Propfyldt med fans til AaB-arrangement
Omkring 1200 trofaste AaB-fans var onsdag aften mødt op til et arrangementet 'Preseason 24' i Musikkens Hus i Aalborg.
Her blev truppen for AaB's bedste fodboldhold præsenteret på scenen af to rød-hvide-legender.
De tidligere midtbanemotorer Thomas Augustinussen og Kasper Risgård var nemlig veloplagte værter til det succesfulde arrangement.
Før præsentationen på scenen havde de mange fremmødte AaB-fans mulighed for at møde spillerne, få autografer, selfies og måske en lille snak om forårssæsonen, der snart går i gang for AaB.
Det næste halvår spiller AaB som bekendt i NordicBet Ligaen, men er godt på vej til at rykke op i landets bedste række 3F Superligaen.
TV2 Nord snakkede med tre af AaB-fansene, der var mødt op til arrangementet og som stod i kø i en hel time for at snakke og få autografer af AaB-spillerne.
Marianne Pedersen, der er fan af Jeppe Pedersen, fordi hun engang vandt hans kamptrøje på en udebanetur. Mathias Jacobsen, der både følger AaB hjemme og ude og sidst men ikke mindst IB Guldbæk, der har været AaB-fan, siden klubben mødte det italienske hold Verona med Preben Elkjær på holdet i en sommerkamp.
Du kan se interviews med de tre AaB-fans her:
Derudover var der også tid for TV2 Nords udsendte til at fange et par af AaB-spillerne, og der blev snakket med to af de lokale helte i form af angriberen Nicklas Helenius og forsvarsspilleren Jakob Ahlmann.
De snakker om preseason-arrangementet og den kommende forårssæson i NordicBet Ligaen, hvor det altoverskyggende mål er at rykke i Superligaen.
Interviews med de to AaB-ikoner kan du se her: