Det står skidt til med læseevnen hos de nordjyske 9. klasser.

For med et karaktergennemsnit på 5,3 i læseprøven hos dette års afgangselever har man nemlig ramt det laveste niveau i mere end ti år. Det viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriets statistikbank.

Og regeringens forslag om at ansætte flere læsevejledere løser ikke problemet. Det mener formand for Landsforeningen for Læsepædagoger, Thomas Als.

- De nuværende læsevejledere mangler ikke nye kolleger – de mangler tid og ressourcer til at udføre deres arbejde ordentligt. På nogle skoler afsættes der kun to til tre timer om ugen til læsevejlederens opgaver. Det er langt fra tilstrækkeligt til at give elever og lærere den nødvendige støtte i læseundervisningen, siger han og tilføjer:

- Selvom behovene kan variere fra skole til skole, bør der som minimum afsættes en tredjedel af læsevejledernes arbejdstid til kerneopgaver. På den måde vil vejlederne bedre kunne planlægge målrettede læseindsatser, samarbejde med lærere og yde den nødvendige støtte til elever med læseudfordringer.

Han bliver bakket op af Mathilde Mikkelsen, der er lærigsansvarlig hos FrontRead, der en digital læsetræningsplatform. Hun er ofte i dialog med Region Nordjyllands læsevejleder.

- Ressourcemanglen skaber mærkbar frustration blandt læsevejlederne. Ud over at de savner mere tid til opgaverne, oplever vi også, at mængden af tid, der afsættes til læsevejledningsopgaver, varierer markant. Det afspejler en grundlæggende mangel på klare standarder for, hvad der kræves for at udføre opgaven som læsevejleder godt, forklarer hun.

Det er jo hele tre ting på en gang.

Sådan lyder det for tiden blandt publikum på Teater Nordkraft, for skuespillerne på scenen skal holde styr på både kogekunst, hygiejne og selvfølgelig skuespil.

- Det kræver virkelig 110 procent fokus. Jeg føler nogle gange, det er som at stå med en tredobbelt bypassoperation, smiler skuespiller Jonathan Stahlschmidt fra Teater Nordkraft.

Stahlschmidt er kok og chef i køkkenet, og styrer i løbet af forestillingen de tre andre skuespillere på scenen, når de laver mad til publikum.

- Det er rasende fedt, for det er som om, det bare flyver afsted sådan der, og man er bare på, forklarer Jonathan Stahlschmidt.

Maden spiller en central rolle i teaterstykket 'Ensemble, c’est tout' på Teater Nordkraft, og hele salen dufter af mad.

- Mad er det mest fantastiske at kunne mødes om. Det er madens opgave her. Den skal skabe relation og interaktion mellem publikum, fortæller Minna Johannesson, der er en af stykkets to instruktører.

Skuespillerne er helt enige med deres chef.

- Jeg synes mad og teater, det minder enormt meget om hinanden, fordi det er ægte, det er noget, der sker her, siger Jonathan Stahlschmidt.

Hygiejne på scenen

En af udfordringerne ved at kokkerere og spille skuespil på samme tid er hygiejnen.

- Det er hele tiden at vaske hænder og spritte. Jeg tror ikke publikum ser en hundrededel af alt det, de egentlig laver, uddyber instruktør Minna Johannesson.

Efter forestillingen er der løgsuppe til alle. Lavet fra bunden i løbet af de sidste par timer.

- Mange publikummer tror, det er et eller andet catering, som vi bare lige løfter frem, men nej de laver faktisk alting selv her på scenen. Hvis vi snød, det ville være for nemt, påpeger Minna Johannesson.

Og gæsterne virker til at nyde den kulinariske overraskelse umiddelbart efter tæppefald.

- Den er faktisk ret god (løgsuppen, red.) Der er lang tid siden, jeg har smagt det. Det er en fed ting, lige efter man er færdig med sådan en oplevelse her, siger Rasmus Vester til TV2 Nord.

- Det er faktisk ikke noget, jeg har prøvet før, men jeg synes, det er et ret fedt koncept, fortæller Christian Holfelt.

Ensemble, c’est tout på Teater havde premiere 16. oktober og det spiller til og med 9. november.

30.000 til 35.000 er ramt af sygdommen i Danmark.

En sygdom, som rammer folk meget forskelligt, og det gør det netop svært at vide, hvilket forløb og fremtid man kan forvente.

Blødende tyktarmsbetændelse er en kronisk inflammatorisk tarmsygdom, også kaldt Colitis Ulcerosa, som ofte rammer mennesker i en ung alder.

Men danske forskere ved projektet PREDICT ved Aalborg Universitet har nu gjort en vigtig opdagelse. De har nemlig fundet frem til, at en bestemt genetisk variant kan anvendes til at få et indblik i det fremtidige sygdomsforløb for nogle patienter.

- Vi har i længere tid kendt til genet og koblingen til tyktarmsbetændelse. Men ingen har førhen vist, at det samme gen kan bruges til at forudse, om en patient er i øget risiko for alt fra højere medicinforbrug til omfattende operationer.

