Joakim fra Gistrup overvandt sin nåleskræk og tog vaccinen – her er fire gode råd mod nåleskræk
Joakim Mersholm
Der findes ikke tal for, hvor mange danskere der fravælger vacciner på grund af nåleskræk.
Det var ikke nogen glædens dag, da Joakim Mersholm fra Gistrup modtog sin invitation til coronavaccination.
- Jeg tænkte: ”Det inkluderer en nål, så det skal jeg i hvert fald ikke”, fortæller han til TV 2.
Joakim Mersholm er en af de danskere, der lider af nåleskræk, og tanken om at skulle stikkes huede ikke den 27-årige pædagogassistent.
Overvejede i to uger
I to uger gik han og overvejede, om han alligevel skulle takke ja til vaccinen. Han konsulterede intet mindre end 15 venner og bekendte, som samlet set berettede om meget få og milde bivirkninger og vigtigst af alt, at de ikke kunne mærke stikket.
- Så takkede jeg ja, om ikke andet for det store fællesskabs skyld, siger han.
Ni dage senere fik Joakim Mersholm så sit første Moderna-stik. Men det skulle ikke forløbe helt bekymringsfrit.
Myndighederne har ikke tal på omfanget
Mens Joakim Mersholm overvandt sin frygt, er det helt sikkert ikke alle nåleforskrækkede danskere, der har gjort det samme.
Hvor mange danskere der har fravalgt coronavaccinen på grund af vaccinefrygt, findes der dog ikke officielle tal på. Myndighederne registrerer nemlig ikke årsagerne til, at folk undlader at takke ja til vaccinen, oplyser Sundhedsstyrelsen til TV 2.
Hvad vi ved er dog, at 73 procent af danskerne indtil nu har fået første vaccinestik. Samtidig ventes omkring fem procent af danskerne at takke nej til vaccinen på grund af vaccineskepsis, vurderede Michael Bang Petersen fra Aarhus Universitet tirsdag over for DR. Han er leder af HOPE-projektet, der forsker i danskernes coronaadfærd.
Rigshospitalet vurderede i februar over for Ritzau, at op mod 25 procent af danskerne menes at lide af nåleskræk. I samme artikel anslog to læger, at op mod hver tiende dansker har så voldsom nåleskræk, at det kunne få dem til at sige nej til en coronavaccine.
For mange er det medfødt
I Gistrup har Joakim Mersholm døjet med frygten for nåle, så længe han husker. Og faktisk er det helt normalt, at nåleskræk er en fast følgesvend gennem livet.
Det er ikke noget, man kan lave om på, da det er medfødt. Men man kan modvirke det ved at erkende, at man har netop denne type reaktion
Marianne Geoffroy, speciallæge i psykiatr
Mange, der lider af skræk for nåle, har nemlig en medfødt refleks - den vasovagale refleks - som gør, at de let bliver svimle eller ligefrem besvimer, når de ser en kanyle. Det fortæller speciallæge i psykiatri Marianne Geoffroy til TV 2.
- Ved vasovagale anfald udvider de store blodkar sig i benene og slapper for meget af. Blodet hober sig op og løber fra hovedet, man bliver svimmel og føler, at man skal besvime, forklarer Marianne Geoffroy.
- Det er ikke noget, man kan lave om på, da det er medfødt. Men man kan modvirke det ved at erkende, at man har netop denne type reaktion, siger Marianne Geoffroy.
Marianne Geoggroys fire gode råd mod nåleskræk
Hav "realistiske tanker"
Lad være med at sige til dig selv, at det nok ikke gør ondt, eller at du ikke bliver svimmel.
Det er bedre at være forberedt på udfordringen og tænke realistisk: "Det kommer til at gøre lidt ondt, men det er ikke farligt - jeg kan godt klare det."
Bed om at ligge ned
Hvis du let bliver svimmel, når du skal i kontakt med nåle, så bed om at ligge ned, så modvirker du den vasovagale refleks.
Bevæg benene
Hvis du ved, at du let bliver svimmel, så kan du sidde og vippe op og ned med fødderne og pumpe med lægmusklerne, mens du venter på stikket. Derved sørger du for, at blodet pumpes rundt i kroppen.
Hør musik
Tag eventuelt noget musik i ørene, som du ved, du får det godt af.
Andre, der lider af nåleskræk, har haft ubehagelige oplevelser med at blive stukket tidligere i livet og har derfor udviklet en nålefobi.
- Alle børn er i starten bange for at blive stukket. Derfor forsøger man så godt som muligt at forberede og forklare og belønne mod hos de små. Det er en naturlig ting at være bange for stikket, så derfor skal man trænes i at acceptere det, siger hun.
I bunden af artiklen kan du læse fire råd fra Marianne Geoffroys til at modvirke nåleskrækken ved vaccination.
Svedige håndflader og 120 tanker
15. juli skulle Joakim Mersholm have sit første stik, men allerede dagen inden havde tankerne meldt sig:
- Hvad nu hvis jeg er allergisk, hvis jeg besvimer, eller hvis vaccinatøren rammer forkert, tænkte han.
- Der var 120 overvejelser og tanker, og det kriblede i fingrene for at aflyse. Jeg havde svedige håndflader og sov kun to timer dagen inden, fortæller Joakim Mersholm.
På vaccinationscenteret mødte den 27-årige nordjyde dog en rar og erfaren sygeplejerske, der fik ham til at glemme de negative tanker.
Hun fortalte ham, hvor sejt det var, at han trodsede sin frygt, og hun talte om alle mulige ting, der ikke havde med stikket at gøre.
- Så tænkte jeg ikke yderligere over, at hun skulle stikke mig. Jeg mærkede ikke selve stikket. Sygeplejersken fik mig til at falde til ro, fortæller Joakim Mersholm.
En god og tryg oplevelse
Ude i ventelokalet vendte de nervøse tanker dog tilbage i de 15 minutter, man skal blive til observation efter stikket. Men intet skete, og så kunne Joakim Mersholm rette snuden hjemad.
- Jeg vil faktisk beskrive det som en rigtig god og tryg oplevelse, siger han.
13. august venter andet stik, men de urolige tanker har endnu ikke meldt sig, fortæller nordjyden.
Belært af erfaringen fra første stik har han dog ændret sin vaccinationstid til klokken 9.20 om morgen i stedet for en eftermiddagstid.
- Så skal jeg ikke gå og være nervøs en hel dag. Men jeg er dog helt sikkert mindre nervøs ved andet stik alligevel, siger Joakim Mersholm.