Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Oddere fanget på vildtkamera: Dyrebeskyttelse kan spænde ben for limfjordsforbindelse

Natten til mandag fangede naturvejleder Esben Buch en hun-odder med unger på sit vildtkamera. Et kamera, han havde sat op på diget ved Egholm Hage.

Esben Buch viser frem på Egholm dagen efter sin store fangst. 

- Prøv at se her! Her er der spor fra i nat. Hele to nye aftryk faktisk.

Begejstringen er ikke til at tage fejl af. Det er et stort fund, at formentlig to hun-oddere og deres unger bor hvert sit sted på øen. Hannerne strejfer omkring, og binder sig ikke til ét territorie. 

- På landsplan har vi kun omkring 1.000 oddere - heldigvis er de i fremgang specielt her i limfjordsområdet, men det er stadig et dyr, vi skal værne om, forklarer Esben Buch.

Esben Buch har 42 års erfaring som naturvejleder, og han frygter, hvad en eventuel motorvej over øen vil betyde for odderen.

- Jeg synes, det er en meget uintelligent idé. Der findes jo alternativer, der flytter meget mere trafik og skåner naturen, siger han.

Glæde hos borgerbevægelsen

Man vidste allerede, at der er oddere på Egholm. Men med de nye billeder kan det dokumenteres, at odderne har rede i linjeføringen - altså den forventede retning for motorvejen. 

Man kan desuden se, at odderne lever og yngler i området. 

Hør odder-ungerne her, og læg desuden mærke til hun-odderen i toppen af billedet:

Ifølge Louise Faber, der er miljøretsadvokat og formand for Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen, skal regeringen nu forholde sig til to dyrebeskyttelsesdirektiver. 

Det første er EU's beskyttelsesdirektiv om truede dyrearter, bedre kendt som bilag 4-arter. Det er i alt 39 danske dyrearter, som EU har vurderet som særligt sårbare og truede.

Det andet er de danske regler om beskyttelse af Natura 2000-områder. Natura 2000-område nummer 15 - Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal - berører nemlig den vestlige del af Egholm. Men det har alligevel betydning for odderen.

- Bestanden af oddere er ganske lille i Danmark, så når der er fundet to hunner med unger lige udenfor et Natura-2000 område, så kan man ikke undgå at påvirke bestanden inde i Natura-2000 området, forklarer Louise Faber.

Ingen tvivl hos folketingsmedlem

Det nordjyske folketingsmedlem Preben Bang Henriksen (V) fortalte tidligere på året, at regeringen ikke har ændret mening om den tredje limfjordsforbindelse. Ordlyden er den samme i dag, selvom odderen nu er inde i billedet.

Hvilken betydning får odderne for en eventuel motorvejsforbindelse over Egholm?

- Overhovedet ingen. Jeg kan sige med det samme, at om det er knortegåsen, den spidssnudet frø, odderen eller strandtudsen, så kommer de ikke til at ligge i vejen for udviklingen i Nordjylland, siger Preben Bang Henriksen.

Foto: Esben Buch og Henrik Mørch

Selvom dyrebeskyttelsesdirektiver fra EU og Natura 2000-regler ifølge Louise Faber bør være nok til at stoppe motorvejsforbindelsen over Egholm, mener Preben Bang Henriksen godt, at der kan findes en løsning.

- Jeg tror på, at vores minister på området kan finde en dispensationsmulighed, for det her kan ganske enkelt ikke passe, lyder det. 

Faunapassager er ikke nok

I Vejdirektoratets miljøkonsekvensrapport fra 2020 fandt man ét eksempel på oddere på øen og vurderede, at trafikdrab af odderen kunne undgås ved brug af faunapassager - den vurdering giver Esben Buch ikke meget for.

Trafikken er forfærdelig, og jeg tør slet ikke tænke på, hvorden det vil se ud med en stor firesporet motorvej lige her - uagtet hvad man så finder på af passager. Det er stadig trafikken, der er den farligste faktor for odderne i Danmark, forklarer Esben Buch.

Kan oddere og mennesker ikke leve side om side med en motorvej her på Egholm?

- Det tror jeg dårligt. Ikke i min optik, må jeg ærligt indrømme. 

- Bilkøen bliver ikke mindre

Står det til Preben Bang Henriksen bliver der ikke brugt tid på at finde et nyt sted til den tredje limfjordsforbindelse.

- Vi har en hel landsdel, der venter på forbindelsen. Prøv at spørge bilisterne, der dagligt holder i kø ude ved tunnellen, og den kø bliver altså ikke mindre over de næste syv, otte, ni år, der går med at bygge forbindelsen.

Ifølge Louise Faber kan vi dårligt nok lade være med at finde en alternativ rute.

- Det er altså ikke mange arter, der er så strengt beskyttede som netop odderne. Det er 39 såkaldte bilag-4-arter i Danmark, så det er ikke verdens mest umulige opgave at undgå at ødelægge deres levesteder, siger hun.


Havne står med tonstunge problemer - nu arbejdes der på løsning

En nordjysk politiker er gået ind i sagen om de mange skibsvrag, og det har sat gang i Miljøministeriet.

