Nordjyske Jens så opsendelsen med Andreas Mogensen: - Det føltes som om, hele bygningen rystede
Foto: Joel Kowsky/AFP/Ritzau Scanpix
Jens Frederik Dalsgaard Nielsen er civilingeniør og lektor ved blandt andet Aalborg Universitet Space Center. Og så fik han lørdag lov at overvære opsendelsen af Andreas Mogensen.
Det siges, at misundelse er en grim, grim ting.
Men der må være en del danskere, der er misundelige på nordjyske Jens Frederik Dalsgaard Nielsen, der er civilingeniør og og har været med til at starte det satellit-program, der har sat Aalborg Universitet på verdenskortet, når det kommer til at producere små satellitter.
For han fik i dag lov til at overvære opsendelsen af den danske astronaut Andreas Mogensen, der i dag har taget hul på et seks måneders langt ophold på Den Internationale Rumstation, ISS.
Han var personligt inviteret af forskningsministeren Christina Egelund (M).
Historisk opsendelse
- Vi var på taget af en bygning 200 meter derfra. Ti sekunder før opsendelsen begyndte hårene på armene at rejse sig. Vi talte ned, og da vi kom til nul startede raketten, og den fløj. Femten sekunder efter kom lyden, og så begyndte larmen. Det var noget vi ikke havde regnet med, det føltes som om, hele bygningen rystede, fortæller han på en telefon fra Florida.
Det er ikke første gang lektoren ser en opsendelse. Men det er første gang, at han ser så stor en raket blive sendt op som den Falcon 9-raket, som kommer fra SpaceX, der skal bringe Andreas Mogensen til ISS.
- Det var en meget, meget stor oplevelse, siger Jens Frederik Dalsgaard Nielsen.
Det er første gang, at en dansker er pilot på en rummission, og det har selvfølgelig gjort oplevelsen ekstra særlig.
- Jeg tror da bare, de har valgt den bedste mand til opgaven. Der er ingen tvivl om, at Andreas er et roligt, gemytligt, favnende menneske, der har det godt i sit eget skind. Man skal kunne give og tage med et smil, når man skal være på ISS i seks måneder. Det skaber også noget interesse for rumfart i Europa og Danmark at en dansker og europæer er i spidsen, siger lektoren.
Det SpaceX tilbyder, er jo lidt en lastbil
Jens Frederik Dalsgaard Nielsen, civilingeniør og lektor
Mars bliver måske endestationen
Og netop SpaceX har været en gamechanger i forhold til det nye rumkapløb nogle vil sige, vi befinder os i.
- SpaceX har vist, at de kan komme hurtigt op og ned. Og de kan genbruge trin 1 af raketten, og det er jo meget bedre, at de lige skal shines op og repareres lidt end at man skal bygge en ny hver gang. Det SpaceX tilbyder, er jo lidt en lastbil, der kan smide ting af deroppe i rummet og så lande og tage det næste op.
- Det ville være dejligt, hvis der var mere end det ene firma, der gør det. Så er systemet heller ikke så udsat i forhold til, hvis der lige pludselig skulle opstå en systemisk fejl på raketterne. Det var jo det, der skete med NASAs gamle rumfærger. Derfor kunne det være dejligt at der var en anden tilgængelig løsning.
Og det rumkapløb, der er sat i gang skal gerne resultere i først og fremmest en ny månedlanding, og derfra en bemandet mission til Mars. Ifølge SpaceX plan ligger det 40 år ud i fremtiden.
Men derfra bliver det nok sværere at komme videre, lyder det fra Jens Frederik Dalsgaard Nielsen.
- For planeter som Merkur og Venus er for kolde, mens planeter som Jupiter, Saturn og Neptun - de såkaldte gaskæmper - ikke har en fast overflade, man kan lande på.