Kort Nyt

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Kulturmødet får millioner til nyt projekt

Når Danmark 1. juli overtager EU-formandskabet, får Kulturmødet på Mors en helt afgørende rolle.

De skal nemlig stå i spidsen for et landsdækkende kulturprogram, der skal være en 'fejring af Europas kulturelle mangfoldighed.'

Det skriver Kulturmødet i et opslag på deres Facebook-side.

Derfor får Kulturmødet 2,5 millioner kroner til at udvikle et kulturprogram, der skal understøtte det danske EU-formandskab.

'Det skal ikke kun være en fejring af Europas kulturelle mangfoldighed, men også være en platform for samtale, handling og fællesskab. Danmark skal som EU-formandsland vise, hvordan kunst og kultur kan være en drivkraft for en fælles europæisk fremtid. I en urolig tid er der brug for håb og fællesskab. Og det er præcis det kunsten og kulturen mestrer,' skriver Kulturmødet i deres opslag.

Det er syvende gang, at Danmark overtager EU-formandsskabet.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Folketingspolitiker offer for hackerangreb

Den nordjysk valgte folketingspolitiker Per Larsen (K), der også er sundhedsordfører for sit parti, melder sig nu i koret af mennesker, der er blevet offer for hackerangrebet på Alles Lægehus.

Sagen er bare den, at han ikke er - og aldrig har været - patient hos det hackede lægehus.

- Jeg har ikke haft noget med dem at gøre, som jeg kan mindes overhovedet. Hvor har de mine data fra? Det, synes jeg, er kritisabelt, tordner han.

Vigtigste grunde til at folks personoplysninger er registreret i alles Lægehus' systemer

  • ' Du er, eller har tidligere været, patient i en af vores klinikker.'

  • ' En læge eller andet sundhedsfagligt personale, som er ansat hos os, har behandlet dig, f.eks. i forbindelse med COVID-19-test, vaccinationer eller lignende.'

  • ' Du har modtaget enkeltstående lægehjælp, f.eks. i forbindelse med en ferie.'

  • ' Du har kontaktet en af vores klinikker med sundhedsfaglige spørgsmål.'

  • ' Du har tidligere været patient til en klinik, som nu er overgået til alles Lægehus gennem ændringer i ejerskab.'

Kilde: Brev til berørte fra alles Lægehus

Alles Lægehus har godtgjort, at alle, der på en eller anden måde har været i berøring med lægehuset har oplysninger registreret i lægehusets system. Herunder borgere, der er blevet vaccienret i et vaccinationscenter af personale fra lægehuset.

Og det kan Per Larsen ikke udelukke, at han er blevet. Han accepterer dog ikke, at de på den konto gemmer hans oplysninger i Alles Lægehus' systemer.

- Fordi de har vaccineret en i et testcenter eller et vaccinationscenter, synes jeg jo ikke, det burde give dem adgang til at gemme de sundhedsdata, som de kommer i besiddelse af. Der kunne være noget, der måske skulle strammes op på, lyder det fra sundhedsordføreren.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Vej fortsat spærret på grund af vandmængder

Konsekvenserne af det voldsomme vejr de seneste dage kan stadig mærkes.

Vand på et stykke af Skagensvej mellem Elling og Frederikshavn på rute 40 betyder, at strækningen fortsat er spærret.

Ifølge Vejdirektoratets Trafikkort forventes vejen tidligst genåbnet torsdag klokken 12.

Opdateres...

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

51-årig mand på anklagebænken for at mishandle ekskæreste

En 51-årig mand indtager anklagebænken ved Retten i Hjørring senere torsdag, når han står tiltalt for at have mishandlet sin ekskæreste i en periode på fire et halvt år.

Flere af detaljerne i anklageskriftet er så voldsomme, at TV2 Nord har valgt ikke at gengive dem.

Kvinden blev i en periode fra 29. december 2018 til 26. juli 2023 på en adresse i Frederikshavn og flere adresser i Strandby udsat for daglige tæsk. Hun blev blandt andet tildelt knytnæveslag, lussinger og spark på kroppen.

Foromtale af retssag

Denne artikel er en foromtale af en retssag. Det betyder, at artiklen er skrevet ud fra retssagens anklageskrift.

Den eller de tiltalte, der er nævnt i artiklen, er ikke dømt. Hvis man er tiltalt i en retssag, så har anklagemyndigheden vurderet den sag, politiet har arbejdet på og besluttet at rejse tiltale i retten.

Midt i 2020 blev hun også skubbet ned ad en trappe. Hun blev derefter skubbet ned i en kantsten og fik på den måde en hjernerystelse.

Den 51-årige er også tiltalt for i april 2023 at have bidt næsetippen af kvinden.

Derudover er han også tiltalt efter våbenloven og loven om euforiserende stoffer. Det vides ikke på forhånd, hvordan den 51-årige stiller sig i forhold til tiltalerne.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Uheld spærrer motorvej

Motorvej E45 er sent onsdag aften spærret i sydgående retning mellem frakørsel 37 Handest og frakørsel 38 Purhus, fordi der er sket et uheld.

Det skriver Vejdirektoratet på X.

- Politi og redning er på stedet. Vejen forventes genåbnet sidst på aftenen, lød det klokken 22.10.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Konkurslisten er landet - Nordjylland skiller sig markant ud

347 nordjyske anpartsselskaber måtte dreje nøglen om i 2024.

Det skriver Creditsafe i en pressemeddelelse.

Selvom tallet kan lyde højt, er Region Nordjyllands konkurstal det laveste af alle de danske regioner.

Oveni det er antallet af konkurser i den nordligste region endda faldet med hele 11 procent i forhold til 2023.

Foto: Creditsafe

På landsplan gik 5692 anparts- eller aktieselskaber konkurs sidste år.

Konkurserne ramte særligt hårdt i visse brancher - blandt andet bygge- og anlægsbranchen og kultur- og undervisningsbranchen.