Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

”Bamme” har kogt kål i snart 40 år

Grønlangkål har altid været en yndet spise for Bjarne ”Bamme” Sørensen, og han mener, at retten er oplagt som nationalret i Vendsyssel.

En selvstændig stat med eget sprog og eget flag – og også egen nationalret.

Meget skal på plads, hvis Vendsyssel skal løsrive sig, og i serien ”Frit Vendsyssel” undersøger tilrettelæggerne Rikke Kjølby og Michael Guldbrandt sammen med fotograf Ivan Johan Hansen, hvad det reelt kræver.

Her er de blandt andet på besøg hos Vendsysselske Grønlangkål i Harken, der producerer – ja, vendsysselske grønlangkål.

Se tredje afsnit her - artiklen fortsætter under videoen.

For selvom mad ikke er øverst på listen over flueben, der skal sættes, før man kan kalde sig en selvstændig stat, skal der selvfølgelig være styr på nationalretten, og et godt bud er de vendsysselske grønlangkål.

Fra kælder til produktion

Første gang, Bjarne ”Bamme” Sørensen lavede grønlangkål, var hjemme i kælderen med sin far.

- Vi skyllede dem, kogte dem, bollede dem op i hånden og spiste dem hver dag, til de var sluppet op, fortæller han.

I 1984 gik det fra at være noget, Bjarne lavede derhjemme, til at blive en hel produktion. Først blev kålene kogt på Børglum Mejeri, og siden på Harken Mejeri.

- Grønlangkålen har været der altid. Det er en egnsret, siger Bjarne ”Bamme” Sørensen.

Færre spiser grønlangkål

Bjarne tror på, at grønlangkål er et godt bud på en nationalret i staten Vendsyssel. Alligevel ser han flere udfordringer.

De unge mennesker vil have convenience food. Det skal være noget, de lige kan tage ud og putte i mikroovnen

Bjarne ”Bamme” Sørensen

For mange er grønlangkål nemlig noget, der hører til julen. Men selv her er det ikke længere en selvfølge, at der er grønkål på bordet.

Ifølge en undersøgelse foretaget af Norstat for Landbrug & Fødevarer er det kun hver 20. dansker, der spiser grønlangkål juleaften.

- I dag kan man jo få firs forskellige ting til julemaden, så det er begrænset hvor mange, der spiser grønkålen, siger Bjarne ”Bamme” Sørensen.

Foto: Anders Ekström

Han kan desuden godt frygte, at hans kunder til grønlangkålen lige så stille dør fra ham. Salget er nemlig nedadgående.

- De unge mennesker vil have convenience food. Det skal være noget, de lige kan tage ud og putte i mikroovnen. Det kan man ikke med det her. Det tager et par timer eller tre at lave, for de skal stå og simre og have det fløde, de kan trække, siger han.

Kræver fornyelse

Udviklingen i danskernes madvaner betyder, at man hos Vendsysselske Grønlangkål har været nødt til at forny sig.

De har blandt andet lavet økologiske plantebøffer og lanceret kogt hakket hvidkål og kogt hakket grønkål inden for de seneste par år.

Grønlangkålen har været der altid. Det er en egnsret

Bjarne ”Bamme” Sørensen

- Men det er svært at forny grønlangkål. Grønkål er sundt i sig selv, men det er nok knap så sundt, når vi blander piskefløde deri, siger Bjarne ”Bamme” Sørensen med et smil.

Han har dog alligevel en tiltro til, at vendelboerne vil være de sidste til at vinke farvel til grønlangkålen.

- Vi er lidt bagefter, men det er kun godt. Vi er nok lidt mere hjemmestrikkede end de fleste, siger han.

Se "Frit Vendsyssel" søndage klokken 19.50 på TV2 Nord Salto. Du kan også streame serien ved at klikke her.


Det er nøjeren! Emil og Mikkel møder mor til døde tvillinger

Emil og Mikkel Trier tror på, at der er mere mellem himmel og jord.

Youtube-tvillingerne Emil og Mikkel Trier får sig flere ubehagelige oplevelser, da de er gæster i tv-programmet ’Er der nogen?’

De sidder i et kulsort lokale på hver deres stol med ryggen mod hinanden.

Der er i en stor teatersal på Det Hem'lige Teater i Aalborg.

Der er ingen forestilling. Stolerækkerne er tomme, og der er bælgragende mørkt.

Det eneste lys er det, der er i det måleudstyr, der står foran tvillingerne Emil og Mikkel Trier.

