Man kan købe big bags på genbrugspladsen til at pakke plader i, hvis ikke man har købt på forhånd.
Nynne Pors er ved at være træt. Rigtig træt.
For hun bor i Dronninglund Storskov omgivet af smuk natur - men det billede skæmmes i højere og højere grad. For hun oplever, at der oftere og oftere dumpes affald i skoven. Både mursten, lecablokke, stivnet cement i sække og lignende.
- Kan man have andet end foragt til overs for sådan nogle folk?, spørger Nynne Pors til TV2 Nord.
Og efter det ved årsskiftet blev endnu sværere for husejere at komme korrekt af med asbest-tagplader, oplever Nynne Pors, at der dumpes flere af de giftige asbestplader i skoven. Og det sker i nattens mulm og mørke.
Og dermed ender problemet med Nynne Pors, der ejer en del af skoven.
- Så er det noget med, at de skal i dobbeltplastikposer og deponeres i Brønderslev. Så kan jeg så have sjov med at pakke dem ned og køre dem til Brønderslev og aflevere dem deroppe, for de skal da i hvert fald ikke blive liggende her, siger hun.
- Det er ikke i orden
Peter Stecher (K), der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Brønderslev Kommune, kommer derfor med en opfordring. Der er nemlig muligheder for de borgere, der har lidt vanskeligheder med at pakke asbestpladerne ned.
Han har forståelse for Nynne Pors' situation - og det store arbejde, hun pludselig står med.
- Det er jo frustrerende, både som borger, men også som skatteyder i kommunen, at man ser sådan noget som det her. Det er da ikke i orden, siger Peter Stecher.
Dagens fund var sidste dråbe. Nynne Pors vil ikke fortsætte med at sørge for at bortskaffe andres affald på ordentlig vis.
- Nu er nok nok. Jeg er træt af at fjerne folks byggeaffald og køre på genbrugspladsen med andre folks sager. Så nu bliver der sat vildtkamera op. Nu skal vi have nogle nummerplader på dem, der går og laver sådan noget rod, siger hun.
Er det rimeligt, at det er Nynne Pors, der har stået for at bortskaffe alt det affald?
- Jeg synes jo, at det er dem, der har affaldet. Det må jo være dem, der skal betale, hvad det koster at få fjernet affald. Når nogen så vælger at smide det ind i naturen, så har vi jo så en opgave med at få løst og fjernet det affald. Og det kommer jo til ultimativt at påvirke den lodsejer, hvis matrikel, det er afleveret på. Men det er jo ikke i orden, siger Peter Stecher.
'Det er jo fuldstændig vanvittigt':
På jagt efter stor pris
Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord
Lyt til artiklen
Stop afspilningen
Genoptag afspilning
Nordjyske idrætslærere er nomineret til at blive Danmarks sejeste.
De fleste skoler i Nordjylland har masser af seje lærere, men på Sæby Skole har de nogle, der måske er lidt sejere end alle de andre. Et team af syv idrætslærere på Sæby Skole er nemlig nomineret til titlen som 'Danmarks Sejeste Idrætslærer.'
- Det er jo fuldstændig vanvittigt. Når man tænker på, hvor mange idrætslærere, der er rundt omkring på landets skoler, så tænker jeg ikke, at vi gør noget specielt her. Vi gør jo bare vores arbejde, og vi vil rigtig gerne, at børnene har det godt, og de får noget sjov ud af at bruge kroppen og har det hyggeligt i vores idrætstimer, siger Margrethe Højbo Ingemann-Petersen.
TV2 Nord møder hende og kollegaen Dannie Pedersen, mens de har idræt med 2.A og 2.B fra Sæby Skole.
- Vi har smil på læben, når vi kommer ind, og får lavet nogle gode aktiviteter og lege. Vi får smil på læben, mens vi bevæger os, det er noget af det, vi synes, er vigtigt, påpeger Dannie Pedersen.
Kom med til idræt på Sæby Skole.
Elever er rene dydsmønstre
Spørger man elever, som er usædvanligt gode til at side stille, og lade være med at hoppe ind foran kameraet og råbe 'hej mor', så er de ikke i tvivl om, hvorfor deres idrætslærere er så gode.
