Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nordjyske Errant fik penge med fra Løvens Hule - 400.000 kroner brugt på flere sko

Christian Fuglsang Pedersen (yderst til højre), Mads Frederiksen (bagest i billedet) og Rasmus Bæk Lund står bag Aalborg-firmaet Errant. Her ses de sammen med den nye medejer, Christian Arnstedt (yderst til venstre), der i Løvens Hule investerede 400.000 kroner i den nordjyske sneaker-virksomhed.

Det begyndte hjemme i skoskabet. Der var ingen sneakers, der passede helt perfekt. Så gik de tre Aalborg-drenge i gang med egen sneakersproduktion. Nu med hjælp fra Løvens Hule.

Det var lidt af en tilfældighed og alligevel ikke. For 31-årige Christian Fuglsang har det, han selv betegner som lidt af en Georg Gearløs-hjerne: Han er god til at få idéer, når noget ikke helt er, som det burde være.

Så det var på ingen måde fjernt for ham at begynde at designe og producere de sneakers, han ikke kunne finde på markedet.

Jeg vidste jo reelt ikke, om der var andre end mig, der havde et behov for at prøve nye sneakers på markedet, så derfor gik vi i gang med at beskrive konceptet for vores måske kommende sneakers

Christian Fuglsang, Errant

Sneakers passede ikke

Det var i 2020. Danmark var coronaramt, og store dele af erhvervslivet var lukket ned.

Men Christian Fuglsang havde en dårlig oplevelse med sine sneakers, så noget måtte ske.

- Jeg havde tre-fire par sneakers, som jeg ikke rigtigt fik brugt. De var flotte, men jeg havde haft dårlige oplevelser med at have dem på, de passede bare ikke godt til mine fødder, fortæller Christian Fuglsang.

Iværksætter og idémanden

Han er uddannet i erhvervsøkonomi, cand.merc. fra Aalborg Universitet og har ingen erfaring med at producere sko, men det så han umiddelbart ikke som en hindring for at kaste sig ud i et sko-eventyr.

- Jeg har altid haft en iværksætter i mig, og jeg har tidligere undervist i iværksætteri, ligesom jeg også har startet andre virksomheder op, forklarer Christian Fuglsang.

Det drejer sig blandt andet om et pr-bureau og konsulentvirksomhed. Når tingene er sat i søen, så erkender den unge nordjyde, at han har svært ved at fastholde engagementet for bare at få virksomheden til at køre.

- Der skal ske noget nyt, ellers kommer jeg til at kede mig. Man kan vist godt sige, at jeg er idémanden og ildsjælen, siger han.

Det var helt vildt. Vi havde ingen produkter, vi havde ingen sko, men vi havde en masse mennesker, som havde skrevet sig op til, at de ville købe

Christian Fuglsang, Errant

For 400.000 kroner sko

Med det nye firma Errant, som han har stiftet sammen med to andre, Mads Møller Frederiksen og Rasmus Bæk Lund, er det dog noget helt andet - der sker hele tiden noget nyt - og her er masser af udviklingspotentiale.

Ikke mindst efter sidste uge, da det blev offentliggjort på landsdækkende tv i programmet Løvens Hule på DR, at "løven" Christian Arnstedt investerede 400.000 kroner i Aalborg-firmaet for 20 procent af virksomheden.

Vi er drevet af at skabe. Ikke af at have en fast løn i et 8-16 job

Christian Fuglsang, Errant

- Vi har helt klart kunnet mærke en øget interesse for vores produkter siden, vi på den måde fik masser af medieomtale, og vi håber nu også at kunne se det på salgstallene, fortæller Christian Fuglsang.

Pengene, forklarer han, er allerede brugt. De er brugt på at købe flere sko.

Mange købte sig ind på idéen

Tilbage til 2020 og idéen om at designe og producere de perfekte sneakers.

- Jeg vidste jo reelt ikke, om der var andre end mig, der havde et behov for at prøve nye sneakers på markedet, så derfor gik vi i gang med at beskrive konceptet for vores måske kommende sneakers. Det var unge mænd, der var målgruppen, og vi lavede spørgeskemaer i udvalgte grupper på de sociale medier for at teste idéen af, forklarer Christian Fuglsang.

