Bag kameraet sker der ofte noget særligt; små øjeblikke, der kan være med til at gøre en forskel.

Det blev tydeligt, da journalist Laura Winther Møller og fotograf Thomas Nørgaard Hansen besøgte Ida Lyngvig Nielsen og hendes søn Palle. 

Treårige Palle er svært udviklingshæmmet og har en diagnose, som kun tre i Danmark er registreret med. Ida Lyngvig Nielsen kæmper en hård kamp mod Brønderslev Kommune for at få de nødvendige hjælpemidler, og netop denne kamp var TV2 Nord mødt op for at dække.

Læs mere om dette lige her.

Palles nysgerrighed blev hurtigt fanget af kameraet under optagelserne. Flere gange pegede han begejstret på det store kamera og sagde smilende 'Kamera'. 

Thomas Nørgaard Hansen tog sig god tid til at imødekomme Palles interesse og lod ham udforske og lege med kameraet. 

- Det betyder meget for mig at skabe tryghed og gode oplevelser, især når vi besøger familier med små børn. Når børn viser interesse, gør vi gerne plads til deres nysgerrighed. Det er en del af vores måde at skabe en tryg og positiv oplevelse på, siger fotograf Thomas Nørgaard Hansen.

TV2 Nord lægger vægt på den menneskelige kontakt – både foran og bag kameraet. Dette er ikke blot et spørgsmål om at dokumentere en historie, men om at skabe en forbindelse, der sikrer, at kilderne føler sig trygge og set. Især når der er tale om følsomme emner, som Ida Lyngvig Nielsens kamp for sin søn.

- Det kan godt virke skræmmende at få besøg af en fotograf, en journalist og et kæmpestort kamera. Derfor er det helt afgørende for, hvor nærværende en historie bliver, om man er afsted med en fotograf som Thomas, der tager sig tid til at lære kilderne at kende og gøre dem trygge ved situationen. Det bliver bare meget lettere at mærke kilderne hjemme i stuerne, udtaler journalist Laura Winther Møller afslutningsvist.

Nu får diabetikere i Region Nordjylland de samme vilkår som diabetespatienter i resten af landet, og det vækker stor begejstring hos Diabetesforeningen.

- Det er en stor sejr i kampen mod postnummerlotteriet og den vilkårlige tildeling af teknologi, som ofte rammer mennesker med diabetes, siger Claus Richter, der er administrerende direktør i Diabetesforeningen.

Flere som Holger

Inden udgangen af 2026 får alle borgere, der lider af type 1-diabetes, nemlig tilbudt en sensorbaseret glukosemåler.

Det betyder, at flere nordjyske diabetikere kan få samme tilbud som Holger Madsen, som TV2 Nord besøgte i starten af september. Holger Madsen har lidt af type 1-diabetes siden 1996, og var derfor vant til at stikke sig i fingeren fem-seks gange dagligt. Alligevel har den sensorbaserede glukosemåler gjort en stor forskel for Holger Madsen.

- Jeg har det mere under kontrol end nogensinde før, siger han om sin type-1 diabetes.

Systematisk postnummerlotteri

Indtil for få uger siden havde meldingen lydt, at diabetespatienter i Region Nordjylland først kunne forvente at modtage en sensorbaseret glukosemåler ved udgangen af 2028. Det mødte stor kritik i Diabetesforeningen.

- Det er et stort problem, at det ikke er rullet ud. Det betyder, at behandlingen halter efter i Nordjylland, sagde vicedirektør i Diabetesforeningen, Eva Tingkær, til TV2 Nord i starten af september.

Begejstringen er derfor ikke til at tage fejl af, efter at regionens budgetforlig landede i september, og at det her blev besluttet, at servicen på tværs af landet skulle ligestilles.

Win-win situation

Holger Madsen glæder sig over, at det nu ikke varer så længe, før flere som ham for gavn af glukosemåleren.

- Man får en bedre livskvalitet, og man kan bedre få hverdagen til at hænge sammen, siger han.

Udover at få mere tilfredse borgere, er der ifølge Diabetesforeningen også tale om en win-win situation. Risikoen for alvorlige følgesygdomme som hjerte-, øjen-, nyre- og nervesygdomme samt amputationer reduceres markant, når monitoreringen af patienternes blodsukker højnes.

- Regionspolitikerne vil opleve, at deres investering i sensorer kommer mange gange retur – både i form af bedre behandling og færre følgesygdomme, men også mindre sygefravær og flere hænder på arbejdsmarkedet, siger Claus Richter.

