Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Naboer til motorbane raser over Aalborg Kommune

En gruppe naboer til en motorbane ved Dall sydvest for Aalborg er godt og grundigt frustrerede over Aalborg Kommune. De mener, at kommunen ikke har levet op til sit ansvar i forhold til at sikre, at banens placering og bygninger er lovlige.

Jette Rytter er en af de nærmeste naboer til motorbanen ved Dall. Blot 400 meter natur i form af skov og græsmarker er der mellem hendes hus og banen. Hun er en af 30 naboer til motorbanen, som efterhånden er godt trætte af Aalborg Kommunes forvaltning af lovgivningen i forhold til motorbanen.

- Det er helt forkasteligt, siger hun og uddyber:

- Kommunen skal jo lovliggøre ulovlige forhold. Og det er deres egen grund. At de ikke selv har været opmærksomme på det, synes jeg, er urimeligt.

Det, som Jette Rytter taler om, er gravhøje. Nærmere betegnet fem af slagsen, som ligger klods opad motorbanen ved Dall. Men ifølge naturbeskyttelsesloven skal der være minimum 100 meters fredet terræn omkring en gravhøj. Det er dog langtfra tilfældet ved motorbanen, som er ejet af Aalborg Kommune.

- Cirka halvdelen af banen ligger indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen til gravhøjene, fortæller Lisbeth Kristiansen, der også bor nabo til motorbanen.

Manglende tilladelser og dispensationer

Men hvis man skal anlægge for eksempel en motorbane, kræver det en dispensation, hvis den skal løbe mindre end 100 meter fra en fredet gravhøj – og altså i dette tilfælde fem fredede gravhøje. Men selvom banen har eksisteret i årtier, er der ifølge Jette Rytter og Lisbeth Kristiansen aldrig givet dispensation til den del af banen, som ligger for tæt på gravhøjene.

- På kommunens grund ligger en motorbane, som selvfølgelig har ligget der i mange år. Men kommunen er både forpligtet til at få bragt ulovlige forhold i orden, og til at værne om og beskytte vores fortidsminder, siger Lisbeth Kristiansen, der har boet nabo til motorbanen siden 1979.

Samtidig er der, ifølge naboerne til motorbanen, igennem årene blevet opført flere ny- og tilbygninger på banens areal – og flere af dem indenfor området, som ligger for tæt på gravhøjene. Den slags kræver både byggetilladelser, landzonetilladelser og i enkelte tilfælde dispensationer fra naturbeskyttelsesloven. Men ifølge naboerne er der hverken givet tilladelser eller dispensationer til de nye byggerier.

- Ifølge de oplysninger, som vi har fået fra kommunen, er der ingen af dem, der er lovlige, siger Lisbeth Kristiansen.

Foreningen bestående af de 30 naboer til motorbanen har ad flere omgange klaget til Aalborg Kommune. I et notat dateret den 23. marts i år vurderer kommunens by- og landskabsforvaltning, at en række byggerier på banens areal er opført uden byggetilladelse – og i enkelte tilfælde uden en nødvendig dispensation fra naturbeskyttelsesloven.

Nogle vil jo nok sige: ’Herregud, det er bare nogle gravhøje’?

- Ja, men vi skal jo bevare vores fortidsminder. Det er derfor reglerne er blevet lavet. Det er derfor man har lavet loven omkring fortidsmindebeskyttelseslinjer, siger Jette Rytter.

I klippet nedenfor kan du høre, hvad den ansvarlige rådmand for By- og Landskabsforvaltningen ved Aalborg Kommune, Jan Nymark Thaysen (V), siger til kritikken fra motorbanens naboer:


John holder jul 10.000 kilometer væk fra sin familie

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Arbejdet kalder for en lang række danskere og udlændinge her i juletiden. Derfor er det ikke alle, der kan være sammen med deres nærmeste.

TV2 Nord var med, da Kompas Hotel torsdag afholdt julefrokost for søens folk. Heriblandt John Alec og Esben Fræer.

29 søfolk deltog i julefrokosten. Foto: Michael Schmidt Thomsen / TV2 Nord

Blev hjerneskadet, men forsikringen vil ikke betale: Erik får dog tidlig julegave

Foto: Katja Schlaikier / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Erik Schack har måttet sælge sit hus og flytte i lejebolig, efter han i 10 år har ventet på erstatning for den arbejdsulykke, der gjorde ham invalid.

