Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

På ét år har kommune uddelt 387 parkeringsafgifter foran ét husnummer

Laura Eskildsen fik to parkeringsafgifter på to dage og anede ikke hvorfor.

Der ligger parkeringsafgifter i bilernes forruder hver eneste dag, fortæller flere beboere i området.

Alene i 2023 har lokationen ud for ét husnummer i Aalborg forårsaget 387 parkeringsafgifter. 

Det viser en aktindsigt, TV2 Nord har fået. 

Så mange parkeringsafgifter på så lille et område er helt ude af proportioner, hvis man spørger Laura Eskildsen fra Aalborg. 

- Jeg synes faktisk, det er virkelig træls og dårlig stil af både kommunen og p-vagten, at der så ikke bliver gjort noget ved det. 

I december fik Laura Eskildsen selv ondt i tegnebogen, da hun fik to afgifter på tre dage. 

- Jeg var frustreret og vidste ikke, hvad jeg skulle gøre ved det. 

- Det var så 510 kroner per bøde. Og så står der, at det er på grund af, at det er et trafikeret vejkryds. Og jeg var bare sådan: "Hvor?," fortæller Laura Eskildsen.

"Vil bare have penge i kassen"

Ifølge Aalborg Kommune er vejen ud for Klostermarken 3 ikke en almindelig indkørsel. Der er i stedet tale om et vejkryds, så derfor må man ikke parkere inden for en afstand af 10 meter fra indgangen. 

I 2021 var indkørslen genstand for en retlig vurdering i fogedretten på grund af en indsigelse mod en p-afgift. Her blev det tilkendegjort, at lokationen er omfattet af vejkrydsbegrebet og dermed standsningforbuddet i færdselsloven.

Der er lejligheder i begge ejendomme, der bruger indkørselsvejen ved Klostermarken 3. Derfor er begrundelsen af forbuddet, at der er trafik ud fra lejlighederne, der karakteriseres som mere end almindelig færdsel. 

Det er der tilsyneladende mange bilister, der ikke ved. 

På vejen ud for nummer Klostermarken 3 holder to biler allerede parkeret ulovligt. 

- Selv på Google Maps kan man se, at der ligger parkeringsbøder i bilernes forruder, siger Laura Eskildsen. 

Ifølge Peter Hundborg, der bor i det omtalte husnummer, kan det være problematisk, når bilerne holder på det lille areal. 

- Hvis der holder en på den anden side, og jeg kommer i en stor flyder, så skal jeg lave et kæmpe herregårdssving for at komme rundt, siger Peter Hundborg, der dagligt ser parkeringskontrollører uddele bøder. 

- Men det er jo ikke derfor, de gør det. De er sgu ligeglade med, om jeg kan komme ud eller ej, de vil bare have penge i kassen, påpeger han. 

Laura Eskildsen har klaget over parkeringsafgifterne til Aalborg Kommune. Hun håber, at det kan være med til at gøre en forskel. 

- Så kunne de sætte skilt op eller spraye med gult, ligesom man gør mange steder i Vestbyen. 

Har du et godt tip?

Denne historie er blevet til på baggrund af et tip fra en bruger.

Hvis du har en historie, du synes, vi skal kigge nærmere på, så klik herunder og send en mail til redaktionen.

Kommune afviser at kunne hjælpe

Lokationen ud for Klostermarken 3 har tidligere været diskuteret hos Aalborg Kommune, fortæller Jan Nymark Rose Thaysen (V), der er rådmand i By og Land. 

Men på trods af flere klager, afviser kommunen at kunne gøre noget ved problemet.

- Den ser jo dum ud udefra, men som kommune er vi presset af nogle vejregler. Vi kan ikke selv opfinde vores egne regler, selvom vi meget gerne ville hjælpe dernede, siger Jan Nymark Rose Thaysen. 

- Der er jo et standsningsforbud dernede, og så må man ikke skilte yderligere. Så har vi overvejet spærreflader med skraverede felter, men de skal have en vis bredde, og når vejen er så smal dernede, så umuliggør vi parkeringen på den modsatte side. 

Beboere i området ser, at der ligger parkeringsafgifter hver eneste dag og får jo nærmest indtrykket af, at det er en god indtjening for kommunen. Hvad siger du til det?

- Der må jeg så sige, at der bliver vi reguleret rigtig hårdt. Vi er også reguleret i forhold til taksten, fortæller Jan Nymark Rose Thaysen.     

 - Vi skal aflevere halvdelen til staten, og vi skal bruge noget på administration og så videre. Så jeg tror, at overskuddet fra sådan en p-afgift er omkring 30 kroner til kommunekassen. Det er på ingen måde en guldrandet forretning for os, afslutter han.


Jagten er sat ind på den forsvundne kirke - nu leder Christian med radar

Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord

Christian Vrængmose Jensen tror, at Aalborg Klosters oprindelige kirke var meget større end først antaget

Der er noget ved Aalborg Klosters oprindelige kirke, der ikke stemmer. Nu har Museumsinspektør Christian Vrængmose Jensen tilkaldt hjælp fra det vestjyske.

De ved, den er dernede et sted. Aalborg Klosters oprindelige kirke. Under parkeringspladsen ved Latinergyden og inde i klosterets gård og have.

De ved bare ikke, hvor stor den er.

Museumsinspektør Christian Vrængmose Jensen kan ikke få det til at stemme. Der er noget ved fortællingen om fortidens kirke, der ikke stemmer.

- De øvrige klostre fra Helligåndordenen har alle ret store klosterkirker. Såkaldte treskibs-kirker. Alligevel er fortællingen, at den oprindelige klosterkirke i Aalborg blot var en etskibs-kirke. Altså en markant mindre kirke. Det giver ingen mening, lyder det fra museumsinspektøren.

Janne Porsgaard Dam i gang med at scanne undergrunden under Adelgade i Aalborg

Skattejagten er sat ind

Derfor har Aalborg Museer tilkaldt assistance. Luftfotoarkæologisk center fra Holstebro Museum er kommet til byen, og med sig har de en såkaldt "geo-radar".

Se hele indslaget her.

Maskineriet, der minder om en krydsning mellem en plæneklipper og en selvkørende ukrudtsbrænder, sender radarbølger ned i jorden og ved at måle ekko'erne fra genstande i undergrunden, kan arkæologerne få et billede af jorden helt ned til fem meters dybde.

- Det er klart, at vi jo også kan se alle de moderne installationer som rør og ledninger, men dem må vi sortere fra, så vi kan få et billede af det, som er rigtigt interessant, forklarer Janne Porsgaard Dam, der betjener georadaren under dagens undersøgelser.

Håbet er, at man i 1500-tallet, da man rev kirken ned, efterlod fundamentet, så man her mere end 500 år senere kan genskabe omfanget af kirken og se, hvor murene stod i tiden før Reformationen.

Janne Porsgaard Dam er til dagligt museumsinspektør i Holstebro.

Imidlertid er det ikke planen at grave kirkens eventuelle efterladenskaber ud. Geo-radaren er alene et kortlægningsværktøj og kan kun bruges til at fortælle om der eventuelt er efterladt noget fra fortiden.

- Radaren kan ikke erstatte klassisk arkæologi, hvor vi udgraver, daterer og registrerer genstande fra fortiden, så den er kun et supplement til vores almindelige arbejde, slutter Christian Vrængmose Jensen, der forventer at få resultatet af radarundersøgelserne i løbet af et par uger.


Listefabrik reddet efter flammer stod gennem taget: - Alt tyder på, produktion kan starte op i morgen

Foto: René Schütze

Bredskabet tilskriver udfaldet en smule held og en masse god gedigen brandsikring på stedet.

Det er en heldig virksomhedsindehaver, der har Listefarbikken i Bindslev.

For efter Nordjyllands Beredskab måtte tilkalde hjælp fra flere stationer for at få styr på en brand, hvor flammerne stod gennem taget, er det lykkedes at redde både produktionen og lageret.

Det fortæller indsatsleder Jørgen Pedersen.

- Der var ildløs i rummet og igennem taget, så det så noget hektisk ud, da vi ankom. Fordi det er et stort areal og en trævirksomhed, gav det anledning til at tilkalde hjælp for at være på den sikre side, siger han.

Produktionen kan starte i morgen

Branden var opstået i en sidebygning til produktionen og lageret, og det var primært omkring fyrrerummet, at det brændte.

Beredskabet fik relativt hurtigt styr på branden, og er netop gået i gang med at efterslukke på stedet.

- Det handler både om en smule held og reaktionstiden, men det handler også om god gedigen brandsikring på stedet. Der er branddøre og mure imellem afdelingerne, og det har reddet en del. De øvrige bygninger er næsten uberørte, fortæller Jørgen Pedersen.

