- Lige præcis på det her spørgsmål omkring satellitovervågning, der har vi nogle særlige kompetencer - og nogle særlige virksomheder i det nordjyske - som jeg helt sikkert tror, kan komme til at spille en rolle på alt, hvad der handler om overvågning fra rummet.

Sådan lyder det fra Simon Kollerup, der er forsvarsordfører fra Socialdemokratiet.

Udmeldingen kommer dagen efter, at regeringen præsenterede en forsvarspakke, hvor sikkerheden i Grønland og på Arktis skal styrkes.

En del af det kommer gennem satellitovervågning fra rummet, som flere nordjyske virksomheder er stærke indenfor.

- Jeg har jo det grundsynspunkt, at alt, hvad der kan laves i Nordjylland, det bliver det kun bedre af, siger Simon Kollerup og fortsætter:

- Det mest rigtige at gøre lige nu vil simpelthen være at mose på. Det er ikke sikkert, at det er det, vi er allerbedst til i Nordjylland, men det må vi gøre her.

Win-win

To nordjyske virksomheder har allerede budt sig til, og de står klar til at gå i gang med produktionen allerede nu.

Forsvarsordføreren mener, at nordjyderne både skal ind på Christiansborg og i kontakt med materiel- og indkøbsstyrelsen hos Forsvaret.

- Så det er simpelthen bare at lægge genertheden til side og ind at charmere. Det er det, der skal ske nu, fortæller forsvarsordføreren.

På nuværende tidspunkt er der også blevet gjort for lidt for satellitovervågningen ved Arktis, medgiver Simon Kollerup, som dog tror på, at det nu kan give nordjyske arbejdspladser.

- Hvis de nordjyske virksomheder også lykkes med at vinde nogle af de nye ordrer, er det ikke bare, at Nordjylland er med til at løse verdens sikkerhedspolitiske problem. Det er også arbejdspladser, vækst og indtjening, og dermed kan det her ende med at blive en win-win på næsten alle parametre.

Det er med stolthed, hun viser rundt i lejligheden i Nykøbing, hvor minder fra Grønland pryder vægge og reoler.

45-årige Lisa Jensen er født i en lille bygd i Østgrønland, men har levet det meste af sit voksenliv på Mors. Hun har en grønlandsk mor og en dansk far, er uddannet lærer og føler sig både dansk og grønlandsk.

Men den lidt mørkere farve i huden har ifølge eget udsagn gjort, at hun mange gange har mærket racismen stikke ansigtet frem i Danmark.

- Det værste, jeg har oplevet, er at blive spyttet i ansigtet på gågaden i Nykøbing. Derudover er jeg blevet kaldt for grønlænderluder, da jeg gik på seminaret, fortæller Lisa Jensen.

Mindreværd

De ubehagelige oplevelser har den 45-årige kvinde båret rundt på i alle årene, og det har sat sig som et mindreværd.

- Jeg føler simpelthen, at jeg er mindre værd end andre, bare fordi jeg har en 'forkert' hudfarve, siger Lisa Jensen.

Og fordi hun både er dansker og grønlænder, så har fordomme og racistiske udfald gjort, at hun føler sig som andenrangsborger i Danmark.

- Det er en følelse af altid at skulle bevise sit værd. At du er god nok, kompetent, og at du bare er noget værd som person, siger hun.

Den 45-årige kvinde finder de grønlandske glasperler frem og ved spisebordet i lejligheden går hun i gang med at lave øreringe, efter den klassiske grønlandske model. Smykker, hun i mange år var bange for at have på.

- Det var ikke noget, jeg nogensinde gik med i skolen, eller sammen med mine danske venner. Eller hvis jeg skulle til fest. Så var det smykker fra Danmark, jeg havde på, fortæller Lisa Jensen.

Initiativer velkomne

Nu er hun, som hun selv siger det, blevet ældre og bærer med stolthed de farvestrålende smykker. Alligevel føler hun sig diskrimineret i Danmark.

- Diskrimination er jo, når du er dømt på forhånd på grund af seksualitet, etnicitet eller politiske holdninger. Det føler jeg bestemt, at jeg er blevet mødt med livet igennem, desværre, siger den læreruddannede kvinde.

Alene af den grund hilser hun og andre grønlændere dagens 12 initiativer mod racisme og diskrimination af grønlændere velkommen.

