Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ulovlig ombygning - Ejer fjernede bærende vægge

Foto: Hans-Christian Lauritzen / TV2 Nord

Vesterå 24 i Aalborg har været afspærret flere måneder på grund af nedstyrtningsfare.

Ballade om nedstyrtningstruet bygning i Aalborg. Ejerforening i strid om, hvordan Vesterå 24 skal repareres.

Ombygning uden byggetilladelse, retssager og senest et kommunalt strakspåbud på grund af nedstyrtningsfare.

En stor bygning på hjørnet af Vesterå og Ved Stranden i det centrale Aalborg er afspærret, mens ejerforeningen strides om, hvordan de igen får gjort bygningen sikker inden kommunens deadline 30. juni.

- Det er der nok ikke meget, der tyder på, vi kan nå nu her. Det er der ikke, siger advokat for ejerforeningen Allan Højbak.

11. november 2022 gav Aalborg Kommune et strakspåbud til ejerforeningen bag bygningen på Vesterå 24 I Aalborg.

Et tilsyn fra en ekspert, der kontrollerer konstruktioner af bygninger, vurderer, at bygningen er i nedstyrtningsfare.

- En etageejendom, hvor der er tvivl om de statiske forhold, om bygningen kan holde sig selv oppe, det er meget alvorligt, påpeger Torben Kjeldgaard Larsen, der er leder af byggeriafdelingen hos By og Landforvaltningen i Aalborg Kommune.

Se indslaget om Vesterå 24.

Efter strakspåbuddet i november sidste år, bliver Vesterå 24 afspærret, og ydervæggene forstærket med betonfundamenter. Siden er stort set intet sket. Ejerforeningen har ikke bragt forholdene i orden.

- Vi har en opfattelse af, at de indbyrdes ikke er helt enige om, hvordan tingene skal foregå, forklarer Torben Kjeldgaard Larsen, som har holdt møde med parterne fra ejerforeningen og deres respektive advokater.

Problemet er, at der internt i ejerforeningen Vesterå gennem næsten 10 år har været strid om bygningen og ejermålet i stuen og kælderen. TV2 Nord har fået aktindsigt i en lille del af sagen, der indeholder flere tusind sider.

- Flertallet i ejerforeningen vil meget gerne have det løst, og det har vi egentlig også kæmpet med I lang tid, men det er desværre ikke lykkedes endnu, forklarer ejerforeningens advokat Allan Højbak til TV2 Nord.

Advokat Allan Højbak vil gerne snart have sagen om Vesterå 24 lukket. Foto: Hans-Christian Lauritzen / TV2 Nord

Den årelange strid har været fyldt med retssager og fogedforbud, og senest har konflikten resulteret i en nedstyrtningstruet bygning og trafikproblemer på Ved Stranden.

- Det er bestemt ikke noget, som på nogen måde er ønskværdigt. Det er uheldigt, at man generer aalborgenserne på den måde, siger Allan Højbak.

Her kommer et kort overblik over sagen.

Ejer af stueetagen og kælderen Ken Nimand Larsen får i 2013 byggetilladelse til en ombygning af sit ejermål i stuen og kælderen. Den bliver ikke overholdt. Der bliver gennem årene blandt andet fjernet bærende vægge, og sagen ender i retten. 13. juli 2022 bliver Ken Nimand Larsen og hans firma, Alte Finans, frikendt. Til gengæld bliver hans rådgivere og håndværkere dømt til at betale en bod på 2,3 millioner kroner. Penge der skal bruges til, at ejermålet i stuen og kælderen igen kan overholde byggetilladelsen fra 2013.

- Lige præcis en ulovlighed i forhold til de bærende konstruktioner er jo ret alvorligt, fordi der jo potentielt er fare for liv og helbred, påpeger Torben Kjeldgaard Larsen fra By og Land.

