Stærke reaktioner på Herlufsholm-afsløringer vækker undren hos Gravenshoved-ofre
Foto: Mick Knive Anderson / TV2 Nord
René Vinding Christensen er i dag en 46-årig familiefar. Men i starten af 1990'erne blev han anbragt på Gravenshoved Kostskole under frivillig tvang.
Mens politikere står i kø for at fordømme forholdene på Herlufsholm Kostskole, savner gruppen af elever fra Gravenshoved en reaktion på deres oplevelser og overgreb.
Billederne af den gamle traditionsrige kostskole Herlufsholm kører henover skærmen hjemme hos René Vinding Christensen. Han genser TV 2 dokumentaren Herlufsholms Hemmeligheder.
- Det rammer mig, når de taler om deres følelser. Om frygten og bekymringerne. Det er så genkendeligt, siger han.
René Vinding Christensen er i dag en 46-årig familiefar. Men i starten af 1990'erne blev han anbragt på Gravenshoved Kostskole under frivillig tvang.
Og det skulle vise sig at være skæbnesvangert for den daværende teenager.
- Vi blev udsat for vold, ydmygelser og psykisk overgreb, fortæller han i dag om hans tid på Gravenshoved.
Stærke reaktioner vækker undren
I dag er han talsmand for de børn, der blev anbragt på Granvenshoved Kostskole, og som blev ofre for forskellige former for overgreb.
Han er naturligvis ked af, at mange i dag også oplever overgreb på danske kostskoler, men han er glad for, at det kommer frem i lyset.
- Min første tanke var, hvor fedt det er, at nogle tør sige fra. For det er så vigtigt at få belyst, hvad der sker, siger talsmanden.
Siden beretningerne om Herlufsholm er blevet offentligt kendte, er det strømmet til med fordømmelser fra store dele af det danske samfund.
- Det er rigtig godt, at folk får øjnene op for, hvad der sker på Herlufsholm. Men vi kan ikke lade være med at undre os over, hvorfor særligt politikerne ikke reagerer på tilnærmelsesvis samme måde, da skandalen om Gravenshoved kom frem, siger René Vinding Christensen.
Han får medhold fra Christiansborg:
- Kritikken er helt berettiget, siger Bjarne Laustsen.
Han er medlem af folketinget for Socialdemokratiet og valgt i Nordjylland.
- Men det er klart, at når der kommer fokus på landets fornemste og fineste skole, hvor de bedste borgeres børn og de kongelige går, så giver det selvfølgelig noget mere omtale, end når det Gravenshoved, vi taler om. Det er ikke fair, men det er bare sådan virkeligheden er, siger han.
Privatskole og offentligt ansvar
Mange af historierne fra Herlufsholm ligner på flere måder, de oplevelser René og de andre tidligere elever på Gravenshoved har.
- Jeg kan genkende de følelser, eleverne i dag fortæller, de sidder med. Følelsen af, at man ikke ved, om det er en selv eller ham i nabosengen der skal have tæsk i morgen, siger han og fortsætter:
- Men der er naturligvis en kæmpe forskel i, at det var lærer og pædagoger, der var voldelige overfor os, mens det på Herlufsholm er en dårlig kultur blandt eleverne.
Denne forskel forstærker René Vindind Christensens undren.
- Det er åbenbart vigtig for ministrene, regeringen og hele folketinget at reagere så voldsomt på en privat kostskole. Men når det drejer sig om noget, de selv har været med til at iværksætte under deres egne foranstaltninger, så har man lige pludselig ingen interesse i at kommentere på det.
For ham og de andre ofre handler det i sidste ende om at få placeret et ansvar for de overgreb, de led under deres ophold på Gravenshoved.
- Vi håber, vi snart kan få rettens ord for, at det, vi blev udsat for, ikke var i orden, og at de ansvarlige kan peges ud. Før det sker, er der desværre en del, der ikke kan lægge deres tid på Gravenshoved bag sig.