Kort Nyt

Morgentrafikken: Pas på mellem Hobro og Aalborg

Er du på farten via E45 fra Hobro mod Aalborg C skal du passe på i venstre spor nær Limfjorden.

Der er, ifølge Vejdirektoratet, tabt gods i sporet, men vejhjælpen er på vej.

Ældre mand blev fanget af flammerne: Nu har politiet undersøgt dødsbrand

En 84-årig mand afgik ved døden efter en brand i Rørbæk Ældrecenter 22. oktober i år, og nu har Nordjyllands Politi foretaget sine brandundersøgelser på plejehjemmet.

- Der er intet mistænkeligt i branden, og den bliver henlagt herfra, lyder det fra Carsten Straszek, der er politikommissær hos Nordjyllands Politi.

- Der var ikke mistanke om, at den var påsat, men det er vores opgave at konkludere, om der ligger en forbrydelse bag, forklarer han yderligere.

Nordjyllands Politi kan altså konkludere, at der ikke ligger en forbrydelse bag branden, der kostede den 84-årige mand livet.

Foto: Jan Herkert Pedersen

Pas på! Tabt gods på motorvejen

Som trafikant skal du være ekstra opmærksom på E39 fra Aalborg mod Hirtshals mellem afkørsel 9 Vestbjerg og afkørsel 8 Tylstrup.

Ifølge Vejdirektoratet er der nemlig tabt gods på vejen.

Det ligger i højre spor, og derfor opfordrer de trafikanter til at passe på. Hvad det tabte gods er, melder Vejdirektoratet ikke.

Meldingen kom 13.29.

Flere tog flyveren til varmere himmelstrøg

Denne oktober var ekstra mange rejsende med udenrigsfly.

Rejserne gik blandt andet til andet Malaga, Antalya, Alicante og Oslo samt de nye ruter Nice og Girona, og det var flere muligheder end sidste år.

- I oktober ser vi igen en fremgang i udenrigstrafikken, som er et resultat af både nye og udvidede ruter til Spanien og Frankrig samt Oslo-ruten med SAS, der har været benyttet af både erhvervs- og fritidsrejsende, forklarer lufthavnsdirektør i Aalborg Lufthavn, Niels Hemmingsen.

Det samlede antal passagerer var på 141.734 i oktober, og det er på niveau med sidste år. Der er dog en stigende aktivitet i udenrigstrafikken.

 

Ny idé skal sikre fremtidens detailhandel

I Thy er de kommet på en ny idé.

Ganske gratis bliver byens detailforretninger tilbudt et gratis gratis rådgivnings- og udviklingsforløb, der skal ruste butikkerne bedre til de udfordringer, de står over for. Formålet er at skabe vækst, og sikre at der fortsat er liv i handelsbyerne i Thy.

- Detailhandlen og livet i handelsbyerne er forandret, i stadig rivende udvikling, og bliver aldrig det samme igen. Det er en realitet, vi må se i øjnene. Derfor er det også vigtigt at forholde os, forberede os, forbedre os, og ikke mindst være klar til at omstille os, siger handelschef Pernille Damgaard, Thy Detailforum.

Projektet tilbyder et skræddersyet forløb med den enkelte butik som det vigtigste omdrejningspunkt. 

- Det sker ved at lave en 360 graders gennemgang af forretningen, identificere fokuspunkter, identificere fælles indsatsområder gennem fokuspunkterne og synliggøre de eksterne eksperter, der kan være med til at løfte den enkelte forretning. Hele forløbet foregår i en konfidentiel dialog mellem rådgiveren og den enkelte indehaver, fortæller Jens Mortensen, der er chef i Thy Erhvervsforum.

Nu ansætter de nye skraldemænd efter fyringer

"Til dagrenovationskørsel ved Meldgaard Miljø A/S i Mariagerfjord Kommune søger vi afløsere."

Sådan begynder et nyt stillingsopslag fra Meldgaard Miljø A/S.

Men stillingsopslaget kommer ikke engang en måned efter, at firmaet fyrede 10 ud af 14 skraldemænd i Mariagerfjord Kommune, fordi renovationsafdelingen i Hadsund blev nedlagt, og skraldemænd fra Aalborg skulle køre ruterne i Mariagerfjord i stedet.

- Det er sjovt, man vælger at søge afløsere, når Meldgaards ledelse i sidste uge fortalte til TV2 Nord, at de har forsøgt at sætte det bedste hold, og det har de så gjort, siger Ole Dalgård, der er en af de 10 skraldemænd fra Mariagerfjord, der fik en fyreseddel i begyndelsen af oktober.

Læs mere i artiklen herunder, hvor firmaet også kommer med en begrundelse for, at de nu søger efter afløsere: