En biolog og en professor påpeger, at det ikke nytter at forlange nulrisiko, for så skal vi alle lukke os inde eller gå i rumdragt.

Flere eksperter rejser nu spørgsmålet om, hvorvidt man overhovedet kan bruge den risikovurdering, der ligger til grund for, at minkerhvervet af et flertal i folketinget er erklæret forbudt frem til 2023.

For de eksperter, der normalt rådgiver regeringen om husdyrsygdomme, er ikke blevet hørt i denne sammenhæng. Det kunne TV 2 afdække tirsdag.

Risikovurderingen er alene foretaget af Statens Serum Institut, som finder, at der vil være en risiko af en "ukendt størrelse" ved minkdriften.

Men denne vurdering giver ikke nogen mening, lyder det fra eksperterne - for der vil altid vil være risiko forbundet ved dyre- og planteproduktion, og det er derfor umuligt at få opfyldt regeringens ønske om en total risikofri genåbning af minkerhvervet.

Enhver situation rummer risiko

Som ekspert på mange af de områder, der relaterer til emnet, undrer molekylærbiolog på Aarhus Universitet Poul Nissen sig meget over beslutningen.

Han mener, det er naturligt at inddrage flere ekspertiser og fagområder. Han nævner herunder Dansk Veterinær Konsortium, som under normale omstændigheder forholder sig til de praktiske ting i forhold til håndteringen af risiko ved sygdom i husdyrbesætninger, forklarer han.

- De skal naturligvis også på bordet, når man tager sådan en vurdering, siger Poul Nissen.

Forholdt fødevareminister Rasmus Prehns forklaring om, at SSI's risikovurdering alene er nok til at konkludere risikoen for menneskers liv og helbred, svarer biologen, at enhver situation rummer risiko - hypotetisk og praktisk, som kræver en vurdering.

- Her er det bare blevet vurderet, at man ikke kan afvise en risiko. Men det kan man ikke i ret meget på denne jord. Der er Dansk Veterinær Konsortium meget vigtig. For de kan omsætte det epidemiteknologiske til en praktisk risikovurdering, siger han.

Problemer, hver gang en sten bliver vendt i sagen

Sådan er proceduren ifølge Poul Nissen i andre lande. Blandt andet i Sverige, hvor man har bevaret avlsstammer.

- Så mon ikke også man kunne have nået andre vurderinger, hvis man havde inddraget flere fagområder i Danmark, lyder det fra biologen.

Han oplever, at der dukker "problemer og underlige forhold op", hver gang en ny sten bliver vendt i minksagen.

- Både som forsker og borger er jeg på mange måder indigneret over hele forløbet. Så jeg håber, man kommer til bunds i det. Der er rigtig mange usikkerheder om, hvad der er faglige vurderinger, og hvad der er politiske beslutninger. Vi kan ikke have udenomsparlamentariske beslutninger om at nedlægge erhvervsliv i Danmark, og vi kan heller ikke have armsvridning på myndigheder, så man får vurderinger, man kan bruge. Den slags usikker kan vi ikke leve med, siger Poul Nissen.

Verdenskendt dansk ekspertviden er ikke blevet brugt

Professor på Institut for veterinær- og husdyrsvidenskab på Københavns Universitet, Søren Saxmose Nielsen, mener slet ikke, at Statens Serum Institut har lavet en risikovurdering i sagen.

- De har ikke haft et spørgsmål, som de har opstillet data til og forholdt sig til, siger han.

Som eksempler på dataspørgsmål, nævner han, hvor stor en andel af befolkningen, der er vaccineret - hvilket vi ved meget præcist. Eller hvordan påvirker det, hvis der bliver stillet krav til minkavlerne? Hvor mange minkavlere skal der etableres - er det 1100, som der var førhen? Eller er det 35, som man måske ser i Sverige?

Ifølge Søren Saxmose Nielsen er Danmark blevet verdenskendte på veterinærområdet for at håndtere smitsomme sygdomme. Blandt andet på baggrund af erfaringer med zoneinddeling i forbindelse med smittede dyrebesætninger. Men den erfaring blev ifølge Søren Saxmose Nielsen ikke brugt i forbindelse med minkhåndteringen i efteråret 2020.

- Hvordan kunne man have gjort det, og hvad ville det have betydet for en eventuelt etablering af et fremtidigt minkerhverv? Det spørgsmål er ikke rigtigt blevet stillet, siger han.

To kasketter

Søren Saxmose Nielsen mener, at Statens Serum Institut har to kasketter på; risikovurdering og risikohåndtering.

- De to ting skal man ikke blande sammen, fordi så går det galt. Det er sket mange gange før, og det er derfor, man prøver at adskille dem, siger han.

Ligesom Poul Nissen henviser Søren Saxmose Nielsen til minkhåndteringen i Sverige. Han undrer sig over, at erfaringerne fra nabolandet slet ikke er blevet inddraget i den danske beslutning.

Han anerkender heller ikke regeringens argument om, at danskernes sundhed og sikkerhed vejer vigtigst.

- Det kan jo ikke nytte noget, at der skal være en nulrisiko, for så kan vi ikke leve. Så skal vi lukke os inde eller gå i rumdragt, når vi går ud. Statsministeren har sagt, at corona ikke længere er en samfundskritisk sygdom. Men ikke, når det drejer sig om mink. Det ringer fuldstændigt forkert i mine ører, lyder det fra Søren Saxmose Nielsen.

Uværdigt og uærligt

Også hos oppositionen på Christiansborg er man uforstående overfor argumentationen.

Her er næstformand i Venstre, Sophie Løhde, enig med de to eksperter.

- Jeg synes i det hele taget, at opførslen fra regeringens side er enormt uværdig og uærlig overfor alle de mange mennesker, som lige nu står i en meget usikker og uvis situation, siger hun og kalder ordren om at udrydde mink ulovlig.

SF mener ikke, sagen er problematisk

Hos regeringens støtteparti SF, mener fødevareordfører Carl Valentin ikke, at sagen er problematisk.

- Det væsentligste for os at få afklaret var, om der var en sundhedsmæssig risiko for mennesker forbundet med genopstarten af minkavl. Det er Statens Serum Institut helt bestemt kapable til at lave en vurdering af, siger han.

Samtidig erkender han, at man godt kan bruge de veterinære eksperter, hvis man "har et meget brændende ønske om at genstarte minkavl og gerne vil undersøge alle mulige specifikke måder, hvorpå man kan gøre det."

- Det er ikke et ønske i SF. Vi mener ikke, at minkavl skal starte op igen. Derfor synes vi heller ikke, vi skal bruge skatteborgernes penge til at finde løsninger til et erhverv, der er blevet kompenseret og lukket ned, siger Carl Valentin.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.