Det er 75 kvadratmeter, der er udbrændt, og indsatslederen vurderer, at der er et par timers arbejde tilbage, inden de kan pakke sammen.

- Lige nu er det vigtigste at sikre værdierne og bevarelsen af lageret. Det ser positivt ud, og alt tyder på, at produktionen kan starte op i morgen tidlig, under forudsætning af, at el bliver reetableret.

Skadesservice er ankommet til listefabrikken, der ligger på Industrivej i Bindslev.


Mystik om forsvundet million: - Hvis I vil have krig, er I kommet til den rette

Foto: Jenifer Daniela Laursen / TV2 Nord

Efter kommunalbestyrelsesmøde er det stadig ikke forklaret, hvor borgernes penge er blevet af.

Bølgerne gik højt på kommunalbestyrelsesmødet på Læsø mandag aften.

Kort efter TV2 Nords dækning af sagen om millionmysteriet var den nemlig på kommunalbestyrelsens dagsorden. Punktet endte med at tage en hel time med flere grove bemærkninger og beskyldninger undervejs.

Sagen drejer sig om en million, som seks ud af ni kommunalbestyrelsesmedlemmer i 2022 stemte for at give til Læsø Fonden, som ejer Læsø Kur og Læsø Salt, til energioptimering og til at modstå de høje energipriser. Nu er der tvivl om, hvorvidt pengene er gået til det formål eller ej, og om de er brugt på lovlig vis eller til ulovlig erhvervsstøtte som konkurrence til øens andre erhvervsdrivende.

På mandagens møde var der endnu engang bedt om en redegørelse af, hvad pengene var brugt til, og en erklæring fra revisorerne - på tidligere møder er det nemlig ikke lykkedes at komme med en forklaring. Endnu engang blev de, der ønskede en forklaring, skuffede.

- Jeg har skrevet flere gange, at jeg anmoder om en redegørelse fra Læsø Fondens bestyrelse, idet det er den, der har haft dispositionsret over den kapital. Når man har tilkendegivet, at man vil bruge pengene på en specifik måde, så synes jeg, revisoren skal kunne tilkendegive, om den er blevet det, sagde Niels Odgaard (K) på kommunalbestyrelsesmødet.

Det var efter, han igen havde fået fremlagt de dokumenter, forvaltningen kunne skaffe, men intet fra Læsø Fondens bestyrelse, hvor tre af kommunalbestyrelsens medlemmer inklusive borgmesteren også sidder.

Niels Odgaard læste på mødet op, at der i de oprindelige dokumenter stod: 'Der kan opnås væsentlig reduktioner i miljøpåvirkningen ved en intensiveret plan for investering i energireducerende tiltag.'

- Jeg vurderer ikke, at en sikkerhedsstillelse for en kassekredit er en investering. Det, mener jeg, er at låse de midler, så man ikke kan gøre noget, lød det fra Niels Odgaard.

Borgmester og viceborgmester i diskussion

Heller ikke viceborgmester Karsten Skov Petersen (DF) var tilfreds med aftenens redegørelse. Han havde medbragt en tidligere udtalelse fra Ankestyrelsen fra 2023.

'Det er Læsø Kommunes vurdering, at kapitalindskuddet som beskrevet er øremærket til specifikke aktiviteter. Hvilket konkluderende betyder, at der ikke er tale om erhvervsstøtte. Det er naturligvis under forudsætning af, at kapitalindskuddet udelukkende anvendes til de i sagsfremstillingen og dermed i beslutningsgrundlaget beskrevne energioptimerende tiltag. Læsø Kommune agter derfor i nærmeste fremtid at rette henvendelse til Læsø Fonden og til fondens revision med anmodning om dokumentation for anvendelsen af tilskuddet.'

Selvom denne vurdering blev lavet i marts 2023 er der altså stadig ingen dokumentation fra fondens bestyrelse.

- Den (millionen, red.) er så brugt til at stille en kredit i en bank, og det, mener jeg, er direkte ulovligt. Der står jo her, at det for lovlighed skal anvendes til energioptimering. Jeg mener egentlig, at der er foregået flere ulovlige ting, og efter min mening skulle man have en uvildig advokatundersøgelse på. Hvis du mener, at alt er forgået korrekt, Tobias (borgmesteren, red.), vil det også være en fordel for dig at få bevist, at du ikke har begået noget ulovligt, sagde Karsten Skov Petersen.

