Politiforlig på trapperne: Mere nærpoliti og flere betjente på gaden
Politibetjentene vil med den nye politireform være mere synlige i lokalområdet - her fra en tidligere aktion i Vodskov.
Om en uge vedtages den nye politireform, der giver nordjyderne en nemmere adgang til betjente i deres eget nærområde. Og så bliver såvel politiet som anklagemyndigheden effektiviseret.
Nordjyderne kan se frem til mindst én og måske op til to nye nærpolitistationer, når det nye politiforlig præsenteres om kort tid – efter flere måneders forhandlinger siden august.
Det lover nordjyske Preben Bang Henriksen (V), der er formand for Retsudvalget.
- Jeg ville være en meget dårlig forhandler, hvis resultatet var nul – det kan jeg lige så godt sige. Jeg tror derimod godt, jeg kan være min gerning bekendt, hvis der kommer til at ligge to i Nordjylland. Men det er måske også for meget at håbe på. Så et sted mellem ét og to, vil jeg tro, siger han.
Regeringens udspil lød på 20 nærstationer, og ifølge formanden for udvalget vil vi altså her i Nordjylland få del i dem.
Andre steder i landet må man spejde langt efter nærpolitiet.
- Jeg havde gerne set en politistation på hvert gadehjørne, men der skal altså også være proportioner i tingene. Der er områder, hvor der aldrig sker kriminalitet, og der er det måske ikke rimeligt at allokere en hel politistation dér.
Hør Preben Bang Henriksen (V) fortælle om den nye reform:
De nye nærpolitistationer skal sikre en øget tryghed for borgerne.
- Det (politiforliget, red.) kommer helt sikkert til at udmønte sig i flere betjente og en ’politigaranti’, så politiet kommer, når man ringer efter dem. Vi knytter politivogne til nærstationerne, så patruljevognene også er der om natten, for forbryderne stopper altså ikke klokken 15 om eftermiddagen, siger Preben Bang Henriksen, der under forhandlingerne personligt har ønsket flere patruljevogne, der kan flytte sig al efter hvor, kriminalitet er – i stedet for en fast nærstation.
Udover de nye nærpolitistationer lægger regeringens 23 forslag til den nye reform, som forhandlingerne bygger på, også op til 300 ekstra betjente i 2022, 150 nye lokalbetjente, ny national efterforskningsenhed og en ny enhed mod seksuelle overgreb mod børn i Grønland.
Regeringens 23 forslag til den nye politireform
- 20 nye nærpolitistationer
- 150 nye lokalbetjente
- Flere politiopgaver skal løses tættere på borgerne
- Mere tillid og plads til politifagligheden
- Styrket lokalt handlerum i politikredsene
- Ny national efterforskningsenhed
- Ny politiuddannelse til civile efterforskere
- Flere underretninger om hvidvask skal føre til sager
- Fast track-ordning ved mistænkelige transaktioner
- Bedre værn mod it-relateret kriminalitet
- Ny digital politipatrulje
- Flere hænder til behandling af straffesager i politiet
- Flere hænder til behandling af straffesager i anklagemyndigheden
- Nye værktøjer til at prioritere sager om it-relateret økonomisk kriminalitet
- Hurtigere sagsbehandling i hele straffesagskæden
- Rigspolitiet skal have fokus på kerneopgaverne
- Ressourcer fra Rigspolitiet til det borgernære politiarbejde i politikredsene
- Slankere Rigspoliti bidrager til at styrke indsatsen mod den svære kriminalitet
- Mere sikker drift af politiets it
- 300 ekstra betjente i 2022
- Modernisering af de nordatlantiske politikredse
- Ny enhed mod seksuelle overgreb mod børn i Grønland
- Bedre og mere sikker it-understøttelse
Fejl at afskaffe nærpolitiet i 2006
Formanden for retsudvalget lært lektien fra tidligere. At et nærpoliti er vigtigt for borgerne.
Under det store politiforlig fra 2006, reducerede man 54 politikredse til 12 – for at spare 800 fuldtidsstillinger. Men da den lokale nærbetjent forsvandt fra forstadsfortovene, mistede politiet ifølge kritikken følingen med de kriminelle og miljøerne – og borgerne blev mere utrygge.
Inden reformen i 2006 var 76 procent af danskerne tilfredse med politiet arbejde ude i lokalområderne. I 2011 var tilfredsheden faldet til blot 48 procent.
Dén kritik anerkender Preben Bang Henriksen i dag som en decideret fejl. En fejl, man med det kommende forlig vil sørge for, ikke sker igen.
- Vi var ned til at afskaffe nærstationer og landbetjente mange steder, også i Nordjylland, og det tror jeg ikke, var en af de mest succesfulde handlinger, vi gjorde, for nu har politiet i væsentlig omfang har politiet mistet det helt lokale kendskab, hvor man kender lusen på travet, og borgerne har skulle se lidt længere efter politiet. Så jeg tror ikke, det var så smart, så det skal vi bare se at få om igen på forskellig vis, siger han.
Jeg havde gerne set en politistation på hvert gadehjørne, men der skal altså også være proportioner i tingene. Der er områder, hvor der aldrig sker kriminalitet.
Preben Bang Henriksen (V), formand for retsudvalget
Lang proces at få forliget klar
Forliget har været længe undervejs – det skulle oprindeligt have trådt i kraft i begyndelsen af 2020, da det gamle forlig fra 2016 udløb.
Men de store udfordringer hos både politiet og anklagemyndigheden betød, at regeringen valgte at udskyde forhandlingerne til efteråret 2020.
- Den (aftalen red.) vil ikke løse alle problemer. Men det bliver forhåbentlig et skridt i den rigtige retning, sagde justitsminister Nick Hækkerup (S) om forventningen til politiforliget kort tid inden, regeringens oplæg blev officielt præsenteret i august.
Politiforliget forhandles på plads hvert fjerde år og danner rammerne for såvel politiets og anklagemyndighedens ressourcer og indsatsområder i de kommende fire år.
Ifølge retsformand Preben Bang Henriksen regner man med at have politiforliget klar til underskrift i næste uge.