Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

LGBTQ+-bar åbner i Aalborg: - Det er en stor dag

Fredag slår Aalborgs nye QBAR dørerne op for første gang, og her er det meningen, at der skal være plads til alle.

- Det er en stor dag, for i dag åbner QBAR i Aalborg. Vi er en masse mennesker der samles og skal ind og støtte op om det fede projekt. 

Spændingen vil ingen ende tage for Tenna Christensen, som længe har glædet sig til et nyt og altomfavnende tiltag i Aalborg. Hun er sygeplejestuderende fra Bislev og en del af LQBTQ+-miljøet. 

- Baren kommer til at give en hjemmefølelse, fordi der har manglet det her sted, hvor man føler sig hjemme, selvom man er lidt anderledes. Det er et helt specielt sammenhold sådan et sted, siger Tenna Christensen. 

- Det bliver en helt unik hjemmefølelse. Man ved bare, at man bliver accepteret hundrede procent og kan stå frem, og det tror jeg ikke, man kan beskrive friheden i, siger Tenna Christensen. Foto: Ib William Christensen / TV2 Nord

Nyt håb i Håbets Gård

QBAR er meget ideelt placeret i Håbets Gård i Aalborg og indtager dermed det gamle Retro Bars gamle lokaler. 

Den nye bar henvender sig primært til pride-miljøet, som blandt andre indbefatter homoseksuelle og transkønnede, og baren er et længeventet tiltag, som man har set meget frem til i miljøet. 

- Jeg er ikke kommet lige så meget ud, som jeg gerne ville, fordi det her har manglet. Datinglivet har også været lidt besværligt i forhold til de andre storbyer, hvor man let kan møde hinanden på LGBTQ-barer, så det bliver fedt, at der endelig er noget andet end Tinder, hvor man kan mødes, siger Tenna Christensen og tilføjer: 

- Jeg har savnet det der sted, hvor man kan tage ud og drikke en øl eller drink og feste i weekenderne og være hundrede procent sig selv. 

Mangfoldigheden er blevet endnu mere mangfoldig 

Det er flere år siden, at Nordjylland sidst havde et lignende festtilbud. I 2013 åbnede Club Rainbow i Jomfru Ane Gade, men baren lukkede igen kort tid efter.

Siden dengang har mangfoldigheden vundet endnu mere frem i Nordjylland.

Aalborg Pride blev stiftet i 2015 og har nu omkring 4000 deltagere i den årlige parade. 

I følge indehaverne bag QBAR er der et stort behov for endnu mere fokus på pride i det nordjyske:

Det kilder alle de rigtige steder

Martin Christensen, Manager på QBAR (om åbningsaftenen)

- Vi synes, det er vigtigt, at man med hvilken som helst seksualitet og overbevisning har et sted at gå hen og få lov at være i fred og feste og være glad, siger Martin Christensen, som er manager på QBAR.

Han er da også overbevist om, at baren får længere levetid end den sidste af samme slags: 

- Udviklingen er med os. Efter corona trænger folk rigtig meget til at komme ud igen og møde nogle dejlige mennesker og have en fest uden fordomme, lyder det.

Nemmere at være LGBTQ+ i Nordjylland nu

Og netop udviklingen gør, at Tenna Christensen tror på, at der vil være stor tilslutning til den nye bar.

Derudover glæder hun sig til, at der endelig kommer et sted, hvor hun kan være sig selv.

- Jeg tror, det kommer til at betyde rigtig meget for sammenholdet i LGBTQ+ i miløjet. Der mangler noget, hvor vi ser hinanden og taler med hinanden, siger hun og fortsætter: 

Med fødslen af QBAR håber hun derfor også, at det bliver nemmere at blive en del af LGBTQ+miljøet i Nordjylland.

- Jeg håber, at nordjyderne bliver lidt mere åbne omkring seksualitet med sådan en her bar, og at der kommer mere fokus på at turde at springe ud. Måske får nogle lidt mere mod til det, når nu man har et sted, hvor man kan tage hen, få støtten og blive accepteret. 


Verdens første oppustelige drone fløj over Frederikshavn

Nordjylland får 70 nye jobs, når droner skal flyve fra landsdelen. Onsdag var det store testdag på Flådestation Frederikshavn.

Selvom vi nærmer os sidste efterårsmåned, og dermed vinter, var der alligevel masser af summen over Flådestation Frederikshavn.

Den skyldes dog hverken bier, fluer eller andre insekter, men derimod droner. Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), brugte nemlig onsdagen på at teste droner fra forskellige producenter.

Her skulle dronerne vise, at de kan bidrage effektiv til forskellige opgaver der foregår til søs.

