Robotteknologien er i rivende udvikling samtidig med, at kunstig intelligens og verden omkring os også buldrer derudaf.

Det mærker de også hos robotvirksomheden Technicon i Hobro, hvor der produceres robotter og udstyr primært til medicinalindustrien.

I front står administrerende direktør Casper Hansen, der håber på bedre konkurrencevilkår.

- Vi skal have det gode produkt ud på markedet meget hurtigere, end det er muligt i dag, lyder det.

Mange benspænd

Han håber derfor, at EU's nye strategi for at styrke konkurrenceevnen ved at reducere bureaukrati og forenkle reglerne kommer til at gøre en forskel.

- Vi har mange administrative benspænd, der gør, at vi ikke kan implementere løsningerne. Det skal eksempelvis være nemmere at anvende kunstig intelligens, så vi kan bruge det i vores produktion, siger Casper Hansen.

Kunstig intelligens kan, ifølge Casper Hansen, være med til at fremskynde udviklingen herhjemme, fordi vi på den vil få større erfaring med den.

Men risikerer vi ikke at gå på kompromis med sikkerheden, hvis vi fjerner reguleringerne?

- Vi halter allerede bagud, og så mister vi jo vores produktivitet. Vi skal selvfølgelig sørge for, at vi har den sikkerhed, der bør være for medarbejderne, men for mig er det ikke et enten eller, det er et både og, svarer Casper Hansen.

Onsdag aften var byrådspolitikerne i Hjørring Kommune samlet til byrådsmøde, og et af punkterne var en mulig erstatning og undskyldning i sagen om den 29-årige Michelle Røge og hendes søster.

Det kommer efter, at søstrene i årevis oplevede omsorgssvigt af deres forældre, og den historie og konsekvenserne deraf har TV 2-dokumentaren 'Ingen kære kommune' belyst tidligere i år.

Til byrådsmødet, hvor sagen blev behandlet som et lukket punkt, var Erik Høgh-Sørensen fra Vendelbo-Listen til stede, og han har blandt andet tidligere givet udtryk for, at Hjørring Kommune bør give erstatning og en undskyldning, selvom sagen blev vundet i byretten af Hjørring Kommune.

Efter byrådsmødet fortæller han nedenstående i en skriftlig udtalelse til TV2 Nord.

- Byrådet var enig om ikke at tage endelig stilling til forslaget om forligsforhandling og en undskyldning, fordi der skal laves yderligere juridiske vurderinger.

- Vi i Vendelbo-Listen giver byrådet tid til at tænke sig om, men vi vil under alle omstændigheder fortsætte kampen for at få afsluttet denne tragiske sag med en undskyldning og måske et forligsbeløb, så vi undgår flere absurde regninger fra eksterne advokater. Advokaterne er de eneste, som har interesse i at fortsætte denne tragiske sag, for de tjener skattepenge på at forlænge pinen for alle involverede, ikke mindst Michelle og Nanna Røge.

Søstrene kritiserer i dokumentaren Hjørring Kommune for ikke at reagere på en række underretninger, der fortalte om forældrenes misbrug af alkohol og stoffer samt kummerlige forhold i hjemmet i Hirtshals.

Michelle Røge sagsøgte derfor kommunen for ikke at gribe ind trods de mange underretninger om omsorgssvigt af forældrene.

Efter nederlaget i byretten har Michelle Røge valgt at anke til landsretten.

De fleste skoler i Nordjylland har masser af seje lærere, men på Sæby Skole har de nogle, der måske er lidt sejere end alle de andre. Et team af syv idrætslærere på Sæby Skole er nemlig nomineret til titlen som 'Danmarks Sejeste Idrætslærer.'

- Det er jo fuldstændig vanvittigt. Når man tænker på, hvor mange idrætslærere, der er rundt omkring på landets skoler, så tænker jeg ikke, at vi gør noget specielt her. Vi gør jo bare vores arbejde, og vi vil rigtig gerne, at børnene har det godt, og de får noget sjov ud af at bruge kroppen og har det hyggeligt i vores idrætstimer, siger Margrethe Højbo Ingemann-Petersen.

