Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ombygningen af Budolfi Plads fik kirke til at slå revner - står næsten alene med regningen

Kirken er fra 1399, så der vil opstår reparationer uanset hvad, men renoveringen af pladsen har skabt alvorlige skader.

Fra på søndag lukker Budolfi Kirke, fordi den skal renoveres for flere millioner - når den åbner til december bliver det med besparelser på de kirkelige aktiviteter på grund af byggeregningen.

Renoveringen af Budolfi Plads har været hård ved den gamle middelalder-domkirke på pladsen. Der er kommet flere dybe revner, som truer bygningen.

- Vi kan ikke sidde skaderne overhørigt, fordi det er en bevaringsværdig bygning. Ellers kommer Nationalmuseet efter os, siger menighedsrådsformand Jette Engelbreth Holm.

Det er jo en sag, der kommer noget bag på os

Jan Nymark Thaysen (V), rådmand, Aalborg Kommune

Kirken lukker nu og frem til december på grund af reparationen af skaderne, som kommer til at koste fire millioner kroner. Når der åbnes igen til december, bliver det på nedsat blus, fordi kirken kommer til at stå med det meste af regningen selv.

Sådan ser nogle af revnerne ud i Budolfi Kirke. Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord

- Vi er nødt til at gå ud og tage lån, og det betyder, at der nogle ting, vi ikke vil kunne i et stykke tid, siger Jette Engelbreth Holm og retter kritik mod kommunen:

- Det er absurd, at man har en kirke, som bliver beskadiget så meget ved, at der bliver bygget omkring den, og det så ikke er nogens skyld, siger hun og understreger, at hun overordnet ellers er rigtig glad for ombygningen af pladsen.

- Det er en måde at kæde middelalderbyen sammen med noget nyt. Så det er så ærgerligt, at det er der, den ender.

Kommune betaler en brøkdel

Revnerne er opstået som følge af den store ombygning af pladsen, hvor entreprenørmaskiner fik jorden til at ryste. Oprindeligt var regningen for reparationen af skaderne to millioner. Men den er nu steget til fire millioner:

-  Beløbet er blevet større af, at vi måtte udsætte renoveringen på grund af en bispevielse. Renoveringen skulle egentlig have været påbegyndt sidste efterår, forklarer Jette Engelbreth Holm.

- Priserne for håndværkere og materialer er høje, så udgifterne er steget markant i den periode.

Derudover skal der laves renovering af kirken for yderligere fire millioner, men den regning er ikke relateret til skaderne i forbindelse med ombygningen af Budolfi Plads.

Budolfi Plads stod færdig i 2019, og menighedsrådsformanden er begejstret for den nye plads. - Budolfi plads er blevet topsmuk, og den gør kun alt muligt godt for Budolfi Kirke, siger Jette Holm.

Ud af de fire millioner kroner til reparation af skader forårsaget af pladsens ombygning, betaler Folkekirkens forsikringsenhed 1,5 millioner kroner, mens Aalborg Kommune betaler 50.000 kroner.

Det er Folkekirkens forsikringsenhed, der sidste år har indgået forlig med kommunen om deres betaling.

- Vi er sat i verden for at sørge for, at kirken bliver stående. Jeg mener, det er ansvarsforflygtigelse, at kommunen ikke synes, de har en pligt til at hjælpe os, siger menighedsrådsformanden.

Kommer bag på rådmand

Jan Nymark Thaysen (V), der er rådmand for by- og landskabsforvaltningen i Aalborg Kommune, er overrasket over kritikken omkring regningen. 

- Det er jo en sag, der kommer noget bag på os, siger han og forklarer, at kommunen sidste år fik henvendelse fra kirkens forsikringsselskab, der vurderede skaderne til to millioner på daværende tidspunkt, hvor Aalborg Kommune ikke blev pådraget skylden for skaderne, men alligevel valgte at betale 50.000 kroner.

Jan Nymark Thaysen vil gerne i dialog. Foto: Ib William Christensen

-  Det ville være træls for skatteyderne i Aalborg Kommune, hvis vi bare skulle betale for skader uden dokumentation for, at vi hæfter for dem, siger han. Samtidig er Jan Nymark Thaysen overrasket over, at renoveringen beløber sig til fire millioner.

- Vi er forundrede over, at noget, vi fik at vide stod til to millioner, nu står til fire millioner.

- Selvfølgelig vil vi gerne betale for de skader, vi har pådraget, hvis der er dokumentation for det, understreger han.

OM BUDOLFI KIRKE:

Den er ifølge Danske Atlas bygget i 1399. 

I 1899-1900 blev sakristiet mod nord – Gammel Torv - tilføjet ved en stor renovering.

I 1942-1943 tilføjede kgl. bygningsinspektør Einar Packness 14 meter til koret samt kapelbygningen mod syd – Algade.

Spiret er opført i 1779 og har siden da stået som Aalborg bys vartegn.