En af de producenter der var til stede, var franske DIODON, med verdens første vandtætte og oppustelige drone.

- Den kan bruges til efterretning, overvågning og rekognoscering, særligt i det maritime miljø, forklarer salgsansvarlig i DIODIN, Quentin Bizot.

Selvom dronen både er oppustelig og måske ikke er verdens største drone, kan den alligevel flyve i vindstød svarende til 25-28 knob, eller 12-14 meter i sekundet.

- Den minder om et cykeldæk, så den er ret holdbar. Selve dronen er af karbon og kevlar. Så den skal nok klare sig, medmindre man skyder efter den. Og man skal være en dygtig skytte, forklarer Quentin Bizot.

Se hele indslaget her.

Begyndelsen på noget større

Til fremvisningen var der også soldater til stede fra militærpolitiet. Soldaterne, der er knyttet Trænregimentet i Aalborg, fik før testen fremvist dronen af DIADON.

Da droner bliver brugt mere og mere af Forsvaret til diverse opgaver, er det derfor også vigtigt, at de bliver testet igennem. Og selvom man især kigger på dronernes ydeevne til søs, er det ikke det eneste, som spiller en rolle i et eventuelt køb.

- Der er så meget udvikling, når det kommer til droner. Man skal sørge for, at købe noget der kan opdateres løbende, og der er forskellige værktøjer, som kan bruges. Så kan man hele tiden følge med i udviklingen og i virkeligheden udskifte udstyret, efterhånden som det opdateres, lyder det fra oberst i Flyvevåbnet og købsansvarlig i FMI, Klaus Qvist.

Dagens test er ikke den første af sin slags. Og hvis det står til Klaus Qvist, kan denne slags test føre til noget større.

- De kan give grundlag for, at vi køber flere droner til tests. Når vi har udvalgt de rigtige værktøjer, kan vi måske skalere op og købe hundredvis af droner ad gangen til forskellige enheder i Forsvaret.


Havnesikkerhed: Ekspertgruppe vil fjerne bænke fra havn, men Aalborg tøver

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

Ulykker, hvor unge drukner i havnebassinet kan ifølge en statslig ekspertgruppe muligvis forhindres. Mor til druknet mand bakker op om forslaget.

I februar 2022 mistede 19-årige Oliver Ibæk Lund livet, efter han faldt i havnebassinet og druknede.

Men ifølge en statslig ekspertgruppe kan den slags ulykker muligvis undgåes, hvis man blandt andet indretter havnefronten sådan, at borde, bænke og andre objekter ikke inviterer til, at man kommer for tæt på kajkanten.

Og det forslag bakkes op af moderen til Oliver Ibæk Lund, Bente Lund.

- Måske skal man tænke mere i, at vi ikke skal prøve at få folk helt ned till havnekanten.

Ekspertgruppens anbefalinger blev onsdag præsenteret på et pressemøde i Københavns Kanal.

- Vi har identificeret tre risikofaktorer, som er vigtige, når vi skal forebygge ulykker i havnemiljøer. Det handler om adfærd, det handler om indretning og det handler om redningsudstyr, siger René Højer, der er projektchef ved Trygfonden.

Og der kan måske være noget om snakken. Tilbage i september faldt en 25-årig mand i havnen, og selvom der var vidner til ulykken, så turde de ikke springe i vandet, fordi de ikke kunne de redningskranse, der er på havnefronten.

- Hellere de sidder her en på kajkanten

På række flere steder langs havnefronten står liggestole og bænke og indbyder til at komme tættere på vandet.

Og ved Utzon Centret i Aalborg er borde og bænkesættene flittigt brugt.

- Det er dejligt at kunne sidde her og nyde havudsigten, siger Sarina Pedersen, der er gymnasieelev i Aalborg.

Foto: TV 2 Grafik

Hun er ikke sådan klar til, at de mange rekreative muligheder langs havnen forsvinder.

- Jeg kan godt forstå deres behov. Jeg kan også godt forstå deres bekymringer, men jeg synes, det er ærgerligt, hvis det bliver fjernet. Fordi det er et dejligt sted at sidde og være, lyder det fra gymnaiseeleven.

Og i Aalborg Kommune er man ikke sådan lige parat til at ændre på indretningen på havnen i Aalborg, når det kommer til borde- og bænkesæt.

- Vi skal også tilbyde nogle rekreative muligheder - hellere at de sidder her, end at man sidder på kajkanten med benene udover, siger Jan Nymark Rose Thaysen (V), der er rådmand for by- og landskabsforvaltningen i Aalborg Kommune.

