Facaden på en historisk bygning i Aalborg ser noget mere forfalden ud end normalt.

På hjørnet af Hasserisgade og Vesterbro i det centrale Aalborg ligger bygningen, hvor murstenene på bygningen pludselig fredag begyndte at løsrive sig og falde ned på gaden.

Bedemandsforretningen Min Afsked lejer sig ind i lokalerne, hvor facaden krakelerer.

- Jeg blev ringet op i går eftermiddags (fredag, red.) og fik at vide, at jeg skulle skynde mig at komme, fordi min facade var faldet ned. De var bange for, at folk ville blive slået ihjel og politiet blev rekvireret - så der blev lavet et stort drama ud af det, fortæller Else Mikkelsen, der er stifter og bedemand hos Min Afsked.

- Jeg blev forskrækket, og jeg må nok sige, at hjertet kom helt op i halsen, men det var godt, at politiet var så hurtige til at spærre området af.

Er den historiske bygning offer for en vandskade?

Else har kontaktet både udlejeren og formanden for ejerforeningen, der nu skal se på, hvad det er for noget, hvor det kommer fra, og hvad der skal ske.

Hun har dog også selv en teori om, hvad der ligger til grund for facadens forfald.

- Vi har haft vandskade fra overboen, der har haft en radiator, der har været i stykker, og så er der simpelthen kommet vand ned i vores lejemål.

- Jeg tror derfor, at der er kommet vand derud, og nu er det så tørret op, og så er facaden simpelthen faldet ned, lyder det fra Else Mikkelsen, der er betænkelig ved, om det overhovedet er muligt at anskaffe mursten af den samme slags, som nu er styrtet ned på gaden.

Bygningen blev opført i 1934 som en beboelses- og biografbygning. Den husede altså den gamle biograf i Aalborg.

Når et fragtskib lastet med 20.000 tons sprængfarlig ammoniumnitrat fra Rusland efter planen skal passere gennem dansk farvand i weekenden, bliver det med lodsassistance fra det danske selskab DanPilot.

Det bekræfter pressechef i DanPilot, Anne Heinze, overfor TV 2.

- Vi kan bekræfte, at der er blevet bestilt en lods til skibet, og at det er sket i overensstemmelse med reglerne om passage gennem internationalt farvand, fortæller hun.

Medierne Danwatch og Information har i løbet af ugen beskrevet, hvordan fragtskibet ved navn MV Ruby 2. september fik afslag på at opholde sig i den norske havneby Tromsø, hvor det havde søgt om havneplads for at udbedre skader på skruen og sprækker i skogret.

Ifølge den norske myndighed Direktoratet for Civilbeskyttelse og Beredskab (DSB) består skibets last af 20.000 tons ammoniumnitrat, som er det samme stof, der eksploderede på havnen i den libanesiske hovedstad Beirut i 2020, hvor omkring 200 mennesker blev dræbt.

MV Rubys last er dog over syv gange så stor som den mængde, der eksploderede i Beirut, skriver flere medier.

Skibet vil i løbet af weekenden sejle igennem Storebælt og Kattegat.

På vej til Litauen

TV 2 har fredag været i kontakt med Forsvaret, som bekræfter, at man er opmærksom på skibet og dets rute gennem Danmark.

Forsvaret henviser samtidig til Søfartsstyrelsen, som har ansvaret for sejlads med farligt gods gennem dansk farvand.

- Forsvaret støtter Søfartsstyrelsen og følger skibets bevægelser gennem dansk område, skriver Forsvaret i en mail.

Søfartsstyrelsen oplyser til TV 2 lørdag morgen, at danske myndigheder følger skibets sejlads nøje, ligesom at styrelsen har påbudt MV Ruby at bruge slæbebådsassistance og lods i forbindelse med skibets gennemsejling af danske farvande.

- Søfartsstyrelsen er opmærksom på skibets begrænsede manøvreevne og at skibet er lastet med farligt gods. På den baggrund har vi opsat en række betingelser for at opretholde sejladssikkerheden, skriver styrelsen.

Den lods, som skal assistere skibet gennem dansk farvand, vil ifølge DanPilot gå ombord på MV Ruby i løbet af lørdag og stå af, når skibet har passeret Gedser.

MV Ruby befinder sig ifølge skibsovervågningstjeneste MarineTraffic lige nu mellem Skagerrak og Nordsøen og er på vej mod havnebyen Klaipeda i Litauen for at blive repareret.

