Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Se billederne: AaB-fans sætter alt ind på skæbnekamp

Foto: Jesper Christiansen

Dagens kamp kan få afgørende betydning i forhold til klubbens fremtid i 3F Superligaen.

Søndag formiddag marcherer AaB-fans ned ad Aalborgs gader i rød-hvide farver for at vise deres støtte. Kampråbene er ikke til at overhøre, og fanen løftes højt og stolt, for nu sættes alt ind.

De mange mennesker er samlet forud for dagens kamp mod FC Horsens, der spilles klokken 12 på hjemmebane på Aalborg Portland Park.

For meget står på spil.

Vinder AaB ikke dagens kamp, ser det nemlig meget sort ud i forhold til at overleve i 3F Superligaen.

Kampen kan ses direkte på TV3 Sport klokken 12.

På TV2 Nord samler vi alle højdepunkterne fra kampen i aftenens udsendelser og her på hjemmesiden. 


Lemuren og orangutangen er med i slutspurten: Hvem tager pladsen?

- Elefanterne var jo helt ikoniske, så det er afgørende, at vi får noget lignende, siger Pia Nielsen, vicedirektør i Aalborg Zoo.

Der er sket meget i Aalborg Zoo den seneste tid, og det stopper ikke lige foreløbigt. For nu hvor der ikke længere findes elefanter i den aalborgensiske zoologiske have, så kan man heller ikke længere have dyret på skiltet ved motorvejen.

Det åbner unægteligt op for spørgsmålet - hvem skal så være på skiltet.

- Det gør vi os selvfølgelig nogle vigtige overvejelser om. Elefanterne er jo helt ikoniske for Aalborg Zoo, men det har vi jo heldigvis også andre dyr, der er, siger Pia Nielsen, der er vicedirektør i Aalborg Zoo.

Flere favoritter

Der er rigeligt med dyr at vælge imellem, men det handler også om, at dyrene skal være publikumsvenlige.

- Her har vi jo selvfølgelig orangutangen, som vi er de eneste i Danmark, der har - og det skal jo være et dyr, der er nemt at se, hvad er på skiltet, siger hun.

Men der er også et andet særligt dyr, som er blevet folkeeje den seneste tid.

Det er han-lemuren, der for få uger siden stak af fra zoo og nød godt af naboernes frugttræer og læ fra vinden.

- Den kunne også godt friste os, fordi den jo har vundet manges hjerter her på det sidste. Den kunne helt sikkert også være et bud, lyder det fra vicedirektøren.

En større opgave

I næste uge sætter en gruppe fra Aalborg Zoo sig sammen for at tale om, hvilket dyr der skal være på skiltet. Vicedirektøren kan dog ikke love, at de når frem til en endegyldig konklusion.

- Vi har jo også asiatiske løver, dværgflodheste, tapirer og giraffer - og så er det jo vigtigt, at man også kan se dyrene, når man kommer kørende med 130 i timen på motorvejen, griner hun og fortsætter:

- Det er bedre, vi træffer den rigtige beslutning, end vi træffer den hurtige.


Hotel lukker populært badeland ned i flere måneder

En større renovering er i gang på Quality Hotel The Reef i Frederikshavn, hvor badelandet lukkes ned i en længere periode.

En ny epoke er på vej for det populære hotel i Frederikshavn, der sidst har fået en kærlig makeover for 15 år siden. Men da Quality Hotel-kæden overtog driften af The Reef, skulle der ske forandring.

- Det er klart, at vi jo er nødt til at tilpasse os vores gæsters behov. Så nu investerer vi både penge og tid i at udvikle koncepter og fornyer hotellet, fortæller hoteldirektør, Marianne Bredevang.

Renoveringen er allerede i gang, og derfor er hotellets badeland også lukket ned, da noget af arbejdet kommer til at foregå i badelandet.

- Det betyder selvfølgelig, at nogle børnefamilier vil vælge os fra i perioden, men vi har så mange gode ting i Frederikshavn, at vi sammen med byen kan levere på oplevelser, lyder det.

Flere ting på menuen

Allerede nu kan hoteldirektøren fortælle, at der er planer om et helt nyt restaurantkoncept, og så skal man kunne mærke, smage og følge det velkendte caribiske tema meget mere, end man før har gjort.

- Det er vores ejer, Stena Line, og Strawberry Group, der er projektledere på det, og der bliver arbejdet hårdt på det for nuværende.

Der er en 'back-up-plan'

Hotellet har i mange år været kendt og populært på grund af det store badeland, som særligt børnefamilier har nydt godt af, når de har booket sig ind. Men fordi badelandet er lukket, har Marianne Bredevang arbejdet på at finde andre måder at fylde værelserne ud på, mens renoveringen står på.

