Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Morten og teamet havde seks hektiske evakueringsdage: Læs dagbogen fra Flyvevåbnet

Foto: Tue Skals/Forsvaret

Danskere blev evakuerat af danske soldater.

7. oktober fløj mange raketer indover Israel, og det udløste en stor konflikt med mange sårede og dræbte. Morten Valentin, major og presseofficer i Flyvevåbnet, var selv med til redningen af danskere i området, og han giver her et indblik i dagene og de tanker, der er fløjet gennem hovedet på ham og kollegerne.

Vågner til konflikt

Når verden bliver mere usikker, vokser behovet desværre for bl.a. soldater. Sådan kan den seneste tid kort beskrive virkeligheden for mig og mine kolleger. 

Som alle andre vågnede jeg op til en ny virkelighed, da udviklingen i Palæstinakonflikten pludselig tog en ny og blodig drejning. 

De sikkerhedspolitiske analyser stod i kø i medierne, budene var mange, og for enden af køen kredsede mine tanker om, hvad betyder det for mig og min enhed – da vi før har været anvendt i evakueringssituationer. 

Disse tanker blev i de efterfølgende dage til en konkret opgave. Politikerne ønskede, at danske soldater netop skulle evakuere danskere ud af Israel. 

Min chef ringede mig op og spurgte, om jeg var klar. Det var jeg selvfølgelig, selvom det på daværende tidspunkt stadig var uklart præcist, hvad opgaven ville indebære. 

Men jeg vidste, at der ville være brug for min fleksibilitet og erfaring, og så måtte resten blive løst hen ad vejen.

Foto: Simon Hougaard

Dag 1 - Afsted

Når kaos er din sidemand, og din indre ro er din ligemand, sådan kan optakten godt føles, når man skal løse en opgave, hvor situationen udvikler sig løbende. 

På en og samme tid er det stressende, udfordrende og grunden til, at jeg er soldat. Her mærker jeg, at jeg er i nuet, og at jeg finder tryghed i at kunne trække på min erfaring og uddannelse. 

Det kommer for alvor til udtryk, da alle er samlet - læge, sygeplejerske, psykologer, politifolk, IT-specialister, forceprotection, cargofolk, besætning, chef med mere. 

Et hold, der i hast er blevet sammensat med udgangspunkt i et worst case scenarie.

Spørgsmålene overstiger med flere længder svarene inden afgangen med Hercules-flyet, og alligevel finder vi hinanden, hvor vi uden noget større kendskab til hinanden har en usynlig tillid til, at vi hver især er udvalgte og har en fælles opgave, der skal løses. 

I flyet forsøger jeg forgæves at sove, men mit tankemylder holder mig vågen, og jeg forsøger at gennemtænke så mange scenarier som muligt for min egen mentale forberedelse, for lige om lidt får jeg travlt… det er det eneste, der er sikkert.

I gaderne i Jerusalem forsøger politiet at holde styr på situationen i byen. Foto: Ahmad Gharabli/AFP/Ritzau Scanpix

Dag 2 - Brikkerne falder på plads

Søvnen har været ujævn – en blanding af det, der vel bedst, følelsesmæssigt kan beskrives som eksamensnerver og utålmodighed. 

Forløsningen indfinder sig i takt med, at brikkerne i et utroligt komplekst puslespil med skiftende motiv så småt danner et billede af en plan og en organisation. 

Brik 1 – et lokale til operationsrum. 

Brik 2 – kontakt til UM oprettet. 

Brik 3 – samarbejde med lufthavnen etableret.

Brik 4 – Battle Rhythm identificeret. 

Brik 5 – proces for håndtering af de evakuerede udarbejdet og meget, meget mere. 

Presset er stort og varierer, men jeg finder ro i at identificere og koncentrere mig om de opgaver, jeg rent faktisk har indflydelse på og i troen på, at andre håndterer resten.

Forsinkelser skubber momentvis til eksamensnerverne i takt med, at flyet gør klar til at lette.