- Vi er mange, der har forsøgt at sige noget. Vi har bare aldrig vidst, hvilken retning vi skulle råbe og til hvem. Nu bliver der lyttet, og der er brug for fra grønlændernes side, at der er en dialog, siger Lisa Jensen.

Har du aldrig haft lyst til bare at pakke kufferten og rejse hjem til Grønland?

- Jo, Grønland er mit hjem, men det er Danmark også. Jeg hører hjemme begge steder, fordi jeg også er dansker. Jeg ser bare ikke så dansk ud, men jeg er begge dele 100 procent.

- Det, vi kan, er ganske enkelt at trykke play i produktionen, og så kan vi bygge 20 af dem og sende dem i kredsløb om jorden om et år.

Sådan lyder det fra Karl Kaas, der er indehaver og stifter af Space Inventor.

Virksomheden lever af at lave satellitter, og derfor glæder det nye forsvarsforlig om at overvåge Arktis også ham.

- Det er et kæmpestort skridt i den rigtige retning, mener han.

Faktisk tilbød han og Space Inventor allerede for ni år siden regeringen en aftale om overvågningen af Arktis.

- Jeg kunne godt have ønsket mig, at man på nuværende tidspunkt havde reageret et par år i forvejen, kunne vi allerede have haft styr på alt det her.

Fordoble antallet af medarbejdere

Det, som virksomheden kan tilbyde, er et komplet danskejet og lukket netværk af satellitter, hvor man kan overvåge områder for Danmark, uden at Danmark skulle dele data eller købe den af andre, tilføjer ejeren.

Hvis virksomheden bliver leverandør, vil det få store, positive konsekvenser for virksomheden.

- Kunne vi blive hovedleverandør på overvågningsnetværk til Arktis, og måske en medfølgende driftsaftale, vil jeg sige, at vi godt kunne cirka fordoble antallet af medarbejdere minimum til et par hundrede medarbejdere i løbet af et eller to år.

Efterprøve data

Også hos Sternula, der er en anden nordjysk rumvirksomhed, håber man på at kunne blive en del af løsningen for overvågningen.

Virksomheden opsamler såkaldt AIS-data fra eksempelvis fjendtlige skibsfartøjer.

- Det er, hvor du opsamler den data, som skibene fortæller om dem selv. Hvem er de og hvor er de på vej hen. Med AIS 2.0 har du nogle muligheder for at efterprøve den data. Bede dem om at sende en digital signatur, der viser, at de rent faktisk er dem, de siger, de er, fortæller administrerende direktør hos Sternula, Lars Moltsen, og fortsætter:

- Så du kan afsløre nogen, der er eventuelt snyder - det kan være nogle skyggeflåder eksempelvis.

Klochhuset i Hobro er formentlig det mest omtalte i hele Mariagerfjord Kommune, da der er planer om, at der skal være et 48 meter højt byggeri på grunden.

Her er Niels Fjeldberg blevet kendt som frontperson i borgergruppen mod byggeriet, og nu vil han ikke længere stå den side af sagen, hvor man kun brokker sig. Nu vil han aktivt deltage i det politiske arbejde, da han stiller op for SF til kommunalvalget i november.

- Jeg har oplevet på byrådsmøder, hvor jeg har været tilhører, at der bliver simpelthen kørt hen over de andre politikere af flertalsgruppen. Demokratiet har det ikke godt i Mariagerfjord Kommune, mener han.

Politisk har han dog ingen erfaring endnu, men han mener ikke selv, at han er en person med kun ét trick.

- Nej, man kan ikke sidde fire år på én sag, fortæller han.

Nu har han én bestemt ting, han især vil kæmpe for.

- Hvis jeg kan gå ind og hjælpe til med, at borgerne bliver hørt i større omfang end det er tilfældet nu, så gør jeg også det, siger Niels Fjeldberg og tilføjer, at han håber på et godt valg, hvis nogle af de underskrifter mod Klochhuset veksles til stemmer.

Det drejer sig om den del af strækningen, hvor Egholmlinjen skal tilsluttes E39 Hirtshalsmotorvejen. Den bliver altså forskellig i forhold til projektet, som det er kendt fra den såkaldte miljøkonsekvensvurdering.

For gårdejer Erik Mosegaard er det en glædelig nyhed. Han har nemlig længe forsøgt at få ændret strækningen, så den gik mindre ud over hans ejendom.

