Hotdogs, tapas og sodavand blev i dag lørdag delt flittigt ud på Lyngbjerggårdskolen i Godthåb i Aalborg.

Her kunne bestyrelsen nemlig vise friskolens nye multihus, Godthuset, frem. Godthuset har kostet i omegn af 15-16 millioner kroner, og har været 15 år undervejs. Det er blevet til efter en lang række sponsorater og ikke mindst indsamlinger fra de lokale.

- Det skal bruges til en skoledag, som jo skal folde sig ud i de mange forskellige lokaler, der er her, som har meget praktisk karakter, men også en idrætshal her, som man kan lave alverdens gode aktiviteter i, forklarer Erik Steffensen, der er skoleleder på Lyngbjerggårdskolen.

Godthuset skal danne rammerne for leg og læring, og når den sidste elev er taget hjem, bydes byens borgere indenfor, hvorefter multihuset kan give plads til et aktivitets- og fritidsliv for hele byen.

- Jeg synes, det er helt fantastisk og en kæmpe gave til byen, lyder det fra Maria Lyngholm, der er beboer i Godthåb.

Hvad tænker du, Alfred, om at du kan få lov at lege herinde?

- Jeg synes bare, det er fedt. Jeg glæder mig til idræt og billedkunst, konstaterer Alfred Lyngholm, der går i 1. klasse på skolen.

I hele landet oplever skadedyrsbekæmpere usædvanligt mange anmeldelser om ubudne rotter i forhold til årstiden.

- Jeg kan faktisk ikke mindes, at vi har haft en sådan voldsom juli og august måned rottemæssigt set. Det må jeg bare sige, siger formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer Claus Schultz til TV2.

TV 2 har kontaktet en række kommuner for at høre, om de kan genkende skadedyrsbekæmpernes beretninger om en travl periode. I alt otte kommuner melder om øget antal af anmeldelser om rotter.

Stigningen er ifølge mediet mest bemærkelsesværdig i Aalborg, hvor man ifølge miljøspecialist hos Aalborg Kommune Kirsten Dyhr-Jensen, har set en fordobling i antallet af anmeldelser i forhold til sidste år på samme tid.

- Det er helt tosset. Det plejer at være rimelig stille hen over sommeren, det har det ikke været i år, siger hun til TV 2.

Derfor er der flere rotter

Tilbage i juli kunne TV2 Nord fortælle, at rotterne var på vej frem i Nordjylland, hvilket både borgerne i Aalborg Kommune, og kommunen selv, også havde bidt mærke i dengang.

Her fortalte Kirsten Dyhr, at der primært er to faktorer der spiller ind, når det kommer til rotteforøgelsen.

- I 2023 havde vi et oldenår. Det betyder at træerne producerer meget mere frugt, og de frugter er så faldet ned fra træerne til rotterne. Og fordi de har haft så meget overflod af mad, har de avlet ekstra meget, forklarede biologen dengang.

Hun påpegede desuden, at de våde måneder i sommer også spiller en rolle.

Det er normalt i vintermånederne, at rotterne når deres talmæssige højdepunkt. Og det så da også sådan ud - indtil man nåede slutningen af marts.

Det var nemlig heromkring, at rotteproblemet begyndte at eskalere ifølge Kirsten Dyhr.

Da Evas Margrethe Milverts far faldt om med hjertestop 3. september i sit hjem i Gunderup, var det ikke ambulancefolkene, som kom først frem.

I stedet var det omkring fem hjerteløbere.

- Det er simpelthen utroligt, at nogen vil gøre det frivilligt, og det er dejligt, at der er sådan nogle, konstaterer Eva Margrethe Milvert.

Inden den tragiske dag kendte hun faktisk ikke til konceptet. Huner dog her efterfølgende glad for at det findes.

- Det giver en stor tryghed at vide, at der er hjerteløbere. Især i de små lokale byer, pointerer hun.

Hendes 85-årige far overlevede desværre ikke, men hjerteløbernes indsats betød noget særligt for familien, og derfor efterlyser Eva Margrethe Milvert dem sammen med sin familie.

- Jeg vil gerne på familiens vegne takke dem for deres indsats. Vi sætter alle stor pris på det, understreger hun.

Hun har derfor delt et opslag på Facebook, som mange har kommenteret på. Dog har hun endnu ikke fundet hverdagsheltene.

- Mange har skrevet, at de kondolerer, eller at de kendte min far, men jeg har endnu ikke fundet hjerteløberne.

Lørdag afholdes der konference i Aalborg med fokus på ligestilling i erhvervslivet.

Ligestillingen i Danmark er nået langt, men forskellen på mænd og kvinder i erhvervslivet er fortsat tydelig at få øje på ifølge initiativtagerne bag.

Derfor mødes en række af Danmarks erhvervskvinder i dag i Aalborg for at snakke om, hvordan man som kvinde kan opnå succes i ellers mandsdominerede erhverv.

- Det er vigtigt at holde den her konference, fordi der er kæmpe forskel på mænds og kvinders ligestilling i erhvervslivet. For eksempel på løn og på topledelse og bestyrelsesposter. Så derfor er det vigtigt, at vi får den her diskussion og samtale om, hvad gør vi ved det? Der er ikke rørt en skid i 40 år, så nu skal der ske noget, konstaterer Karen Melchior Jensen, der er forperson for erhvervskvinder i Aalborg.

Det er stadig under en procent af alle investeringer, der går til virksomheder stiftet af kvinder.

Konferencen sætter derfor fokus på kvinders magt og muligheder i erhvervslivet.

- I dag snakker jeg om kvindekammerateri, og det er sådan et buzzword for mig. Jeg håber rigtig meget på, at kvinder kan bakke hinanden op, og de kan støtte hinanden. For det er i hvert fald en af de keywords, jeg tror på, at vi kan få øget diversitet igen, fortæller Anne Stampe Olesen, der er Co-founder af Nordic Female Founders.

Derudover var socialdemokrat Pernille Rosenkrantz Theil også blandt de fremmødte for at tale om, hvordan hun lykkedes på trods.

- Kommer der en storm, ser det ikke godt ud.

Sådan konstaterer Leif Poulsen, der er der er bestyrelsesmedlem i Hune-Blokhus Borgerforening.

Det er vartegnet Sømærket i Blokhus, som han refererer til.

De seneste år har han og flere borgere nemlig frygtet for, at det ville styrte sammen. Især efter stormen Malik tilbage i 2022, som åd flere meter af skrænten. Det fik kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune til at give et tilskud til at flytte sømærket.

Problemet er bare, at det endnu ikke er sket, selvom det er over to år siden. Nu viser nye billeder, som er taget af Leif Poulsen, at det ene ben faretruende tæt på at hænge dinglende ud over kanten.

- Soklen er blevet fri nu, så de er nødt til at komme i gang, konstaterer Leif Poulsen.

Nyeste status

I februar i år fortalte borgmester i Jammerbugt Kommune, Mogens Christen Gade (V), at man kunne have en lokalplan klar til sommer, hvis ikke der kom indsigelser, og at man så ville kunne flytte sømærket her til efteråret, som vi er påbegyndt.

Det ender dog ikke helt sådan alligevel.

- Vi har lokalplanen i 14 dages ekstra høring, og så må vi se, om der kommer nogle indsigelser, fortæller borgmesteren.

Kommunen ønsker, at flytte sømærket 30 meter ind mod land, så det kan stå mere stabilt. Pengene, entreprenøren og samarbejdet med Kystdirektoratet er alt sammen på plads ifølge borgmesteren, som håber på, at de sidste detaljer også snart er på plads.

- Går alt efter planen, så vil vi kunne etablere det i foråret, oplyser han og tilføjer.

- Vi holder hele tiden øje med sømærket, og jeg forstår godt, at der er nogle, som er bekymret, men vurderingen er, at det sagtens kan stå her en vinter mere.

Kommunen har de seneste år foretaget et stykke arbejde med at sikre klitterne med granris og andet.