Det fik borgmesteren op af stolen.

- Bliver jeg beskyldt for nogen ulovligheder? Siden jeg skal renses. Jeg har lagt det hele frem. Det kan godt være, du har behov for at rense mig, men jeg har ikke behov for at rense mig, sagde Tobias Birch Johansen (V) på mødet.

Læs mere af viceborgmesteren og borgmesterens dialog på mødet

Karsten Skov Petersen (DF), viceborgmester = KSP

Tobias Birch Johansen (V), borgmester = TBJ

KSP: Du siger, der ikke er forgået noget ulovligt.

TBJ: Nej, jeg siger, jeg ikke er bekendt med, at der er foregået noget ulovligt

TBJ: Pengene er stillet til sikkerhed for kassekredit, altså en forøgelse af kreditten, i Læsø Kur. Det er helt tydeligt, det har været beskrevet 10 gange tror jeg. Og det er der ikke noget hemmeligt i.

KSP: Men det var jo beregnet til energioptimering, ikke?

TBJ: Ekstraordinære energiomkostninger og energirenovering

KSP: Kan man så give det til en kassekredit?

TBJ: Åbenbart.

KSP: Jamen du har da selv skrevet under på det.

TBJ: Pengene er stillet til sikkerhed, jeg kan godt blive ved med at sige det.

KSP: Det er jo så ikke det, det er blevet erklæret, at det skulle bruges til.

Kilde: Kommunalbestyrelsesmøde i Læsø Kommune 25. november 2024

Senere på mødet beklagede borgmesteren dog den lange tid, det er gået uden nogen dokumentation.

- Det er under al kritik, at der er gået så lang tid. Jeg lægger mig fladt ned, det er helt galt. Det skyldes både forglemmelser, ferie og alt mulig andet, sagde Tobias Birch Johansen.

- Vil I have krig?

Mandagens dækning af sagen fra TV2 Nord faldt også en af politikerne for brystet under aftenens møde. Jess Jessen Klixbüll (H) der både sidder i kommunalbestyrelsen og bestyrelsen for Læsø Fonden var vred over andre kommunalbestyrelsesmedlemmers udtalelser.

- Niels og Karstsen, jeg synes ikke, vi har haft et godt samarbejde i den her kommunalbestyrelse. Jeg bryder mig ikke om at se i TV2 Nord, at jeg er kriminel. Jeg synes, det er helt utilstedelige udtalelser, vi har set i fjernsynet i aften. Det udstiller os alle som fuldstændig ukompetente (inkompetente, red.), sagde Jess Jessen Klixbüll.

Han mente på mødet, at der allerede var gået valgkamp i den, når medlemmer udtalte sig, som de gjorde.

- Hvis det er krig, I vil have. Så er I kommet til den rette. Jeg har en uddannelse i det. Det har I ikke. Jeg synes, det er for fladt, at I stiller jer op i TV2 Nord og erklærer os alle sammen som tåber. Det kan I ikke være bekendt, sagde Jess Jessen Klixbüll.

En anden politisk situation

På mødet mindede kommunalbestyrelsesmedlem Jens Morten Hansen (V) om, at det var en anden politisk situation, man stod i, da beslutningen blev taget.

- Risikoen for at de to virksomheder ikke kunne fortsætte, kunne tilføje Læsø et lammende slag. Glem ikke, hvordan situationen var der. Da man skulle til at betale coronalån tilbage. Der var to virksomheder, som var centrale for Læsø, og dem var vi interesserede i at redde, sagde han.

Det er dog ifølge kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole ikke en kommunes opgave at redde virksomheder til konkurrence for andre. Af svaret fra Ankestyrelsen fra 2023 fremgår det, at man kan hjælpe målrettet med energirettede investeringer, uden at det er ulovlig erhvervsstøtte.

Niels Odgaard slog dog fast, at han blot ønskede et svar på, hvad pengene er brugt til.

- Jeg har på ingen måde antydet, at nogen har gjort noget ulovligt. Det vil jeg gerne slå fast. Det vil jeg ikke høre for. Hvis fonden nu bare kom med en god, redelig forklaring om, hvad der skete, så havde vi ikke stået her på snart sjette måned.

Han vil nu sende en skriftlig anmodning om dokumentation til bestyrelsen for Læsø Fonden, så sagen kan tages op på ny til et kommende bestyrelsesmøde.

Du kan selv se og høre kommunalbestyrelsesmødet HER.


