Efter lang nedlukning: Nu er ikonisk spillested reddet

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Sidste år tvang en støjklage Café 1000Fryd til at lukke. Men nu kan stedet se fremad med ro i maven. Finansieringen af ombygningen er nemlig kommet i hus.

Siden november sidste år har det ikoniske Café 1000Fryd været noget mere stille end normalt. En støjklage betød nemlig, at stedet var nødt til at lukke ned. Det stod hurtigt klart, at det ville kræve en større ombygning at få lov til at køre videre, og at regningen for det projekt lå hos 1000Fryd.

Så i mere end et år har de kæmpet for at skrabe pengene i hus - og nu er det lykkes.

- Det giver utrolig meget ro i maven, at vi har samlet pengene ind. Nu kan vi fokusere alle kræfter på at blive færdige med ombygningen og komme op at køre igen, siger bestyrer Troels Højgaard Sørensen.

Og hvis alt går efter planen, så er den første koncert i den nye sal allerede til februar. 1000Fryd gik nemlig i gang med ombygningen allerede i efteråret - altså inden det var sikkert, hvor pengene præcist skulle komme fra.

- Det var en stor risiko, vi tog, og lidt et kamikazeprojekt, at gå i gang før pengene egentlig var der. Men vi følte, vi var nødt til at handle hurtigt, hvis ikke stedet skulle risikere at smuldre, siger Troels Højgaard Sørensen.

Café 1000Fryd er ekstremt afhængige af frivillige kræfter og frygten var, at mange af de kræfter kunne forsvinde, hvis spillestedet lå dødt for længe, forklarer bestyren.

- Hvis vi ventede med at gå i gang med ombygningen, til pengene var der, kunne mange af de mennesker, som får det her sted til at fungere, være rykket videre til andre ting, og så ville det blive svært at få stedet op at køre igen, selv med de fysiske rammer på plads.

Kæmpe opbakning

Det har krævet hårdt arbejde, de rigtige kompetencer og en stor portion velvilje at skrabe de mere end to millioner sammen, som ombygningen koster.

En stor del af pengene kommer fra salg af merchandise, private donationer og overskud fra støttearrangementer og koncerter, hvor bands og steder har bidraget til indsamlingen. For Troels Højgaard Sørensen, siger det rigtig meget om stedets betydning.

- Der er så mange mennesker, der har sørget for, at vi nu er i mål. Så mange, som har hjulpet. Og det viser virkelig, den kærlighed, der er til det her sted. Både i Aalborg, men også i hele Nordjylland og Danmark, siger Troels Højgaard Sørensen, som hele vejen igennem har været overbevist om, at det nok skulle lykkes at finde midlerne til at redde 1000Fryd. Spørgsmålet for ham var mere, hvornår det ville ske.

- Jeg har aldrig tvivlet på, at den her dag ville komme. Men om det kom til at tage et, to eller tre år, det har jeg ikke anet. Så at det er gået så hurtigt, det er helt fantastisk.

Burde ligge i Berlin

Siden lukningen i november sidste år, har en del af 1000Fryd ligget i en form for dvale. Der har stadig været mennesker, men det har på ingen måde været den kreative legeplads for voksne, som stedet ellers er kendt som. Og for Troels Højgaard Sørensen, der som den eneste arbejde fuld tid på stedet, har det været hårdt at bevidne.

Derfor glæder han sig også vildt til, at spillestedet kan åbne igen og udfylde den rolle i Aalborgs kulturliv, som han mener, det gør.

- Jeg plejer jo lidt at sige, at 1000Fryd er det sted, der gør Aalborg til en større by, end den er. Det burde ligge inde midt i Berlin, men det ligger her i bette Aalborg, og det er ulig noget andet. Der er så meget, der udspringer herfra, og jeg kan ikke forestille mig byen uden.


Haidi er på fuld tid, men arbejder kun fire dage om ugen

Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Forsøgsordning med firedages arbejdsuge er netop blevet vedtaget som et permanent tilbud.

Haidi Grønning Larsen har været socialrådgiver i Jobcenteret hos Vesthimmerlands Kommune siden 2018. Det seneste år har dog været anderledes, for som en del af et nyt forsøg har hun arbejdet fire dage om ugen i stedet for fem.

