På den ene side af Hobro havn ligger en ældre motorbåd ved en privat bådebro. På den anden side af fjorden er flere gamle skibe fortøjet. Ifølge de lokale har de ligget der i mindst 10 til 15 år, uden noget er skat.

- Det ser træls ud. Det kunne vi godt undvære, påpeger Steen Poulsen, der er medlem af Hobro Både- og Fiskerihavn, og han bliver bakket op af sin kollega på terrassen.

- Jeg synes, det er ærgerligt, man skal sidde og kigge på det forfald, når vi har så flot en fjord. Det er så hyggeligt at være her, så ligger det bare der og generer øjnene, siger Mads Mylund.

Havnene og sejlklubberne omkring Mariager Fjord havde møde tirsdag, og her var emnet med forladte og faldefærdige både på dagsordenen. Hobro Sejlklub frygter, at de gamle både i eksempelvis Hobro Havn bare får lov at ligge og rådne op.

- Det er ikke noget kønt syn, men derudover så er der jo en risiko for, at hvis de forfalder så meget, at de går til bunds, så har vi en forurening, fordi de indeholder typisk olie og andre ting, forklarer formand for Hobro Sejlklub Ole Madsen til TV2 Nord.

Se de faldefærdige både herunder:

Kommunen kan ikke gøre noget

Mariagerfjord Kommune oplyser til TV2 Nord, at de rent juridisk intet kan gøre noget ved både, der ligger i vandet og forfalder, så længe de ikke forstyrrer eksempelvis skibstrafikken. Det er først, hvis bådene kommer til at udgøre en konkret risiko for miljøet, at myndighederne kan gribe ind.

- Vi vil gerne have, det ser pænt ud. Vi vil gerne kunne tiltrække turister, og jeg synes, vi har nogle fantastiske miljøer på fjorden, i vores havne og også i vores trafikhavne. Hvis det så skal til at være sådan en losseplads, det ser ikke godt ud, pointerer Ole Madsen fra sejlklubben.

Du kan se hele indslaget herunder:

Aflyste flere aftaler

TV2 Nord har i dag onsdag været i kontakt med erhvervsmanden Ove Rasmussen, der ejer flere af de både, der har ligget uberørte hen i Hobro Havn i mange år. Trods flere aftaler om at mødes, så lykkedes det ikke at få Ove Rasmussen til at stille op til interview, men han siger til TV2 Nord, at han ikke forstår, hvorfor folk blander sig i hans private sager, og at det er meningen, at bådene skal restaureres. Det sidste tror formanden for Hobro Sejlklub ikke på.

- Ja der bliver nok også grønt snevejr engang. Nu har de både lagt der i så lang tid, så det ender med, at de rådner op. Jeg nægter at tro på, at de nogensinde bliver gjort i stand, påpeger Ole Madsen.

Uanset, hvad der sker med bådene i fremtiden, så er holdningen blandt de lokale klar. De gamle forfaldne både skæmmer og skal væk.

- Jeg synes, det er skammeligt, for det ser ikke godt ud. For dem der har nogle pæne både, der skal ligge ved siden af, og så skal der ligge sådan et gammelt vrag. Det duer ikke, siger Gunnar Kjærsgaard, der er medlem af Hobro Sejlklub.

På bænken foran Hobro Både- og Fiskerihavn er de helt enige med deres sejlerkolleger på den anden side af fjorden.

- Hver gang der ligger noget og forfalder, så er det irriterende at kigge på. Der er andre, der gerne vil ind og have en plads, og så ligger der noget, der bare ikke bliver brugt. Det er ærgerligt, uddyber Mads Mylund.

- Det lugter, hver gang vinden er i øst eller øst-sydøst. Så kommer lugten hele dagen.

Sådan konstaterer Hanne Drejergaard Kjeldsen, der er boende i Sejlstrup.

Hun refererer til biogasanlægget Agri Energy, der ligger tæt på byen, og hun er mere bekymret, end hun plejer. Biogasanlægget har nemlig søgt om tilladelse til at tredoble produktionen.

