Hver morgen må Familien Kokholm først aflevere deres datter i børnehave i Mariager, hvor de bor.

Herefter sætter de kursen mod Hobro, hvor deres yngste barn Jonathan går i dagpleje. Jonathan er lige blevet et år, og familien havde søgt om en dagplejeplads i Mariager.

Men det var helt umuligt.

For den plads de havde fået, ved en kommunal dagplejer i Mariager 1. juni, faldt bort, da dagplejeren sagde op. Herefter fik de tilbudt en plads i Hobro, som de takkede nej til. Men familien var nødsaget til at takke ja til pladsen i Hobro, for de havde ikke andre muligheder da datoen for, at Jonathan skulle begynde i dagpleje, kom.

- Der var ikke noget at komme efter, og vi fik at vide, at der først var en plads i Mariager efter jul, siger Alexandra Kokholm, som er frustreret.

Netop nu mangler Mariager 22-26 dagtilbudspladser. Ifølge Dagtilbuds- og Skolechef Berit Vinther skyldes det, at mange af byens dagplejere er stoppet indenfor en kort periode - samt et stigende børnetal.

- Vi er flexible, men det kræver en del logistik og aftaler om, hvem der gør hvad. Det er træls, at skulle den vej og samtidig ud og køre, for tidsmæssigt påvirker det meget, at vi skal sætte en halv time af frem og tilbage. Og dagplejen har også en lukketid, og man skal hente to børn i to forskellige byer, så det er en udfordring, siger Alexandra Kokholm.

Overbelagt vuggestue

Jonathan går i dagpleje med 1-årige Hazel Mikkelsen, som også bor i Mariager. Og samme oplevelse gør sig gældende hos familien Mikkelsen.

De har i tre måneder henover sommeren været i dialog frem og tilbage med pladsanvisningen. Indtil for nylig har familien været i uvished om, hvor Hazel skulle passes.

- Vi fik intet tilbudt i Mariager. Vi kunne få noget i en naboby, som vi skulle køre for, men det kunne ikke hænge sammen for os og vores arbejde, siger Hans Mikkelsen, der fortæller, at tiden, hvor de var i dialog og uafklarede omkring Hazels pasningsmuligheder, var en stressende periode for familien.

- For os forældre, som gerne vil have et arbejde og et liv til at fungere, er børnepasning vanvittigt vigtigt, og en af de største prioriteter, siger han.

Hazel har nu fået plads i den lokale vuggestue, som også var familiens ønske. Men vuggestuen fungerer nu med maksimal belægning, fordi der er oprettet ekstra pladser for at imødekomme noget af pladsmanglen.

- Det betyder, der er færre hænder til børnene. Det er bedre end ingenting, men langt fra optimalt, og hele forløbet har været noget bøvl, siger Hans Mikkelsen.

Flyttede fra Sjælland til Mariager

Familien Mikkelsen er tilflyttere fra Høje Taastrup, hvor der ikke var problemer med manglende pladser. De er derfor chokerede over, hvordan det står til i Mariager.

- Vi har jo tidligere fået at vide, at Mariagerfjord Kommune forsøger at prioritere børn og unge, fordi man gerne vil ændre den her lidt toptunge demografi, og det er vores oplevelse, at det ikke er tilfældet, og det er skuffende, siger Hans Mikkelsen, der mener, at kommunen skulle have forudset problemet.

Seks dagplejere trak stikket

Ifølge Dagtilbuds- og Skolechef Berit Vinther er en del af grunden til, at Mariager netop nu har 28 færre pladser end samme tid sidste år, at seks kommunale dagplejere har sagt op inden for tre-fire måneder. Det er pladser, som ikke kan etableres igen, hvis ikke der bliver ansat nye dagplejere. Derudover har børnetallet været mere stigende, end forventet.

- Det giver os en udfordring og en opgave, fordi vi gerne vil tilbyde forældre en plads, der hvor de bor, og det er noget, vi arbejder intenst på at få løst, siger Berit Vinther og fortæller, at nogle dagplejere har sagt op, nogle er gået på efterløn og nogle stoppet efter sygdom.