- Vi har fuld gang i konferencer, og så bakker vi meget op om Destination Nord, som jo hjælper med at tiltrække gæster til at se alt det fantastiske, som Frederikshavn har at byde på, siger hoteldirektøren.

Quality Hotel The Reef i Frederikshavn forventes at være færdigrenoveret til sommer. Her vil badelandet også genåbne.


I aften falder sneen: Sådan bliver J-dag i 'Gaden'

Aalborgs borgmester kommer forbi og fejrer jubilæet.

Julebryggen har skabt mange gode stunder i Jomfru Ane Gade, siden den blev frigivet klokken 20:59 den første fredag i november for mange år siden.

Siden er det væltet ind med mennesker fra nær og fjern, der kommer for at se Gadens belysning blive tændt og se sne, der bliver skudt ud på de mange mennesker.

foto: hfj Rekom

I år bliver det så lidt ekstra særligt. For det er nemlig 25 år siden, at J-dag for første gang blev afholdt om fredagen i Jomfru Ane Gade. I den forbindelse deltager Aalborg Kommunes borgmester Lasse Frimand Jensen (S):

- Det skal selvfølgelig fejres med maner. Vi ved fra tidligere år, at Jomfru Ane Gade bliver fyldt til bristepunktet. Så derfor har vi valgt at starte allerede klokken 15.00, siger Henrik Foget Jensen fra Gadeforening Jomfru Ane Gade.

Se Jomfru Ane Gades fulde program for J-dag her:

Kl. 15.00: Jomfru Ane Gade åbner for 25 års jubilæum* for J-DAG.

Kl. 16.00: Borgmester Lasse Frimand Jensen åbner J-DAGEN officielt og tænder julelyset i Jomfru Ane Gade.

Kl. 18.00: Glad musik fra de sidste 25 år.

Kl. 20.00: Livemusik fra Gadescenen.

Kl. 20.50: TV-2 Nords ”Kongerne tæller ned”.

Kl. 20.59: Frigivelsen og udskænkning af årets første Julebryg.

Kl. 21.00: Tuborg nisser og nissepiger.

Kl. 21.10: Livemusik fra Gadescenen.

En time efter startskuddet lyder, tænder borgmesteren så julelyset - og her er der rig mulighed for at få en burger, æbleskiver eller noget gløg i hånden inden.

- Det bliver også en dag med kolorit i form af 'Kongerne', der kommer på besøg, fortæller Henrik Foget Jensen.

foto: hfj Rekom

Kongerne - eller 'Knaldperlen' og 'Dolken' - er kendt fra TV2 Nords program, 'Fedt mand - tur!', og de står for underholdningen og nedtællingen fra klokken 20:50 og frem til årets julebryg frigives 20:59.


Vindstød af stormstyrke: Her er dagens vejroverblik

Foto: Privatfoto

Første november har ramt det danske land, og det bliver en blæsende start på måneden, som nordjyderne går i møde.

Temperaturen ligger mellem 12 og 13 grader fra morgenstunden, men de fleste vil mærke en kraftig vind i håret, når de tager hjemmefra her til morgen.

- I Jammerbugt vil der vindstød op til stormstyrke, fortæller Jens Ringgård Christiansen, vært på TV 2 Vejret.

Se den fulde vejrudsigt her:

En del skyer passerer også Nordjylland i løbet af dagen, men det klarer gradvist mere og mere op. Når solen går ned, bliver det helt ned til fem grader i løbet af aftenen.

Er du nysgerrig på, hvordan dit lokale vejr bliver? Solvej Vindblæs kan hjælpe dig godt på vej!

Vejret tre timer frem
Vejret senere

'Vejgaard-dollar' i høj kurs: Bydel fejrer amerikansk valg

Her kan du altså slå en billig handel, uden du behøver at prutte om prisen.

Er du vokset op i Vejgaard eller nær Aalborg, så er du måske allerede bekendt med 'Vejgaard-dollaren'. Den har i mange år været en populær valuta, som i virkeligheden svarer til 50-kroners sedlen.

Nu skal den så findes frem igen på tirsdag, når det amerikanske valg rammer sit absolutte klimaks.

- Vi har også fået Jonny Hefty med på rævestreger, og hvad er mere naturligt end at bringe Mugge med Vejgaard-dollaren i spil, lyder det i en meddelelse fra Vejgaard Handelsforening.

Flere af de lokale forretninger indgår som en del af festlighederne, hvor flere ting i butikkernes sortiment kun koster en enkelt Vejgaard-dollar. Så du kan altså slippe for at finde charmen frem og prutte om priserne.

Arrangementet afholdes tirsdag den 5. november.