Se indslaget med Holger Madsen her:

Forestil dig, at du har arbejdet en menneskealder på samme arbejdsplads. Pensionsalderen nærmer sig, men du er stadig glad for at komme på arbejde. Men pludselig fra den ene dag til den anden stopper det.

Sådan har ugen indtil videre været for 64-årig Peter Uno Andersen.

Han har i 43 år arbejdet på slagteriet Tican i Thisted, hvor han i mange år har været tillidsrepræsentant. Men det sidste halvandet år har han arbejdet i produktionen og slidt.

- Mandag klokken 13.00 kommer der så en afløser, som siger, jeg skal gå op på kontoret, fortæller han til TV2 Nord.

Overvejer hjælp fra psykolog

På kontoret får han at vide, at han er blevet afskediget på grund af omstruktureringer. HR, tillidsmanden og slagtermesteren er tilstede.

- Og så siger den ene af dem: "Vi har fået besked på at følge dig ned og tømme dit skab og derefter ud herfra". Så jeg får slet ikke lov til at blive og arbejde de næste 42 dage, som det ellers er kutyme. Jeg får ingen forklaring, og da jeg beder om fem minutter med min tillidsrepræsentant, får jeg at vide, at dem kan jeg få på parkeringspladsen, fortæller Peter Uno Andersen.

Mens han er fritstillet, får han den lavest mulige timeløn, og altså ikke den timeløn han normalt tjener på akkord. Det er cirka 85 kroner mindre i timen.

Du har selv været tillidsmand i mange år, er det normalt med sådan en fyring?

- Nej, kun hvis man bliver bortvist. Og jeg spørger også, om det er en bortvisning, men det siger de, at det er det ikke.

En bortvisning er, når en medarbejder tager af kassen, kommer i slåskamp på arbejdspladsen eller dukker fuld op på arbejde. Altså temmelig alvorlige forseelser.

- Jeg har det ad helvedes til. Jeg fik ikke sagt farvel, for jeg måtte ikke snakke med nogen, og hele situationen har jeg svært ved at slippe. Jeg overvejer at tale med en psykolog. Jeg kan simpelthen ikke forstå det, siger han og fortsætter:

- Jeg har ikke lagt skjul på, at jeg ville være tillidsmand igen, og min eneste tanke er, at det har man ikke villet risikere.

Uværdig behandling

Formanden for fødevareforbundet NNF i Nordjylland, Svend Erik Andersen, bakker op om Peter Uno Andersen.

- Det er en usaglig afskedigelse. Det er ganske enkelt en beskidt og uværdig måde at følge folk ud på den måde. Vi går efter genansættelse eller størst mulig erstatning for usaglig afskedigelse, siger han.

Han undrer sig desuden meget over, at man ikke har forsøgt at omplacere Peter Uno Andersen, som det er sædvane at gøre med medarbejdere, der enten er over 50 år eller som har over 25 års anciennitet.

- Det er en svinsk og ubehøvlet måde, man har behandlet Peter på. Vi har skrevet til Dansk Industri og begæret et møde, siger formanden.

Har intet gjort forkert

Hos Tican fastholder konstitueret CEO Steen Sønnichsen dog, at alt er gået efter bogen. De mener ikke, at det der er foregået er hverken svinsk eller ubehøvlet.

- Hvis de har den holdning, er det legitimt. Vi har ytringsfrihed. Vi føler dog ikke, at der er noget, der er gjort forkert her. Vi har fulgt proceduren, og det er ikke unormalt at blive fritstillet med det samme, siger han og tilføjer:

- Vi kan stå på mål for det, vi har gjort.

Men er det normalt at blive eskorteret ud af virksomheden, når man bliver fritstillet?

- Jeg skal ikke kunne sige, hvordan det er sket, men jeg kan sige, at alle er blevet behandlet ordentligt. Og så vil jeg gerne fremhæve, at det er tre personer, der er blevet fritstillet. Vi er altid kede af at sige farvel til medarbejdere, men det er desværre det, der sker i virksomheder, siger Steen Sønnichsen fra Tican.

Derudover ønsker han ikke at udtale sig om fyringerne.

Det startede med en kæmpe hyldest, da den tidligere Aalborg Håndbold-spiller Magnus Saugstrup løb på banen i Sparekassen Danmark Arena onsdag aften i Champions League-opgøret mellem Aalborg Håndbold og tyske Magdeburg. I første omgang blev han præsenteret for sit gamle hjemmepublikum på over 5000 tilskuere.

