- Det er jo ikke ligefrem nogen arkitektonisk perle, smiler medlem af cityforeningen i Mariager og mangeårig arkitekt Finn Ramsgaard og peger på gadelampen, som står klos op ad bindingsværkshuset.

Lampen, som ifølge ham skæmmer gadebilledet, er en såkaldt Philips GV64. En helt almindeligt udseende stander i galvaniseret stål med en rund lampe på toppen.

Og det er netop her problemet opstår. Citta Slow, der er en forening, som har til formål at fremme byudvikling i Mariager, mener ganske enkelt, at lampen er alt for moderne, ordinær og stikker ud i bybilledet.

- Den passer ganske enkelt ikke ind i den her by. Det er den lampe, som kommunen anvender overalt, og den passer jo fint ind i et villakvarter, men her i Mariager Bymidte skæmmer den oplevelsen af byen. Mange af husene er jo fra 1700- og 1800-tallet, her er brosten og pigsten i gaderne, og så ser de her lamper altså helt forkert ud, forklarer arkitekten.

Oprindelige gadelamper er dobbelt så dyre

Hvert år har adskillige busselskaber ture til den gamle bymidte, og cityforeningen arrangerer guidede rundture i byen. Ifølge Finn Ramsgaard er gadelamperne ikke ligefrem turisternes yndlingsmotiv, når der skal tages selfies til feriealbummet.

Derfor har Citta Slow besøgt Mariager Museum og fundet originale tegninger af en oprindelig gadelampe. Foreningen har herefter lavet en tro kopi og bedt et lampefirma om at komme med bud på, hvad det vil koste at lave nye lamper til bymidten.

- 'Mariager-lampen' minder meget om de lamper, som man kan se i eksempelvis Ribe, Ebeltoft og det gamle København. En sort støbejernsstander med et fire- eller sekskantet lampehus og en tværstang under lampen, som man i gamle dage lænede stigen op ad, når lampen skulle tændes, siger Finn Ramsgaard.

Den originale 'Mariager-lampe' skal efter planen udstyres med natdæmpning og moderne LED-lys, præcis som den eksisterende gadebelysning, og cityforeningen er i dialog med Mariagerfjord Kommune om en mulig fremtidig sagsbehandling og ansøgning.

Lamperne er nemlig en dyr fornøjelse. Hver lampe koster mere end det dobbelte af en af de eksisterende lamper i Mariager By.

De seneste måneder har Østersøen dannet ramme om et internationalt drama.

Senest kom det til konkret sabotage på østersøkablet Estlink 2 mellem Finland og Estland i slutningen af 2024.

Også i Kattegat har der været mistanke om et kinesisk sabotageforsøg ud for Læsøs kyst i december, hvor et mystisk fragtskib i dagevis lå stille i farvandet.

Siden sejlede det russiske skib Yantar ind i det danske Kattegat-farvand, hvor det cirkulerede rundt i dagevis, før det igen satte kursen mod internationalt hav.

Nu vil NATO bruge danske og internationale krigsskibe til at afskrække fjendtlige magter fra yderligere sabotageforsøg.

Støtter operation

Over for TV2 Nord bekræfter Forsvarskommandoen i et skriftligt svar, at man spiller en central rolle i den skærpede overvågning af dansk farvand.

'Med operation Baltic Sentry 2025 øger NATO nu sin tilstedeværelse i Østersøregionen med det formål at afskrække og sætte ind over for sabotage på undersøisk kritisk infrastruktur og anden fjendtlig adfærd. Forsvaret støtter operationen med skærpet farvandsovervågning og tilstedeværelse i/over dansk og internationalt farvand i Kattegat, de danske stræder og den vestlige del af Østersøen'.

Danske skibe patruljerer

På den maritime overvågningsside Vesselfinder.com kan man blandt andet se, at det danske militærskib HDMS MSF2 cirkulerer rundt nordøst for Læsø, mens Forsvarets skib F358 patruljerer øst for Skagen.

Forsvarskommandoen vil dog ikke kommentere det danske beredskab yderligere.

'Forsvaret overvåger de 3-400.000 skibe, der årligt passerer gennem danske farvande. Det gør vi alle timer i døgnet - 365 dage om året. Støtten kan blandt andet omfatte skibe fra Søværnet, fly fra Flyvevåbnet og kapaciteter fra Specialoperationskommandoen og andre relevante kapaciteter', lyder det i stedet i generelle vendinger.

Foruden de to danske militærskibe er også det tyske krigsskib F223 til stede i farvandet vest for Skagen på nuværende tidspunkt.

Skipper Tonny Nielsen var mandag aften i gang med sortere hummere på sin kutter, da strømmen lige pludselig gik.

Derefter gik han ind i styrehuset, hvor han kunne mærke, at der kom meget varme nedefra. Da han kiggede ned i maskinrummet, var der flammer. Og da al strømmen var gået, kunne han ikke tilkalde hjælp.