Endelig lykkes det – forløsning – vi er i gang med det, vi er kommet for – at hjælpe mennesker i nød.

Det er i Hercules-flyene, at danske soldater skulle evakuere folk på danskerlisten fra Israel. Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Dag 2,5 - Bragt i sikkerhed

Adrenalinkicket har forplantet sig til en semikronisk tilstand, hvilket gør det svært at sove.

Næsten 20 timer er der gået, fra vi mødte ind om morgenen på dag 2, til missionen er afviklet efter midnat på tredje døgn. 

Endelig forløsning – efter mange forsinkelser og justeringer bliver samtlige usikkerheder håndteret og den første mission gennemført. 

Spændingen er stor undervejs og spørgsmålene mange – er der balance mellem praktik og teori?

Den bedste bekræftelse er ansigtsudtrykkene på de evakuerede og ordet, der betyder mest af alt – TAK. 

82 mennesker er bragt i sikkerhed, og billederne af dem kører på bagsiden af øjenlågene, indtil søvnen endelig indfinder sig.

Evakueringen af danskere fra Tel Aviv. Foto: Tue Skals/Forsvaret

Dag 3 - Næste mission

Følelsen af en kombination af rutine og stolthed forplanter sig langsomt til alle i hele detachementet. 

Selvom sammensætningen skete i al hast, og de fleste havde et begrænset eller i nogle tilfælde intet kendskab til hinanden i forvejen, er der på magisk vis opnået et VI. 

Første mission er blevet løst, og vi har lært en masse undervejs og optimeret procedurerne, så næste mission bliver lidt nemmere. 

Selvtilliden har fået et nøk opad, og nu kører vi på for at få Udenrigsministeriets tal til at falde og ramme tallet 0, så vi kan melde ’mission accomplished’. 

Næste mission gennemført og yderligere 81 mennesker er blevet evakueret væk fra krigens rædsler med alt, hvad det indebærer af frygt, usikkerhed, indtryk m.m. 

Besætningen og støttepersonalet viser igen en enorm grad af fleksibilitet, da de rammer Tel Aviv. 

Tiden på jorden bliver længere end forventet, men alle kommer med, og flyet kommer i luften på det yderste af den tidsramme, der var givet i flyveplanen. 

Da flyet lander på Cypern, skal den optimerede procedure stå sin prøve for at få de evakuerede igennem den civile lufthavns standard check-in, bagage, paskontrol m.m. 

Alt kører glat, selvom de evakuerede ikke kan gå direkte fra det militære fly til civile. 

Ventetiden er på 4 timer, inden de endeligt kan sætte fødderne på dansk jord. 

Endnu en lang dag går på hæld, og en god følelse af at have knækket koden for en kompleks opgave og skabt en smidig løsning spreder sig i kroppen.

Evakueringen endte i Pafos på Cypern, hvor de danskerne kunne komme på rutefly hjem til Danmark. Foto: Tue Skals/Forsvaret

Dag 4 - Blandet følelse

To missioner bliver planlagt, men udviklingen i Israel påvirker løbende opgaven, og evakueringstallet ændrer sig løbende. 

Samtidig har de civile fly medvirket til at påvirke tallet i en positiv retning. 

Dagens første mission bliver aflyst, men alle er stadig høje på arenalin og ivrige efter næste mission. 

Sidste mission bliver aflyst, og en blandet følelse af lettelse og skuffelse breder sig kroppen, samtidig med at underskuddet på søvnbalancen efter nogle lange dage bliver stillet lidt belønning i udsigt i form af en fuld nattesøvn. 

Det var en blandet oplevelse, at der ikke var brug for de danske soldater. Foto: Tue Skals/Forsvaret

Dag 5 - ved vejs ende?

Dag 4 gentager sig, og en ambivalent tilstand af ærgrelse og frustration blandes med en logik bedst udtrykt ved – Nu blev vi igen ikke brugt, men godt at der ikke er et behov.

