To vanvidsbilister røg i fælden under fartkontrol i Aalborg
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Nordjyllands Politis udførte tidligere på ugen en såkaldt målrettet færdselskontrol i og omkring Aalborg.
En bilist kørte 107 kilometer i timen i Aalborg midtby, mens en anden kørte 192 på landevejen på Roldvej.
Det kommer til at regne med bøder, efter at Nordjyllands Politi mandag og tirsdag udførte færdselskontrol i og omkring Aalborg.
På de to dage har 91 bilister overtrådt færdselsloven - to af dem i den helt grove ende.
Det oplyser lederen af den operative færdselsafdeling, politikommissær Thomas Ottensen:
- Igen må vi desværre konstatere, at der bliver kørt for stærkt. Alt for stærkt. Af de mange fartoverskridelser var der også to tilfælde af vanvidsbilisme, siger han.
Sådan fordelte sagerne sig:
Færdselskontrol 21. og 22. September i og omkring Aalborg
• 53 hastighedssager, der giver klip i kørekortet
• 2 sager med kørsel i frakendelsestiden
• 2 sager med betinget frakendelse for fartoverskridelser på landevej
• 2 sager for overhaling højre om
• 2 vanvidsbilister på 107 km/t i byen og en med på 192 km/t på landevejen på Roldvej – hvilket gør, at køretøjet beslaglægges med henblik på konfiskation
• Resten af sager var blandt færdsel, f.eks. manglende sele eller uopmærksomhed
Kørte vandvidskørsel i byen
Den ene af de to vanvidsbilister kørte 107 kilometer i timen i byen, hvor man må køre 50. Politiet fangede også en bilist, der var helt oppe og køre 192 kilomter i timen på landevejen på Roldvej, hvor man må køre 80.
Det fører til en beslaglæggelse af køretøjet med henblik på konfiskation.
- art er farlig og skyld i mange ulykker, så jeg kan kun opfordre til, at man letter trykket på speederen og holder sig inden for hastighedsbegrænsningerne. Det handler om trafiksikkerhed på de nordjyske veje – det er derfor, at vi laver kontrollerne, understreger Thomas Ottensen.
Politikommissæren bebuder, at Nordjyllands Politi snart er på gaden igen med en ny kontrol et sted i Nordjylland.