Det registrerer ifølge spøgelsesjæger Mikkel Egelund, hvis et spøgelse eller en ånd er i nærheden.

Se tredje afsnit af 'Er der nogen?' herunder:

Flere hundrede døde

Tvillingerne Emil og Mikkel Trier, der blandt andet er kendt fra Forræder og Youtube, er taget med spøgelsesjæger Mikkel Egelund på spøgelsesjagt på Det Hem'lige Teater.

- Det er nøjern, siger tvillingerne flere gange.

Stedet var efter anden verdenskrig en flygtningelejr for tyske flygtninge.

Og i løbet af 1940'erne år døde angiveligt flere hundrede mennesker i lokalerne.

Emil Trier. Foto: Lotta Lemche/TV 2

Flere af de døde flygtninge går igen ifølge spøgelsesjæger Mikkel Egelund, blandt andre pedellen Niels, der hang sig selv på loftet, og en lille pige, der griner og græder.

Men så er der også Erna.

Mikkel Trier. Foto: Lotta Lemche/TV 2

Erna var en gravid kvinde, der ankom til stedet i marts 1945.

Hun ventede sig tvillingedrenge, som Emil og Mikkel Trier, men begge tvillinger døde under fødslen, og det gjorde Erna også.

Mikkel Egelund vil forsøge at lokke hende frem med Mikkel og Emil Trier som lokkemad.

Og måske virker det.

I hvert fald ringer dødsklokken foran Emil igen og igen i det mørke lokale. Og ingen rører ved den.

- Jeg blev faktisk født død, men blev genoplivet, fortæller Emil Trier undervejs.

Se, hvordan spøgelsesjagten går i tredje afsnit af 'Er der nogen?' herunder:


Hold på hat og vanter: Det bliver hamrende koldt i dag

Foto: Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Arkivfoto

Hvis du ikke allerede har fundet vinterjakken og halstørklædet frem, så er fredag morgen en rigtig god anledning til det.

For selvom solen kommer til at stå højt på himlen her i starten af dagen, så er får Nordjylland 'varmt kakao-vejr' udenfor.

- Der er temperaturer helt ned til minus otte grader med sne og isglatteveje rundt om i Nordjylland, lyder det fra Andreas Nyholm, meterolog og vært på TV 2 Vejret.

Se hele vejrudsigten her:

En bidende kold dag

Selvom det dog bliver en anelse varmere op ad dagen, så bliver vi altså omkring frysepunktet, og der kan komme sne flere steder efterhånden som vi når eftermiddagstimerne.

- Ud på aftenen vil der dog komme en opklaring, men også en tiltagende vind, fortæller Andreas nyholm.

Går du derfor glip af den varme kakao her til morgen, så er der stadig rig mulighed for at hygge med det i aften, hvor temperaturen igen går et godt stykke i minus.

Er du nysgerrig på, hvordan vejret bliver i dit område? Spørg Solvej Vindblæs!

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Skal der bygges nyt i Birkelse? Lokalplan er sendt til høring

Arkivfoto

Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune forsøger med den nye plan at anlægge to nye byggegrunde.

Tranumvej, Gl. Landevej og Bindeleddet i Birkelse. Imellem de tre velkendte veje i Birkelse ligger lokalplanområdet, der nu skal erstattes af den nye plan.

- Formålet er at opdatere plangrundlaget i området og give mulighed for nye byggegrunde ved Skolevangen, skriver Kommunalbestyrelsen i en pressemeddelelse.

Foto: Kommunalbestyrelsen, Jammerbugt Kommune

Der er angiveligt taget hensyn til, at områdets karakteristika bevares - og nu skal den altså så til høring i de næste otte uger.

Har du en holdning til den nye lokalplan? Du kan afgive dit høringssvar på kommunens hjemmeside.


Nordjyllands Politi advarer: Kør forsigtigt

Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Arkivfoto

Vinterkulden har for alvor lagt sig over det nordjyske landskab - og selvom det endnu ikke har givet anledning til uheld natten til i dag, så advarer politiet alligevel morgen trafikanterne.

- Der er blevet saltet i hele kredsen i løbet af natten. Kør forsigtigt i morgentrafikken, det kan stadig være glat, skriver Nordjyllands Politi på det sociale medie X.

Fredag morgen står temperaturen på -6 grader, så det handler også om at få både vanter, hue og halsedisser på, hvis du bevæger dig ud på cykel.

Uanset hvordan du skal til og fra i dag, skal du ifølge Vejdirektoratet også passe på.

