Tilbud til byboer: Pas en nuttet kalv og spis den bagefter
Foto: Jesper Bo Winther
Jerseytyrekalven her er 14 dage gammel. Om en månedstid flytter den til byen, hvor den skal passes af aalborggenserne.
Byboerne i Aalborg skal vide hvor kødet kommer fra. Kommunen laver nu en kogræsserforening, hvor byboerne skal passe kalve, som de bagefter kan spise.
En lille 14 dage gammel tyrekalv går rundt i en boks hos den økologiske landmand per Bundgaard i Vadum. Om en måneds tid flytter den ud på en mark på Hasseris Enge ved siden af et villakvarter. Her skal den passes af byboer fra Aalborg Kogræsserforening.
- Det er jo et godt projekt. Vi får noget kontakt til byen, og byen får en rigtig god oplevelse af at kende historien om, hvor kødet kommer fra, siger Per Bundgaard.
Fire jerseytyrekalve og to køer kommer der til at gå på marken i Hasseris Enge. Det er Aalborg Kommune, der har taget initiativ til at oprette Aalborg Kogræsserforening.
Det er jo et godt projekt. Vi får noget kontakt til byen, og byen får en rigtig god oplevelse af at kende historien om, hvor kødet kommer fra.
Per Bundgaard, Økologisk landmand, Vadum
- Vi synes jo det er rigtig vigtigt, at man ved hvor kødet kommer fra. Så er vi nok også bedre til at passe på det. Vi kan måske undgå madspild, fordi vi ikke smider kødet ud, når vi selv har gået og klappet de her kalve, som vi i sidste ende spiser, siger Zacharias Brix Madsen, der arbejder med bæredygtighed som såkaldt Grøn Agent i Aalborg Kommune.
Tyrekalve får boltpistolen
På Per Bundgaards landbrug bliver der hvert år født 70 jerseytyrekalve hvert år. Danske landmænd skyder hvert år tusindvis af sunde jerseytyrekalve få timer efter de er blevet født. Handyrene er et spildprodukt i mælkeproduktionen, som det oftest ikke kan betale sig at fede op. Det er et etisk problem, som landmændene selv er meget kede af, og derfor har man i årevis forsøgt at få gøre noget ved det. Ingen af jerseytyrekalvene hos Per Bundgaard bliver skudt, men de er svære at afsætte og her kan kogræsserforeningen hjælpe.
- Fire tyrekalve er selvfølgelig ikke meget, men det er en måde at afsætte tyrekalve på. Jeg håber jo at det her med kogræsserforeninger breder sig, og så kan det jo blive til flere kalve på sigt, siger Per Bundgaard.
Tal fra SEGES, Landbrugets Videnscenter, viser at der 2012 blev der aflivet 30.000 jerseytyrekalve. I 2017 faldt det tal til 22.000. Faldet er sket, fordi landmændene oftere inseminerer jerseykøerne med en kødkvægsrace. Det kommer der kalve ud af, som det bedre kan betale sig at fodre op. Man er også i højere grad begyndt at bruge kønssorteret sæd, så man undgår at få tyrekalve. Det er dog en dyr metode, og den er kun 90 procent effektiv. Der vil altså stadig blive født jerseytyrekalve og her kan kogræsserforeninger træde til.
- Der er kogræsserforeninger mange steder i landet, men det her er den første i Aalborg. Vi håber at der er mange børnefamilier, der vil være med. Så kan de tage deres børn med herud på marken, hvor de kan klappe kalvene og se efter at de har det godt, siger Zacharias Brix Madsen.
Kogræsserforeningen skal bruge mindst 16 ko-hyrder. De skal hver to gange om måneden skal tjekke at dyrene trives, har vand og at der er strøm i hegnet.
- Medlemmer får en kort kursus fra en landmand i hvordan man ser efter dyr. Hvis der er noget i vejen, eller hvis det ser ud som om dyrene ikke trives, så er der en livline, man kan ringe til, siger kommunens grønne agent.
Følelserne kan komme i klemme
Når tyrekalvene har gået på græs i et halvt år er de klar til at blive slagtet. Byboerne kan nu købe kødet, men spørgsmålet er så om de kan få sig til at spise den kalv de har kælet for hele sommeren.
- Jeg er da overbevist om, at der kommer følelser i klemme, men når fornuften træder til, så er man jo nok også klar over at det er kalve, der har haft en god sommer. Hvis man vil have kød, så ved man også hvor det kommer fra, siger Per Bundgaard.
Torsdag eftermiddag var der informationsmøde i KFUM-hallen om den nye forening. 20 mulige dyrepassere var mødt op.
- Vi bor tæt på, og vi går op i bæredygtighed og lokalt producerede fødevare, så vi synes det her projekt er meget spændende. Jeg ved ikke noget om at passe kalve, men vi kan vel få lidt hjælp til det og blive lidt klogere, siger Michael Kær Andersen, der har tænkt sig at melde sig ind i foreningen.
Flere af de intererresede har tænkt over, at det måske kan blive svært at spise en kalv, som man selv har fået et forhold til.
- Jeg tror godt, det kan blive lidt svært, men jeg synes det er meget sundt, at man ved, at der er et levende dyr bag ens aftensmad, siger Nadia Flyvholm Bak.