'Sygeplejerskerne vender tilbage'.

Sådan lød det i nytårstalen fra Statsminister Mette Frederiksen (S).

Det gælder dog ifølge Dansk Sygeplejeråd ikke i Nordjylland.

Aalborg Universitetshospital skal nemlig igen spare, og derfor planlægger sygehusledelsen at nedlægge 25 sengepladser, hvilket vil resultere i, at mange sygeplejersker forsvinder.

Det fremgår af en spareplan, der onsdag eftermiddag blev behandlet i det øverste samarbejdsudvalg på hospitalet, HMU.

- Selv om det ikke i første omgang betyder fyringer, vil der blive skåret i antallet af sygeplejersker og andet personale, lyder det fra sygeplejerskernes nordjyske kredsforkvinde, Christina Windau Hay Lund.

- Patienterne bliver stadig indlagt, så jeg frygter, at det går ud over kvaliteten af den pleje og behandling, der tilbydes, tilføjer hun.

Lukker afdeling

Værst skulle det gå ud over Intermediært Afsnit, IMA, der har 25 sygeplejersker ansat og seks sengepladser. Efter spareplanen lukkes afsnittet den 28. februar i år, og afsnittets sygeplejersker skal ifølge planen genplaceres i andre, ledige stillinger på sygehuset.

- Især er jeg bekymret for de patienter, der kræver særlig observation, som de indtil nu har kunnet få på IMA, og som nu skal fordeles på andre afsnit, tilføjer sygeplejerskernes forkvinde.

Patienterne fra IMA skal i stedet flyttes til Lungemedicinsk afdeling, Intensiv afdeling, og enkelte skal også til specialafdelinger i andre dele af sygehuset.

De øvrige senge fjernes på en lang række afdelinger.

Her fortæller Dansk Sygeplejeråd, at hospitalsledelsen vurderer, at de nødvendige personalereduktioner kan opnås ved opsigelser og mindre brug af vikarer.

- Men det giver samlet set også færre personaleressourcer, lyder fra sygeplejerskerne.

Frygter patienter igen vil ende på gangene

Afdelingen IMA blev åbnet for fire år siden for netop at aflaste Intensiv og Lungemedicinsk ifølge Dansk Sygeplejeråd.

Det er en afdeling, der tager sig af voksne patienter, der har øget behov for observation og behandling, men som ikke er så dårlige, at de har behov for en sengeplads på en intensivafdeling.

- Det kræver meget personale med specialviden at pleje og behandle de patienter, der i dag indlægges på IMA. Jeg er bange for, at der ikke er tilstrækkeligt med ressourcer der, hvor patienterne nu flyttes hen, siger Rikke Vingaard Jørgensen.

Og da Region Nordjylland i forvejen den region, der har færrest intensivpladser i forhold til befolkningstallet, kan nedlæggelsen af de mange sengepladser derfor resultere i en situation, hvor der igen er overbelægning og patienter på gangene.

- Efter en lang periode med massiv overbelægning, er vi de seneste måneder endelig nået til en situation, hvor der er en positiv ændring i forhold til antallet af patienter på gangene i de almindelige sengeafdelinger. Med denne påtænkte lukning af sengepladser, frygter jeg, at det igen vil blive et problem med patienter på gangene, og det er bestemt ikke til patienternes fordel, siger fællestillidsrepræsentant for sygeplejersker og radiografer på Aalborg Universitetshospital Rikke Vingaard Jørgensen.

'Vi ender ikke i de situationer'

Torsdag blev spareplanen endeligt godkendt i hospitalsledelsen. Det bekræfter Lars Dahl Pedersen, direktør ved Aalborg Universitetshospital, overfor TV2 Nord.

- Jeg kan godt forstå bekymringen, men der er taget højde for det og med de øvrige ting, vi gør, så ender vi ikke i de situationer, som de frygter, lyder det fra direktøren.

- Det er klart, at vi er nødt til at følge det tæt, så vi ikke havner i sådanne situationer, men vi har også en klar plan for at håndtere det, hvis det sker, tilføjer han.

Han forklarer desuden, at årsagen til, at man lukker IMA afdelingen, er, at ledelsen kan se, at man ikke er lykkedes med at få afdelingen brugt, som den var tiltænkt.

- Vi kan se, at belægningsprocenten de seneste år har været lavere, end det vi regnede med. Derfor tror vi på, at vi kan nøjes med det antal sengepladser, forklarer direktøren.

- Det er klart, når vi lukker IMA, må sygeplejerskerne på den afdeling finde beskæftigelse et andet sted, men derfor har vi også tilbageholdt 30 sygeplejerskestillinger, så det er altså muligt for dem at søge andre stillinger, selvom det ikke er præcis det samme, tilføjer han.

Den 20-årige norske højre back Patrick Helland Anderson kommer efter sommerferien til Aalborg Håndbold på en treårig aftale.

Det meddeler klubben i en pressemeddelelse.

- Patrick er et af de allerstørste talenter i Europa på højre back, hvorfor vi er utrolig glade for at kunne tilknytte ham til holdet til den kommende sæson. Allerede som 18-årig spillede han med i Elverum, og at han allerede nu har fået landsholdsdebut og bidrager i så ung en alder understreger blot hvor stort et talent han er, udtaler Aalborg Håndbold-direktør Jan Larsen.

Patrick Helland Anderson spiller i øjeblikket for de flerdobbelte norske mestre fra Elverum, og han har trods sin unge alder allerede fået debut på det norske A-landshold, ligesom han ved U20-EM i sommer blev den næstmest scorende spiller, hvilket resulterede i en plads på All-Star teamet som den bedste højre back.

- Først og fremmest har jeg valgt Aalborg, fordi det er en virkelig professionel klub, og jeg glæder mig utrolig meget til at komme til et godt miljø, hvor jeg kan fortsætte min personlige udvikling, siger Patrick Helland Anderson.

Patrick Helland Anderson er sammen med Elverum gået på landsholdspause på førstepladsen i den norske liga, hvor han i denne sæson aktuelt er klubbens topscorer med 115 scoringer.

Den er rig, som er uden gæld, lyder et ordsprog.

Ordene tager de imidlertid ikke så nøje i Rebild Kommune. For her har borgerne i gennemsnit den højeste gennemsnitlige gæld i Nordjylland.

Det viser tal på baggrund af data fra Danmarks Statistik om danskernes gæld på kommune- og regionalplan, som Mybankers har stillet skarpt på.

Indbyggerne over 18 år i Rebild Kommune har i gennemsnit i alt en gæld på cirka 672.000 kroner hos bank og realkreditinstitut. Nederst på listen er Læsø, hvor borgerne blot skylder 394.000 kroner.

- Gældsniveauerne hænger tæt sammen med kommunernes boligpriser, og hvor mange der bor i ejer- eller andelsboliger frem for i lejebolig. Høj gæld hænger nemlig ofte sammen med store værdier, som boligen ofte er, siger cheføkonom i Mybanker, Jens Hjarsbech i en pressemeddelelse.

Se den samlede liste for Nordjylland i bunden af artiklen:

Indbyggernes gennemsnitlige gæld faldt i et flertal af de nordjyske kommuner i 2023. Der er dog tale om meget små fald. Størst var det i Morsø Kommune, hvor den gennemsnitlige gæld faldt med 1,6 procent. I Aalborg steg borgernes gæld modsat med to procent i 2023.

- 2023 bød på kraftige rentestigninger, der betød, at det blev ekstra attraktivt at afvikle gæld. Samtidig kan udsving i boligpriserne have betydet, at nogle har belånt friværdien i boligen med mere bankgæld, mens andre ikke har haft denne mulighed, siger Jens Hjarsbech og tilføjer:

- Så flere ting spiller ind - herunder udviklingen på det lokale boligmarked. Men man skal også være opmærksom på, at få personer med høj gæld kan skubbe til tallene på kommuneniveau, så der er også en grad af tilfældighed i udviklingerne.

Den ene stak dokumenter efter den anden bliver lagt på spisebordet hjemme hos 29-årige Michelle Røge i Hjørring.

Det er hendes omsorgssvigtede barndom i papirform.

Dokumenterne er fra hendes erstatningssag mod Hjørring Kommune.