- Det er jo aldrig så rart, men man prøver jo at gøre, hvad man kan for at redde tingene. Så jeg skød halonanlægget af nede i maskinrummet, som normalt skulle kunne slukke ilden. Men der har været for meget fart på, så den kunne ikke slukke det, fortæller Tonny Nielsen til TV2 Nord.

Han forsøgte sig også med en spuleslange, og selvom motoren stadig kørte, var der ikke noget, skipperen kunne gøre for at stoppe branden.

Havde redningsbåd klar

Branden tvang Tonny Nielsen op på taget af båden. Han satte redningsbåden i havet, så han kunne hoppe ned i den, hvis det skulle blive nødvendigt.

Tonny Nielsen var alene ombord, da hans makker var syg, og han havde omkring 18 sømil til Skagens kyst. Men heldigvis var der hjælp i nærheden.

- Jeg havde en kammerat, der kom nordfra, og han var kommet ud lidt senere end mig, så der gik en times tid før han var der, fortæller skipperen, der slap helt uskadt fra branden.

Hvad der skal ske med kutteren nu, ved Tonny Nielsen ikke.

De fleste ville nok være kede af at have indbrud.

Derfor kan man glæde sig over, at indbrudstallene i Nordjylland for 2024 er faldende sammenlignet med 2023, og er de laveste siden 2021, der var et corona-år, hvor mange var hjemme.

I alt er der kommet 22 procent færre antal indbrud i 2024, og ser man helt tilbage til 2019, er antallet af indbrud i Nordjylland halveret.

'Resultat af fælles indsats'

Det er Aalborg Kommune og Hjørring Kommune, der procentmæssigt har oplevet det største fald i antal indbrud, hvis man ser bort fra Læsø.

I den modsatte ende af skalaen finder man Thisted Kommune, der har oplevet en stigning i indbrud på hele 79 procent.

På landsplan er indbrudsniveauet det laveste siden 1970'erne, og mere end halveret de sidste 10 år. Det glæder Bo Trygt, der sammen med Danmarks Statistik står bag tallene.

- Det er et resultat af en fælles indsats både nationalt, regionalt og lokalt. Fra landspolitisk side arbejdes der blandt andet på et digitalt register over stjålne genstande, der skal gøre det svært for indbrudstyve og hælere at afsætte deres varer, og både kommunalt og i landets politikredse er der stor fokus på indbrudsforebyggelse, lyder det fra programchef i Bo Trygt, Britt Wendelboe.

- Det er sgu da ærgerligt. Det er jo et dejligt sted.

Ordene kommer fra Pia Adelsteen, der nu må nøjes med at kigge ind ad vinduerne på den restaurant, som hun og hendes mand Kim Christiansen har været ejere af i mere end et årti.

For tidligere på året skiftede A'porta ejer, og den nye ejer, Sandra-Elizabeth Sabillon Madrid, har givet de to tidligere ejere - og tidligere folketingspolitikere for Dansk Folkeparti - livstidskarantæne fra stedet.

- Det karantæneværk er noget pladder. Altså, jeg har jo ikke noget specielt behov for at komme på A'porta - jeg kan komme alle mulig andre steder. Så det er jo slået stort op, men selvfølgelig synes jeg, der er irriterende, og jeg synes, det er umodent, lyder det fra Kim Christiansen om sagen.

'I strid med sandheden'

Den nuværende ejer mener, at Kim Christiansen og Pia Adelsteen er bestemmende, utilbørlige, nærige og nærtagende.

Men det er løgn, lyder det fra Kim Christiansen.

- Det er fuldstændig lodret i strid med sandheden.

Det er i et opslag på Facebook, at de to tidligere folketingspolitikere bliver beskyldt for at blande sig i driften, true med Fødevarestyrelsen og råbe ad medarbejderne.

Er der en flig af sandhed i noget af det, som står i det her Facebook-opslag?

- Nej, det er der simpelthen ikke, indleder Pia Adelsteen og bliver afbrudt af Kim Christiansen:

- Jo, jeg har råbt højt. Men der står jo, jeg har råbt ad nogle medarbejdere, og det er jo i hvert fald usandt.

Vil gå rettens vej

Anklagerne er blevet delt i grupper på Facebook med 10.000 medlemmer, og det ærgrer de to tidligere ejere.

- Kim og jeg er selvfølgelig kede af det, fordi det er vores nærområde - vi bor her, siger Pia Adelsteen.

Nu vil parret så have bevist deres uskyld, og de er parate til at gå rettens vej.

- Det irriterer os, og derfor har jeg også overgivet til min advokat, fordi jeg vil bede ham om at kigge det her igennem. Jeg synes jo, at der er en masse injurierende i det, hun skriver.

TV2 Nord forsøgt at få en kommentar fra den nuværende ejer af A'porta, men uden held.