Selvom det er 10 år siden, at Erik Schack blev invalid i en arbejdsulykke som Falckredder, kæmper han og 3F Midtvendsyssel stadig mod forsikringsselskabet Tryg for at få udbetalt erstatning, som stadig ikke er blevet udbetalt til trods for, at Vestre Landsret i 2021 afgjorde sagen.

Og forsikringsselskabet valgte derudover i oktober i år at stævne Ankestyrelsen, hvorfor sagen kan strække sig i op til fire år endnu.

Nu kommer der dog imidlertid økonomisk hjælp fra privat side igen i år. Det er den nordjyske Melsen Fonden, der har valgt at støtte op om Erik Schack, som de også gjorde tilbage i 2023.

Fonden vil nemlig give ham hele 20.000 kroner hver eneste måned frem til udgangen af 2025.

- Vi skal netop hjælpe folk i den situation, som Erik er kommet i, og det der er det store problem for Eriks vedkommende, at der er gået ti år, hvor hans situation har været uafklaret, siger Anker Laden-Andersen, der er formand for Melsen Fonden.

Kunne man forestille sig til næste år, hvis der ikke er sket nogen udvikling i forbindelse med Tryg, at I måske går ind og støtter ham igen?

- Vi vurderer jo situationen fra år til år, og vi synes ikke, vi kan se længere ud end et år nu og her, konstaterer formanden.

Berørt Erik Schack

Og det var igen i år en tydeligt berørt Erik Schack, der modtog beskeden om, at hans ansøgning til fonden er faldet godt ud.

- Jamen det hjælper helt fantastisk. Tænk, at Melsen Fonden igen svarer positivt på min ansøgning. Det er jeg stolt over, lyder det.

Hvad betyder det for dig personligt, at det får dine penge til rådighed?

- At jeg har en mulighed for at få smør på brødet.

Var redder i dødsulykke

4. august 2014 vil for altid være en skelsættende dag for Erik Schack. Det var nemlig begyndelsen på et ti år langt mareridt, som slet ikke er slut endnu.

Det var dagen, hvor han som indsatsleder ved Falck og blev kaldt ud til en alvorlig ulykke på Strandby Havn.

Her var to fiskere omkommet på grund af giftige dampe fra forrådnede skidtfisk i lasten på en kutter – og en tredje person var i livsfare. Få timer efter redningsaktionen fik Erik Schack det dårligt. Han kastede så meget op, at han fik en rift i halspulsåren, der udløste blodpropperne i hjernen. 

Derfor er han i dag hjerneskadet, halvsidig lammet og er plaget af daglige smerter. 


Anders og Kim fanget på motorvej i flere timer: Humøret fejlede dog intet

Foto: Malthe Birger Jensen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Humøret fejler dog ikke noget.

Lillejuleaften er ensbetydende med rejsedag for mange nordjyder, men i den grad også sjællændere der vender snuden mod Nordjylland. Det blev mandag et trafikalt helvede.

Allerede mandag morgen og formiddag var trafikken i Nordjylland tæt. Det skyldes blandt andet tre uheld, der forlængede rejsetiden.

Derudover skulle en lastbil, der røg igennem autoværnet tværs over det nordgående spor og ud på en mark, nødflyttes og dermed bjærges. Derfor måtte motorvejen spærres i nordgående retning, mens trafikanterne blev ledt af motorvejen ved frakørsel 33.

De to lastbilchauffører Anders Jensen og kollegaen Kim Thomsen var således fanget på rasteplads Himmerland Øst i tre timer. De mødte på arbejde klokken seks i morges og skulle egentlig blot 25 kilometer til Aalborg for at stille lastbilerne, før den ellers stod på juleferie.

Heldigvis blev stemningen ikke helt ødelagt af de mange forsinkelser og det uventede stop på vejen.

- Humøret er jo trods alt fint. Vi får jo løn for at være her, siger de to med et glimt i øjet.

Også Ole Christensen og konen fra Spøttrup var blandt de mange fangede trafikanter.

- Vi var på vej til Frederikshavn til fødselsdag, men det tror jeg ikke lige, vi kommer, konstaterer han.

Men julen er ikke i fare?

- Nej, det er den ikke. Vi kører hjem nu, når det bliver åbnet, afslutter han.


Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Den 89-åriges cykel blev fundet i Skagen havn

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

De pårørende er underrettet.