Torben Kjeldgaard Larsen venter stadig på, at de stridende parter i ejerforeningen Vesterå 24 får gjort bygningen lovlig. Foto: Hans-Christian Lauritzen / TV2 Nord

Et flertal i ejerforeningen beslutter, uden om Ken Nimand Larsen, ejeren af kælder og stueetage, at følge Aalborg Kommunes strakspåbud, men Ken Nimand Larsen nægter dem adgang til sin del af bygningen.

De er uenige om, hvad der skal laves og hvordan. Først efter en tur i fogedretten og landsretten får ejerforeningen adgang til Vesterå 24, men striden er langt fra slut.

- Nu er der så kommet udsagn, fra ham, (Ken Nimand Larsen, red.) at hvis arbejdet bliver udført dernede, så vil der komme erstatningskrav, plus nedlæggelse af fogedforbud mod at arbejdet bliver udført, siger ejerforeningens advokat Allan Højbak.

Ejer af kælder og stueetage Ken Nimand Larsen ønsker ikke at udtale sig til TV2 Nord og han har ikke noget svar på, hvorfor han ikke har fået byggetilladelser til sine ombygninger.

Ken Nimand Larsen siger gennem sin advokat, at de ikke mener bygningens stabilitet fejler noget, og at nye regler gør, at det er svært at få fremdrift i selv en simpel byggesag som denne.

Aalborg Kommune har forlænget fristen til at få gjort bygningen lovlig til 30. Juni.

Her skal afspærring og afstivning fjernes, og ejerforeningen skal dokumentere for bygningens stabilitet. Kan ejerforeningen ikke løfte opgaven, kan det ende med en politianmeldelse.

- Det er jo en alvorlig sag, så det er sådan, det er skruet sammen i byggeloven, hvis ikke man overholder den, pointerer Torben Kjeldgaard Larsen.

Lige nu er der ingen udsigt til nogen form for løsning inden den 30. Juni.

Billister, fodgængere og cyklister må sno sig rundt, mens de og Aalborg Kommune venter på, at de fire medlemmer af ejerforeningen Vesterå 24 stopper stridighederne.

- Jeg håber, at vi får det løst inden for ganske kort tid, men det håb har vi haft før, og det er ikke lykkedes endnu, slutter advokat Allan Højbak.

Efter Vesterå 24 har fået opsat betonelementer langs facaden som forstærkning, er bygningen sikker nok.

De to øverste lejemål i Vesterå 24 er beboet. Dog er der lavet en rømningsplan, så hvis vinden bliver for stærk, så skal beboerne forlade ejendommen af sikkerhedshensyn.


Redningsarbejde i fjorden - en person er muligvis druknet

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

En række udrykningskøretøjer er her til morgen hastet til Honnørkajen i Aalborg.

Det skyldes, at der klokken 7.00 kom en melding om en mulig drukneulykke i fjorden, og derfor er beredskabet nu til stede med både en redningshelikopter og en båd for at undersøge den mulige drukneulykke.

Det bekræfter Nordjyllands Beredskab til TV2 Nord.

TV2 Nord arbejder på at få en kommentar fra beredskabet.

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

Arbejde med kystsikring ved turistmagnet går i gang

Enorme mængder sand bliver lagt ud for at kystsikre toppen af Danmark.

I Skagen er arbejdet med at beskytte den udsatte kyststrækning gået i gang.

Både ved Det Grå Fyr og ved Damstederne er man begyndt at sikre området med massive mængder af sand, for at sikre området mod både havet og det vilde vejr, som gør truslen for stormfloder større end hidtil.

- For at ruste os mod kysternes tilbagerykning har vi afsat 1,1 milliarder kroner de kommende år til sandfodring og investeringer i kritiske kystsikringsanlæg på Vestkysten. Det skal opretholde sikkerhedsniveauet for beboerne i de udsatte områder, siger miljøminister Magnus Heunicke (S).