- De er søde og dejlige. De er gode at træne, og de hjælper os, fortæller Marius Hjorth Nielsen, Emilie My og Marius Blaameier fra 2.A. og 2.B.
Idrætsærere fra fem forskellige skoler i Danmark er med i det endelig kapløb om at blive Danmarks sejeste. En pris, der bliver uddelt for sjette gang, og giver 25.000 til køb af nye idrætsredskaber.
- At der er nogle forældre, der har siddet derhjemme og brugt tid på at nominere os. Det er en kæmpe cadeau. Det er man meget stolt over, påpeger Dannie Pedersen.
Prisen som Danmarks Sejeste Idrætslærer bliver uddelt i starten af februar.
- Det ville være vildt. Det ville være meget vildt. Det kan jeg ikke lige forestille mig helt, griner Margrethe Højbo Ingemann-Petersen.
Martin og Simon tryller med 'monsteret' i kælderen: - Det er fedt!
Lyt til artiklen
Stop afspilningen
Genoptag afspilning
På Aalborg Universitet har de investeret to millioner kroner i en ny computer, som de studerende allerede nu er blevet afhængige af i studiearbejdet.
- På ens egen skolecomputer ville det tage år at bearbejde de data, som vi fodrer computeren med. Men med de større computerkræfter har vi nu helt andre muligheder, siger Simon Bock Segaard, der læser Matematik-teknologi på Aalborg Universitet.
I kælderen under en af universitetets bygninger i Aalborg Øst står den store computer, som er grundnerven i det, som er døbt AI-lab. Et laboratorium for kunstig intelligens, hvor de studerende kan teste kunstig intelligens og udvikler AI-løsninger.
Simon Bock Segaard læser Matematik-teknologi på Aalborg Universitet.
- Jeg synes, at det er fedt, at universitetet giver os de her muligheder, så vi ikke er tvunget til at gå ud og investere i meget dyre computere for bare at kunne følge med i undervisningen, siger Martin Tran Pham, som studerer på Design og anvendelse af kunstig intelligens.
'Voldsomme computerkræfter'
De to studerende logger dagligt på supercomputeren med deres bærbare computere for at få hjælp til at bearbejde store mængder data, som de fodrer den med. I denne uge fik de så for første gang mulighed for at se den i kælderen under universitetet.
Martin Tran Pham læser Design og anvendelse af kunstig intelligens.
- Det er svært at forestille sig, hvor stor den computer er, når man er vant til helt almindelige skolecomputeren. Og så kommer man ned og ser sådan et monster. Det er virkelig voldsomme computerkræfter, siger Martin Tran Pham med et grin.
Kommune bryder reglerne:
Papirer fra Karinas omsorgssvigtede barndom er væk
Lyt til artiklen
Stop afspilningen
Genoptag afspilning
Hun er ikke den eneste, der mangler sagsakter fra den kommune.
Karina Ørum har fortrængt dele af sin barndom.
En barndom i 90'ernes Hirtshals, hvor hun blev udsat for vold og seksuelle overgreb, der stadig sætter dybe spor i den i dag 36-årige kvinde.
- Jeg er ved at blive udredt for svær PTSD, og jeg døjer med mareridt og flashbacks fra min barndom, siger Karina Ørum.
Omsorgssvigtet blev på et tidspunkt så voldsomt, at hun blev anbragt hos sine bedsteforældre i netværkspleje.
I dag bor hun i Hjørring og har en mand og tre børn, men hun mangler at få svar på noget af det, der skete i den barndom, hun har fortrængt.
Det er dog lettere sagt end gjort, for Hjørring Kommune har smidt flere af hendes sagsakter væk. Det er, selvom de har pligt til at gemme alle papirer i anbringelsessager.
- Det er jo svært at hele, når der mangler brikker i ens puslespil, siger Karina Ørum, der er sygeplejerske, men lige nu er sygemeldt som følge af traumer fra barndommen.
Karina Ørum voksede op under barske forhold i Hirtshals.
Karina Ørum er ikke den eneste, der mangler dokumenter fra den selv samme kommune.