- Vi har ikke formået at rekruttere i samme tempo og omfang, som vi har mistet pladserne, siger Berit Vinther.

Mariagerfjord Kommune opfylder dog pasningsgarantien, som betyder, at kommunen kun er forpligtet til at tilbyde forældre en plads i kommunen - og ikke nødvendigvis i den by, de bor i.

- Det er ikke rart, ikke at kunne give den service til forældrene, som de forventer at få. Vi vil gerne leve op til den forventning og den service, vores politikere ønsker vi skal, men hvis ikke det er muligt, så går vi ud og tilbyder de pladser i omegnen vi har, siger Berit Vinther og forklarer, at de arbejder på rekruttering af nye dagplejere i øjeblikket.

Forældre: Ikke godt nok

Selvom Mariagerfjord Kommune opfylder pasningsgarantien, så er det ikke godt nok, mener familien Kokholm og familien Mikkelsen.

Hvorfor er det ikke godt nok for børnefamilier?

- Det er ikke godt nok i forhold til, at man prøver at få børnefamilier til at flytte til vores kommune og til en by, hvor man ikke kan få passet sit barn, siger Alexandra Kokholm.

- Nu er man nødt til at køre med overbelastning i vuggestuen, hvor at hvis man havde været på dupperne, så havde man udvidet vuggestuen, eller bygget en ny eller fundet andre løsninger, og det har man ikke gjort, og det er skuffende, siger Hans Mikkelsen.

Både Alexandra Kokholm og Hans Mikkelsen er fortalere for, at børnene allerede i den tidlige pasning er tæt på den by, de bor i, for at skabe de bedste relationer til andre børn omkring dem.

Ifølge Mariagerfjord Kommunes hjemmeside, er det også planen, at der starter tre private dagplejere til december. Men på trods af det, kommer de til at mangle 20 pladser.

Tirsdag aften holder Børne- og Familieudvalget møde om sagen. De forventer, at der findes en løsning på problemet inden halvanden måned.

Et halvår med lavere temperaturer udenfor - og dermed også højere varmeregninger - er netop begyndt.

Der er dog stor forskel på, hvordan varmepriserne har udviklet sig i løbet af det seneste år på tværs af de nordjyske kommuner.

Det viser en opgørelse af fjernvarmepriserne, som TV2 Nord har lavet på baggrund af data fra branche- og interesseorganisationen Dansk Fjernvarme, der repræsenterer de 354 fjernvarmeselskaber, som samlet står for 98 procent af fjernvarmesalget i Danmark.

Opgørelsen af priserne er baseret på et standardhus på 130 kvadratmeter med et årligt varmeforbrug på 18,1 megawatttimer. Dansk Fjernvarme har lavet beregningerne ud fra senest tilgængelige prisdata.

I to ud af tre danske hjem er fjernvarmen fortsat den foretrukne varmekilde, og det giver god mening lyder det fra en ekspert.

- Man har i fjernvarmsektoren mulighed for at koble flere forskellige energikilder på varmenettet - det kan være biomasse, solenergi eller noget tredje. Det giver alt sammen en større grad af forsyningssikkerhed, fordi der ganske enkelt er flere kilder at få varmen fra. Samtidig er der gode muligheder for at bruge vedvarende energi og dermed undgå fossile brændsler, siger Jakob Zinck Thellufsen, der er lektor på Aalborg Universitet med ekspertise inden for energisektoren.

Skal ikke tjene penge

I Nordjylland er fjernvarmen dyrest i Morsø Kommune med en gennemsnitspris på 22.430 kroner om året, mens Jammerbugt Kommune med et gennemsnit på 12.456 kroner har den billigste årlige gennemsnitspris.

Priserne afgøres af hvert enkelt fjernvarmeselskab, der ikke må hæve priserne for at tjene penge, men udelukkende for at få regnskabet til at gå op.

