Miljøstyrelsen var i udgangspunktet ikke imponeret over Vejdirektoratets supplerende miljøkonsekvensvurdering af den 3. Limfjordsforbindelse. 

Det fremgår af et høringssvar, som Ingeniøren citerer torsdag. 

Blandt andet skriver Miljøstyrelsen i deres høringssvar:

- Generelt er der væsentlige mangler i den supplerende miljøkonsekvensrapport for så vidt angår vurdering af projektets påvirkning af berørte målsatte vandforekomster, som følge af påvirkning med miljøforurenede stoffe.

Senere på samme konkluderer styrelsen:

- Miljøstyrelsen kan derfor på det foreliggende grundlag ikke sikkert vurdere, om projektet (Egholm linjen, red.) kan gennemføres i overensstemmelse med paragraf 8 i bekendtgørelse nr. 797 af 13. juni 2023.

Den omtalte paragraf stammer fra indsatsbekendtgørelsen ,og handler om, at statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser skal sørge for at forebygge forringelse af tilstanden i vand. Det kan både være i Limfjorden, men også i grundvandet.

Og styrelsen er i deres høringssvar ikke sikre på, at en 3. Limfjordsforbindelse ikke vil forringe tilstanden i vand. Intet mindre end 11 gange refererer styrelsen til paragraffen i deres høringssvar.

Og det er en paragraf, der skal tages meget alvorligt, lyder det fra professor i miljøret ved Københavns Universitet, Peter Pagh.

- Det er et forhold, som i andre tilfælde har fået større projekter i eksempelvis Frankrig forkastet af EU-domstolen, siger professor Peter Pagh.

Miljøstyrelsen forklarer, at der er nogle ting som Vejdirektoratet bør arbejde med, for at Miljøstyrelsen vil vurdere, at projektet overholder bekendtgørelsen.

- Der skal være nogle uddybninger af nogle af de vurderinger, der er lavet. Der skal nogle yderligere begrundelser nogle forskellige steder, hvor der simpelthen er nogle mangler. Der er nogle analyser, der er blevet lavet, der er nogle undersøgelser, der måske er blevet vurderet lidt for kraftigt, eller hvor vi gerne vil have en lidt mere forsigtig vurdering på nogle af dem, siger Jane Hansen, der er kontorchef for Hav- & Miljø i Miljøstyrelsen.

Men Miljøstyrelsens forskellige enheder, der har kommenteret konsekvensvurderingen, er også bekymrede for andre områder. 

Blandt andet mener styrelsen ikke, at der er redegjort ordentligt for, hvordan en 3. Limfjordsforbindelse vil påvirke oddere, flagermus og padder som spidssnudet frø.

Møder rydder mangler af vejen

Men her en lille måneds tid før anlægsloven, der er grundlaget for Egholmforbindelsen, ventes fremsat i Folketinget, ser det ud til, at de mange kritikpunkter fra Miljøstyrelsen er ved at blive ryddet af vejen. 

Og det er vigtigt, da lige præcis den supplerende miljøkonsekvensvurdering er sidste punkt, der skal på plads, inden anlægsloven kan sendes til fremlæggelse og vedtagelse i Folketinget.

Miljøstyrelsen har ved en række møder med Vejdirektoratet i januar og februar - senest i dag ifølge TV2 Nords oplysninger - talt sig ind på hinanden og ifølge kontorchef for Hav- & Miljø i Miljøstyrelsen, Jane Hansen er det forventeligt, at de udeståender, der er, afklares indenfor meget kort tid.

- Det går helt som sædvanligt. I de her store projekter er det almindeligt, at vi har nogle møder, og så går vi hver til sit og undersøger nogle ting, og så mødes vi igen.

Dermed er det forventeligt, at Vejdirektoratet kan færdiggøre deres såkaldte høringsnotat, der er et svar på de knap 1400 høringssvar, der er indløbet til den supplerende konsekvensvurdering i slutningen af februar.

Vejdirektoratet stiller ikke op til interview

TV2 Nord har forgæves forsøgt at interviewe relevante personer i Vejdirektoratet for blandt andet at høre, om høringsnotatet eventuelt giver anledning til en ny høringsrunde. Og i øvrigt hvad direktoratet siger, til de mange kritikpunkter fra Miljøstyrelsen. Den supplerende miljøkonsekvensundersøgelse er den tredje af slagsen, da Miljøstyrelsen tilbage i 2021 underkendte den seneste.

TV2 Nord ville gerne have talt med Vejdirektoratet om denne proces. Og ikke mindst den nuværende, hvor det kunne være interessant for offentligheden at få indsigt i den dialog, som finder sted mellem Vejdirektoratet og Miljøministeriet. 

Men det har altså ikke været muligt at spørge Vejdirektoratet om denne proces.

Til Ingeniøren har Vejdirektoratet skrevet følgende i en mail:

- Miljøstyrelsens høringssvar og de efterfølgende drøftelser med Miljøstyrelsen er ikke offentliggjort, da dette betragtes som lovforberedende arbejde i forhold til et lovforslag, som endnu ikke er fremsat i Folketinget.

Professor: Lov skal leve op til miljøkrav

Professor i miljøret ved Københavns Universitet, Peter Pagh forklarer, at de kritikpunkter som Miljøministeriet har til den supplerende miljøkonsekvensvurdering i princippet kan få konsekvenser,

- Lovgivningen skal leve op til miljøvurderingen fastsat af EU for at være i overensstemmelse med EU-retten, siger han.

Til gengæld understreger professoren overfor TV2 Nord, at der ikke er noget krav om, at man sender en revideret udgave i en ny høringsrunde.

- Der kan man ifølge reglerne nøjes med at oplyse lovgiverne om de relevante forklaringer, begrundelser og så videre, lyder det fra professor Peter Pagh.

Miljøstyrelsens vurderer over for TV2 Nord, at deres samtaler med Vejdirektoratet vil munde ud i, at projektet kan leve op til miljølovgivningen.

Tror i på, at miljøkonsekvensvurderingen kan komme til at leve op til indsatsbekendtgørelsens paragraf 8?

- Det er i hvert fald det, der bliver arbejdet på fra Vejdirektoratets side. Og vi påser, at det er tilfældet. Vi er fortsat i dialog, kan jeg sige. Og der er fortsat mulighed for projektændringer og så videre, så man kan tilpasse tingene eller projektet til reglerne, siger Jane Hansen, der er kontorchef for Hav- & Miljø i Miljøstyrelsen.

Dermed skulle der ikke umiddelbart være noget til hinder for, at lovforslaget bliver fremsat som planlagt den 28. februar. Med en forventning om førstebehandling den 19. marts.

Men professor Peter Pagh gør opmærksom på, at han forventer, at man på grund af påvirkningen af eksempelvis vandmiljøet vil være nødt til at bruge en undtagelse i vandrammedirektivets artikel 5, styk 7, fordi anlægsprojektet næppe kan undgå at forværre vandmiljøet under arbejdet med forbindelsen.

- Der er flere tilfælde, hvor projekter er blevet forkastet, selv hvis målet var at forbedre miljøet, fordi selve arbejdet forværrede miljøet. Men der skal man så have folketinget til at vedtage, at man vil benytte undtagelsen i vandrammedirektivet, siger professor Peter Pagh.