Det samme gjorde sig gældende for Michelle Røge, som medvirker i TV 2-dokumentaren 'Ingen kære kommune'. Hun har haft en barsk barndom i Hirtshals og mangler også dokumenter fra sin sag, som dog ikke er en anbringelsessag.
Hirtshals Kommune blev indlemmet under Hjørring Kommune i 2007. Derfor er det også Hjørring Kommune, der har ansvaret for de sagsakter, der er forsvundet.
Kommuner skal gemme sagsakter i anbringelsessager
Trine Schultz, der er professor i socialret hos Aalborg Universitet, forholder sig ikke til den konkrete sag, men fortæller, at kommuner skal bevare anbringelsessager efter arkivreglerne.
- Vi har nogle regler omkring arkivering og bevarelse af dokumenter. I 2018 ændrede man reglerne, sådan at alle børnesager skulle bevares. Før 2018 var det kun anbringelsessager, man skulle bevare efter arkivreglerne, siger Trine Schultz og fortsætter:
Se indslaget her:
- Udover det gælder der nogle almindelige regler og principper for, hvornår man i en kommune skal bevare sagsdokumenter. Det handler om en vurdering af, om sagen stadig har en retslig og administrativ betydning.
Kommunen ønsker ikke at stille op til et interview eller oplyse, hvor mange dokumenter, der er gået tabt.
De slår dog fast, at det er korrekt, at de skal bevare sagsakter fra anbringelsessager. De har sendt et skriftligt svar:
- Hvis det er i relation til børnesager, så var reglerne på tidspunktet omkring kommunesammenlægningen, at kun anbringelsessager, principielle sager og sager på bestemte fødselsdatoer var undtaget kassation, skriver Maj Skårhøj, der er direktør for Børn og Arbejdsmarked i Hjørring Kommune.
Det ændrer dog ikke på det faktum, at de ikke har bevaret adskillige dokumenter fra Karina Ørums anbringelsessag.
Manglende dokumenter har betydning for erstatningssager
De senere år har der været mange erstatningssager på baggrund af svigt i børnesager. Alle dokumenter danner i den forbindelse grundlag for bevisbyrden, hvis man sagsøger en kommune for erstatning. Derfor kan det have konsekvenser, hvis sagsakter mangler, fortæller professoren, Trine Schultz.
- Det har selvfølgelig en betydning, hvad det er for nogle dokumenter, der er i sådan en type sag og mængden af dem. Det kan have den konsekvens, at sagen ikke er lige så stærk, fordi dokumentationsgrundlaget ikke er tilstrækkeligt, siger Trine Schultz.
Til det svarer Hjørring Kommune i et skriftligt svar:
- Uanset om der anmodes om aktindsigt til brug for retssager eller til andre formål, ønsker vi, at borgerne kan få de oplysninger, som de efterspørger. Det er dog ikke altid muligt, eksempelvis da de efterspurgte dokumenter kan være kasserede efter dagældende arkiverings- og kassationsregler, skriver Maj Skårhøj, direktør for Børn og Arbejdsmarked, Hjørring Kommune.
Føler sig svigtet
På trods af at Karina Ørums sag var en anbringelsessag, og Hjørring Kommune skulle have bevaret hendes dokumenter efter reglerne, er hendes sagsakter væk.
- Det er jo personfølsomme data, der bare er forsvundet. Og når det ikke kun er mig, det er sket for, er det jo et kæmpestort problem. Det kan jo ikke være mig som omsorgssvigtet barn, der har ansvaret. Det er et kæmpe svigt fra Hjørring Kommune, siger Karina Ørum.
Skriftligt svar fra Hjørring Kommune
-Jeg kan desværre ikke på stående fod sige, hvad der kan være sket i den konkrete sag. Men hvis man som borger mangler dokumenter i den type sager, så er man meget velkommen til at henvende sig til Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltningen på admtil@hjoerring.dk. Så vil vi gøre hvad vi kan for at hjælpe i de enkelte sager, skriver Maj Skårhøj, direktør for Børn og Arbejdsmarked, Hjørring Kommune.