I lystbådehavne flere steder i Nordjylland - ja faktisk flere steder i landet - står man med et problem.

Der er nogen, der dumper deres både, og så er det op til foreninger eller kommuner at betale for at få dem bjerget.

I Egense har sejlklubben brugt 25.000 kroner på at bjerge en båd på 67 ton. Det er foreningen blevet nødt til, for de har ikke kunnet få fat på ejeren.

- Det er gæld og udgifter, der bliver pålagt uskyldige mennesker. Det er ikke rimeligt, at andre mennesker skal udsættes for at skulle rydde op efter en person, sagde Bettina Nielsen, bestyrelsesmedlem i Egens Lystbådehavn til TV2 Nord i oktober.

Lader det ikke gå i glemmebogen

Ifølge Foreningen af Lystbådehavne i Danmark er efterladte både et landsdækkende problem. Foreningen efterlyser et register for lystbåde. Men nu er der nyt til de frustrerede medlemmer i landets lystbådehavne.

Det nordjyske folketingsmedlem, Preben Bang Henriksen (V), har nemlig spurgt miljøministeren, hvis ansvar det er, at bjerge skibene.

Først og fremmest er det skibets ejer, slår ministeren fast.

Men staten kan kræve et skibsvrag fjernet, hvis det vurderes at være til fare for sejlads og fiskeri, eller til fare for kysten, eller hvis det udgør en ekstraordinær fare for havmiljøet. I så fald bliver det fjernet for ejerens regning.

"Jeg anerkender også, at det er en udfordring, når ejeren ikke kan findes og stilles til ansvar, og mit embedsværk er i skrivende stund ved at afsøge en langsigtet og generel løsning på problemet." Svarer miljøminister Magnus Heunicke (S) på spørgsmålet.

Det glæder det nordjyske folketingsmedlem.

- Jeg er tilfreds med, at vi nu har sat fokus på problemet. Bortset herfra må jeg desværre medgive, at ministeren ikke peger på en konkret løsning her og nu. Men klart er det, at jeg med ovennævnte citerede udtalelse har fået sat fokus på området, og selvfølgelig kommer til at følge op på ministeriets arbejde. Sagen skal ikke gå i glemmebogen - heller ikke ministeriets glemmebog, skriver han i en mail til TV2 Nord.


Krøyer-maleri på auktion - kan indbringe millioner

Foto: Bruun Rasmussen

Auktionshuset betegner maleriet som et mesterværk.

Det vil helt sikkert være en populær julegave for en kunstelsker, men du skal have de store sedler frem, hvis du vil sikre dig P.S. Krøyer-maleriet 'Fru Marie Krøyer i Haven paa Skagen', når det kommer på auktion i begyndelsen af december.

Auktionshuset Bruun Rasmussen, som får maleriet fra 1892 under hammeren, forventer, at salgsprisen ender på mellem fire og seks millioner kroner.

Det oplyser auktionshuset i en pressemeddelelse.

- P.S. Krøyer eller Søren, som han blev kaldt, og Marie Krøyer havde et kompliceret forhold, præget af både glædesfyldte perioder, men senere også store udfordringer blandt andet på grund af hans maniske og depressive sind. Værket, som vi udbyder på auktion, repræsenterer en meget lykkelig tid i deres fælles liv, hvor kærligheden og kunsten blomstrede, fortæller Julie Arendse Voss, der er afdelingsleder for ældre kunst hos Bruun Rasmussen.

Optaget af lyset

Bruun Rasmussen betegner 'Fru Marie Krøyer i Haven paa Skagen' som et mesterværk. Ifølge Julie Arendse Voss er det udbudte værk et af Krøyers mest gennemførte impressionistiske værker.

- Det er hans optagethed af lyset og friluftsmaleriet og hans evne til at fange øjeblikket med små hurtige penselstrøg, der gør, at Krøyer ofte er blevet beskrevet som impressionist. Hans mange breve fra hans tid i Paris vidner om, hvor stor betydning den samtidige franske kunst og ikke mindst impressionismen fik for hans udvikling som maler, siger Julie Arendse Voss.

Maleriet sælges på Bruun Rasmussens liveauktion i Lyngby 2. december.

Foto: Bruun Rasmussen

En flot dag med både solskin og sne.

Det bliver endnu en dag i vinterens tegn med snebyger over Nordjylland. Men det bliver også muligt at se solen titte frem, så der er rig mulighed for at nyde den smule sne, der er i de lyse timer.

Solen står op ved 8-tiden og går ned lidt før klokken 16.00.

Temperaturerne ligger lavet og nogle steder i Nordjylland er det minus fem grader her til morgen. Derfor er det en god idé at passe på i trafikken. Vejdirektoratets kort viser også glatte veje i det meste af regionen.

I løbet af dagen vil temperaturen nå lidt over frysepunktet, men der vil fortsat være sne- og tøsnebyger.

Er du interesseret i en mere lokal vejrudsigt? Spørg vores robot Solvej.

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Knivstikkeri: Offer lå og blødte kraftigt, da politiet ankom

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Al ledig politi blev sendt afsted til alarmen om et muligt knivstik i et lejlighedskompleks.

I nat hastede en masse mandskab fra Nordjyllands Politi til Davids Alle midt i Aalborg, da der kom en anmeldelse klokken 01.21 om et muligt knivstikkeri.

- Vi sender alt, hvad vi har derhen, og da vi kommer frem er der en ung mand i 20'erne, som ligger og bløder kraftigt. Der kommer en ambulance frem, som tager ham med, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Thomas Ottesen.

Den unge mand er blevet stukket i underkroppen og på benene, og han er blevet opereret for sine skader og er uden for livsfare.

To mulige gerningsmænd har forladt stedet, og da politiet får en mistanke om, hvor de er i nærområdet, bliver de fanget. En af dem tager chancen og løber, men politiet får fat i ham. Det er også to unge mænd i 20'erne.

- Hvad der er foregået forud for knivstikkeriet ved vi simpelthen ikke endnu. Vi mangler at afhøre alle parterne, forklarer vagtchefen.

Der har for kort tid siden været andre knivstik, som var noget bandeopgør. Er det her også det?

- Vi kan ikke udelukke det, men vi ved det ikke. Lige nu er der mange hypoteser, siger Thomas Ottesen.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

200.000 danskere lever i uvished med sygdommen: I dag fik Jan testet, om han er en af dem

Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Op mod 400.000 danskere lever til daglig med lungesygdommen KOL, men godt halvdelen af dem går rundt med KOL uden at vide det.

En ganske normal arbejdsdag for Jan Rysz foregår normalt mest med hænderne, når han er på arbejde hos Unilite i Hobro som logistikkoordinator, men onsdag har han en opgave, som ligger lidt ud over det sædvanlige.

Det foregår i en bus, der er kørt ind til virksomheden i dagens anledning, og arbejdet skal udføres med lungerne.

I samarbejde med PensionDanmark og Lungeforeningen kan alle medarbejdere hos Unilite nemlig få testet deres lunger i arbejdstiden i forbindelse med den årlige lungedag. Arbejdet består den her onsdag for Jan Rysz derfor også i at puste for fuld kraft i et lille apparat tre gange for at teste, hvor god hans lungefunktion er, og om han skulle gå rundt med en uopdaget lungesygdom.

- Det er selvfølgelig noget interessant. Nu har jeg desværre røget i mange år, så det bliver spændende at se, om det har haft en negativ påvirkning på lungerne, siger Jan Rysz.

Jan Rysz er til lungeeksamen inde i bussen fra PensionDanmark, hvor han om lidt skal have testet sine lungers fulde kraft. Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

En kvart million sygedage hvert år

En af de lungesygdomme, Jan Rysz skal testes for, er KOL, som op mod 400.000 danskere lever med til daglig. Det er bare kun halvdelen af dem, der rent faktisk ved, at de har sygdommen.

- Hvis man har en uopdaget KOL eller ikke får den rigtige behandling, så går man også fra arbejdsmarkedet tidligere, og det er det, vi gerne vil undgå, siger Ann Leistiko, der er direktør i Lungeforeningen.

Sygdommen KOL er skyld i næsten en kvart million sygedage hvert eneste år og resulterer i 3,9 milliarder kroner i tabt produktion på grund af fravær og tidlig død, oplyser PensionDanmark.

- Nogle undersøgelser, vi har fået lavet, viser, at det er over 17.000 arbejdspladser, som kan fastholdes på arbejdsmarkedet om året, hvis man får en tidlig KOL-diagnose, og det vil vi gerne være med til at kæmpe for, siger Ann Leistiko.

Se hele indslaget her.

Hold øje med de her symptomer

For nylig bliver der pustet nyt liv i håbet om at fange flere, der lever med uopdaget KOL. I den nye sundhedsreform blev det vedtaget, at man vil lave kronikkerpakker, hvor KOL-området er det første, der skal gribes fat i.

- Allerede fra 2027 har vi en forventning om, at der kommer nogle mere sammenhængende forløb, hvis man har diagnosen KOL. Bare det fokus, der kommer på KOL-området, tror vi, kan være med til at fokusere mere på symptomerne, siger Ann Leistiko og fortsætter:

- De symptomer, man skal reagere på, er, hvis man har: vedvarende hoste, hvæsende vejrtrækning, svært ved at få vejret, når man går op ad trapper eller hvis man har mange infektioner i lungerne så som lungebetændelse, forklarer direktøren for Lungeforeningen.

Normal lungefunktion

Inde i bussen hos Unilite er det imidlertid blevet tid til skæbnens pust for Jan Rysz, der snart får svar på, om flere års rygning har påvirket hans lunger, og om han er en af dem, der lever med uopdaget KOL.

Testen viser dog ingen umiddelbare tegn på KOL, men han får også at vide, at det ikke kan garanteres, at han ikke udvikler det i fremtiden – særligt ikke, hvis han fortsætter med at ryge.

Lungefunktionen er dog helt normalt.

- Det var rart at få konstateret, men derfor er det selvfølgelig stadig anbefalingsværdigt at holde op med at ryge, det er jeg klar over, siger Jan Rysz.