Kunne man ikke have rykket de her bord -bænke -sæt ind i parken bagved dig, så man ikke frister folk her helt ned til kajkanten?

- Nu har vi jo også lidt herinde i parken bagved, men jeg tror, at man specielt om sommeren vil se, at folk alligevel vil rykke herned tættere på vandet, og det vil de gerne kunne blive ved med, siger råmanden.


Lises mand døde pludseligt: - Jeg vil godt være lidt mere forberedt

Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

I Jammerbugt var der onsdag foredrag om livets helt svære emne: døden. For hvis vi gerne vil have indflydelse på den sidste tid, skal vi tage stilling.

- Jeg har været udsat for ikke at være forberedt på, at der var en, der var død.

Sådan fortæller Lise Simonsen fra Aabybro.

- Min mand døde bare lige sådan med et knips, og så var han væk. Så jeg vil godt være lidt mere forberedt og få involveret mine børn i det.

Hun er derfor til foredrag om noget, der er noget af det mest naturlige i verden, og som rammer os alle: nemlig døden.

For selvom de fleste af os gør os tanker om den sidste tid, så er det ikke altid, vi får åbnet munden og snakket med andre om det.

- Både min kæreste og mine voksne døtre synes, det var fantastisk at få snakket om, selvom vi fik tudet lidt i løbet af den aften, siger overlæge Ove Gaardboe, der er vokset op i Brønderslev, og som turnerer landet rundt med et klart budskab: Husk at få styr på døden og den sidste tid i livet.

Se hele indslaget her.

Onsdag var turen kommet til Aabybro, hvor han var blevet inviteret af seniorrådet i Jammerbugt Kommune.

- Det er så vigtigt, at få snakket om, hvad man ønsker, og det er uanset, hvilken alder man har. Der er jo ingen af os, der aner, hvornår det bliver nødvendigt, siger Birgitte Kvist der er formand for seniorrådet.

For mange nordjyder får ikke talt med deres pårørende i tide. Det gælder både de ønsker, man måtte have for den sidste tid.

Tag børnene med på råd

Men det gælder også det rent praktiske med at få underskrevet de nødvendige dokumenter omkring slutningen af livet, hvad enten det er fremtidsfuldmagter eller behandlingstestamenter.

For vil man genoplives, hvis det er muligt? Hvor vil man gerne dø? Og hvor skal begravelsen eller bisættelsen foregå?

Fuldmagter

Fremtidsfuldmagt

Med en fremtidsfuldmagt kan du på forhånd bestemme, hvem du vil have til at repræsentere dig og handle på dine vegne, hvis du i fremtiden får brug for det.

Hvis du på et tidspunkt bliver mentalt eller fysisk svækket, så du ikke selv kan administrere din økonomi eller dine personlige forhold, kan du få brug for hjælp. I en fremtidsfuldmagt kan du bestemme, hvem du vil give fuldmagt til hvad - og under hvilke omstændigheder.

Behandlingstestamente

Du kan selv bestemme, om du ønsker livsforlængende behandling, genoplivning eller behandling med tvang i særlige situationer, ved at registrere dine ønsker i et behandlingstestamente.

Du har mulighed for at oprette et behandlingstestamente, hvor du kan registrere dine ønsker i forhold til livsforlængende behandling herunder genoplivning, i tilfælde af at du på et tidspunkt ligger for døden og ikke selv vil kunne give besked om, hvad du ønsker. Du opretter et behandlingstestamente ved at tilmelde dig Behandlingstestamenteregisteret.

Kilde: Sundhedsdatastyrelsen og Danmarks Domstole

Derfor er det også en god ide at få involveret sine børn i snakken, fordi det ofte er dem, der skal føre ønskerne ud i livet.

- Jeg er også indstillet på at tale med mine børn om det. Fordi det bliver jo dem, der skal være med til at foranledige det, der skal ske efter, man er død.

Flere af dagens tilhørere har allerede forberedt den sidste tid og deres sidste vilje.

- Vi vil gerne i samme urne, og så vil vi gerne hældes ud i en å. Lyder det ikke smukt? Spøger Eva Risager fra Aabybro retorisk.

På ældresagens hjemmeside kan man læse mange flere gode råd om den sidste tid, og hvordan man kan forberede sig på sin egen død.


Niklas Landin gør comeback i vild afslutning

Det er Niklas Landins første kamp i Champions League i denne sæson.

Efter knap to måneder på sidelinjen gjorde Niklas Landin onsdag aften comeback for Aalborg Håndbold.

Landin blev skiftet ind på et straffekast med syv sekunder tilbage af Champions League-opgøret mod Kolstad, hvor han skulle forsøge at sikre et dansk point.