Hjørring Kommune ved ikke, hvordan det er sket i den konkrete sag, men de opfordrer til, at man henvender sig, hvis man mangler dokumenter af samme type som Karina Ørums.
Ægtepars hus fjernes for ny motorvej:
- Vi aner ikke, hvordan vi står økonomisk
Lyt til artiklen
Stop afspilningen
Genoptag afspilning
Det har længe stået klart, at de skal væk fra det, de har kaldt hjem i snart 20 år. Men hvornår, og hvad de får i erstatning, er ikke besluttet.
- Selvfølgelig er vi bekymret over, hvad udfaldet bliver på vores eksproprieringssag, siger Freddy Larsen.
- De store ubekendte er, hvad får vi for huset? Og hvornår får vi det?
Han og konen Lone har længe vidst, at det var slut med at bo i huset i Vorupgård på grund af den 3.limfjordsforbindelse.
Men Freddy Larsen ville dog ønske, reglerne gjorde det lettere for dem, der skal eksproprieres.
- Der må kunne laves smartere modeller. Nu kommer der nogen og vurdere mit hus, og hvis ikke, jeg er tilfreds med det, så kommer der nogle andre et halvt år senere. Det hele trækker i langdrag.
- Jeg kan ikke forstå, at man ikke tidligere i processen kan værdisætte min ejendom og sige, det er det her beløb din ejendom er værd, når du er klar til at flytte, så er vi klar i løbet af ganske få måneder. Så ville man være mere frit stillet som lodsejer i stedet for at være bundet i en proces, der trækker ud og trækker ud.
En planche viser tidplanen for arbejdet med den 3. Limfjordsforbindelse. I dag blev afholdt den første linjeføringsbesigtigelse på Lindholmhøje.
Næste skridt for 3. Limfjordsforbindelse
Efter vedtagelsen i maj sidste år af anlægsloven, er Vejdirektoratet nemlig gået i gang med at optimere linjeføringen.
De store linjer ligger fast inden for lovgivningens rammer, men noget kan rykkes lidt til, og det sker med en kommission og en såkaldt kommissarius i spidsen.
Ved en række møder - det første blev afholdt i dag (onsdag, red.) på Lindholm, hvor den første strækning blev gennemgået - tog kommissarius stilling til Vejdirektoratets arbejde.
- Vi skal forklare projektet over for kommissarius, og de berørte lodsejere skal høres, og så skal kommissarius vurdere, om det er okay det projekt, vi har lavet, forklarer Per Seidelin, der er projektchef i Vejdirektoratet.
Skridtet her er vigtigt, fordi det er ud fra den vurdering, at man endeligt beslutter, hvem der skal have huse revet ned, jorde delt op for at give plads til motorvejen.
Projektchef fra Vejdirektoratet, Per Seidelin, gennemgik sammen med sine kollegaer linjeføringen, med højder, placering og støj. Og besvarede spørgsmål om linjeføringen.
Foto: af Ib William Christensen
Det er ikke længe siden, at hun kom tilbage på landsholdet efter en karantæne.
Den danske dressurrytter Carina Cassøe Krüth, som er bosat i Hem ved Mariager er endnu en gang blevet taget af A-landsholdet.
Det skriver hun selv i et opslag på sin Instagram.
Begrundelsen er ifølge dressurrytteren selv en uoverensstemnmelse mellem hende og en holdleder.
'Jeg kan på ingen måde genkende den udlægning, som Dansk Rideforbund har præsenteret for mig. Derfor er jeg dybt forundret over, at forbundet træffer en så dybt alvorlig beslutning med store konsekvenser uden grundlag,' skriver hun blandt andet i set opslag.
Mistede billet til OL
Det er langt fra første gang, at dressurrytteren er i medierne - eller er taget af landsholdet.
Hun mistede nemlig sin billet til OL i sommeren 2024, efter hun blev indberettet til disciplinærudvalget på baggrund af en video, hvori hun pisker sin hest to gange.
Videoen resulterede i, at den danske rytter efterfølgende fik karantæne.
Karantænen blev dog efterfølgende nedsat efter en appelsag hos Danmarks Idrætsforbunds Appelinstans, og den udløb derfor den 28. november.