Laustsen gør uforudsigeligt valg i Rebild endnu mere uforudsigeligt

Det afgående folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S) stiller op til byrådet i hjemkommunen. Hans parti håber, at han kan sikre Socialdemokratiet nogle af de mange stemmer, den frafaldne socialdemokrat Allan Busk fik i 2021, skriver TV2 Nords politiske analytiker.

Efterdønningerne til kommunalvalg i Rebild har flere gange været endog særdeles dramatiske med konstituerings-aftaler og borgmester-kåringer, der ikke holdt. Forud for 2025-valget står det allerede nu klart, at kommunalvalget i Rebild denne gang bliver ekstraordinært spændende.

At folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S) nu melder sig som kandidat, øger kun spændingen - og uforudsigeligheden.

Når valget allerede før hans beslutning om at stille op i hjemkommunen tegnede til at blive spændende, skyldes det, at en række af de kandidater, der sidst var blandt de største stemmeslugere, formentlig ikke står på stemmesedlen om et år.

Det gælder ikke mindst Allan Busk, der som spidskandidat for Den sociale fællesliste trak 1810 personlige stemmer og dermed blev kommunens topscorer. I 2023 forlod han byrådet af helbreds- og arbejdsmæssige grunde og arbejder i dag i 3F i København. 

Heller ikke veteranen Lene Aalestrup (K), der med 1115 stemmer fik næstflest i kommunen, stiller op igen. Også den radikale eks-borgmester Leon Sebbelin, som 997 stemte på, er ude af ligningen.

Flere andre navne vil formentlig også mangle. Men alene de tre her nævnte fik tilsammen næsten 4000 af de tilsammen 17.573 stemmer, der blev afgivet i Rebild Kommune i 2021. Dermed skal næsten hver fjerde vælger finde et nyt sted at sætte deres kryds. 

Hvis altså Allan Busk og co. holder fast i deres hidtidige beslutninger og meldinger. 

Allan Busk har een gang tidligere meldt sig ud af kommunalpolitik i Rebild for så alligevel at vende tilbage. Kunne det ske igen? 

Satser på dispensation 

I Socialdemokratiet har man under alle omstændigheder i Bjarne Laustsen en kandidat, der på flere måder kunne ligne en lidt ældre udgave af Allan Busk og måske kan trække nogle af hans mange stemmer. Det er i hvert fald, hvad man håber i partiet. Baggrunden i det faglige og fanden-i-voldskheden har de to til fælles. Allan Busk var selv folkevalgt socialdemokrat, indtil partiets politik under Helle Thorning-Schmidt fik ham til at melde sig ud.

Hos socialdemokraterne har man forlængst valgt gruppeformand Peter Hansen som spids- og dermed borgmesterkandidat. 

Bjarne Laustsen har faktisk for en halv snes år siden offentligt signaleret vilje til at blive borgmesterkandidat i Rebild, men det skind kom der ingen bukser ud af. Hvilken placering MF’eren, der for nylig meddelte, at han ikke stiller op ved næste folketingsvalg, får på listen ved 2025-valget i Rebild, afgøres først efter nytår, når Socialdemokratiet sammensætter sin kandidatliste.

På partiets kongres i september fik partiledelsen ikke det nødvendige flertal til at ophæve forbuddet mod dobbeltmandater. Det er dog tidligere set, at folketingsmedlemmer, der ikke genopstiller, har fået dispensation til kortvarigt at bestride to hverv. En sådan dispensation satser Bjarne Laustsen på - hvis da folketingsvalget ikke er kommet inden kommunalvalget!

Borgmester-effekten 

Hos Venstre - som i 2021 sikrede sig borgmesterposten til Jesper Greth - er Jesper Greth klar til en ny tørn som spidskandidat i Rebild. Han var i 2021 relativt ukendt og kom som spidskandidat med på afbud. 

Denne gang vil han sandsynligvis som alle siddende borgmestre nyde godt af den såkaldte borgmester-effekt, når de personlige stemmer gøres op. 

Sidst rakte hans 676 stemmer kun til en sjetteplads blandt valgets topscorere i Rebild.

Uanset hvordan borgmester-effekten måtte påvirke Venstre og Jesper Greth, tegner alt imidlertid til, at Rebild igen bliver et af de steder, hvor meget kan ske på valgnatten. 