TV2 Nord møder hende og kollegaen Dannie Pedersen, mens de har idræt med 2.A og 2.B fra Sæby Skole.

- Vi har smil på læben, når vi kommer ind, og får lavet nogle gode aktiviteter og lege. Vi får smil på læben, mens vi bevæger os, det er noget af det, vi synes, er vigtigt, påpeger Dannie Pedersen.

Elever er rene dydsmønstre

Spørger man elever, som er usædvanligt gode til at side stille, og lade være med at hoppe ind foran kameraet og råbe 'hej mor', så er de ikke i tvivl om, hvorfor deres idrætslærere er så gode.

- De er søde og dejlige. De er gode at træne, og de hjælper os, fortæller Marius Hjorth Nielsen, Emilie My og Marius Blaameier fra 2.A. og 2.B.

Idrætsærere fra fem forskellige skoler i Danmark er med i det endelig kapløb om at blive Danmarks sejeste. En pris, der bliver uddelt for sjette gang, og giver 25.000 til køb af nye idrætsredskaber.

- At der er nogle forældre, der har siddet derhjemme og brugt tid på at nominere os. Det er en kæmpe cadeau. Det er man meget stolt over, påpeger Dannie Pedersen.

Prisen som Danmarks Sejeste Idrætslærer bliver uddelt i starten af februar.

- Det ville være vildt. Det ville være meget vildt. Det kan jeg ikke lige forestille mig helt, griner Margrethe Højbo Ingemann-Petersen.

- På ens egen skolecomputer ville det tage år at bearbejde de data, som vi fodrer computeren med. Men med de større computerkræfter har vi nu helt andre muligheder, siger Simon Bock Segaard, der læser Matematik-teknologi på Aalborg Universitet.

I kælderen under en af universitetets bygninger i Aalborg Øst står den store computer, som er grundnerven i det, som er døbt AI-lab. Et laboratorium for kunstig intelligens, hvor de studerende kan teste kunstig intelligens og udvikler AI-løsninger.

- Jeg synes, at det er fedt, at universitetet giver os de her muligheder, så vi ikke er tvunget til at gå ud og investere i meget dyre computere for bare at kunne følge med i undervisningen, siger Martin Tran Pham, som studerer på Design og anvendelse af kunstig intelligens.

'Voldsomme computerkræfter'

De to studerende logger dagligt på supercomputeren med deres bærbare computere for at få hjælp til at bearbejde store mængder data, som de fodrer den med. I denne uge fik de så for første gang mulighed for at se den i kælderen under universitetet.

- Det er svært at forestille sig, hvor stor den computer er, når man er vant til helt almindelige skolecomputeren. Og så kommer man ned og ser sådan et monster. Det er virkelig voldsomme computerkræfter, siger Martin Tran Pham med et grin.

Se hele indslaget her:

Karina Ørum har fortrængt dele af sin barndom.

En barndom i 90'ernes Hirtshals, hvor hun blev udsat for vold og seksuelle overgreb, der stadig sætter dybe spor i den i dag 36-årige kvinde.

- Jeg er ved at blive udredt for svær PTSD, og jeg døjer med mareridt og flashbacks fra min barndom, siger Karina Ørum.

Omsorgssvigtet blev på et tidspunkt så voldsomt, at hun blev anbragt hos sine bedsteforældre i netværkspleje.

I dag bor hun i Hjørring og har en mand og tre børn, men hun mangler at få svar på noget af det, der skete i den barndom, hun har fortrængt.

Det er dog lettere sagt end gjort, for Hjørring Kommune har smidt flere af hendes sagsakter væk. Det er, selvom de har pligt til at gemme alle papirer i anbringelsessager.

- Det er jo svært at hele, når der mangler brikker i ens puslespil, siger Karina Ørum, der er sygeplejerske, men lige nu er sygemeldt som følge af traumer fra barndommen.