-  Det er ikke så chokerende for mig at læse. Jeg ved jo godt, hvad jeg har været udsat for, siger Michelle Røge, mens hun bladrer i de mange papirer.

Michelle Røge stod onsdag frem i dokumentaren ”Ingen kære kommune” på TV 2.

I dokumentaren fortæller hun om sin barndom med alkoholiske og stofmisbrugende forældre.

Det var et hjem præget af vold, hvor forældrene ofte var i slagsmål. Ifølge Michelle blev hun også slået af sin mor.

Hirtshals Kommune - og efter strukturreformen i 2007 - Hjørring Kommune fik en lang række underretninger om, at Michelle blev omsorgssvigtet. Alligevel fjernede de hende aldrig.

Derfor har hun sagsøgt Hjørring Kommune for 300.000 kroner i erstatning.

Hun og hendes advokat Mads Pramming mener, at kommunen har udsat hende for umenneskelig eller nedværdigende behandling efter menneskerettighedskonventionen ved at ikke at iværksætte foranstaltninger, der kunne forhindre dette.

- Kommunen skal tage ansvar for, at de har fejlet. Mine sagsakter skriger på, at det har været en stor fejl, siger Michelle Røge.

En dyr sejr

Hjørring kommune har afvist at betale erstatning til Michelle Røge, og kommunen har vundet sagen i byretten.

Retten mener blandt andet ikke, at det er bevist, at Michelle Røge har været udsat for vold.

Men sejren er dyr.

TV2 Nord har fået aktindsigt i de advokatudgifter, Hjørring Kommune indtil videre har haft i sagen.

Regningen fra kommunens advokater fra firmaet Norrbom Vinding lyder på 943.454 kroner indtil nu.

Michelle Røge synes, det er vanvittigt, at kommunen har brugt så mange penge på sagen.

- Jeg synes, det er sindssygt, og jeg bliver også lidt sur over, at de har brugt tæt på en million kroner på ikke at anerkende mig, siger Michelle Røge.

Sympati, men ingen erstatning

Hjørring Kommunes borgmester, Søren Smalbro (V), fortæller, at han har stor sympati for Michelle Røge, men at kommunen blot følger retningslinjerne fra Kommunernes Landsforening.

Retningslinjerne siger, at en kommune kun må udbetale erstatning, hvis kommunen har tabt en retssag, eller hvis deres advokat vurderer, at det er overvejende sandsynligt, at kommunen taber.

-  Synes du, at I bruger borgernes penge godt, når I bruger omkring en million kroner på en sag, I kunne have lukket for at langt mindre?

-  Vi har ikke lovhjemmel til at lukke sagen for langt mindre. Hvis vi havde haft det, havde jeg været med på, at vi kunne gøre det, siger Søren Smalbro.

Byrådsmedlem Erik Høgh-Sørensen (Vendelbo-listen) mener, at det kun er advokaterne, der er vindere i sagen.

Han har rejst sagen i Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget, hvor han har opfordret kommunen til indgå forlig.

Både for at Michelle Røge kan få fred i sjælen, men også fordi, det er den billigste løsning for kommunen.

- Når nu kommunen har vundet retssagen, viser det så ikke, at det var rigtigt ikke at indgå et forlig?

-  Der er en risiko for, at kommunen taber sagen i landsretten, og hvis ikke, så kan den gå videre til Højesteret. Pludseligt har vi brugt tre millioner kroner på en sag, der kunne have været bilagt for et meget mindre beløb, siger Erik Høgh-Sørensen og fortsætter:

- Den her sag kan meget vel komme til at koste besparelser på vores skoler, så det går ud over alle.

Tidligere kritik i børnesager

I 2013 fik Hjørring Kommune sønderlemmende kritik af sin sagsbehandling i netop børnesager i en rapport, og det kostede fem kommunale chefer jobbet.

Selvom kommunen ikke erkender noget erstatningsansvar i Michelle Røges sag, så går borgmesteren så langt, at han siger, at kommunen ville have grebet ind i en lignende sag i dag.

-  Den viden og den lærdom, der er blevet, blandt andet ud af den her sag, det er noget af det, der gør, at vi har en langt mere effektiv og god tilgang til den type sager i dag, siger Søren Smalbro.