Myndighederne i Litauen har dog allerede afvist ansøgningen om at lægge til havn i Klaipeda, medmindre skibet når at losse hele sin last i en anden havn inden da, skriver Danwatch.

Den oprindelige destination var ifølge mediet Las Palmas på Mallorca.

Skader opstod efter kort tid

Skibet er blevet lastet i den russiske havneby Kandalaksha på Kolahalvøen og sejler under Maltesisk flag.

Ifølge Aftonbladet opstod skaderne på skibet kort efter, at det var blevet lastet, og efter forgæves at have søgt om havnepladser i blandt andet Norge, skulle skibet nu være på vej til Litauen for at blive repareret.

Det norske søsfartdirektorat oplyste i en pressemeddelelse den 4. september, at skibet ikke udgjorde en større risiko på daværende tidspunkt, end hvis det havde været i normal drift, og at skibet er godkendt til at transportere ammoniumnitrat.

Ifølge DanPilot vil MV Juby i løbet af weekenden sejle ad den såkaldte Transitrute Storebælt.

19. november 2016 går alarmen på brandstationen i Fjerritslev.

Det er brand nummer 20 i det lille lokalsamfund på under to måneder.

Pressefotograf Jan H. Pedersen lever af at sælge billeder til medierne blandt andet fra gerningssteder, og denne aften kører han ud for at dække branden, ligesom han har gjort de 19 gange før.

Denne brand er dog anderledes.

Jan forventer ligesom de andre gange, at han kommer frem til et ubeboet hus.

Men under det brændende tag bliver en ældre dame hjulpet ud.

Kvinden er 89 år og har boet i huset i 60 år, og hun har kort forinden ringet efter sin familie og fortalt dem, at der er noget mærkeligt ved huset.

Og det er der uden tvivl.

De seneste to måneder har en ukendt gerningsmand hærget Fjerritslev-området, og denne aften har han sat ild til den ældre kvindes hjem, imens hun var hjemme.

- Det bliver en anden situation, da det her sker. Da ved politiet og brandvæsenet, at nu er der ingen grænser for, hvad der kan ske, siger pressefotograf Jan H. Pedersen.

Se historiske forbrydelser om Fjerritslev-brandene herunder:

Utrygheden hærger

Fjerritslev er en lille by med kun 3300 indbyggere tæt på den nordjyske vestkyst mellem Thorup Strand og Slettestrand.

I området er der mange stråtækte sommerhuse, der ofte står tomme om efteråret.

I starten af oktober 2016 opstår de første af en lang række brande i disse sommerhuse med stråtag.

Det går hurtigt op for politi og brandvæsen, at brandene er påsatte, og at en ildspåsætter er på spil.

Den oplysning skaber utryghed blandt beboerne i området, der bliver bange for, at deres hus kan blive det næste.

- Det er svært at dulme den utryghed, fordi der bliver ved med at komme en ny brand. Og på den måde bliver der aldrig ro, og den her utryghed bliver ved med at hærge, fortæller borgmester i Jammerbrugt kommune, Mogens Christen Gade (V).

Politiet kører fast på patrulje i området og sender også hunde ud i området for at lede efter gerningsmanden. Men næsten to måneder skal der gå, før de anholder manden bag.

Et rygte ulmer

Undervejs i forløbet kommer politiet i besiddelse af videoovervågning, der kan bringe dem tættere på gerningsmanden.

Til at starte med får offentligheden ikke lov til at se disse optagelser, og det er der en særlig grund til.

- De ville undgå den her lynch-stemning, der kan komme, forklarer borgmesteren.

Borgerne i byen er begyndt at tage sagen i egen hånd, og flere sætter videoovervågning op.

Samtidig ulmer der et rygte, der påvirker brandmændene i byen.

- Der var også vedvarende rygter om, at det var en af dem selv, der var skyld i det. Det var et forfærdeligt mønster at leve i for de her brandmænd. Den psykiske påvirkning var kæmpestor, siger borgmester Mogens Gade.

Branden den 19. november 2016, hvor der går ild i den ældre kvindes hus i Fjerritslev, bliver et vendepunkt i sagen.

Det er første gang, manden sætter ild til et beboet hus, og dermed er situationen pludselig eskaleret.

- Nu er det alvorligt. Nu er det forsøg på mordbrand. Der bliver den skærpet ved politi og brandvæsen, siger borgmester Mogens Christen Gade (V).