- Det er helt sikkert, at mange af de her varmeværker har været ramt af naturgasprisstigninger. Der kan også være nogle, der har haft nogle gode prisaftaler, som måske skal genforhandles, hvor man så ikke kan få den samme gode pris. Oven i det har elpriserne været lavet, og det er ellers her, at fjernvarmeselskaberne normalt kan tjene deres penge ved at sælge strøm, siger Jakob Zinck Thellufsen.

Gennemsnitlig fjernvarmepris i de nordjyske kommuner:

Der er også stor forskel på, hvordan fjernvarmeprisen har udviklet sig i de nordjyske kommuner fra 2023 til 2024. I Frederikshavn Kommune er gennemsnitsprisen faldet med 21,09 procent, mens den i Aalborg Kommune er steget med 17,70 procent.

På trods af de voldsomme prisstigninger, så er fjernvarmen langt hen af vejen både det sikreste og billigste valg for omkring 60 procent af Danmarks befolkning, lyder det fra energieksperten.

- Hvis man bor i en større by med et eksisterende fjernvarmenet, så er det svært at konkurrere med fjernvarme. Varmepumpen er det bedste bud, der hvor der ikke er fjernvarme, fordi man kan varme op, når strømmen er billig, siger Jakob Zinck Thellufsen.

Her kan du se mere om fjernvarmepriserne:

- Det betyder en masse. Bare det der med at blive set og hørt og ikke blive lagt på en hylde.

Sådan lyder det fra Kim Andersen, der er bruger af varmestuen Café Parasollen i Aalborg centrum.

Han er alkoholiker, og han er en af de borgere, som statsministeren talte om i hendes åbningstale i Folketinget: nemlig de socialt udsatte.

For uden at blive konkret på, hvad der skal ske, teasede Mette Frederiksen (S) i sin tale for, at der måske skal stilles færre krav til socialt udsatte, og at de muligvis ikke skal afsone sammen med hårdkogte bandemedlemmer.

- Vores velfærdssamfund bygger på pligt og ret, i den rækkefølge, men for de her særlige mennesker må vi gøre en undtagelse – sætte ret før pligt. For en stund give dem et helle, hvor der er plads til at gøre tingene anderledes. Færre krav og sanktioner. Måske en streg over gælden? (...) Hvordan kan vi forhindre, at de svageste indsatte udnyttes af stærkeste? Skal de allermest udsatte kunne afsone på en anden måde end i dag? Et sted med misbrugsbehandlere og sundhedspersonale. Med mere hjælp og støtte. Og uden bandemedlemmer, der koster en rundt, sagde hun.

Og det hilser Kim Andersen velkomment.

- Jeg synes, det er dejligt, de tager affære og gør noget ved situationen, som den er. Det er dejligt.

Han er en af de sælgere af avisen 'Hus Forbi', der mandag mødte statsministeren på Marienborg.

Drak 30 øl om dagen

Kim Andersen har selv fået hjælp til sit alkoholmisbrug, og han tror på, at sådan noget som behandling kan være med til at hjælpe mennesker ud af en udsat position.

- Jeg er alkoholiker, men jeg drikker ikke, som jeg gjorde for nogle år siden. Der drak jeg fandme 30 bajere om dagen. Nu kan der gå flere måneder, inden jeg rører en øl. Det har hjulpet mig meget i hverdagen, siger Kim Andersen og fortsætter:

- Så jeg tror på, at det er sådan noget, der vil hjælpe. Hvis misbrugere får den form for hjælp, hvis de selvfølgelig selv ønsker det, så tror jeg også, det vil lykkedes for dem. Og så måske være så heldige at få deres egen lejlighed.

I 15 år har Hanne Storgaard Andersen arbejdet med udsatte borgere på Café Parasollen, hvor hun er daglig leder.

Hun mener, at der blandt andet skal mere fleksibilitet til blandt andet i mødet med sundhedsvæsenet og når det kommer til boliger.