Eftersøgningen af en 89-årig mand har desværre fået et tragisk udfald. Mandag lidt over middag blev han fundet død i Skagen.

Ifølge politiet er der ingen mistænkelige omstændigheder i forbindelse med det tragiske fund, og de minstænker ikke, at der ligger en forbrydelse bag.

Den nu afdøde mand blev fundet af en politipatrulje i havnebassinet ved Coasterkajen i Skagen efter en anmeldelsen fra offentligheden klokken 11.50.

Manden cyklede fra sit hjem lørdag ved 10-tiden.

Foto: Per Frank Paulsen

Senere lørdag blev han dog set klokken 15 på Ålbækvej ved Hulsigstien mod syd. Efterfølgende har en stor eftersøgning været i gang, hvor både Nordjyllands Politi, Missing People samt lokale i Skagen har ledt efter manden.

På havnen i Skagen fortæller TV2 Nords mand på stedet, at både helikoptere, ambulance, lægebil samt dykkere har været tilstede.

Michael Karstenskov, der er efterforskningsleder hos Nordjyllands Politi, takker offentligheden for deres hjælp i sagen.

De pårørende er underrettet.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Forskningsgennembrud: Livsvigtig hjælp til folk som Pia

Foto: Janus Jacobsen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nordjysk forskning kan give mere stabilt blodsukker og modvirke senfølger og følgesygdomme.

320.000 danskere lever med type 2-diabetes.

På trods af at fem procent af alle danskere har sygdommen, lever mange med et blodsukkerniveau i ubalance og med risiko for andre alvorlige sygdomme i nyrer, øjne og fødder og hjertekarsygdomme.

Nu er der dog godt nyt fra det nordjyske. For Aalborg Universitet og Steno Diabetes Center Nordjylland (SDCN) har i samarbejde med den Sjællandske afdeling forsket og på bare tre måneder oplevet så markante forbedringer for type 2-diabetikere, at de kalder det et forskningsgennembrud.

- Når man har type 2-diabetes, er det altafgørende, at man har et velreguleret blodsukker, der hverken er for højt eller for lavt. Derfor er det meget positivt at se, hvor meget og hvor hurtigt deltagerne har rykket sig. Tiden, hvor deres blodsukker ligger stabilt, er øget markant, siger Stine Hangaard Casper, der er forskningsprojektleder ved SDCN og lektor ved AAU.

Forskningsprojektleder Stine Hangaard Casper håber på sigt at kunne hjælpe mange type 2-diabetikere med forskningsresultatet. Foto: Janus Jacobsen

- Enormt givtigt, siger diabetiker

331 insulinbehandlede personer med type 2-diabetes deltog i forskningsprojektet, hvor målet var at undersøge, om man kunne hjælpe deltagerne med at sænke deres blodsukkerniveau og dermed minimere og udsætte risikoen for blandt andet følgesygdomme.

Blodsukkerniveauet skulle sænkes ved at give adgang til en blodsukkersensor, et aktivitetsur og en intelligent insulinpen. Data fra udstyret blev sendt til en app på mobilen, som behandleren og deltageren havde adgang til i realtid, så niveauet konstant kunne reguleres.

Efter tre måneder var syv ud af 10 deltagere i mål med deres blodsukker, mens det kun var tre ud af 10 i kontrolgruppen.

En af deltagerne i projektet var nordjyske Pia Juhl Brandbyge, der har haft diabetes type 2 siden 2012.

- Det har været enormt givtigt, at der sad en bioanalytiker, som i realtid kunne skrue op og ned for min insulin blot efter en telefonsamtale. Uden at lyve har jeg lært mere om min diabetes på de tre måneder, jeg var med, end i alle de år jeg har levet med det, siger Pia Juhl Brandbyge.

Mens mange med type 1-diabetes allerede har en sensorbaseret glukosemåler, der uden konstante prik i fingre sender målinger til mobilen, bliver de endnu ikke givet til type 2-diabetikere.

Håber at se ændringer

Det håber Stine Hangaard Casper dog, at forskningen vil sætte skub i.

- Vi kan selvfølgelig ikke monitorere folk hele tiden, men det er vores drøm, at vi kommer til at kunne tilbyde monitorering, når folk skal starte op på insulin, siger Stine Hangaard Casper.

Hun påpeger, at Nordjylland stadig halter efter resten af landet, når det kommer til de automatiske målere til diabetikere.