Stor mand med særlig gangart

Herefter deler politiet overvågningsvideoen med offentligheden. Og videoen viser en stor, kraftig mand med tophue og en særlig gangart.

Rygterne i det lille lokalsamfund om, hvem det er, viser sig at være sande.

Kort efter offentliggørelsen af videoen bliver en 33-årig frivillig brandmand fra lokalområdet anholdt og sigtet for brandstiftelserne, og derefter stopper brandene.

- Jeg har formentlig stået ansigt til ansigt eller talt med ham, siger pressefotograf Jan H. Pedersen, der dækkede brandstiftelserne i efteråret 2016.

- Det skal man lige håndtere og spekulere lidt over. Det sætter nogle tanker i gang - også fremadrettet, når man står med folk i beredskabet, civile og tilskuere, siger Jan H. Pedersen.

Manden bliver i 2017 idømt fem års fængsel for 18 påsatte brande. Efterfølgende anker han dommen, men i 2018 skærper Landsretten byrettens dom og idømmer ham syv års fængsel for at stå bag 19 brande i Fjerritslev.

Han arbejder frivilligt hos byens bager, i genbrugsbutikken, hos købmanden og i idrætscenteret. Han har gået i dansk skole hele livet, snakker dansk og bor i Fjerritslev.

Men han venter på 23. måned svar på sin ansøgning om dansk statsborgerskab.

Manden bag ovenstående informationer er 77-årige Günter Werner Jessen.

Han er opvokset i Sydslesvig og er en del af det danske mindretal. I en årrække boede han endda hos en plejefamilie ved Brovst, hvor han gik på Torslev Skole.

Han har brugt mange år af sit arbejdsliv i Hamborg, men for fire år siden vendte han med sin tyske pension hjem til Nordjylland og har bosat sig i Fjerritslev.

"Blomstrer op" i Fjerritslev

I Fjerritslev stod centerlederen i den lokale idrætshal klar til at hjælpe Günter med en lejlighed og ansøgningen om permanent opholdstilladelse.

- Han er i den grad en mand, som falder ind i det her lille samfund, fortæller Søren Konnerup, som er centerleder hos Idrætscenter Jammerbugt, Fjerritslev.

De fleste dage i ugen arbejder Günter frivilligt fire forskellige steder i byen. Og han ved, at han vil bo i Fjerritslev resten af sine dage.

- Jeg føler mig lykkelig. Jeg blomstrer op, lyder det fra Günter med tysk accent.

Men én ting mangler. Han kunne godt tænke sig anerkendelsen af at være dansker.

Ligger lige til højrebenet

Derfor ansøgte Günter i november 2022 - med hjælp fra Søren Konnerup - om dansk statsborgerskab.

Tilbage kom beskeden om, at der var 22 måneders sagsbehandlingstid.

- I januar 2024 får vi så at vide, at de ikke kan nå det. Så der kommer først svar i 2025, fortæller en frustreret Søren Konnerup og fortsætter:

- Jeg synes, det er mageløst, at det skal tage så lang tid.

Netop 'dansksindede sydslesvigere', som Günter, er omfattet af særlige lempelige krav, når de ansøger om at blive danske statsborgere.

- En mand, der er blind på det ene øje og har glasøje på det andet, vil jo bare sige; Den ligger lige til højrebenet - stempel på, velkommen Günter, siger centerlederen.

Gebyr for genansøgninger

Det nordjyske folketingsmedlem og medlem af Udlændige- og Integrationsudvalg Preben Bang Henriksen (V) synes også, at de lange ventetider på at få behandlet sin ansøgning er "dybt, dybt problematisk".

- Netop for de dansksindede syd for grænsen burde der være en langt nemmere adgang. Det er der i hvert fald lagt op til i lovgivning og aftaler. Men jeg synes bare ikke, jeg kan se det her, lyder det fra Preben Bang Henriksen.

I 2023 modtog Udlændinge- og Integrationsministeriet 5114 ansøgninger om dansk statsborgerskab. Og en del af de ansøgninger ligner formentlig nogle, der er set før.

For lige nu er det gratis at genansøge om statsborgerskab, hvis man har fået afslag.

Men regeringen vil have indført et gebyr på 6000 kroner for at ansøge igen - i håbet kortere ventelister. Det vil hjælpe sager som Günters, mener det nordjyske folketingsmedlem.

- Jeg kommer til at tage problemet op med ministeren, for det kan ikke passe, at folk skal vente hverken to eller tre år, afslutter han.