Karina Ørum er ikke den eneste, der mangler dokumenter fra den selv samme kommune.

Det samme gjorde sig gældende for Michelle Røge, som medvirker i TV 2-dokumentaren 'Ingen kære kommune'. Hun har haft en barsk barndom i Hirtshals og mangler også dokumenter fra sin sag, som dog ikke er en anbringelsessag.

Hirtshals Kommune blev indlemmet under Hjørring Kommune i 2007. Derfor er det også Hjørring Kommune, der har ansvaret for de sagsakter, der er forsvundet.

Kommuner skal gemme sagsakter i anbringelsessager

Trine Schultz, der er professor i socialret hos Aalborg Universitet, forholder sig ikke til den konkrete sag, men fortæller, at kommuner skal bevare anbringelsessager efter arkivreglerne.

- Vi har nogle regler omkring arkivering og bevarelse af dokumenter. I 2018 ændrede man reglerne, sådan at alle børnesager skulle bevares. Før 2018 var det kun anbringelsessager, man skulle bevare efter arkivreglerne, siger Trine Schultz og fortsætter:

Se indslaget her:

- Udover det gælder der nogle almindelige regler og principper for, hvornår man i en kommune skal bevare sagsdokumenter. Det handler om en vurdering af, om sagen stadig har en retslig og administrativ betydning.

Kommunen ønsker ikke at stille op til et interview eller oplyse, hvor mange dokumenter, der er gået tabt.

De slår dog fast, at det er korrekt, at de skal bevare sagsakter fra anbringelsessager. De har sendt et skriftligt svar:

- Hvis det er i relation til børnesager, så var reglerne på tidspunktet omkring kommunesammenlægningen, at kun anbringelsessager, principielle sager og sager på bestemte fødselsdatoer var undtaget kassation, skriver Maj Skårhøj, der er direktør for Børn og Arbejdsmarked i Hjørring Kommune.

Det ændrer dog ikke på det faktum, at de ikke har bevaret adskillige dokumenter fra Karina Ørums anbringelsessag.

Manglende dokumenter har betydning for erstatningssager

De senere år har der været mange erstatningssager på baggrund af svigt i børnesager. Alle dokumenter danner i den forbindelse grundlag for bevisbyrden, hvis man sagsøger en kommune for erstatning. Derfor kan det have konsekvenser, hvis sagsakter mangler, fortæller professoren, Trine Schultz.

- Det har selvfølgelig en betydning, hvad det er for nogle dokumenter, der er i sådan en type sag og mængden af dem. Det kan have den konsekvens, at sagen ikke er lige så stærk, fordi dokumentationsgrundlaget ikke er tilstrækkeligt, siger Trine Schultz.

Til det svarer Hjørring Kommune i et skriftligt svar:

- Uanset om der anmodes om aktindsigt til brug for retssager eller til andre formål, ønsker vi, at borgerne kan få de oplysninger, som de efterspørger. Det er dog ikke altid muligt, eksempelvis da de efterspurgte dokumenter kan være kasserede efter dagældende arkiverings- og kassationsregler, skriver Maj Skårhøj, direktør for Børn og Arbejdsmarked, Hjørring Kommune.

Føler sig svigtet

På trods af at Karina Ørums sag var en anbringelsessag, og Hjørring Kommune skulle have bevaret hendes dokumenter efter reglerne, er hendes sagsakter væk.

- Det er jo personfølsomme data, der bare er forsvundet. Og når det ikke kun er mig, det er sket for, er det jo et kæmpestort problem. Det kan jo ikke være mig som omsorgssvigtet barn, der har ansvaret. Det er et kæmpe svigt fra Hjørring Kommune, siger Karina Ørum.

Hjørring Kommune ved ikke, hvordan det er sket i den konkrete sag, men de opfordrer til, at man henvender sig, hvis man mangler dokumenter af samme type som Karina Ørums.