- Jeg gik ind i det med en tanke om, at det ville give mig en fleksibilitet både i forhold til privatlivet, men også arbejdsmæssigt, fortæller hun.

Forsøget har været i gang, siden politikerne i Vesthimmerlands Kommune i november 2023 besluttede, at kommunens administrative medarbejdere skulle have muligheden for at afvikle deres 37-timers arbejdsuge i løbet af fire dage.

En attraktiv arbejdsplads

I tre afdelinger har over 20 procent af medarbejderne valgt løsningen med en firedages arbejdsuge, som nu er blevet et permanent tilbud efter en byrådsbeslutning i december.

- Vi vil gerne sende et signal om, at vi er en moderne arbejdsplads, og at vi også prøver at lytte til med vores medarbejderes behov for at have fleksibilitet, siger kommunaldirektør Henrik Kruuse.

- Det er fantastisk at have tre dages weekend. Jeg har en fredag formiddag, hvor jeg kan ordne nogle af alle de ting, jeg normalt skulle gøre efter arbejde eller skulle tage fri til, siger Haidi Grønning Larsen.

Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Ifølge kommunaldirektøren er det ikke kun medarbejderne, der drager fordel af den større fleksibilitet. Det nye tilbud gør også Vesthimmerlands Kommune til en mere attraktiv arbejdsplads.

- Hvis man så skal skille sig lidt ud, så handler det jo også om, at man tilbyder nogle rammer, der kan være anderledes. Lige nu er vi nogle af de første, der tilbyder det her, siger Henrik Kruuse, som mener, at tiltaget kan gøre det nemmere for kommunen at tiltrække arbejdskraft.

Haidi Grønning Larsen arbejder fra 7.30 til 17.00 fire dage om ugen, og det bliver hun ved med.

- Det var jo mega fedt at kunne gå på juleferie med beskeden om, at nu er det vedtaget, at når jeg mødte ind igen, så havde jeg stadig min firedages arbejdsuge, siger hun.


Nyt lovforslag efter TV2 Nord-dækning: - Det er marineret i bureaukrati

Foto: Emma Fjordbak / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Gennem en længere periode har TV2 Nord dækket problemerne med lange sagsbehandlingstider hos Familieretshuset.

Det skal være slut med årelange sagsbehandlingstider, når værger vil have udbetalt penge til at betale for udgifter for deres værgemål.

Derfor har justitsminister Peter Hummelgaard (S) onsdag under et samråd i Folketinget annonceret, at der er et nyt lovforslag på vej.

- Sagsbehandlingstiderne skal være så korte som overhovedet muligt, lød det blandt andet under samrådet.

I sin enkelhed går lovforslaget ud på at give mere frihed til værgerne, mens Familieretshuset skal have en mindre arbejdsbyrde. De nærmere detaljer i lovforslaget mangler stadig, men er i disse uger ved at blive udarbejdet.

Det er marineret i bureaukrati

Preben Bang Henriksen, retsordfører, Venstre

Lange ventetider

Meldingen kommer, efter at TV2 Nord gennem en lang periode har afdækket udfordringer hos nordjyske værger. Det gælder blandt andet, når de har ansøgt Familieretshuset om at få udbetalt penge fra værgemålets egne konti til diverse udgifter.

Birthe Lauritzen fra Kongerslev fik eksempelvis besked på, at hun kunne vente i tre-fire år, før hun kunne få udbetalt sin fætters penge, som skulle gå til julegaver.

- Jeg synes, det er fuldstændig uacceptabelt, fordi det er jo ikke til at operere i som værge. De viser mig slet ingen tillid, selvom jeg tidligere har købt gaver for Jørgen på nøjagtig samme måde, sagde Birthe Lauritzen i december.

På samme måde ventede Kim Poulsen samt hans søster og værge i ni måneder, før de kunne få penge udbetalt til en ny cykel til Kim.

Historier som disse har blandt andet været medvirkende til, at der er kommet politisk fokus på de lange ventetider. Og det nye lovforslag, der stadig er under udarbejdelse, er blandt andet et resultat af historierne.

- Der var ikke kommet det her fokus, hvis ikke medierne havde taget fat i det her, hvor der har været skrækkelige sager. Ikke mindst hos TV2 Nord, men nu bærer det frugt, siger Venstres nordjysk valgte retsordfører, Preben Bang Henriksen.

Se indslaget om samrådet herunder:

Ekstra penge har ikke hjulpet

Retsordføreren fra Venstre har længe været kritisk overfor Familieretshuset. Derfor deltog han også i onsdagens samråd.

- Det er marineret i bureaukrati, lød det blandt andet undervejs.

Han ser med glæde frem til lovforslaget, hvor værgerne er udset til at få mere frihed, mens der bliver færre arbejdsopgaver hos Familieretshuset.

- Det er en ændring, som betyder, at langt færre ting skal afgøres af Familieretshuset, og langt flere ting kan afgøres af værgerne. Dermed bliver sagsbehandlingstiderne langt lavere, siger han til TV2 Nord efter samrådet.

I 2024 blev der tilført 13 millioner kroner til Familieretshuset for at reducere de lange sagsbehandlingstider. Men i stedet blev ventetiderne endnu længere.

- Det bliver stadig ved med at være noget bureaukratisk morads, så det har ikke været vejen frem. Derfor er vi nødt til at forenkle lovgivningen, og det gør vi nu.

Lovforslaget ventes at blive endeligt præsenteret og behandlet i Folketinget til marts, og hvis det bliver vedtaget, er forventningen at lovændringen træder i kraft 1. juli 2025.

TV2 Nords langvarige dækning af værge-området har betydet, at journalisterne bag vandt Maren Prisen i 2024. Det er en nordjysk journalistpris, som hvert år uddeles til et journalistisk produkt.


Grønlændere ryster på hovedet af Trumps planer: - Hvad vil han deroppe?

Foto: Vibe Rosenkrantz Aagaard / TV2 Nord

Elias Kleist er rolig trods Donald Trumps udmeldinger om Grønland.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I Det Grønlandske Hus i Aalborg frygter de ikke en amerikansk overtagelse.

USA's kommende præsident, Donald Trump, sagde tirsdag på et pressemøde, at han ikke vil udelukke at bruge militær eller økonomisk magt til at sikre sig kontrollen med Grønland.

Den udtalelse har brugerne af Det Grønlandske Hus i Aalborg kun hovedrysten tilovers for.

- Hvad vil han deroppe?, spørger Peter Heilmann, da snakken over en kop kaffe falder på Donald Trumps interesse for Grønland.

- Han kan ikke købe Grønland. Grønland er ikke til salg, synes jeg, siger Stephen Eriksen.

'Det kommer ikke til at ske'

Den holdning deler de fleste af de grønlændere, der onsdag besøgte Det Grønlandske Hus.

De forstår dog godt, hvorfor den kommende præsident viser interesse for verdens største ø, som har et areal på over to millioner kvadratkilometer.

- Det er et strategisk godt placeret område, og så er der masser af mineraler. Han er forretningsmand, så det er den måde, han tænker. Han tænker ikke på dem, der bor der, siger Elias Kleist.

Donald Trumps udmelding om, at han ikke vil udelukke at bruge militær eller økonomisk magt til at sikre sig kontrollen over Grønland, tager de med ophøjet ro i Det Grønlandske Hus.

- Det sker aldrig, at et NATO-medlem bliver overtaget af et andet land. Det kommer ikke til at ske, så jeg er ikke så bekymret, siger Elias Kleist.


Risikerer oversvømmelser: Politiet kommer med nyt om omfattende pumpearbejde

Foto: Annette Bjerregaard Andersen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

En del af det vand, der pumpes væk fra Elling Å, kan ende på nærliggende marker.

Det er vanskeligt for beredskabet at få pumpet det overskydende vand væk fra Elling Å, og derfor risikerer marker i området at blive oversvømmet.

Sådan lyder det i en orientering fra Nordjyllands Politi til lodsejere i området.

- Der foreligger en risiko for, at lodsejere på den nordøstlige side af hovedvejen - Skagensvej - kan blive berørt af pumpearbejdet, og at noget af vandet ender på markerne. Beredskabet gør alt, hvad de kan, for at mest muligt vand bliver ledt til havet, men der er tale om betragtelige mængder vand, så det er en vanskelig opgave, siger vagtchef Mogens Hougesen fra Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Vej spærret

Nordjyllands Beredskab har siden natten til tirsdag arbejdet uafbrudt med at pumpe vand væk fra åen. Vandstanden i Elling Å ved broen på Skagensvej har været faretruende høj, og der er pumpet omkring 45.000 liter vand væk i minuttet.

