Stort drama: Aalborg Håndbold taber tæt opgør og udskyder guldfest
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Det blev ikke den kamp, som Aalborg Håndbold håbede på.
Aalborg Håndbold tabte onsdag aften i et stort drama til Fredericia Håndboldklub med 31-30 på udebane, og det betyder, at man misser DM-guldet i denne kamp.
Meget af kampen igennem var Aalborg Håndbold foran, men det var hele tiden en tæt affære, hvor aalborgenserne ikke kunne ryste sydjyderne af. Og til sidste endte Fredericia med at være foran, og derfor endte hjemmeholdet med sejren.
Sejren i første finaleopgør gør dog, at Aalborg Håndbold kan afgøre DM-guldet på hjemmebane i Gigantium.
Det blev også en meget tæt begyndelse på kampen, hvor ingen af holdene kunne komme væk fra hinanden.
Aalborg åbnede scoringerne med Mikkel Hansen på straffekast - som scorede på alle sine mange straffekast i den første kamp.
Hør Mads Hoxers reaktion på kampen
Men efter en begyndelse, hvor Aalborg kom bagud af et par omgange, kom de foran gennem scoringer af Mads Hoxer og Simon Hald.
Herfra var Aalborg foran med en eller to mål, men de lykkes aldrig at komme væk fra Fredericia.
Efter 13 minutter blev det igen lige ved stillingen 7-7, og i den periode gjorde Niklas Landin comeback i målet på et straffekast, som han dog ikke kunne redde.
Hør TV 2 Sports håndboldekspert Bent Nyegaard om kampen:
Store afbrændere
Holdene fulgtes ad, og det forblev helt lige efter 30 minutter, og første halvleg endte 13-13.
Kort efter anden halvlegs begyndelse var Aalborg Håndbold foran med 13-15, og kun en stor redning af Fredericia-keeperen holdt Aalborg fra at komme yderligere foran.
Foran med tre mål kom Aalborg dog kort efter, men det var en kort fornøjelse i kampen, der var præget af højt tempo og intensitet.
Fredericia kom dog hurtigt tilbage på 23-23 efter både udvisninger og store afbrændere. Og selvom Niklas Landin ikke hjælper med at score mål, kom han ind i en svag periode for aalborgenserne.
Jeg må tage ordene i mig igen efter første finalekamp, hvor Aalborg Håndbold vandt. Her var jeg sikker på, at Aalborg ville tage guldet i aften i heksekedlen i Fredericia, men Mads Hoxer sagde det rammende lige efter nederlaget på 31-30
"Det er sindssygt svær at spille hernede“ og her gik man og troede, at Sparekassen Danmark Arena med 5500 tilskuere var det værste sted at spille. Men i aften gav de “kun” 2400 tilskuere tilbage i larm og opbakning som sjældent set - hold da op for en kulisse og et drama uden lige.
Men Aalborg Håndbold har kun sig selv at takke for, at det ikke blev guld. De førte med tre mål, og Niklas Landin fik comeback i målet. Jo jo der troede de 300 medrejsende Aalborg-fans på det og begyndte så småt at finde guldhåret frem.
Men sådan blev det ikke, og nu skal vi ud i tredje- og afgørende kamp tre på lørdag klokken 16.00 i Aalborg. De tredje og afgørende kampe har Aalborg det ikke for godt med, så det bliver et nyt drama på lørdag.
Med landsholdsgiganten kom flere redninger, og Aalborg tog afstand igen - kortvarigt. Igen kom der store afbrændere fra Aalborg, og med bare otte minutter tilbage var der et stort drama i vente, da Fredericia bare ikke ville give op og gav en fantastisk fight mod Aalborgs stjerner.
Fabian Norsten kom tilbage i Aalborg-målet med fire minutter tilbage, da Fredericia fik udlignet til 28-28.
Og for første gang længe kom Fredericia foran med 30-29, som Aalborg hurtigt udlignede med to minutter tilbage ved Mads Hoxers niende scoring i kampen.
Stefan Madsen giver også sit besyv på opgøret:
Igen kom Fredericia dog foran og med bare 18 sekunder tilbage havde sydjyderne bolden og tog en timeout.
Fredericia missede et skud, men det gjorde Aalborg i sidste sekund også, og dermed missede Aalborg Håndbold DM-guldet i denne omgang og skal ud i en tredje semifinale om DM-guldet i Gigantium.
Den kamp bliver spillet lørdag 1.juni, og holdet, der tager sejren, vinder guld. Skulle Aalborg vinde vil det blive til det sjette mesterskab i klubbens historie.
Men taber holdet, vil de have tabt de seneste tre DM-finaler.