Vibeke Gamst
Smalt budgetforlig i Aalborg betyder ny konstituering midt i valgperioden.
De blå partier fik et af deres hovedkrav igennem, men er ikke med i Aalborgs budgetaftale. Til gengæld betyder indfrielsen af dette krav, at de blå partier mister en af deres rådmænd!
Sådan kan regnebrættet gøres op efter meget lange og til tider dramatiske forhandlinger om 2025-budgettet i landsdelens største kommune.
Det endte med det smallest mulige budgetforlig, som kun 16 af byrådets 31 medlemmer - Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre - her og nu står bag.
Da Lasse Frimand Jensen (S) for et år siden for første gang som kommunens borgmester skulle skrue et forlig sammen, var de samme partier som nu plus Enhedslisten med. Denne gang forlod Enhedslisten ud på aftenen forhandlingerne, da partiet ikke kunne få opfyldt et ultimativt krav om at spare 20 mio. kr. mindre end planlagt på den kollektive trafik.
Fælles borgerligt udspil
Byrådets blå partier - Konservative, Venstre, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance - mødte, hvad der ikke altid har været tilfældet, op med et fælles budgetudspil. De fire partier blev ved forhandlingsbordet, da Enhedslisten gik. Men til slut stod det sent i nat klart, at heller ikke de kunne bakke den aftale op, der tegnede sig.
Angiveligt tog forhandlingerne denne gang ekstra lang tid, blandt andet fordi de blå partier ikke fra begyndelsen havde gjort sig klart, hvor deres smertegrænse gik. Lasse Frimand Jensen er en venlig mand, der ad mange gange prøvede at opnå et bredere forlig end det, det endte med.
Men forgæves.
Det borgerlige oplæg til budgettet indeholdt et forslag, som tidligere har været bragt i spil fra borgerlig side, nemlig at reducere antallet af forvaltninger og dermed også af rådmænd med een. Helt konkret foreslog den blå blok, at forvaltningen for klima og miljø - i dag styret af rådmand Anna Aaen fra Enhedslisten - skal lægges sammen med by- og land-forvaltningen, hvis politiske chef er Venstres Jan Nymark Thaysen.
Begrundelsen er, at der er flere snitflader mellem de to forvaltninger, som desuden fysisk sidder under samme tag. Samtidig er direktørposten i klima- og miljø-forvaltningen blevet ledig, hvilket kunne tale for at effektuere ændringen forholdsvis hurtigt.
Kommunaldirektøren, der p.t. er konstitueret direktør i klima- og miljø-forvaltningen, skal efter at have oplevet forvaltningen indefra også have anbefalet en sammenlægning.
I de borgerlige partier var udgangspunktet fra starten, at ændringen skulle ske, når et nyt byråd træder til, altså 1. januar 2026. Men det endte anderledes.
Byrådet skal konstituere sig igen
Det - i udgangspunktet borgerlige - krav var der i forhandlingernes første fase bred enighed om at gøre til en del af en aftale. Det var ikke et forslag, der var groet i den socialdemokratiske have, men partiet ville godt imødekomme ønsket fra blå blok.
Normalt kan man ikke ændre den slags midt i en valgperiode, med mindre saglige grunde taler for det. Det gør de, var der undervejs i forhandlingerne bred enighed om, og der lægges derfor i det smalle budgetforlig op til at opfylde det borgerlige krav allerede i begyndelsen af 2025 og senest 1. april.
Konsekvensen er, at byrådet skal konstituere sig på ny. Formentlig vil det ske i de samme valggrupper som efter det seneste valg. Hvis det er tilfældet, og der er en rådmandspost mindre, betyder det, at den borgerlige gruppe mister en post. Med al sandsynlighed bliver det posten som rådmand for senior og omsorg.
Den har Kristoffer Hjort Storm fra Danmarksdemokraterne i øjeblikket. Efter hans valg til Europa-Parlamentet fratræder han rådmandsposten om nogle uger. Den blå blok har - efter en del intern palaver - besluttet, at det ikke er en anden fra Danmarksdemokraterne, der skal tage over efter Kristoffer Hjort Storm, men derimod den konservative Vibeke Gamst.
Hun havde dermed udsigt til at sidde på posten frem til udgangen af 2025, hvor et nyt byråd tiltræder (og hvor hun ikke genopstiller).
Hvad var det dog, der skete?
Imidlertid betyder nattens budgetaftale, at når der bliver en rådmand færre fra senest 1. april, må den blå blok og dermed Vibeke Gamst sige farvel til rådmandsposten langt hurtigere end forudset. I stedet bliver det den store konstitueringsgruppe (Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten), der skal besætte denne post.
Mon den nuværende klima- og miljø-rådmand Anna Aaen i begyndelsen af 2025 overtager posten fra Vibeke Gamst og dermed bliver den femte chef for senior og omsorg i denne valgperiode (fordi Kristoffer Hjort Storm har haft orlov og blev erstattet af først en, siden af anden Venstre-politiker)? Eller mon Enhedslisten, der med tre byrådsmandater er det næststørste parti i den røde konstitueringsgruppe, når det i den nye konstituering bliver deres tur, vælger en anden post og dermed potentielt udløser en domino-effekt, hvor flere forvaltninger skifter politisk chef trekvart år før valgperiodens udløb?
Set udefra har den blå blok altså fået et hovedkrav opfyldt, men mister en rådmandspost.
I dele af det borgerlige bagland spørger man sig dagen derpå - med Kaj Munks ord: Hvad var det dog, der skete? Har de, der førte ordet og pennen, spørger nogle, hele vejen igennem været klar over, at det krav, man mødte frem med, kunne få den konsekvens, det nu får? Hverken Venstre eller Danmarksdemokraterne jublede over, at Kristoffer Hjort Storm skulle erstattes som rådmand af en konservativ, men et flertal i konstitueringsgruppen ville det sådan.
Egentlig var det borgerlige udspil baseret på, at man først lagde forvaltningerne sammen fra 2026, og dermed, at Vibeke Gamst sad perioden ud. Men sonderinger forud for forhandlingerne førte til, at tidspunktet blev rykket frem.
Hos nogle borgerlige udlægges det sådan, at man trods denne konsekvens var parat til at ændre strukturen, men ikke følte, at man fik nok “betaling” for at ofre en rådmandspost. Det var blandt andet derfor, man forlod forhandlingerne. Hos andre kaldes forløbet amatøragtigt.
Der bliver under alle omstændigheder noget at tale om, når man i blå blok skal evaluere et forhandlingsforløb af de mere usædvanlige.