- Det betyder risiko for sne- og isglatte veje i hele landet, så vær opmærksom, hvis du skal ud at køre og kør efter forholdene, skriver de på deres hjemmeside.

Er du nysgerrig på vejret? Spørg Solvej Vindblæs, hvordan det står til ved dig.

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Byen vil lukke sig selv - og lære andre at gøre det samme

Lille by vil være model for, hvordan et mindre bysamfund kan tilpasses en fremtid med færre indbyggere.

For nylig fik Foreningen Snedsteds Revitalisering opbakning til at arbejde videre med sit projekt ”Revitalisering af Snedsted 2030”.

Det skete på et borgermøde, der samlede cirka 200 af de 1119 indbyggere, som bor i Snedsted ifølge den seneste opgørelse fra 2024.

Det skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Fremskrivning af indbyggertallet viser, at det i de kommende år kun går en vej. Der bliver færre indbyggere og dermed stadig flere tomme boliger især i Snedsteds gamle bymidte.

Projekt ”Revitalisering af Snedsted 2030”, vil, blandt andet med økonomisk støtte fra Thisted Kommune, vise muligheder for at gennemføre en planlagt afvikling af den del af byen, som der ikke er brug for i en fremtid med stadig færre indbyggere. Hvordan afsløres til august 2025, når projektet i samarbejde med Arkitektskolen i Aarhus præsenterer seks modeller til udformningen af fremtidens Snedsted, som en velfungerende by for færre indbyggere end i dag.

I lighed med Snedsted har mange andre mindre byer brug for gentænke deres rolle og funktion i fremtiden, siger Karl Erik Jensen, formand for Foreningen Snedsteds Revitalisering.

- Når vi næste år præsenterer de seks modeller til Snedsteds fremtidige udvikling, vil vi som del af det samlede projekt lave en national konference med fokus på at kaste lys over en udvikling med fraflytning, stagnation og tilbagegang, som udfordrer 500 til 600 andre landsbysamfund i nu 29 kommuner i Danmark, siger han i pressemeddelelsen.

Foto: Snedsted Forening

Konferencens skal blandt andet forsøge at finde en fælles forståelse af den affolkning, der systematisk og vedvarende sker i de 29 kommuner og omfanget af den. Både i de kommende årtier og frem mod århundredskiftet.

- De 29 kommuners fælles udfordring skal løftes op til et nationalt ansvar, der fordrer en særlig national bevågenhed og indsats, siger Karl Erik Jensen.

Han håber, at konferencen kan formulere et udspil til regering og folketing om, hvorfor de 29 kommuner og de mere en 500 berørte landsbyer må kræve en langt bredere og mere nuanceret tilgang til den befolkningsmæssige tilbagegang.

- Men det er også vigtigt at drøfte modeller for en finansiering, der gør det muligt for landsbyerne i samarbejde med deres kommuner igen at kunne tage et proaktivt medansvar for en løbende tilpasning til den forventede og voksende tilbagegang, der vil ske over de næste 10, 20, 50 og måske 100 år, siger Karl Erik Jensen.

Viceborgmester, formand for Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget i Thisted Kommune, Jens Kr. Yde (K), mener, at både projekt ”Revitalisering af Snedsted 2030” og den planlagte konference kan sætte tiltrængt fokus på en problemstilling, som omfatter andre kommuner end Thisted.

- Det kan være en øjenåbner. Thisted Kommune har støttet projektet med 100.000 kroner, og vi har fået pay-back for pengene. Projektet er en ny måde at tænke udvikling i små bysamfund. Det udtrykker en erkendelse af, at udvikling i nogle bysamfund ikke er vækst, men et spørgsmål om at se realistisk på tingene og tilpasse byen til en fremtid med færre indbyggere og stå sammen om at gøre det, siger Jens Kr. Yde., der får deltagelse af både borgmestre, kommunalpolitikere og repræsentanter for kommunale forvaltninger i de 29 kommuner.

En mulig dato for konferencen er onsdag 20. august 2025.

- Så kan vores gæster fra de øvrige kommuner fortsætte til Kulturmødet i Nykøbing 21. til 23. august, når de nu alligevel er på egnen, siger Karl Erik Jensen.

Han tilføjer, at det er oplagt at Foreningen Snedsted Revitalisering og Thisted Kommune får en fælles stand på Kulturmødet, hvor der er anledning til at drøfte den tiltagende affolkning af områder i Danmark.