- Det er mennesker, der lever fra hånden til munden, og de har svært ved at passe på sig selv. De har svært ved at leve deres liv efter de regler, som vi andre gør. Det er dejligt og rart, at der kommer fokus på den her målgruppe, fordi der er en stor kompleksitet i netop den målgruppe, siger hun og fortsætter:

- Det er vigtigt at tage fat i, for de har nogle behov, der ikke bliver tilgodeset, det er tydeligt at mærke. Der er mange problematikker og mange mennesker, som bliver efterladt med sig selv.

- Der skal handling bag, siger rådmand

Hanne Storgaard Andersen mener, at gruppen af udsatte borgere får hjælp for sent. For når gruppen er klar til at modtage eksempelvis misbrugsbehandling, så er det for sent, at det store apparat går i gang.

- Nogle gange ville det være godt, hvis der kunne handlet, når behovet opstår, siger hun.

I Aalborg centrum var der for 14 dage siden borgermøde, fordi beboere omkring Kennedy Arkaden er utrygge, fordi de føler sig generet af udsatte borgere. Det handler blandt andet om høje promiller, brug af euforiserende stoffer, larmende musik og opstemt stemning.

Derfor har kommunen afsat midler i næste års budget til at ansætte flere socialfaglige medarbejdere, ligesom at de er ved at afsøge muligheder for at flytte natvarmestuen så snart, det kan lade sig gøre, fortæller rådmand for job og velfærdsforvaltningen i kommunen, Nuuradiin S. Hussein (S).

Han synes, det er tiltrængt, at statsministeren har fundet plads til de socialt udsatte i sin åbningstale, men han håber, det bliver fulgt op af konkrete løsninger.

- Det er superpositivt, hun bruger en stor del af hendes tale på udsatteområdet. Men når det er sagt, så håber jeg rigtigt meget, at der kommer en konkret politisk handling, og man også i højere grad har en økonomisk prioritering af det område her. Det kunne eksempelvis være etablering af et fikserum her i Aalborg, som man også har i mange andre større byer, siger Nuuradiin S. Hussein (S).

Det er noget af en hovedpine de står med i Egense Sejlklub - en hovedpine der er 15 meter lang og vejer 67 ton.

- Jeg ser en træt kutter. Den er i rigtig dårlig stand. Det er så trist at se på, siger Bettina Nielsen, der er bestyrelsesmedlem i Egense Sejlklub.

Sejlklubbens hovedpine er en udtjent kutter. Ifølge Bettina Nielsen har ejeren ikke betalt pladsleje i de seneste tre år. Dermed skylder han klubben mere end 138.000 kroner. Bestyrelsen har forsøgt at henvende sig til ejeren telefonisk og med anbefalede breve, men han reagerer ikke.

- Man bliver ærgerlig og ked af det, når man står i sådan noget her, siger Bettina Nielsen.

For et par uger siden sank kutteren i bassinet i Egense Lystbådehavn. For at forhindre en miljøforurening har sejlklubben brugt mere end 25.000 kroner for få båden bjerget. En regning, som de nu frygter, at foreningens medlemmer hænger på.

- Det er gæld og udgifter, der bliver pålagt uskyldige mennesker. Det er ikke rimeligt, at andre mennesker skal udsættes for at skulle rydde op efter en person, siger Bettina Nielsen.

Lidt udenfor Hobro Lystbådehavn har en båd i flere måneder været tøjret til en af havnens bøjer. Hobro Sejlklub vil gerne af med den. De er bange for, at båden kan gå ned og forurene fjorden. De ved bare ikke, hvem ejeren er.

- Jeg er lidt bekymret for den båd. Den virker ikke til at være under opsyn. Det er svært at sige, hvor godt den er holdt, og hvornår den kan synke. Vi vil gerne have den båd væk, siger Poul Erik Jensen, der er næstformand i Hobro Sejlklub.

Se indslaget her:

Efterlyser register

Længere ude i Mariager Fjord ligger en båd efterladt op af et dige på sydsiden af fjorden. 'Kringlen Hobro' står der på den, men her ved Hobro Sejlklub heller ikke, hvem ejeren er. Båden er fyldt med plastikdunke, pantdåser og en enkelt brandslukker. Båden, der ligger tæt på sejlrenden, er ramponeret, og ifølge Poul Erik Jensen har den ligget på diget i mindst et år.