Samtidig ændrer situationen sig i konfliktområdet, og vi er måske ikke længere den bedste løsning på de udfordringer, der tegner sig i horisonten. 

Meget tyder derfor på, at vi er nået til vejs ende på vores mission. 

Tankerne begynder så småt at vandre i retning af, jeg snart skal hjem, selvom vi jo lige var begyndt. 

Endelig, 5 minutter i lukketid kommer ordren, ”I skal hjem – Operation Pelican er slut. 

De danske soldater kunne på sjettedagen vende hjem til Danmark. Foto: Tue Skals/Forsvaret

Dag 6 - tilbage til Danmark

Vi møder tidligt ind. Nattevagten har pakket det meste af udstyret, så nu mangler vi kun at pakke flyet. 

Om formiddagen letter vi fra Cypern med kurs mod Danmark. 

Det har været nogle intense dage, og tankerne flyver – stadig lidt svært at finde ro på trods af 6½ times flyvning og Herculesflyets monotome summen. 

Da hjulene rammer asfalten, er det tid til at gøre status på seks hektiske dage. 

Vi fik på meget kort tid løst en svær opgave, og alle bød ind, og vi fik skabt et velfungerende team med folk fra forskellige grene af Forsvaret, Politiet og Udenrigsministeriet. 

Resultatet var 163 evakuerede personer – så på en tragisk baggrund føler man alligevel stolthed over at have medvirket til at hjælpe mennesker i nød.


Karner lider af demens - her stråler han som en sol

Dans og lyden af musik kan vække minder og fungere som et åndehul for både demente og deres pårørende.

Demens er en sygdom, der rammer flere og flere danskere, og det anslås, at knap 100.000 danskere lider af sygdommen. En sygdom uden udsigt til behandling. Derfor handler det om at finde måder at lindre sygdommen eller skabe momenter, hvor sygdommen kan stå i baggrunden.

- Når de kommer her, er de ret neutrale, men når de går herfra, går de med et smil på læben, siger Anita Falk Nielsen, indehaver og danselærer på Motionitten i Aars.

Ægteparret Karner Nielsen og Inge Skov i en vals. Foto: Jeanett Cecilie Jørgensen / TV2 Nord

En af de måder hvor man kan skabe en god stund for både den demensramte og deres pårørende er nemlig igennem dans. Helt specifikt erindringsdans, der kan vække nogle af de minder, der ellers kan være svære at få frem.

- Han er glad for at komme her. Han elsker jo at danse. Det har han næsten gjort alle hans dage. Hver gang der er et stykke, han kan huske, så skal han op at danse, og så er han glad og tilpas, siger Inge Skov, pårørende til og gift med Karner Nielsen.

Lysstrejf i en mørk tid

Og det er det, musikken og dansen kan. Forskningen viser nemlig, at dans kan stimulere den del af hjernen, hvor vores korttidshukommelse sidder. Derfor afholdes der på Motionitten i Aars erindringsdans to gange om måneden for både demente og deres pårørende. Dansen bliver på den måde et afbræk fra en hverdag, hvor sygdommen kan virke altoverskyggende og dermed svær at håndtere - både som demensramt og som pårørende.

- Dansen giver mig noget livskvalitet, siger Lena Madsen, demensramt.

Og den følelse kan Inge Skov, pårørende og kone til Karner Nielsen, nikke genkendende til.

- Det er godt for mig at være afsted, og det er også godt for ham. Han stråler jo som en sol, når han er her. Derhjemme er han lidt mere indelukket, siger hun.

TV2 Nord besøgte Motionitten til erindringsdans:

Minder for en stund

I takt med at hukommelsen svigter, og man ikke længere kan lave de ting sammen, som man plejede at kunne, er det godt at have nogle friske minder at vænne tilbage til.

