Pirates overrasker men må nøjes med et point mod ishockeyens Real Madrid
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Torsdag aften tog Aalborg Pirates mod mægtige Tappara Tampere på hjemmebane i Champions Hockey League, og her tog piraterne overraskende et point. Dog måtte nordjyderne se sig slået med 2-1 i den forlænget spilletid.
Det var Aalborgensernes første kamp i sæsonen. Dog var det ikke i Metalligaen, og modstanderen var ikke en af de vanlige. Det er nemlig ishockeyens svar på Real Madrid, som gæstede Gigantium.
- De er gode. Hvis man sammenligner med fodbold, så er de Real Madrid i forhold til Danske Superliga-hold. Så de er noget foran os, men altså på en god dag, så overrasker vi dem, sagde sportsansvarlig og assistenttræner for Aalborg Pirates, Ronny Larsen, til TV2 Nord inden pucken blev smidt.
Og det fik han fuldstændig ret i, for selvom det var gæsterne som bragte sig foran med 1-0 efter blot 1 minut og 19 sekunder, så endte det altså ikke med en røvfuld til piraterne.
Nytilkomne Calder Brooks fik nemlig udlignet til 1-1 i det 13. minut, og den stilling formåede et stærk Aalborg Pirates-hold at holde helt hen til slutfløjtet.
Derfor skulle man ud i forlængede spilletid før vinderen blev fundet. Her var det Valtteri Kemilainen fra udeholdet, som efter fire minutter sikrede finnerne sejren på 2-1.
- Hvad skete der?
Efter kampen var der både glæde og skuffelse at spotte blandt Pirates-spillerne på isen.
- Hold kæft man er træt af det lige nu, når man er så tæt på det, men da vi kom ind i omklædningen så mig og Tobias (ladehoff, red.) på hinanden, og så tænkte vi sådan; "Hvad skete der? Så gjorde vi lige det der, ej, hold kæft", lyder det fra målmand George Sørensen, der fortsætter.
- Vi ved jo godt, hvor godt holdet er, altså de vandt Champions Hockey League i sidste år, men jeg synes altså, at det var en vanvittig holdpræstation, hvor alle gav 100 procent.
Også assistenttræner Ronny Larsen var med blandet følelser efter kampen, da TV2 Nords reporter Mogens Jøregensen mødte ham.
- Jeg synes til dels, at det er en sensation. Vi får et point imod det hold her, og jeg synes langt hen ad vejen, at vi er rigtig godt med i kampen, og drengene laver en mandfolk-præstation i dag. Så vi er stolt af det resultat, vi har lavet, men det giver tro på, at vi skal byde videre på det her, som jeg sagde inden kampen, for vi spiller for at vinde, og jeg synes, at vi gav det en chance, påpeger han.
Aalborg Pirates tæt på den helt store sensation
På en god dag så overrasker vi dem, sagde Aalborg Pirates assistenttræner Ronny Larsen inden kampen til TV2 Nord, og det var lige før det skete. Først i fem minutternes overtid lykkedes det for det finske hold med både fuldtids- og stjernerspillere fra Tampere, som burde være flere klasser over “amatørerne “ fra Aalborg, at får scoret til 2-1, men Aalborg Pirates får heldigvis tilskrevet et point, fordi den ordinære kamp sluttede 1-1, og det ene point er i sig selv en sensation. Men for pokker hvor var piraterne tæt på at afgøre det hele, inden man skulle i overtid, og de næsten 2000 tilskuerer kunne næsten ikke tro deres øjne, at man var vidne til at “deres hold” spillede lige op med Champions League-vinderne fra sidste sæson Tappara Tampere.
Aalborg Pirates har kæmpe ære af den her første Champions League gruppespilskamp mod det finske storhold som talte flere OL guldvindere og nogle med NHL erfaring fra USA og Canada, og lig dertil at hjemmeholdet var uden piraternes store profil og kaptajn Julian Jacobsen.
Dagens store spillere blev hjemmeholdets målmand Georg Sørensen, han stod en fantom kamp i målet, og lur mig om ikke den finske træner og staben bag holdet har noteret Georg Sørensens navn på blokken. Og man havde så ondt af den lille sprællemand i målet, da finnerne scorede det afgørende mål. Georg Sørensen satte sig på knæ og kikkede opgivende ned på isen, det havde han ikke fortjent.
Men tak for en fantastisk ishockeyaften, synd der kun kom et par tusind, men allerede søndag spiller piraterne igen den anden kamp i gruppespillet, også mod et finsk hold, som kommer i privatfly ind til Aalborg for at møde de undertippede nordjyder, vi glæder os allerede.