Både Det Grå Fyr og Damstederne ligger på den østlige side af Skagen, men her er havet i gang med at erodere stranden, og der kommer gradvist til at mangle sand flere steder. Derfor bliver der lagt 130.000 kubikmeter sand ud for at stoppe bølgerne.

Udgifterne til projektet i Skagen fordeles 50/50 mellem Staten og Frederikshavn Kommune i fællesaftalen for Skagen. Projektet der er i gang i øjeblikket vil beløbe sig til ca. 7,5 mio. kr.

FAKTA

• Med klimatilpasningsplan 1 afsættes 1.142 milliard kroner til sandfodring (i perioden 2025-2029), som skal beskytte store dele af den jyske vestkyst. Indsatsen finansieres af staten og de lokale kommuner.

• Uden sandfodring vil cirka 10.000 ejendomme med en samlet ejendomsværdi på cirka 13,6 milliarder kroner være truet af erosion og oversvømmelse inden for en 25-årig tidshorisont. 

• Staten har siden 1983 bidraget til beskyttelsen af dele af den jyske vestkyst via fællesaftaler med kommunerne.

• Fra 1954-1995 var der en tilbagerykning af kysten på cirka 160 meter. Tilbagerykningen har været stoppet siden 1995.

• Udover sandfodring ejer staten en række infrastrukturanlæg på den jyske vestkyst, som blandt andet har til formål at beskytte mod havets påvirkning. Disse istandsættes og vedligeholdes løbende.

Kilde: Miljø- og ligestillingsministeriet.


Talitha og hendes skolekammerater på Frederikshavn Gymnasium vil have mere bæredygtige gymnasiefester. Genanvendelige plastikkopper til øl er svaret.

 70 unge fra ungdomsuddannelser rundt omkring i Nordjylland var i dag samlet i Aalborg Kongres- og Kulturcenter til ”Bæredygtighedsmødet 2024”.

Det er afslutningen på et projekt, som Region Nordjylland har sat i søen. 14 grupper har arbejdet med bæredygtighed, og i dag skulle det bedste projekt findes og kåres. Præmien lyder på 10.000 kroner til at føre de bæredygtige ideer ud i livet.


Der bliver kastet ulovlige kanonslag uden for Jonas’ dør hver dag

Foto: TV MIDTVEST

Flere borgere er utrygge over, at unge drenge kaster kanonslag i Thisted Midtby. Nu forsøger én af dem at nå ud til forældrene.

Det er mere reglen end undtagelsen, at der er masser af brag i gaderne, når Jonas Green Broch lufter sin hund om aftenen i centrum af Thisted.

- Det er en flok unge mennesker, som har gjort det til en sport at smide kanonslag i centrum at Thisted, siger Jonas Green Broch.

Han bor i en sidegade til gågaden i Thisted, og de gentagne brag kommer fra voldsomme kanonslag. Og nu har Jonas Green Broch fået nok. 

Derfor har han skrevet et facebookopslag i gruppen 'Stort og småt i Thisted Kommune'.

'Hver aften bliver vores hund skræmt fra vid og sans, og det går ikke kun ud over dyrene, men også på familiers tryghed i deres eget hjem' – skriver han blandt andet i opslaget på Facebook.

- Det er ikke kun sent om aftenen, det sker. Det er også mellem klokken 18 og 22 om aftenen, hvor folk går rundt i midtbyen. Min hun er skræmt i flere timer efter, når det sker, og jeg kan se, at de ældre også bliver skræmt, siger han.

Delt over hundrede gange

Og Jonas Green Broch er tydeligvis ikke alene om sin frustration. 

Hans opslag er på nuværende tidspunkt blevet delt mere end hundrede gange og har fået næsten lige så mange kommentarer. Og andre borgere medgiver, at kanonslag i Thisted midtby er et problem.

- Det er dejligt at høre, at andre er enige, og at jeg ikke bare er blevet en sur gammel mand, siger Jonas Green Broch, der er 37 år.

Han understreger, at han på ingen måde klandrer politiet. Når han ringer til alarmcentralen, sender de en patrulje med det samme. 

Men før politiet er fremme, er de unge jo væk. I stedet håber han, at hans opslag og omtalen i diverse medier, når ud til de unges forældre.

- Der ikke nødvendigvis skidte fyrer. Men jeg håber, forældre derhjemme får en snak med de unge om, hvor farligt det er, og at de holder øje med, hvad deres børn laver. 

- Jeg kan godt være forundret over, at unge drenge på 13 år går rundt i midtbyen omkring klokken 23 mandag-onsdag, siger han.


Årelang ventetid: - Man kan lige så godt sige til folk, at de ikke kan få behandlet deres klage

Foto: Emma Fjordbak / TV2 Nord

Folketingsmedlem Preben Bang Henriksen (V) kritiserer sagsbehandlingstiden i Familieretshuset.

Til trods for at Familieretshuset har ansat flere sagsbehandlere, så tager det stadig 2,5 år at behandle en klage over en værge.

Det er ikke ligefrem rosende ord Familieretshuset har fået med på vejen, når det gælder sagsbehandlingstiden i værgesager i de seneste år. Det er blevet kritiseret af både eksperter og borgere.

Til trods for, at Familieretshuset har ansat flere sagsbehandlere i 2024, så viser det sig nu at sagsbehandlingstiden er lige så lang nu, som den var for seks måneder siden. Det er helt uholdbart mener Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen.

- Det er jo fuldstændig vanvittigt for nu at sige det rent ud. Altså de tider, man opererer med her fra familieretshusets side, det svarer jo til at sige til folk, at der er ingen mulighed for at få jeres sag behandlet, siger retsordføreren.

Gik nær glip af 1,2 millioner kroner

I en række artikler og tv-indslag har TV2 Nord beskrevet hvordan pårørende, der har et familiemedlem, der er underlagt en økonomisk værge bliver behandlet. Værgen for Birthe Okholm glemte at melde en sag til et forsikringsselskab. Det betød at kvinden nær var gået glip af en erstatning på 1,2 millioner kroner.

I løbet af 2024 har Familieretshuset ansat 20 flere medarbejdere til området. Alligevel er sagsbehandlingstiden stadig 2,5 år - det samme som for et halvt år siden. I et skriftligt svar til TV2 Nord beklager familieretshuset situationen.

'Der er ingen tvivl om, at sagsbehandlingstiderne på værgemål er for lange, og vi beklager de gener, det har for de berørte borgere. Vi forstår fuldt ud, at de lange sagsbehandlingstider i nogle af sagerne, er utrolig svært for de borgere, der må vente længe på behandling af deres sag', skriver Maria Wenzel Sørensen, der er kontorchef for værgemål i Familieretshuset.

Flere sager om værger

Familieretshuset har oplevet en stigning på værgemålsområdet, og ifølge kontorchefen er det årsagen til at sagsbehandlingstiden ikke falder. Antallet af sager på værgemålsområdet er de seneste år steget fra 21.620 sager i 2019 til 32.652 sager i 2023.

Den forklaring er Preben Bang Henriksen ikke tilfreds med.

- Jeg kan kun konkludere, at om man så ansætter nok så mange mennesker der, så er jeg bange for, at sagsbehandlingstiden bliver den samme, siger Preben Bang Henriksen.

- Det kan jo ikke passe

Retsordføreren vil nu tage sagen op med justitsminister Peter Hummelgaard. Preben Bang vil have ministeren til at se på, om der er opgave man kan tage fra Familieretshuset for at frigive ressourcer, så sagsbehandlingstiden kan komme i vejret.

- Det kan jo ikke passe, at hver eneste småting skal behandles i familieretshuset. Det hviler så på os her på Christiansborg at få lavet det om, så de ikke skal sidde og behandle alt muligt, siger Preben Bang Henriksen.