- Det er jeg selvfølgelig glad for. Det er også det, jeg har foreslået dem hele tiden, siger Erik Mosegaard, der er gårdejer med op mod 700 hektar landbrugsjord, der på forskellig vis bliver påvirket af den 3. Limfjordsforbindelse.

- Jeg har spurgt Vejdirektoratet om, hvorfor de ikke brugte den tegning, de havde i et tidligere forslag, men de sagde bare, at det kan ikke lade sig gøre.

Derfor er han overrasket over, at det nu pludselig er den løsning, man vil bruge.

I Vejdirektoratet kan projektchef Per Seidelin ikke på stående fod hverken af- eller bekræfte forløbet, som gårdejer Erik Mosegaard beskriver det. Men han vil undersøge det og vende tilbage med et svar.

Kun optimering - ikke ændring af linjen

Men grundlæggende slår projektchefen fast, at man ikke er igang med at ændre på den linjeføring, som er besluttet, men at man i den nuværende fase, hvor der er såkaldt linjebesigtigelse, går mere i detaljen.

- I den forbindelse er vi inde at se på, om der er mulighed for at optimere noget, inden vi får linjen endelig fastlagt, siger Per Seidelin.

- Og der så vi oppe nord på, at der kunne være mulighed for at udnytte noget af den eksisterende vej. I det oprindelige forslag udnyttede man ikke al den eksisterende motorvej, der ligger.

- Noget af det skulle faktisk rykkes op. Derfor så vi på, hvordan vi kan udnytte den eksisterende motorvej længere og derfor har vi justeret det, siger Per Seidelin, der er ansvarlig i anlægsfasen.

Håber på flere ændringer

Erik Mosegaard håber nu på flere forandringer på linjeføringen. I særdeleshed at man fører togbanen og Høvejen under motorvejen i stedet for som planlagt nu, hvor man vil løfte motorvejen flere meter op over de to veje.

- Det giver ingen menig. Det betyder langt mere støj fra motorvejen, når man hæver den så højt op, siger Erik Mosegaard.

Kun mindre justeringer

Men det er ikke sådan, at Vejdirektoratet har hverken mulighed for eller planer om store ændringer på den vedtagede linjeføring. Den ligger fast, understreger Per Seidelin.

- Alt med jernbane er meget dyrt og har meget vide konsekvenser, så det er ikke en reel mulighed. Blandt andet fordi grundvandet står højt i området.

Men han peger på, at der kan komme flere justeringer inden for de rammer, lovgivningen giver, for at skabe optimeringer.

- Vi kigger også på eksempelvis tilslutningen ved Ny Nibevej, hvor der måske også er mulighed for forbedringer, siger Per Seidelin, projektchef i Vejdirektoratet.

Stadig fuldstændig vanvittigt

Men selv om Erik Mosegaard er glad for, at strækningen ændrer sig på den jord, han ejer, ser han selve den valgte linje som uforståelig.

- Jeg synes, det er fuldstændigt vanvittigt, at man frivilligt lukker Aalborg inde mellem to motorveje.

- At vores lokalpolitikere synes, det er en god ide at låse byen fuldstændig fast, forstår jeg ikke, siger gårdejeren.

10 mio ton til 19,5 km motorvej

Gårdejeren er også rystet over den gigantiske mængde ressourcer af grus og sand, man kommer til at bruge på den valgte løsning, fordi motorvejen flere steder skal mange meter op over niveau.

- 10 millioner tons skal der bruges til 19,5 km motorvej. Det er ressourcer, vi har for lidt af i forvejen, siger Erik Mosegaard, der har lavet et lille regnestykke for, hvordan det skal blive fragtet til byggepladsen.

- Det svarer jo til cirka 300.000 læs af 33 tons, så det kommer til at tage tid.

- Det ville være meget bedre, hvis man holdt den nede ved jorden.

Hvad betyder det for dem, der skal eksproprieres?

De næste uger er der flere møder med såkaldt linjebesigtigelse, hvor statens kommissarius gennemgår linjeføringen med lodsejerne.

Men når der er sket en ændring, er Erik Mosegaard bekymret for, om der også vil ske ændringer for lodsejerene og deres mulighed for at blive eksproprieret.

- Jeg kan jo ikke lade være med at tænke, hvad det betyder for nogen af mine naboer, siger han.

Det første besigtigelsesmøde begynder i morgen kl 12.

3. Limfjordsforbindelse, linjebesigtigelse den 29. og 30. januar samt 4. og 5. februar 2025 – Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland