Det er en grundlæggende rettighed, og den er langt fra ny, men ifølge lektor i børneret Anne Mørk bliver den stadig ikke overholdt.

Retten til at blive hørt.

Børn skal høres, hvis en kommune modtager en underretning om, at de bliver vanrøgtet. Men kommuner undlader stadig ofte at tale med børnene, viser Ankestyrelsens praksisundersøgelser.

- Det er almindeligt kendt ud fra de undersøgelser, vi kan se fra praksis, at børn og unge ikke er blevet hørt i tilstrækkelig grad efter det, som følger af lovgivningen. Det har været meget tydeligt i lovgivningen, hvornår børn skal inddrages og høres, og det kan vi se, at de ikke er blevet, forklarer Anne Mørk, der er lektor i børneret ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet.

En uhørt genganger

I dokumentaren "Ingen Kære Kommune", der netop er blevet sendt på TV2, fortæller Michelle Røge om sin barndom med stofmisbrugende og voldelige forældre i Hirtshals i 00’erne.

Hirtshals Kommune og siden Hjørring Kommune fik en lang række underretninger om, hvad der foregik i hjemmet. Men de fjernede ikke Michelle Røge og hendes søster, og kommunen talte aldrig med pigerne selv, selvom det også dengang var lovpligtigt.

I 2011 rystede Brønderslevsagen hele landet. To forældre med 10 sammenbragte børn blev dømt for mishandling, vanrøgt af børnene og i farens sag også voldtægt. Brønderslev Kommune blev kritiseret for at svigte børnene ved at være for langsomme til at gribe ind.

Sagen førte til, at Folketinget vedtog ”overgrebspakken” i 2013, der medførte en række ændringer i lovgivningen. Nu skal kommuner reagere på en underretning om børn indenfor 24 timer. Kommunerne har nu også pligt til at revurdere indsatsen, når der kommer nye underretninger.

- Man har i forhold til underretningsproblematikken rent faktisk gjort noget for at sikre, at man får handlet på de underretninger, der kommer ind, og at der bliver handlet hurtigt, siger Anne Mørk.

Kan de voksne høre mig?

Når børn som Michelle Røge stadig ikke bliver hørt i dag, så kan det skyldes, at sagsbehandlerne er for pressede, lyder det fra socialrådgivernes forkvinde. Der er nemlig ikke noget loft over, hvor mange sager en socialrådgiver må sidde med. Socialrådgiverforeningen anbefaler, at sagsbehandlerne maksimalt har 20-30 sager, men ifølge forkvinden er der sagsbehandlere, der har 45 sager på skrivebordet.

- Hvis du sidder med alt for mange sager, så når du ikke at tage ud til den børnesamtale. Du når ikke at ringe tilbage, når barnet ringer. Det er nogle ting, vi egentligt godt ved er virkeligt vigtige for barnet, siger Signe Færch, der er forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening.

Tidligere var der helt faste rammer for, hvornår børn skulle høres. Med indførslen af Barnets lov i januar 2024 blev det lavet om til, at børn skal høres løbende. Det skal ikke længere ske på faste tidspunkter, og det foruroliger Anne Mørk.

- Jeg kan godt være bekymret for, at det kan være svært at måle på, om de så rent faktisk bliver hørt i tilstrækkelig grad, siger Anne Mørk.

Keramik, perler og maling. Kreativiteten kan for alvor slippes løs på den krea-café, der for nyligt er åbnet i Rebild.

Caféen er målrettet unge mellem 13-25 år, der hver onsdag kan komme og fordybe sig. Her er der rig mulighed for at blive del af et fællesskab med andre unge, der måske også er ensomme.

- Interessen har været overraskende stor blandt de unge, og det er virkelig dejligt at se, at mange af dem, der ellers ville bruge tiden alene hjemme på værelserne, nu kommer ud og vil være en del af vores fællesskab, siger June Lyngholm Veiss, der er Kreahelt.

En forrygende start

Krea-caféen slog dørene op i begyndelsen af januar og har de seneste to onsdage budt unge indenfor.

- Flere af de unge kommer alene, og det er helt tydeligt, at det kræver lidt ekstra overvindelse at komme herned, men fordi alle fordyber sig i noget kreativt, glemmer de hurtigt, at de er her alene og falder i snak med nogle af de andre omkring bordet. Det er jo lige præcis dét, der er intentionen med krea-caféen, fortæller June Lyngholm Veiss.

Og Kreaheltene oplever allerede en overvældende interesse.

- Vi ser især et stort behov for sociale aktiviteter for børn og unge, der ikke har fundet deres plads i almindelige fællesskaber såsom idrætsforeninger mv. Det glæder os derfor rigtig meget, at den nye krea-café er blevet taget så godt imod, siger Christina Dige Rejkjær, der er Centerleder ved Frivilligcenter Rebild.

Særligt fokus på ensomme unge

Ensomme unge er et stort problem i dagens Danmark, og er derfor på Frivilligcenter Rebilds agenda.

Med projektet "Fællesskaber(e) - sammen om nye veje" vil centeret over en treårig periode hjælpe børn og unge ud af ensomhed og mistrivsel samt hjælpe dem ind i frivillige fællesskaber.

Den nye krea-café er en del af projektet, og alle er velkomne hver onsdag fra 19-21.

Man behøver ikke have erfaring med at være kreativ for at kunne komme i caféen.

Kommer du til skade under en skitur i Alperne, foregår transporten hjem til Danmark ofte i Falcks ambulancefly, populært kaldet 'knogleekspressen', som flyver fra Aalborg.

Og det er læge Palle Neumann garvet i. Han har de seneste 17 år fløjet ambulanceflyvning, og selvom han egentlig er pensioneret fra tilværelsen som læge på landjorden, er han slet ikke færdig i luften.

- Jeg flyver et par gange om måneden, måske fem, og det bliver jeg ved med et års tid endnu - i hvert fald, siger Palle Neumann.

For selvom han har sagt farvel til timerne på sygehusgangene, er han ikke klar til at tage afsked med 'knogleekspressen'.

Højsæson nærmer sig

30 ambulanceflyvninger fra Aalborg til Alperne er planlagt i årets skisæson, og godt og vel 500 patienter må tage turen hjem i ambulanceflyet.

Langt størstedelen af patienterne ombord på ambulanceflyet er patienter med knæ- og andre benskader. 

- Jeg føler bare, at jeg er en snebold, der ruller, og skiene vil bare ikke klikke af, siger Linda Christensen fra Roskilde, der i stedet for at følges med familien hjem måtte ombord på 'knogleekspressen'.

- Det er et lidt taknemmeligt job, fordi der er mange, der siger 'endelig er vi på vej hjem', siger Palle Neumann.

Frem mod vinterferien bliver flyafgangene hyppigere, da de mange skiferier ofte resulterer i en skade eller to.

- Der er mange gode flyvninger tilbage i mig, hvis jeg selv skal sige det, siger Palle Neumann.

- Jeg kan ikke se, hvorfor det skulle være en god idé. Jeg synes, det er voldsomt og så skævt.

Sådan lød det for knap et år siden fra Michael Munk Olesen, der er talsmand for en større gruppe borgere i Vestbjerg.

Borgerne var oppe på barrikaderne fordi, Aalborg Kommune ville bygge et plejehjem på Vindfløjen i Vestbjerg i et område, hvor størstedelen af byens drikkevand bliver indvundet.

Hvert år indvinder Vestbjerg Vandværk 120.000 kubikmeter vand fra boringerne ved det indtil videre ubebyggede areal, der er udlagt som et såkaldt boringsnært beskyttelsesområde. Det svarer til 80 procent af byens forbrug.

Men nu lægges der op til at droppe planerne om et plejecenter med 50 boliger.

Politisk slagsmål

Sagen skabte et politisk slagsmål i Aalborg Kommune, fordi den ansvarlige rådmand, Jan Nymark Thaysen Rose (V) ikke agtede at stemme for forslaget.

Et snævert politisk flertal lagde op til at stemme forslaget igennem alligevel, men byrådet sendte sagen tilbage til By og Landskabsforvaltningen, der altså nu indstikller til byrådet, at projektet skal droppes.

'Med udgangspunkt i byrådets beslutning indstiller By og Land, at planforslagene bortfalder, da arealafgrænsningen i lokalplanen ligger i et BNBO-område (Boringsnært beskyttelsesområde), hvor det er besluttet, at der ikke kan ske udvikling,' lyder det fra By og Land i indstillingen.

Musikken dunker, lårene brænder og de 20 kroppe hopper i takt på de opstillede trampoliner.

Sådan ser den for tiden meget populære sport jumping fitness ud. Og i Gug er det så stort et hit, at den lokale gymnastikforening har skullet oprette et ekstra hold i år.

- Det er en mega sjov måde at få god motion på, siger en af de hoppende kvinder til dagens træning, Pernille Lindhardt Steiness. Hendes nytårsforsæt er ironisk nok at løbe mere, for det med at hoppe på trampolin har hun fuldstændig styr på.

- Jeg har gjort det i to sæsoner, så jeg har været her i noget tid efterhånden, lyder det.

Smil og sved

Men de øvrige på holdet er højst sandsynligt lidt mindre erfarne. I hvert fald mærker formand for Gug Gymnastikforening, Simone Rafn, en stor interesse for sporten fra nytilkomne medlemmer.

- Vi har været nødt til at købe nye trampoliner og oprette et ekstra hold for at imødekomme efterspørgslen, siger hun og fortsætter:

- Vi oplever positiv stemning omkring det, fordi det er også noget nyt, og det er ikke noget, folk har prøvet før. Og fordi det er så hårdt, så får man virkelig også smil på læberne og sved på panden.

Hop med en ven

Helt ny er motionsformen dog ikke i Gug - her har de kørt med jumping fitness i 10 år - og de oplever år efter år, at der bliver udsolgt på holdet med opstart i januar.

- Det kender vi vel allesammen, den her januar, og man skal i gang efter en god december og vil ud og røre sig, forklarer Simone Rafn.

Og hvis du også skulle have lyst til at ryste kadaveret og udløse lidt endorfiner i hjernen i denne mørke tid, så har formanden et råd:

- Dyrk foreningslivet, så du gør det sammen med nogen. Det der med at grine hinanden det kan virkelig noget, slutter Simone Rafn.