Mor reagerede, da 5-årig datter sagde: - Jeg håber aldrig, jeg bliver ligesom dig
Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord
Lilja Torndahl Kjær er helt klar over, hvad hendes mor fejler.
- Krøller. Kan du forklare mig, hvad det er for noget?
Det er nogle, hun har inde i hjernen, der gør, at hun bliver lidt syg. Og også lidt træt, forklarer femårige Lilja Torndahl Kjær, mens hun sidder i sofaen flankeret af sin mor og far.
Krøllerne hun taler om, er den psykiske sygdom, hendes mor har. Majken Torndahl Kjær har både Aspergers syndrom og bipolar lidelse. Hjemme hos familien kalder de det for såkaldte krøller.
- I stedet for at kalde det for en sygdom, så er det jo noget, jeg er født med og ikke noget jeg kan lave om på. Sygdom lyder farligt for en femårig og lyder som noget, man kan smittes med og noget rigtig ubehageligt. Men krøller, det er noget, man kan arbejde med, og noget man kan forholde sig til, siger Majken Torndahl Kjær, der sammen med sin familie er bosat i Svenstrup.
Se indslaget herunder:
Arv og miljø spiller ind
Hvis du er barn i en familie, der er ramt af psykisk sygdom, er der mere end dobbelt så stor risiko for at blive ramt af netop psykisk sygdom sammenlignet med børn fra såkaldt raske familier.
- Så da hun en dag sagde, kommer jeg også til at være ligesom dig, mor? Eller 'jeg håber aldrig, jeg bliver ligesom dig', så tænkte vi, nu skal det simpelthen til at være, pointerer Majken Torndahl Kjær.
Familien Torndahl Kjær er nu med i forskningsprojektet VIA Family 2.0 til 100 millioner kroner. Målet er at finde metoder til at sikre, at færre børn og unge, der kommer fra familier med psykisk sygdom, selv bliver ramt.
- Det er en stærk en kombination af arv og miljø. Børn arver selvfølgelig deres gener fra deres forældre, og allerede her er de mere disponeret for psykisk sygdom, siger Anne Thoft, der er daglig leder af projektet VIA Family 2.0 under psykiatrien i Region Nordjylland og uddyber:
- Og så kan man sige, når man så vokser op i en familie, hvor der er en forælder med psykisk sygdom, så kan der være nogle faktorer, der er i spil. Der kan være en fraværende forældre, som for eksempel bliver indlagt eller er mentalt fraværende.
Både Region Nordjylland, Region Hovedstaden og Aalborg Kommune er med i projektet. VIA Family 2.0 skal bruge 200 nordjyske familier til projektet. De første 60 er fundet.
- Vi håber selvfølgelig, at børnene og de unges mentale helbred bliver bedre, og så håber vi også at være med til at afstigmatisere noget af det her. Nedbryde nogle af de fordomme og tabuer, fordi det er der masser af her i Danmark i forhold til forældre med en psykisk sygdom, siger Anne Thoft.
Forskningsprojekt VIA Family 2.0
Mød medarbejderne fra forskningsprojektet VIA Family 2.0 på 1. sal i Psykiatriens Hus.
VIA Family 2.0 er et forskningsprojekt, som sammenligner effekten af VIA Family 2.0 indsatsen med de nuværende tilbud til familier med en forælder, som har en psykisk sygdom.
Målgruppe
Forsøget er et tilbud til familier som:
har mindst ét barn mellem 0-17 år, som bor med én eller begge biologiske forældre
bor i Region Nordjylland eller Region Hovedstaden
har mindst én forælder, der har haft kontakt til hospitalspsykiatrien
indenfor de seneste tre år har været i behandling for psykisk sygdom hos egen læge, praktiserende psykiater eller i hospitalspsykiatrien
har lyst til at deltage i en forebyggende indsats herunder samtaleforløb hos Center for Pårørende.
Henvisning
Ønsker du at tilmelde dig eller andre til projektet, eller vil du høre mere herom, så kontakt os på 21 31 07 27.
Når vi har modtaget en henvisning, kontakter vi hurtigst muligt familien og inviterer til en informationssamtale, hvor vi vil fortælle mere om, hvad det vil sige at være med i projektet.
Familierne kan også selv henvende sig og får derefter tilbudt en informationssamtale.
Kilde: Psykiatriens Hus
Forældre er positive i forhold til fremtiden
Femårige Lilja Torndahl Kjær har foreløbig ikke andre diagnoser, end det faktum at hun er en rigtig glad pige.
- Det, jeg ønsker mig allermest, er, at mor bliver rask og kan lege med mig, smiler Lilja Torndahl Kjær.
Majken Torndahl Kjær på 42 år har fået bevilliget førtidspension. Både hende og hendes mand er glad for den hjælp, de foreløbig har fået til at lære at leve med psykisk sygdom som en familie.
- Jeg synes, det her har givet os nogle nye perspektiver. Særligt det her med at få et sprog, og også at vi alle sammen bliver enige om, hvad er det for et sprog, vi bruger til at snakke om verdenen. Det aftabuiserer det og gør det lidt mere tilgængeligt, forklarer Kære Torndal Kjær.
Både mor og far føler sig også langt bedre klædt på til at hjælpe Lilja i fremtiden, hvis datteren skulle blive ramt af psykisk sygdom.
- Hvis hun vokser op, og har de samme ting, som jeg har, så har hun en mor, der er ekspert på det her område, og så får hun hjælp hele vejen. Vokser hun op og har ingenting af det, jeg har, så har hun en far, der er ekspert på området og kan hjælpe hende hele vejen. Så hun har støtte uanset hvad, påpeger Majken Torndahl Kjær.
De familier, der deltager i forskningsprojektet, bliver tilfældig fordelt, så halvdelen af dem modtager deres hjemkommunes eksisterende hjælp, mens den anden halvdel får hjælp udviklet til VIA Family 2.0 projektet. Projektet skulle så gerne vise, hvad forskellig indsats giver af resultater.