- Der er ikke nogen, der ved, hvem der er ejer den. Problemet er, hvordan man skal få den fjernet. Der forurener jo også på nogen måder, siger næstformanden i sejlklubben.

Ifølge Foreningen af Lystbådehavne i Danmark er efterladte både et landsdækkende problem. Foreningen efterlyser et register for lystbåde.

- Med sådan et register vil man kunne slå op i det. Så kan en havnemyndighed ad den vej opspore ejeren af båden, og den vej rundt kan man begynde at sende opkrævninger og påbud og på den måde holde ejeren ansvarlig, siger Jesper Højenvang, der er direktør i Foreningen af Lystbådehavne i Danmark.

I Egense ligger der lige nu yderligere to mindre både i lystbådehavnen, som ejerne har forladt. Dem vil sejlklubben forsøge at bortauktionere. Det har de gjort før, og her læner de sig op ad reglerne i 'Standardreglement for overholdelse af orden i danske lystbådehavne og mindre fiskerihavne', som er udformet af Trafikstyrelsen.

Kutteren er noget dårligere stand, og bestyrelsen forventer ikke, at der er nogen, der vil give noget som helst for den, som den står nu. Bestyrelsen i sejlklubben overvejer, om de skal forsøge at istandsætte kutteren for derefter at sælge den. De har opgivet at forsøge at få pengene hjem via inkasso. Det er dyrt og de tror ikke på, det kan lykkes.

- Jeg tror ikke på, at vi nogensinde får de penge hjem, som vi har lagt ud, siger Bettina Nielsen.

TV2 Nord har forgæves forsøgt at komme i kontakt med ejeren af kutteren i Egense Lystbådehavn.

- Det er en forfærdelig tid at gå i møde, når man skal gå og tænke over, om man har råd til at varme huset op.

Lasse Nielsen er en af mange, som er bosat i Brønderslev, og som står overfor en samlet prisstigning på 44 procent på sin varmeregning, efter Brønderslev varme mandag aften varslede to stigninger indenfor de fire kommende måneder.

- Det er sindssygt at lave så drastiske tiltag ud af det blå. Det er over en tredjedel af prisen nu, der bliver lagt oveni, det er jo grotesk, understreger Lasse Nielsen.

Fylder rigtig meget

I første omgang stiger prisen fra 585 kroner til 640 kroner per MWh frem til nytår. Fra 1. januar 2025 sættes prisen yderligere op til 842,50 kroner per MWh.

For en familie i et standardhus med et års-forbrug på 18,1 MWh stiger prisen i alt fra 13.774 kroner til 18.435 kroner.

Selv er Lasse Nielsen førtidspensionist og har sin søn fuldtid, derfor er pengene i forvejen små.

- De sidste år er der generelt kommet mange stigninger, hvilket har været hårdt nok i forvejen. Når der kommer sådan en stigning her oveni, det er sindssygt, konstaterer Lasse Nielsen.

Han pointerer desuden, at flere har medgivet til ham, at de står i lignende situationer.

- Det fylder rigtig meget, især fordi jeg har min søn. Jeg kan ikke lade ham fryse og blive syg. Havde jeg været alene, kunne jeg måske tænke alternativt og bruge ekstra tæpper og så videre, men det dur jo ikke, at jeg skal tænke over, om jeg kan få varme på vores hjem.

Kan ikke komme bag på dem

Der er ifølge forsyningsselskabet en række årsager til de varslede stigninger.

'Der er tale om en blanding af udefrakommende faktorer, men også en ærgerlig fejlbudgettering fra vores egen side', oplyser Brønderslev Varme i en pressemeddelelse.

- Hvis det blandt andet er, fordi prisen på flis stiger, så kunne man være gået i gang før med små stigninger eller købe mere ind. Brønderslev Varme sidder også med fingeren på pulsen, så det kan ikke komme bag på dem. De har eksisteret i mange år og har erfaring med det, de laver, så det virker så vildt, de ikke har styr på det, påpeger Lasse Nielsen.