Christian Fuglsang, Rasmus Bæk Lund og Mads Frederiksen. I starten af 2020 fik de en idé om at lave nogle nye sneakers. I dag har de netop deltaget i DR-programmet Løvens Hule, hvor det lykkedes dem at få overbevist en af løverne om at investere i den aalborgensiske virksomhed. Foto: PR-foto

I løbet af bare tre uger stod han og de to andre bag sneakers-idéen med en stribe pre-orders fra unge mænd, der simpelthen havde købt sig ind på en vare, nogle nye sneakers, som endnu slet ikke fandtes i virkeligheden.

- De købte sig ind på konceptet. Det var helt vildt. Vi havde ingen produkter, vi havde ingen sko, men vi havde en masse mennesker, som havde skrevet sig op til, at de ville købe, siger Christian Fuglsang.

I løbet af få måneder landede skoen

Så gik de tre nordjyder op til næste niveau, firmaet blev til Errant, og der blev etableret kontakt til Portugal, hvor skoene skulle produceres.

- Vi tegnede skitser og sendte til Portugal, så rettede vi til og sendte nye afsted, fortæller Christian Fuglsang, som tilføjer, at det ikke var muligt fysisk at tage til fabrikken i Portugal på grund af coronasituationen.

Vores sko kan ikke få dig til at hoppe 10 meter eller andet hokus pokus. Det er bare en sko, men de er meget behagelige

Christian Fuglsang, Errant

Få måneder senere, i slutningen af 2020, landede de første fysiske beviser på, at sneakers-idéen var blevet til virkelighed i Aalborg.

Den første version af de nye sko var blevet produceret - i læder og det, firmaet bag selv kalder et klassisk design.

Den her sko er den allerførste style, Errant lancerede, som stadig i dag er en fast del af kollektionen.

Hvad er hemmeligheden?

Siden er skoen blevet til mange flere - og design og styles er ændret undervejs. Og på spørgsmålet om, hvad hemmeligheden og det særlige ved de nye sneakers fra Nordjylland er, lyder svaret:

- Vores sko kan ikke få dig til at hoppe 10 meter eller andet hokus pokus. Det er bare en sko, men de er meget behagelige, læderet er af super kvalitet, og så kan du bruge dem til alle lejligheder, og så er de billigere end en tilsvarende sko.

- Jeg vil sige, at hvis der er en hemmelighed, så er det nok måden, vi sælger på. Vi springer et fordyrende led over i salget, idet vi sælger direkte fra produktion til kunden, siger Christian Fuglsang og tilføjer:

- Det vil være naivt at tro, at vi kan tænke nogle tanker, som andre store, kendte skoproducenter ikke har gjort, men jeg syntes bare, at jeg havde lyst til at skabe nogle nye sko.

Første butik er åbnet

I oktober sidste år åbnede Errant butik i Aalborg, og står det til ejerne bag, så er det blot den første ud af en stribe. 

- Jeg håber, at vi kommer til at åbne flere butikker i hele landet. Og også i udlandet. For det er ingen hemmelighed, at vi satser på det internationale marked, siger Christian Fuglsang.

Satser stort i hele verden

Og med en kapitalindsprøjtning fra den kendte "løve", Christian Arnstedt, synes der ikke at være forhindringer for den unge Aalborg-virksomheds drømme.

- Det er jo ikke bare pengene, det er kæmpestort at få adgang til hele det netværk og de kompetencer, som Christian Arnstedt bidrager med. 

Og det med penge er faktisk ikke noget, der har den højeste prioritet for de tre oprindelige idémænd i en kreativ hverdag, hvor der bliver arbejdet hårdt og længe i det centrale Aalborg.

 - Vi er drevet af at skabe. Ikke af at have en fast løn i et 8-16-job. Det ligger vist ikke i vores DNA at gå på arbejde og komme hjem og holde fri. Vi arbejder mange timer, hele tiden, fordi vi ikke kan lade være, siger Christian Fuglsang.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.