Den danske målvogter formåede ikke at forhindre Sigvaldi Guðjónsson i at score, derfor slog Kolstad Aalborg med 25-24.

Foto: TV 2 Sporten

Niklas Landin så de første 59 minutter fra bænken, hvor Fabian Norsten ellers stod en god kamp, men Landin fik comeback til sidst.

Og det er altafgørende for Aalborgs sæson, at Maik Machulla nu igen råder over Niklas Landin.

- Det betyder alverden, at Landin er tilbage. Først og fremmest fordi han er en fremragende målmand, men også fordi han betyder utrolig meget på det mentale plan, siger håndboldekspert Bent Nyegaard og tilføjer:

- Selvfølgelig skal han have tid til at finde tilbage, men uanset om han rammer topniveau eller ej, så kommer hans erfaring og hans psykologiske betydning til at være en fordel. Han får forsvaret til at blive bedre bare af, at der står en kapacitet som ham inde bagved.

Niklas Landin nåede kun at spille to kampe i sæsonen, før klubben meldte ham ude i to måneder.

Hentede erstatning i Kolding

Landin skulle opereres i det ene knæ, efter han vendte hjem fra OL med en skade, som man i første omgang løste med en blokade.

En operation var efterfølgende nødvendig, hvorfor Aalborg-målmanden ikke har spillet siden ligakampen mod Ribe-Esbjerg i starten af september måned.

Det betød, at Aalborg Håndbold kun rådede over svenske Fabian Norsten i målet samt U19-målmanden Tobias Bugge.

De danske mestre følte sig derfor nødsaget til at hente i en ny keeper ind, hvorfor klubben hentede Anton Hellberg i KIF Kolding.

Hellberg blev lejet frem til den 12. november, og han var også rejst med Aalborg-truppen til Kolstad, men han måtte se kampen fra tilskuerpladserne.


Carl-Gustav er mødt op i al slags vejr: Belønningen var en aflyst tur

Foto: (Privatfoto)

Selvom politikerne lover, at turen bliver til noget alligevel, så tror Carl-Gustav ikke helt på det.

- Jeg tror ikke helt på det. Jeg synes, de var meget hurtige til at vende, efter de sagde, at skiferien var aflyst.

Skepsissen kommer fra Carl-Gustav Bisbjerg Christensen, der går i 8. klasse på Sæby skole. Han har de seneste to år været med i skolepatruljen på skolen, og derfor var han en af de mange unge, der tirsdag blev skuffet, da den årlige skitur blev aflyst af kommunen på grund af besparelser.

- Vi blev kaldt op på kontoret, og jeg troede først ikke på det. Jeg var chokeret, vred og skuffet, konstaterer han.

- De havde lovet det, og vi har overholdt vores aftale, mens de voksne og ansvarlige ikke kunne overholde deres. Det er chokerende.

Det er et helt år, hvor man skal op før og stå ude uanset vejret, hvilket jeg har gjort, og så får man ikke lønnen for det som aftalt

Carl-Gustav Bisbjerg Christensen

'Det har fyldt meget'

Efter forældrenes og de unges reaktioner og store frustrationer over den aflyste tur kunne udvalgsformand for børne- og ungdomsudvalget i Frederikshavn Kommune, Christina Lykke (SF), fortælle, at man nu forsøger at sende de unge afsted på den planlagt skitur alligevel.

- Jeg vil gerne love, selvom man skal passe på det som politiker, at de får deres tur, lød det tidligere fra udvalgsformanden.

Sagen skal politisk behandles igen i forligskredsen bag budgettet, hvor der skal findes penge til alligevel at holde en skitur i begyndelsen af 2025.

Det er dog ikke godt nok.

- Det fyldte meget for os, da de aflyste den. Efter skole snakkede vi sammen om det, og det fyldte meget i vores verden, at vi blev lovet det og havde glædet os til en hyggelig tur, hvor der er meget socialt, og så ændrer man det to måneder før, vi skal afsted, påpeger han.

Ville ikke gøre det igen

Grunden til, at han er skolepatrulje for andet år i træk, er, at han blev spurgt, om han ville taget et år mere, hvilket han takkede ja til.

- Jeg var ikke gået med til det, hvis jeg havde vidst alt det her. Det er et helt år, hvor man skal op før og stå ude uanset vejret, hvilket jeg har gjort, og så får man ikke lønnen for det som aftalt.

Han påpeger dog, at han godt kan forstå, at kommunen vil lave en ny belønning, som ikke er så dyr som skiferien er.

- Det er okay, men man skal ikke gøre det halvvejs i skoleåret, man skal vente til det nye skoleår, afslutter han.