- Hun er glad, når hun går derfra. Og hun nyder det, når hun er her, og hun kan snakke vidt og bredt om, hvad vi har gjort. Hun kan næsten huske alle dem, hun har danset med, siger Flemming Madsen, pårørende og mand til Lena.

Som pårørende kan det til tider være svært og føles ensomt at være i, og derfor mener Anita Falk Nielsen, at der til erindringsdans, bliver skabt et rum, hvor der er plads til de tanker.

- Der er et socialt fællesskab, hvor de kan få lov at sidde og snakke med andre pårørende, og de kan opleve andre med demenssygdom. Så de bliver en del af et fællesskab, hvor de ikke står alene, fordi de hører, at der er andre, der har oplevet det samme, siger hun.

Afslutningsdansen foregår altid hånd i hånd. Foto: Jeanett Cecilie Jørgensen / TV2 Nord

Erindringsdansen i Motionitten har kørt fem gange som en forsøgsordning med støtte fra Vesthimmerlands Kommune.


Grå morgen med risiko for tågebanker - kør efter forholdene

Tendensen med gråt vejr fortsætter.

Det er - igen fristes man til at sige - en grå og kedelig morgen, som nordjyderne står op til. Temperaturerne ligger lige over frysepunktet, og det betyder, at man ikke kan udelukke, at der ligger rim på en bilrude, eller et sted der ikke er blevet saltet - kør derfor efter forholdene.

Det er heller ikke den eneste grund til, at der er brug for at være forsigtig i trafikken. Der er nemlig også risiko for tågebanker og tæt tåge i perioder.

Det har været endnu en grå uge i december, og det tegner til, at tendensen med, at der ikke er mange soltimer over Danmark fortsætter.

Frem til 8. december havde Danmark kun fået 3,7 timers solskin - til sammenligning får vi i gennemsnit 43 timers sol i december.

Men hvis solen titter frem i dag, er chancerne faktisk blandt andre steder størst i Nordjylland.

Spørg Solvej Vindblæs om vejret

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Afgift truer havn: Henrik overvejer at omgå reglerne i Sverige

Foto: Regnar Bekker / TV2 Nord

Fiskeskipper overvejer at tanke og handle med svenskerne, når ny CO2-afgift på fiskeriet indfases til nytår.

Fra nytår bliver det dyrere for fiskerne at tage på arbejde. En ny CO2-afgift betyder nemlig, at diesel til kutterne kommer til at stige med 2,25 kroner.

Og det kan få fatale konsekvenser for fiskerne i Strandby. Fiskeriforeningen anslår nemlig, at 45 procent af de mellemstore fartøjer vil være u-lønsomme på grund af afgiften. Og det er netop den type fartøjer, man finder i Strandby.

- Det er ret bekymrende, siger Claus Hjørne Pedersen, der er formand for fiskeriforeningen i Strandby og tilføjer:

- På et eller andet tidspunkt, kan man ikke overleve som havn, hvis halvdelen af fartøjerne forsvinder.

Vil tanke billigere i Sverige

En af fiskerne i byen har en alternativ løsning på det problem, som afgiften giver. Han har ingen planer om at give op endnu.

- Vi fisker en del i nærheden af Sverige, og det kunne være, at det blev sådan, at vi fylder diesel på i Sverige. Og at vi kunne sætte fiskene på auktion derovre - og måske får vi så også lavet noget håndværksmæssigt deroppe, lyder det fra Henrik Larsen, fiskeskipper på kutteren Stjerne i Strandby.

Han er helt med på, at fiskeriet skal omstille sig for at sikre den grønne omstilling, men han er ikke enig i den måde, det foregår på.

- Det er da et psykisk pres, at vi ikke aner, hvor vi står henne. Det er en underlig situation at stå i.

Hvad håber du, der når at ske, inden afgiften indfases?

- Jeg håber, de giver os noget mere tid til at få handelsaftaler på plads og mulighed for at nå at tale med banken og sådan. For det er jo en pludselig, stor ekstraudgift, der kommer, siger Henrik Larsen.

