Jonas ville slet ikke have katte i pleje, men pludselig greb det om sig
- Det er det bedste, vi har gjort, siger han.
Efter et kursus var Jonas Torm klar i spyttet. De skulle ikke være plejefamilie for dyr.
Det endte dog anderledes.
For pludselig havde Janni Torm alligevel taget katte med hjem, som familien nu skulle have i pleje. På trods af Jonas' katteallergi.
Det er nu syv måneder siden, og der har været flere katte og killinger forbi familien. Nogle af dem er endda blevet.
Familien fra Nørhalne er ikke den eneste, som har åbnet sit hjem for svigtede dyr. På landsplan har Dyrenes Beskyttelse fået hjælp fra 1984 familier i 2024. Det højeste antal nogensinde. Og det har der været brug for, efter Dyrenes Beskyttelse i 2023 slog en anden, mere træls, rekord. Her modtog de nemlig det højeste antal af dumpede dyr nogensinde.
Netop derfor håber familien Torm, at de nu kan gøre en forskel for dyrene.
- Det er det bedste, vi har gjort det her med at kunne redde et andet dyr og give dem et nyt liv og en tilværelse, fremfor de går til ude i naturen, lyder det fra Jonas Torm.
Svært at give slip
I øjeblikket har familien kun én killing i pleje, mens de har flere andre faste katte i husstanden. Blandt andet katten Åse, som familien valgte at beholde efter at have haft hende i pleje.
For på trods af sin katteallergi, kunne far Jonas ikke undvære sin nye følgesvend.
Og netop det at give slip, påpeger Janni Torm, kan være noget af det sværeste ved det.
- Hver eneste gang står vi jo næsten lige og trækker vejret ind. Vi skal lige hvile i, at de faktisk får et godt hjem, for hvis man henter en kat herude, er det fordi, man gerne vil have en kat.
Familien er tilkoblet Nordjyllands Dyreinternat - Dyrenes Beskytelse i Hjallerup sammen med cirka 70 andre plejefamilier.
- For os er det en kæmpe hjælp, at der er flere, der melder sig som plejefamilie. Det letter personalet og gør, at vi kan få en hverdag til at hænge sammen, samtidig med at vi ved, at vores katte og killinger har det rigtig godt ude i en plejefamilie, fortæller Amalie Kolind, som er veterinærsygeplejerske på Nordjyllands Dyreinternat - Dyrenes Beskyttelse.
Det er hovedsageligt killinger, som kommer i pleje, fordi de ikke er i stand til at varetage sig selv. På landsplan er det 85 procent af de anbragte dyr. Når internatet modtager hunde har de ofte boet i et hjem tidligere og har derfor ikke samme behov for en plejefamilie.
Derudover modtager internatet i højere grad katte og killinger end hunde.
Hårdt arbejde
Ifølge både Amalie Kolind og Janni Torm er det hårdt arbejde at pleje kattene.
- En plejefamilie skal socialisere vores katte og sørge for, at de oplever en almindelig hverdag i et hjem med blandt andet støvsugning og fjernsyn. De skal fodre dem og lære dem at være kat, siger Amalie Kolind.
Man kan sågar risikere, at det kræver det samme som at have en nyfødt baby.
- Jeg har prøvet at sidde med nogle, der stadig har navlestreng på og siddet og håndfodret dem hver anden time. Været oppe om natten for at fodre dem med små sutteflasker, fortæller Janni Torm og fortsætter:
- Man ved jo ikke, hvilken forhistorie de kommer med. Det bedste, man kan gøre, er, at gøre dem til nogle gode katte, som kan få et godt hjem.
For at man har kapaciteten, overskuddet og omsorgen, må man maksimalt have seks katte samtidig. Derudover har man dem kun i 12 uger, før de vender tilbage på internatet - klar til at blive adopteret - med nogle undtagelser af behov for yderligere omsorg.
På trods af at antallet af plejefamilier for svigtede dyr slår rekorder, kommer behovet for hjælp nok til at stige yderligere ifølge Amalie Kolind.
- Fremover tror jeg, at vi skal have flere plejefamilier. Men mit håb og ønske er, at vi ikke skal, og at folk bliver bedre og mere fornuftige til at få steriliseret deres katte og killinger, så vi får mindsket den her kattepandemi, som ville komme, hvis der kom flere.
Familien Torm har haft helt op til seks killinger i pleje på samme tid.