Og hun er ikke alene, for det har nemlig også skabt bekymring i flere af de omkringliggende byer. De frygter alle, at den øgede produktion vil betyde mange ekstra lastbiler igennem lokalsamfundet med biomasse til og fra anlægget.

- Hvem skal bo her, hvis vi får firdoblet biogastrafikken gennem Rakkeby?, lyder det fra Tine Jalk, der bor i Rakkeby.

Holder borgermøde - men uden biogasanlægget

Derfor har de bekymrede borgere nu indkaldt til et borgermøde onsdag aften.

Biogasanlægget er dog ikke inviteret med.

- De må gerne sidde i salen og lytte til, hvad folk siger og komme med input, men de får ikke en panelplads, hvor de får lejlighed til at informere om deres anlæg, fordi den information, vi kommer med står i deres ansøgning, konstaterer Hanne Drejergaard Kjeldsen.

Dét ærgrer dog Daniel Overgaard Pedersen, der er direktør og hovedaktionær for biogasanlægget.

- Nu venter der jo halvandet års sagsbehandling, så lad os nu først have en dialog. Der mangler noget indsigt i, hvad der er lagt op til, konstaterer han.

Ender med gevinst fremfor ulempe

Biogasanlægget vil med udvidelsen lægge op til, at inddrage lokalsamfundet.

- Alt skal komme fra lokale landmænd, som skal være medejere af biogasanlægget. Det skal være værdiskabende, da produktionen bliver i lokalområdet og landbruget, og ikke ender ved udenlandske investorer, der render med gevinsten, konstaterer Daniel Overgaard Pedersen.

Samtidig vil biogasanlægget forsøge at få nedsat en fond, der skal gavne lokalsamfundet.

- Så skal der gå en procent af overskuddet til den fond hvert år på mellem 1,5 og 2 millioner kroner, som skal uddeles til lokale projekter, forklarer han, og tilføjer, at de penge for eksempel kunne gå til at danne en skov udenfor byerne.

- Det vil skabe en barriere mod lugten, og forbedre huspriserne, konstaterer han.

Er opmærksom på lugten

Daniel Overgaard Pedersen lægger sig desuden fladt ned, når det kommer til borgernes klager omkring lugtgener.

- Vi har haft for store problemer med lugt, og det skal vi have løst. Vi har ikke lyst til at lugte, pointerer han.

- Vi må være ærlige og sige, at nogle af tingene har vi ikke haft for godt styr på, i forhold til hvad problemet er, men det arbejder vi med, for vi skal have det løst, og det bliver det også, tilføjer han og nævner, at flere tiltag er undervejs.

'En storm i et glas vand'

I forhold til trafikken, som borgerne frygter bliver værre og mere, deler direktøren dog ikke ligefrem bekymringen.

- Det er ganske begrænset, den transport, der vil være gennem Rakkeby. Det er svært at sige præcis, men det er i bagatelgrænsen i forhold til i dag, fordi transporten ikke foregår gennem byen, men via Smidstrupvej.

Derfor vil man foretage en vejudvidelse af vejen, hvis ansøgningen bliver godkendt.

- Trafikken på den her vej er gennem de seneste år blevet meget mere, og vi er storforbruger af den med tungtrafik. Derfor har vi igangsat en vejudvidelses proces, hvor vi vil udvide den, så den er otte meter i bredden, så det svarer til en stor hovedvej, der kan rumme 100 lastbiler om dagen. Det skal der ikke køre, men den kan holde til det, forklarer direktøren.

- Så det er jo lidt en storm i et glas vand, for vejen vil blive lavet til det.

Udvidelsen vil ifølge direktøren være ensbetydende med, at biogasanlægget kan levere overskudsvarme til 1700 husstande, mens man kan lave gasvarme svarende til 26 millioner liter olie om året.

Jan Handberg købte sammen med tre andre lokale ildsjæle Vestervig Lægehus i starten af året.

Den lokale læge gik på pension, og da der ingen var til at overtage klinikken, valgte de fire ildsjæle at købe bygningen.

