Mette fik grufuld besked af sin læge - nu opfordrer hun andre kvinder til at blive screenet
Næsten halvdelen af alle nordjyske kvinder bliver ikke screenet for livmoderhalskræft.
Mette Bengtson husker det tydeligt. Den dag, hun fik et livsændrende opkald fra sin læge.
- Jeg kan bare huske, jeg var fattet, mens jeg snakkede med ham, men så kaldte jeg på min kæreste og sagde, 'du er nødt til at komme herind', og så brød jeg bare fuldstændig sammen, siger hun.
Beskeden var lægen var klar: Mette havde fået livmoderhalskræft i en alder af 38 år.
En potentiel dødelig sygdom, som hvert år rammer ca. 350 danske kvinder.
- Overlever jeg? Hvad skal jeg igennem? Hvad behandling kan de lave? Får jeg set mine børn vokse op? Det var næsten det værste, at man har børn og så får den besked, siger Mette om de første tanker, der slog hende.
Mette måtte gennem en kræftbehandling, men er i dag fri af kræftsygdommen, som hvert år koster ca. 90 kvinder livet.
Kræften i livmoderhalsen blev opdaget, fordi Mette tog i mod tilbuddet om at blive rutinemæssigt screenet for livmoderhalskræft.
- Jeg har altid fået det lavet. Jeg har aldrig brudt mig om det, men jeg har tænkt, at 'hvis nu' så kan det blive opdaget i tide jo, fortæller hun.
Nedslående statistik i Nordjylland
Men faktisk er det kun 56 procent af de nordjyske kvinder i aldersgruppen 23-29 år, som tager imod tilbuddet om screening. Og faktisk er to tredjedele af de kvinder, der får konstateret livmodehalskræft, er ikke blevet screenet regelmæssigt.
Og det får overlæge Marianne Mulle til at slå alarm:
- Jeg synes, det er trist, for det er jo netop en sygdom, som man kan screene for, og hvor det faktisk giver mening for kvinderne at blive screenet. Livmoderhalskræft udvikler sig ikke fra den ene dag til den anden, siger hun.
Sygdommen rammer hyppigst kvinder mellem 35 og 45 år, men kvinder under 30 kan også få livmoderhalskræft, og der er sjældent nogen symptomer på sygdommen.
- Det er ikke nogen rar sygdom at få. Det er en alvorlig sygdom. Den behandles typisk med operation. Nogle gange er det også nødvendigt at give stråleterapi og kemoterapi. Det er også en sygdom, der har en relativ alvorlig prognose. Man kan dø af livmoderhalskræft, siger Marianne Mulle.
For Mette Bengtson blev kræften i livmoderhalsen optaget i tide. Der gik under en måned, fra sygdommen blev optaget, til hun startede i behandling.
- Det var afsted til Aarhus fem dage om ugen i fem uger for at få behandling. Stråler fem gange om ugen og kemo en gang om ugen, siger hun.
Mette Bengtsons har således en kraftig opfordring til andre kvinder:
- Bliv tjekket. Nu har jeg selv prøvet på egen krop, hvor vigtigt det er at få lavet de her, så jeg synes bare, det er at komme afsted.
Kræften Bekæmpelse stater i dag en stor kampagne, der skal minde yngre kvinder om at blive rutinemæssigt screenet for livmoderhalskræft.