Søren sælger snart grøn brændstof til skibe
Transport af gods på tværs af verdens have er en af tidens allerstørste udledere af CO2. Men en ny type biobrændsel har stort potentiale til at skære kraftigt i shippingindustriens udledning.
- Det er en dag, vi hart set frem til længe.
Sådan lyder det fra Søren Madsen, der er salgschef hos det nordjyske selskab Nordic Marine Oil.
Firmaet sælger man brændstof til både danske og udenlandske fragtskibe, og det har længe været præget af at være langt fra bæredygtig brændsel. Men det ændrer sig snart.
- Vi kan snart tilbyde et olieprodukt, der kan reducere op mod 80 procent udledningen af CO2 hos forbrugeren, siger Søren Madsen.
Fire gange dyrere end normal olie
Ifølge DTU står shippingindustrien for en stor del af den globale CO2 udledning. I alt er cirka 2,2 procent af den samlede globale udledning af CO2 fra transportskibe. Og derfor er der også store potentialer i det nye brændsel.
- Produktet her er skalerbart, så man kan selv vælge, hvor stor en del af ens brændsel, der skal være CO2-reduceret, siger Søren Madsen.
Men træerne gror - som bekendt - ikke ind i himlen.
- Biobrændsel erstatter en del af det almindelige brændstof til en pris, der er mellem 3,5 og 4 gange højere end normal olie.
Kun en midlertidig løsning
Derfor er det nye produkt, heller ikke rette mod mindre aktører som små erhvervsfiskere, og andre mindre fartøjer, men derimod store spillere, der ser en marktingsinteresse i at brande sig som mere klimavenlige.
- Det kunne for eksempel være en producent som Ikea, der gerne vil vise, at de gør noget ekstra for at være mere CO2 neutrale, siger salgschefen.
På længere sigt vil selv denne type brændstof blive udfaset af 100 procent CO2 neutrale brændsler. Men indtil da er der stort potentiale i denne særlige form for biobrændsel.
- Der går jo nok hvert fald 10 eller 15 år, før endnu bedre brændstoffer vil overtage markedet.