Der findes ikke grønne løsninger endnu

Claus Hjørne Pedersen er ikke sur på sin kollega over, at han overvejer at tanke og handle med svenskerne. For han forstår, at man må gøre, hvad der er nødvendigt, for at forretningen kører rundt. Han har da også selv overvejet muligheden for hans kutter.

Men det er ikke kun afgiften i sig selv, der er et problem, påpeger han.

- Worst case er, at vores flåde halveres, og det kan samfundet ikke overleve. Vi bliver nødt til at få udskudt afgiften og vi skal have et alternativ til diesel først. For som det er nu, har erhvervet ikke økonomien til at omstille sig, når der engang kommer grønne alternativer.

Men kan man ikke bare sætte prisen på fisk op, når jeres omkostninger stiger?

- Nej. Det er udbud og efterspørgsel, der bestemmer prisen på fisk. Så selvom vi skal have flere penge per kilo fisk for at få det til at løbe rundt, er det ikke noget, vi bare lige kan få, forklarer Claus Hjørne Pedersen.

Meningen med afgiften er at få fiskerne over på mere grønne brændstoffer. Problemet er bare, at som det er nu, findes der ikke alternativer til dieselkuttere.

Nogle havne frygter desuden, at afgiften vil få udenlandske fiskere til at undgå at tanke i danske havne.


Har skreget på læger i årevis - nu er hjælp på vej til kriseramte kommuner

Sundhedsminister Sophie Løhde fortæller her om hovedindholdet af den nye aftale.

Der er flere læger på vej til Nordjylland, men det er ikke alle nordjyder, der får gavn af den nye aftale.

År efter år har nordjyske kommuner råbt vagt i gevær over en alvorlig mangel på praktiserende læger.

Men nu lysner det i sundhedstusmørket. Der er nemlig flere hvide kitler på vej til de kommuner, hvor det står værst til.

En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner skal allerede fra årsskiftet sikre flere læger til de områder i landet, hvor manglen er størst, og hvor der samtidig er flest syge borgere.

I Region Nordjylland betyder det, at seks kommuner nu kan se frem til et løft i lægedækningen.

Disse kommuner får flere læger

Kommunerne er:

  • Brønderslev

  • Frederikshavn

  • Hjørring

  • Læsø

  • Morsø

  • Thisted

  • Vordingborg

  • Lolland

  • Guldborgsund

  • Kalundborg

  • Odsherred

  • Lejre

  • Holbæk

  • Næstved

  • Ringsted

  • Sorø

  • Slagelse

Suveræn dårligst dækning

Konkret betyder aftalen, at der det første halve år i 2025 kun kan etableres nye lægepraksis i de områder, hvor lægedækningen er dårligst, fortæller sundhedsminister Sophie Løhde (V):

- Og det er især i Region Sjælland og i Region Nordjylland, at vi har den suverænt dårligste lægedækning. Derfor ønsker vi med den her aftale simpelthen at give i de to områder en særstatus.

Indsatsen skal være opsøgende og håndholdt, så regionen kommer i konkret dialog med alle relevante speciallæger i almen medicin. Regionerne skal have et særligt fokus på, at nye speciallæger i almen medicin sikres de bedst mulige vilkår for at indgå i de almenmedicinske tilbud i områderne med lægedækningsudfordringer'.

Udkast fra aftalen

Ministeren vil dog ikke sætte tal på, hvor mange læger, der efter nytår har kurs mod Nordjylland.

- Den nye aftale betyder, at vi giver Region Nordjylland en særstatus ved, at vi allerede her fra 1. januar, som et første skridt i sundhedsreformen, kan sikre, at vi har en særstatus ved, at de kommende praktiserende læger simpelthen bliver målrettet til områder i Region Nordjylland, hvor der i dag er den dårligste lægedækning, lyder det i stedet.

Et element i aftalen lyder desuden, at de store universitetshospitaler ikke må ansætte speciallæger i almen medicin i to år fra årsskiftet og frem.

Her forklarer ministeren, hvad aftalen konkret betyder for Region Nordjylland.

Glæde over aftale

Aftalen betyder også, at Aalborg Universitet kan uddanne 75 flere læger, som man dermed håber på bliver inden for regionsgrænsen, når de skal i beskæftigelse.

Selvom det ikke er alle nordjyske kommuner, der bliver tilgodeset i aftalen, vækker den alligevel stor begejstring hos regionsrådsformand i Region Nordjylland, Mads Duedahl (V).

- Det er en rigtig god aftale for Nordjylland, men også for balancen af læger generelt i Danmark. Der har længe været behov for at sikre en struktur, så læger ikke bosætter sig i de store byer, men også der hvor der bor færrest. Det sikrer den her aftale netop, siger han.

Men aftalen gælder jo ikke alle de nordjyske kommuner, der har problemer med lægehjælp. Er det godt nok?

- Det er rigtigt, at der eksempelvis er lægemangel i Jammerbugt Kommune, men med aftalen kan vi også prioritere flere ressourcer til andre kommuner, hvis vi finder det nødvendigt, lyder svaret fra Duedahl.

Læger glæder sig over den nye aftale

Også hos de praktiserende lægers talerør i Nordjylland, PLO, er der jubel over udsigten til et snarligt opgør med lægemanglen i det nordjyske.

PLO-formand Jørgen Skadborg udtaler:

- Vi har fuld forståelse for, at der er indgået en sådan aftale, og vi er enige i, at der er behov for, at der kommer flere praktiserende læger ud de steder, hvor behovet er størst. Det er noget, PLO længe har efterspurgt. En national styring af ydernumre er nødvendig for at sikre, at de værst stillede områder ikke bliver udkonkurreret af de bedst stillede.

- For at komme i mål bliver det imidlertid afgørende, at regionerne som aftalt yder en særlig og målrettet indsats for at sikre de kommende læger de bedst mulige vilkår for at etablere klinik de steder, hvor manglen er størst.


Foto: Anne Christensen, TV2 Nord

Prisen slår rekord - det bliver endnu dyrere end det var under energikrisen.

Torsdag når elprisen højere op end den var under energikrisen i 2022.

Prisen peaker mellem klokken 17.00 og 18.00, hvor prisen kommer til at ramme 6,98 øre/kWh - og det er uden afgift og moms. Når det lægges oven i bliver prisen omtrent 10 kroner mer kWh.

Så meget koster det

  • En omgang tørring i tumbleren: Cirka 46,53 kroner for en gennemsnitlig tumbler.

  • En times brug af ovnen: Cirka 25,85 kroner for en gennemsnitlig ovn.

  • En vask i en ikke alt for gammel vaskemaskine: Cirka 7,2 kroner.

  • En opvask i opvaskemaskinen: Cirka 9,8 kroner

Priserne i beregningen her er med afgift og moms, og kommer fra selskabet N1. Prisen bliver 10,34 når det er dyrest.

- Lige nu er der næsten ingen vind over Europa, samtidig er det både mørkt og koldt, og vi bruger derfor meget energi. Det er dog også vigtigt at sige, at vi ikke er samme sted som under energikrisen, det er en uheldig kombination af lav produktion af vedvarende energi og høj efterspørgsel i kortere perioder, som rammer os i disse dage, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.

Ifølge Norlys har elprisen i snit været mindre end 50 øre per kWh, men siden august er den pris steget.

Prisen ser dog ud til at falde igen samtidig med, at der meldes om mildere temperaturer i vejret.

- Men får vi pludselig 14 dage i stræk med hård kulde, og der skal trækkes på de europæiske gaslagre, som ovenikøbet er mindre fyldte i år sammenlignet med sidste år, kan det selvfølgelig ændre sig, men som tingene ser ud nu, ser priserne ud til at falde de kommende uger, siger Mads Brøgger.