Skagensvej har været spærret, siden pumpearbejdet begyndte, og vejen åbnes tidligst torsdag.

- Som vi tidligere har meldt ud, så forventer vi at måtte opretholde spærringen af hovedvejen indtil engang ud på torsdagen. Sammen med beredskabet vurderer vi løbende situationen og muligheden for at genåbne, men indtil videre er trafikken altså fortsat ledt ud på omkørslen mellem krydset Skagensvej/Vendsysselvej til krydset Skagensvej/Tuenvej, siger Mogens Hougesen.

Hvis man som lodsejer har spørgsmål til arbejdet, eller ønsker at vide, om ens matrikel kan være involveret, kan man kontakte Nordjyllands Politi på telefon 114.


Mens butikstyverier stiger, falder antal indbrud til rekordlavt niveau

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Sammenlignet med sidste år er antallet af indbrud i Nordjylland i julen næsten halveret.

Når nordjyderne har sat nøglen i døren, efter de er kommet hjem fra juleferie og juleaften hos mormor, er der færre, der har fået sig en grim overraskelse end tidligere.

Antallet af juleindbrud i Nordjylland er nemlig faldet til et rekordlavt niveau. Det viser tal fra Rigspolitiet.

Hvor der sidste år i perioden 14. december til 6. januar blev begået 79 indbrud i nordjyske villaer, lejligheder og landejendomme, blev der i år i samme periode kun begået 42 indbrud.

Og det vækker glæde hos Niels Kronborg, der er vicepolitiinspektør hos Nordjyllands Politi.

- Vi glæder os over, at udviklingen går den vej, og vi har set et næsten rekordlavt antal indbrud i juleperioden, siger han.

Og det er der en række årsager til, ifølge vicepolitiinspektøren

- Den ene er selvfølgelig, at borgerne er blevet bedre til at sirke sig, men derudover har vi en operativ enhed, der gør en stor indsats for at identificere de rigtige kriminelle - altså dem, der laver mange indbrud - og få dem standset, siger han.

Politiet: Sådan sikrer du dig mod indbrud

  • Bliv nabohjælper

  • Tænd lys udenfor – og klip hækken

  • Gør døre og vinduer svære at bryde op

  • Undgå tyvekoster – brug sikre betalingsformer

  • Ring 114 ved mistanke om indbrud

    Kilde: Nordjyllands Politi

Men derudover er der også tale om en samfundstendens, at der er færre indbrud nu end for år tilbage. Antallet af juleindbrud var nemlig i forvejen på et lavt niveau, men er altså faldet yderligere.

Butikstyverier frister - indbrud er for alvorlige

At der er tale om en nedadgående samfundstendens, når det kommer til juleindbrud, kan måske stå i skarp kontrast til udviklingen, når det kommer til danskernes forhold til butikstyverier.

Ifølge Nordjyllands Politi har der i Nordjylland i 2024 været 2014 anmeldelser om tyveri i løbet af året - og det er uden de seneste tal for december.

Det svarer til 3,8 anmeldelser per 1000 indbygger. For et årti siden var der blot 1534 anmeldelser.

- Det er trods alt to forskellige ting, men jeg tror, langt de fleste borgere i landet er klar over, at indbrud er en alvorlig forbrydelse. Butikstyveri er også kriminalitet, men man takserer det måske knap så slemt som at begå et indbrud, siger Niels Kronborg og fortsætter:

- Dem der begår indbrud er mere hardcore kriminelle, men blandt dem, der begår butikstyveri, er der også sårbare borgere, som af forskellige årsager begår butikstyverier, som også er lettere at begå end et indbrud. De to sagsområder er svære at sammenligne, men det er måske lettere og mere risikofrit at begå et butikstyveri, end de konsekvenser der er ved at begåe et indbrud, lyder buddet fra videpolitiinspektøren.

Folketinget behandler lige nu et forslag fra regeringen, der fra 1. februar vil fordoble bødestraffen for butikstyverier, så man mindst slipper med en bøde på 1000 kroner, første gang man begår butikstyveri.