Regningen bliver større

Selvom byretten har vurderet, at Michelle Røge ikke er berettiget til erstatning, så vil hun stadig gerne have en undskyldning fra kommunen.

Det kan hun heller ikke få - til trods for at borgmesteren erkender, at Michelle Røge har haft en meget vanskelig barndom.

- I det lys, at Hjørring Kommune i den første retsinstans er blevet dømt ikke-skyldig, så er det svært efterfølgende at gå ud og give en undskyldning, siger Søren Smalbro.

Den manglende undskyldning fra kommunen gør Michelle Røge både vred og ked af det.

- Det er som om, at der nogen, der fortæller mig, at jeg ikke er det her værd. Det er ligegyldigt, at jeg haft det, som jeg haft det. Det tror jeg, er det, der rammer mig mest, siger hun.

Regningen for Hjørring Kommune bliver større endnu.

Michelle Røge har anket sagen til landsretten, og hun har fået fri proces. Det betyder, at staten betaler hendes del af sagen.

- Det er dæleme fedt, at det er oppe i tiden at tale om opdrættede laks. At nogen tør at vælge det fra. Det er sejt. Det handler sgu om at få nogle gode produkter ind ad døren, siger Lucas Baldi, der er kok og indehaver af surdejspizzariaet Fumo i Aalborg i en video på Instagram.

Dermed bakker han fiskehandleren Jacob Clausen op. Han har P. Clausen Fiskehandel i Aarhus. Det er ham, der satte gang i hele debatten om opdrættede laks, da han annoncerede, at han ikke længere ville sælge den populære spise, da han mener, det er dårlig kvalitet. Og det er på trods af, at det koster ham 10 procent af hans indtjening.

- Jeg synes, det er vigtigt budskab, at man skal tilvælge kvaliteten og ikke de masseproducerede fødevarer, siger Lucas Baldi til TV2 Nord, da vi ringer til ham.

I videoen fortæller han, at han har hørt andre kalde Danmark for Europas skraldespand.

- Det håber jeg edderbankemig, vi kan holde op med at være, siger han.

Leverandører lokker med billigere løsninger

Men det er ikke en pludselig indskydelse, der har fået Lucas Baldi til at lave en seriøs video om hans holdninger til råvarer på Instagram. Det er nemlig også en del af hans forretningskoncept, at det er de gode, økologiske råvarer, der er i fokus.

I videoen fortæller han, at det da også skræmte ham, da han skulle starte forretningen, at gode råvarer ofte koster det dobbelte af almindelige varer.

Men han synes, at smagen taler for sig selv.

- Vi gør vores bedste for at undersøge, hvor vores varer kommer fra, og vi vælger så lokale råvarer som muligt. Men vi bliver tit ringet op af leverandører, der vil sælge os noget, de tror er tilsvarende, og det er som om, at det er oppe i tiden, at alt skal være billigere og billigere - og der vil vi gerne gå i den anden retning og sige, at det handler om at efterspørge kvalitet, siger han.

Han er inspireret af det italienske køkken, hvor man ifølge Lucas Baldi går mere op i de gode råvarer, end man gør herhjemme i Danmark.

Vigtigt at kunne se sig selv i øjnene

Den følelse, som fiskehandler Jacob Clausen taler om; den med at være stolt af det, man sælger og kunne se sig selv i øjnene, den er også vigtig for Lucas Baldi.

- Jeg kender nogle kokke, som har det svært med det, de laver på deres arbejde. De siger 'kæft, det er nederen at servere noget, de ikke er stolte af'.

Er du ikke bange for at støde dine kollegaer i branchen, når de modsat dig vælger de billigere råvarer?

- Nu skal jeg selvfølgelig passe på, hvad jeg siger, men jeg tror mere, det er dem, der skal tænke over, hvad det er de serverer. Man sætter jo en ære i det, man byder folk ind til, svarer han.

Og han mener, at der er plads til snakken i Nordjylland. For selvom økologiske råvarer er mere og mere udbredte, er andelen af økologiske restauranter i Aalborg ikke nær så stor som i Aarhus og København - det mener i hvert i hvert fald Lucas Baldi.