Sådan lyder det fra Marie Vibeke Vestergaard, der er hovedforfatter på en videnskabelig artikel om forskningen.

Vigtig viden

Nogle mærker kun meget lidt til sygdommen, men for andre er sygdommen skyld i flere indlæggelser, operationer og varierende medicin. Symptomerne kan for nogle også forsvinde i længere perioder, men oftest kommer de igen. Netop dette kan gøre det svært at vurdere om behandlingerne faktisk har den ønskede virkning.

Marie Vibeke Vestergaard fortæller, at den nye viden i den genetiske variant er meget vigtig nu, hvor man ønsker at blive markant bedre til at sammensætte og tilpasse behandlingerne til den enkelte patient.

Forskningsundersøgelsen baserer sig på genetik og sundhedsdata i Danmark, og netop her bemærkede forskerne, at omkring tre procent af de patienterne med sygdommen havde denne genetiske variant. Blandt dem gik mere end 40 procent gennem en større mave-tarm-operation i de tre først år med diagnosen. Det var kun gældende for ni procent hos patienterne uden den specifikke variant af genet.

Ifølge Marie Vibeke Vestergaard kan opdagelsen både gavne samfundet og patienterne personligt.

- Det væsentligste er selvfølgelig, at det ville kunne forbedre livskvaliteten for patienterne. Derudover kan vi som samfund spare ressourcer ved at målrette behandlingen fra start og ikke behandle i blinde

Der mangler stemning til Aalborg Håndbolds kampe.

Det synes Nikolaj Mou Nielsen i hvert fald, og i et forsøg på at komme den manglende stemning til livs har han meldt sig som capo.

Han havde sin ilddåb i onsdagens Champions League-drama, hvor Aalborg Håndbold havde besøg af ungarske Pick Szeged.

- Vi prøver at fået et nyt stemningsarrangement op med nye slagsange, og det virker til at blive et hit, siger den nye capo.

En capo, som især er kendt fra fodboldens verden, har til formål at få fansene til at synge med på slagsange, mens deers favorithold udkæmper slaget på banen. Det gør de ved hjælp af en megafon.

- Vi skal jo gerne være lillesøster til AaB, så vi prøver at få mere stemening, fortæller Nikolaj Mou Nielsen i forbindelse med onsdagens Champions League-kamp og tilføjer:

- Vi satser på at få flere unge ind på det her.

Aalborg Håndbold vandt opgøret mod det ungarske storhold 29-28, og du kan læse mere om dramaet herunder.

Årets muslingefiskeri på Limfjorden er stadig ikke kommet i gang - selv om sæsonen egentlig begyndte 1. september. 

Fiskerne er klar. De har bare ikke fået deres tilladelser fra Landbrugs– og Fiskeristyrelsen. Så skibene må blive i havn, og det koster mange penge for både muslingeindustrien og fiskerne.

Frank Tousgaard fra Sillerslev på Mors har lige investeret et tocifret millionbeløb i en ny fiskerbåd. Han skulle have været på fjorden med den for seks uger siden, men indtil videre går han bare og venter.

- Man føler sig magtesløs i den her situation. Jeg står her og venter på at komme ud og tjene penge, så jeg kan betale mine afdrag, siger Frank Tousgaard.

Også muslingeindustrien ligger stille, fordi der ikke kommer råvarer fra fjorden.

- Fiskeriet står stille. Vores medarbejdere i industrien står stille. Alt står stille. Det er forkasteligt. Det er helt utilstedeligt at behandle et erhverv på den måde. Myndighederne tager brødet ud af munden på os, siger Henrik Nielsen, der er formand for foreningen Muslingeerhvervet med base i Nykøbing.

Se indslaget her:

Intet svar fra styrelse 

Sammenlagt handler det om 50 fiskelicenser fordelt på 22 fartøjer. Hver licens giver ret til at fiske 45 tons muslinger om ugen. Det svarer til, at erhvervet indtil videre har mistet 13.500 tons muslinger i denne sæson. Og det tabte kan ikke indhentes senere.

- Man kan ikke fiske med bagud rettet kraft. De mængder, der er tabt nu, de er tabt for den her sæson, siger Henrik Nielsen.

Frank Tousgaard har købt to licenser og må konstatere, at han indtil videre har tabt en mulig omsætning på over en million kroner.

- Jeg kan ikke gøre andet end at vente og håbe på, at de snart får sendt nogle licenser til os. De bliver ved med at love, at de kommer den ene uge efter den anden. Men der sker ikke rigtig noget, siger han.

Det er angiveligt problemer med at få vilkårene for muslingelicenserne på plads, der har forsinket arbejdet i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

TV MIDTVEST har spurgt Styrelsen, hvorfor fiskerne ikke har fået deres licenser til tiden og om fiskerne får en kompensation for den tabte indtjening. Men der er foreløbig ikke kommet et svar. Det eneste Styrelsen vil sige er, at man er i gang med at udarbejde et svar, som formentlig kommer torsdag.