Det sluttede dog mere dramatisk. Saugstrup løb til sidst rundt med en kæmpe blå bandage omkring hans ene øje, der var flækket, og efter kampen måtte han tilses af en læge.

Se interviewet med Saugstrup her:

Det skal dog tilføjes, at det ikke var en af Magnus Saugstrups tidligere holdkammerater, der var skyld i det flækkede øjenbryn, men derimod en af Saugstrups egne holdkammerater.

Men selvom stregspilleren inden kampen havde sagt, at han 'hyggede sig med at være tilbage og møde Aalborg Håndbold', så blev der gået til stålet fra første slutfløjt.

Der blev både givet og taget, og der blev ikke lagt fingre imellem, selvom det var gamle venner og holdkammerater, der stod overfor hinanden. Det var dog tydeligt for enhver, at Magnus Saugstrup stadigvæk er populær i Aalborg. Efter kampen måtte han skrive masser af autografer, og mange håndboldfans ville også have taget en selfie med ham.

Kampen mellem Aalborg og Magdeburg endte 33-33.

- Vi er ærgerlige. For vi har gjort opmærksom på problematikken.

Sådan lyder det fra formanden for Handicaprådet i Vesthimmerlands Kommune, Ella Holm, efter TV2 Nord har foreholdt hende kørestolsbruger Poul Erik Kristensens oplevelser med den nye svømmehal i Vesthimmerland.

- Det er ikke den bedste model, der er lavet, hvis man har et større handicap og har brug for lift, siger hun.

Sad fast i døren

Poul Erik Kristensen fra Aars kunne i et læserbrev til Aars Avis fortælle om sit besøg i svømmecentret. Og han var ikke just glædeligt overrasket.

Blandt andet gav han kritik af adgangsforholdene, hvor hans eneste mulighed for at komme ind i svømmehallen var gennem en svingkarrusel, hvor han endte med at sidde fast.

De andre døre ind i svømmehallen var låst og skulle ellers manuelt åbnes med et håndtag - noget, Poul Erik Kristensen ikke har mulighed for at gøre.

Han forstår heller ikke, hvorfor der kun er én loftlift på et af de i alt to handicapomklædningsrum - samt at liften ikke kører hele vejen ind i varmtvandsbassinet.

- Vi kan bakke op om de frustrationer, siger Ella Holm, og fortæller, hvordan Handicaprådet i begyndelsen af arbejdet med svømmecentret var med i projektet, men at de ikke var med til sidst.

- Jeg vil kraftigt understrege, at det ikke er fordi, vi ikke har gjort opmærksomme på problematikkerne. Vi har også opfordret politikerne til at besøge de steder, som for eksempel Slettestrand, som har helt styr på faciliteterne, siger hun.

Se indslaget herunder:

Tilgodeser ikke alle

Ifølge Ella Holm var politikernes intention ikke at tilgodese alle, men at tilgodese flest mulige.

- Vi er lidt frustrerede over, at man kan bruge så mange millioner på noget, hvor ikke alle føler, de kan være med.

Ifølge Per Nyborg, der er formand for Kultur- og Fritidsudvalget, har gode handicapfaciliteter stået højt på prioritetslisten.

- Svømmecentret har altid skullet være folkets svømmehal. Så vil der altid være en ting hist og her, vi kan snakke om, hvorfor vi ikke gjorde, men der var en økonomi, som vi skulle holde, siger han og fortæller, at han godt kan se udfordringerne i det, Handicaprådet og Poul Erik Kristensen fortæller, men at det er svært at tilgodese alle lige meget.

- Selvfølgelig bakker de op om hans oplevelse, og at der er nogle ting, der kunne være anderledes. Vi har haft en rigtig god dialog med Handicaprådet, hvor de er blevet hørt, og hvor vi har taget det til efterretning, men så vil der altid være nogle ting, vi ikke er kommet i mål med, og sådan er det for alle brugere i den her situation, siger Per Nyborg.

"Ikke så ringe endda"

Ifølge Per Nyborg har Handicaprådet tidligere udtalt, at det nye center "ikke var så ringe endda".

- Det har været et ønske med gode handicapfaciliteter, og det synes jeg også svømmecentret bærer præg af med de fantastiske faciliteter, vi har herinde.