Kilde: aalborgdomkirke.dk

Vil gerne i dialog

Rådmanden vil gerne vende sagen med Budolfi Kirke for at se, om problemet kan løses.

- Menighedsrådet har ikke henvendt sig til os. Jette Holm måtte jo gerne lige have kontaktet os. Vi ville gerne have haft en dialog om det, siger Jan Nymark Thaysen.

Domkirken er lukket fra på søndag og ind i december. I perioden, hvor kirken er lukket, vil alle kirkens gudstjenester, koncerter og kirkelige handlinger foregå i Klosterkirken.


Redningsarbejde i fjorden - en person er muligvis druknet

I Aalborg er et redningsarbejde i øjeblikket i gang.

En række udrykningskøretøjer er her til morgen hastet til Honnørkajen i Aalborg.

Det skyldes, at der klokken 7.00 kom en melding om en mulig drukneulykke i fjorden, og derfor er beredskabet nu til stede med både en redningshelikopter og en båd for at undersøge den mulige drukneulykke.

Det bekræfter Nordjyllands Beredskab til TV2 Nord.

TV2 Nord arbejder på at få en kommentar fra beredskabet.

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

Arbejde med kystsikring ved turistmagnet går i gang

Enorme mængder sand bliver lagt ud for at kystsikre toppen af Danmark.

I Skagen er arbejdet med at beskytte den udsatte kyststrækning gået i gang.

Både ved Det Grå Fyr og ved Damstederne er man begyndt at sikre området med massive mængder af sand, for at sikre området mod både havet og det vilde vejr, som gør truslen for stormfloder større end hidtil.

- For at ruste os mod kysternes tilbagerykning har vi afsat 1,1 milliarder kroner de kommende år til sandfodring og investeringer i kritiske kystsikringsanlæg på Vestkysten. Det skal opretholde sikkerhedsniveauet for beboerne i de udsatte områder, siger miljøminister Magnus Heunicke (S).

Både Det Grå Fyr og Damstederne ligger på den østlige side af Skagen, men her er havet i gang med at erodere stranden, og der kommer gradvist til at mangle sand flere steder. Derfor bliver der lagt 130.000 kubikmeter sand ud for at stoppe bølgerne.

Udgifterne til projektet i Skagen fordeles 50/50 mellem Staten og Frederikshavn Kommune i fællesaftalen for Skagen. Projektet der er i gang i øjeblikket vil beløbe sig til ca. 7,5 mio. kr.

FAKTA

• Med klimatilpasningsplan 1 afsættes 1.142 milliard kroner til sandfodring (i perioden 2025-2029), som skal beskytte store dele af den jyske vestkyst. Indsatsen finansieres af staten og de lokale kommuner.

• Uden sandfodring vil cirka 10.000 ejendomme med en samlet ejendomsværdi på cirka 13,6 milliarder kroner være truet af erosion og oversvømmelse inden for en 25-årig tidshorisont. 

• Staten har siden 1983 bidraget til beskyttelsen af dele af den jyske vestkyst via fællesaftaler med kommunerne.

• Fra 1954-1995 var der en tilbagerykning af kysten på cirka 160 meter. Tilbagerykningen har været stoppet siden 1995.

• Udover sandfodring ejer staten en række infrastrukturanlæg på den jyske vestkyst, som blandt andet har til formål at beskytte mod havets påvirkning. Disse istandsættes og vedligeholdes løbende.

Kilde: Miljø- og ligestillingsministeriet.


Talitha og hendes skolekammerater på Frederikshavn Gymnasium vil have mere bæredygtige gymnasiefester. Genanvendelige plastikkopper til øl er svaret.

 70 unge fra ungdomsuddannelser rundt omkring i Nordjylland var i dag samlet i Aalborg Kongres- og Kulturcenter til ”Bæredygtighedsmødet 2024”.

Det er afslutningen på et projekt, som Region Nordjylland har sat i søen. 14 grupper har arbejdet med bæredygtighed, og i dag skulle det bedste projekt findes og kåres. Præmien lyder på 10.000 kroner til at føre de bæredygtige ideer ud i livet.


Der bliver kastet ulovlige kanonslag uden for Jonas’ dør hver dag

Foto: TV MIDTVEST

Flere borgere er utrygge over, at unge drenge kaster kanonslag i Thisted Midtby. Nu forsøger én af dem at nå ud til forældrene.

Det er mere reglen end undtagelsen, at der er masser af brag i gaderne, når Jonas Green Broch lufter sin hund om aftenen i centrum af Thisted.

- Det er en flok unge mennesker, som har gjort det til en sport at smide kanonslag i centrum at Thisted, siger Jonas Green Broch.

Han bor i en sidegade til gågaden i Thisted, og de gentagne brag kommer fra voldsomme kanonslag. Og nu har Jonas Green Broch fået nok. 

Derfor har han skrevet et facebookopslag i gruppen 'Stort og småt i Thisted Kommune'.

'Hver aften bliver vores hund skræmt fra vid og sans, og det går ikke kun ud over dyrene, men også på familiers tryghed i deres eget hjem' – skriver han blandt andet i opslaget på Facebook.

- Det er ikke kun sent om aftenen, det sker. Det er også mellem klokken 18 og 22 om aftenen, hvor folk går rundt i midtbyen. Min hun er skræmt i flere timer efter, når det sker, og jeg kan se, at de ældre også bliver skræmt, siger han.

Delt over hundrede gange

Og Jonas Green Broch er tydeligvis ikke alene om sin frustration. 

Hans opslag er på nuværende tidspunkt blevet delt mere end hundrede gange og har fået næsten lige så mange kommentarer. Og andre borgere medgiver, at kanonslag i Thisted midtby er et problem.

- Det er dejligt at høre, at andre er enige, og at jeg ikke bare er blevet en sur gammel mand, siger Jonas Green Broch, der er 37 år.

Han understreger, at han på ingen måde klandrer politiet. Når han ringer til alarmcentralen, sender de en patrulje med det samme. 

Men før politiet er fremme, er de unge jo væk. I stedet håber han, at hans opslag og omtalen i diverse medier, når ud til de unges forældre.

- Der ikke nødvendigvis skidte fyrer. Men jeg håber, forældre derhjemme får en snak med de unge om, hvor farligt det er, og at de holder øje med, hvad deres børn laver. 

- Jeg kan godt være forundret over, at unge drenge på 13 år går rundt i midtbyen omkring klokken 23 mandag-onsdag, siger han.


Årelang ventetid: - Man kan lige så godt sige til folk, at de ikke kan få behandlet deres klage

Foto: Emma Fjordbak / TV2 Nord

Folketingsmedlem Preben Bang Henriksen (V) kritiserer sagsbehandlingstiden i Familieretshuset.

Til trods for at Familieretshuset har ansat flere sagsbehandlere, så tager det stadig 2,5 år at behandle en klage over en værge.

Det er ikke ligefrem rosende ord Familieretshuset har fået med på vejen, når det gælder sagsbehandlingstiden i værgesager i de seneste år. Det er blevet kritiseret af både eksperter og borgere.

Til trods for, at Familieretshuset har ansat flere sagsbehandlere i 2024, så viser det sig nu at sagsbehandlingstiden er lige så lang nu, som den var for seks måneder siden. Det er helt uholdbart mener Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen.

- Det er jo fuldstændig vanvittigt for nu at sige det rent ud. Altså de tider, man opererer med her fra familieretshusets side, det svarer jo til at sige til folk, at der er ingen mulighed for at få jeres sag behandlet, siger retsordføreren.

Gik nær glip af 1,2 millioner kroner

I en række artikler og tv-indslag har TV2 Nord beskrevet hvordan pårørende, der har et familiemedlem, der er underlagt en økonomisk værge bliver behandlet. Værgen for Birthe Okholm glemte at melde en sag til et forsikringsselskab. Det betød at kvinden nær var gået glip af en erstatning på 1,2 millioner kroner.

I løbet af 2024 har Familieretshuset ansat 20 flere medarbejdere til området. Alligevel er sagsbehandlingstiden stadig 2,5 år - det samme som for et halvt år siden. I et skriftligt svar til TV2 Nord beklager familieretshuset situationen.

'Der er ingen tvivl om, at sagsbehandlingstiderne på værgemål er for lange, og vi beklager de gener, det har for de berørte borgere. Vi forstår fuldt ud, at de lange sagsbehandlingstider i nogle af sagerne, er utrolig svært for de borgere, der må vente længe på behandling af deres sag', skriver Maria Wenzel Sørensen, der er kontorchef for værgemål i Familieretshuset.

Flere sager om værger

Familieretshuset har oplevet en stigning på værgemålsområdet, og ifølge kontorchefen er det årsagen til at sagsbehandlingstiden ikke falder. Antallet af sager på værgemålsområdet er de seneste år steget fra 21.620 sager i 2019 til 32.652 sager i 2023.

Den forklaring er Preben Bang Henriksen ikke tilfreds med.

- Jeg kan kun konkludere, at om man så ansætter nok så mange mennesker der, så er jeg bange for, at sagsbehandlingstiden bliver den samme, siger Preben Bang Henriksen.

- Det kan jo ikke passe

Retsordføreren vil nu tage sagen op med justitsminister Peter Hummelgaard. Preben Bang vil have ministeren til at se på, om der er opgave man kan tage fra Familieretshuset for at frigive ressourcer, så sagsbehandlingstiden kan komme i vejret.

- Det kan jo ikke passe, at hver eneste småting skal behandles i familieretshuset. Det hviler så på os her på Christiansborg at få lavet det om, så de ikke skal sidde og behandle alt muligt, siger Preben Bang Henriksen.