Folketingsveteran stiller op til byrådet i nordjysk kommune

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hvis han bliver valgt, får han en art kommunalpolitisk jubilæum. I 2025 vil det nemlig være 40 år siden, han stillede op til byrådet for første gang.

Når borgerne i Rebild Kommune skal til stemmeurnerne i 2025, får de en ganske velkendt og erfaren kandidat at sætte deres kryds ud for.

Bjarne Laustsen stiller nemlig op for Socialdemokratiet i kommunen, skriver partiet i en pressemeddelelse.

- Nu har jeg valgt at stoppe til Folketinget, og derfor tænker jeg, at det kunne være godt at komme hjem og bruge en periode på kommunalpolitik. Jeg synes stadigvæk, at jeg har noget at byde på. Jeg er slet ikke færdig eller udbrændt med politik, siger den 70-årige folketingsveteran.

Bjarne Laustsen blå bog

  • Født 9. december 1953 i Skivum, søn af Harry Laustsen og Anna Laustsen

  • Udlært maskinarbejder på dampskibsselskabet Norden

  • Har arbejdet på Hydrema fra 1976-1992

  • Været instruktør på Metalskolen Jørlunde fra 1994-1998

  • Blev valgt til Folketinget for første gang i Nordjylland i 1992 for Socialdemokratiet

  • Holdt pause fra Folketinget fra 1994-1998, hvor han igen blev valgt i Nordjylland for Socialdemokratiet

  • Er aktuelt fisekriordfører for Socialdemokratiet

  • Bjarne Laustsen har bestredet en lang række tillidserhverv, herunder formand for Metal Ungdom i Aalborg, medlem af bestyrelsen for Metal Aalborg og formand for socialdemokraterne i Metal Aalborg fra 1985-2001

  • Medlem af Støvring Byråd fra 1986-1993

  • Præsident for Beredskabsforbundet fra 2015-2016

Kilde: folketinget.dk

Bagerste række

Tilbage i september annoncerede Bjarne Laustsen, at han ikke agtede at stille op til næstefolketingsvalg, men at han agtede at sidde perioden ud.

Han sad første gang i Folketinget fra 1992 til 1994 som stedfortræder. Siden 1998 har han uafbrudt opnået valg i 'sin' kreds.

Ved valget i 2022 var det den kreds i Nordjylland, hvor Socialdemokratiet fik det bedste valg med 39 procent af stemmerne.

7601 nordjyder stemte dengang personligt på Bjarne Laustsen, som dermed fik tredjeflest stemmer af de syv S-politikere, der opnåede valg.

- Jeg tænker, at jeg sætter mig ned på den bagerste række, og så må vi se, om den erfaring, jeg har med i bagagen, er noget for medlemmerne, for jeg skal jo først opstilles, siger Bjarne Laustsen.

Det mener spidskandidat Peter Hansen helt sikkert, at den er.

- Vi er utrolig glade for, at Bjarne ikke bare lægger hænderne i skødet, efter hans mange års arbejde for Socialdemokratiet i Folketinget. Det bliver godt at få en erfaren kandidat med på holdet herhjemme, siger han.

Se interview med Bjarne Laustsen her.

Kommunalpolitisk jubilæum

Inden sin parlamentariske karriere var Bjarne Laustsen ansat på virksomheden Hydrema i Støvring, hvor han også var tillidsmand. Derfor var der i hans politiske liv ikke langt til den betegnelse, han siden har givet sig selv: Nordjydernes tillidsmand.

Samtidigt har Bjarne Laustsen boet det meste af sit liv i Støvring, og det kan derfor på alle måder blive en genkomst for folketingsveteranen. For hvis han bliver valgt ind i 2025, vil det være nøjagtig 40 år siden, han for første gang blev valgt til byrådet i Støvring og startede sin kommunalpolitiske karriere.

- Det bliver jo en genkomst eller en hjemkomst til lokalområdet, hvor jeg synes, at Rebild Kommune er i god gænge, men jeg vil gerne være med til at gøre den endnu bedre, siger Bjarne Laustsen.

Men bagerste række, Bjarne. Kan du leve med det i første omgang?

- Ja, det tænker jeg da, fordi jeg kan jo begå mig alle steder. Jeg behøver jo ikke at have nogle poster for at få mine synspunkter frem, og jeg synes, at der er så meget at kæmpe for.

Men om Bjarne Laustsen bliver en af kandidaterne i Rebild Kommune, afgøres først efter nytår, når Socialdemokratiet laver deres kandidatliste.