Og nu er der måske snart en ny læge på vej til Vestervig.

- Der er en læge, der er klar til at begynde. Inden for et par måneder håber vi at have en aftale med læge nummer to, og ellers har Region Nordjylland lovet at stå for driften af klinikken, indtil vi finder endnu en læge, fortæller Jan Handberg. 

Håber på fokus i sundhedsreform

Jan Handberg fortæller, at de lokale har et godt samarbejde med både Region Nordjylland og Praktiserende Lægers Organisation (PLO).

Men han føler også, at lægehuset har travlt med at komme i gang.

Om under et halvt år lukker Region Nordjylland nemlig Alles Lægehus i Brovst, Dronninglund, Frøstrup og Hurup. Det sker, efter DR blandt andet bragte historier om fusk med afregningerne for de lægelige ydelser, som Alles Lægehus havde eller ikke havde ydet overfor patienterne.

Lukningerne giver 12.000 flere patienter i området, der står uden lægedækning. 

Onsdag klokken 10.00 fremlægger regeringen deres udspil til en ny sundhedsreform. Her håber Jan Handberg, at der vil være et fokus på de nære sundhedstilbud i kommuner som Thisted. 

- Der er virkelig et stort behov for det her lægehus. Problemet kommer kun til at vokse, fra den dag Alles Lægehus lukker ned, siger Jan Handberg.

Billigblomst er kendt for hvert eneste år at pynte butikken op til jul allerede fra uge 29. Normalt er butikken på det her tidspunkt propfyldt med julemænd, julekugler og diverse julepynt. I år ser det dog noget anderledes ud i øjeblikket.

- Vi har haft nogle udfordringer med at få varerne frem, forklarer centerchef hos Billigblomst-butikken, Fethi Polat.

Det er på grund af krigen i mellemøsten, at varerne er forsinket, da fragtruten er længere. Det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke er julepynt i butikken på nuværende tidspunkt.

- Vi har fået en masse varer, som er sat frem, og så har vi jo en masse, som er på vej, forklarer centerchefen.

Selvom butikken ikke er proppet, som den plejer, så er der stadig masser af julepynt:

Og er man en af dem, der elsker jul og butikkens store juleudstilling, så kan man altså slappe helt af.

- Der vil blive proppet og komme flere varer om to til tre uger, så det bliver, som det plejer, forsikrer Fethi Polat.

Er man mere til Halloween, så er der dog trist nyt.

- Det bliver ikke så stort i år, som de seneste to år. Vi har simpelthen ikke plads til begge udstillingerne, så i år, kommer der mindre Halloween ting, for at der plads til juleudstillingen, konstaterer centerejeren.

Butikken bruger omkring to måneder på at gøre juleudstillingen klar hvert år. Det er derfor man begynder med at pynte op så tidligt på året.

Aalborg Zoo tøvede i første omgang med at vaccinere deres dyr mod Bluetongue, men onsdag blev de udsatte dyr vaccineret mod virussen.

- Der er kommet et større smittetryk, og så skulle vi allerede vaccinere tre vikunjaer, der skal til Tyskland, fortalte dyrlæge i Aalborg Zoo Trine Hammer Jensen tirsdag.

Aalborg Zoo har valgt at vaccinere Vikunjaer, rensdyr og geder, fordi de er mest modtagelige mod virussen, da den primært rammer drøvtyggere.

Bluetongues første tilfælde i Nordjylland blev fundet i Morsø Kommune 12. september.

I en pressemeddelse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri tidligere på måneden lød det, at smitten spredte sig i landet.

Derfor havde man opgivet kontrollen med smitten:

- Sygdommen, der rammer drøvtyggere, har de seneste uger spredt sig med høj hast, og er nu udbredt i hele landet. Derfor lemper Fødevarestyrelsen nu reglerne, så besætningsejerne igen kan flytte deres dyr i Danmark. Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) følger udviklingen tæt og understreger, at reglerne for handel med dyr i EU og eksport fortsat er uændrede, lyder det.